
Optakt: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland
På den sidste dag i februar indleder vi 2025 i Thyhallen. En spændende kamp venter, når vi tager imod Nordsjælland Håndbold i 20. spillerunde i bestræbelserne på at nå en af de eftertragtede pladser i Top 8. Der er mange hold, som byder sig til, og er vi så dygtige og heldige, at vi kan tage en sejr over Nordsjælland Håndbold fredag aften, tager vi et stort skridt i den rigtige retning ved at lægge yderligere afstand til en hård konkurrent til slutspilspladserne.
Nordsjælland Håndbold indtager pt. 7. pladsen i Herreligaen med 19 point efter lige så mange runder. Det er som vores et ungt mandskab, hvor en masse af klubbens egne talenter er indlemmet i ligatruppen. Mors-Thy Håndbold trak det længste strå i den omvendt kamp efter en tæt og dramatisk opgør på en svær udebane i Royal Stage.
Vi glæder os til endnu en gang at spille foran en fyldt Thyhal - kom så, Bette Balkan!
Der er kampstart fredag kl. 20.00 i Thyhallen, og kampen vises på TV2 Sport med optakt fra kl. 19.50.
Herreligaen, 20. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold
Fredag d. 28. februar 2025 kl. 20.00 i Thyhallen
Dommere: Thomas Kalisz Nielsen og Michael Søegaard
Observatør: Bjarne Munk Jensen
Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/
Kampen vises på TV2 Sport og kan følges via livescore i Tophåndbolds app samt via story på Mors-Thy Håndbolds instagram.