Victor og Svane.JPG (2)
DR7A6242.JPG

Optakt TMS Ringsted - Mors-Thy Håndbold

Efter næsten to ugers kamppause, skal Mors-Thy Håndbold på den igen fredag aften, når TMS Ringsted er modstanderne på udebane i Poul Christensen Arena. Oprykkerne har gjort en fin entré i ligaen. Især på hjemmebane har midtsjællænderne været skarpe med fire sejre ud af 5 mulige og en placering som nr. 9 pt.  

- TMS Ringsted er et fint hold, som spiller rigtig godt især på hjemmebane. De har nogle forskellige typer - nogle duelspillere, nogle skytter og to store stregspillere, alt i alt et solidt hold. Vi er helt klar over, at vi skal gå seriøst til opgaven, og gør vi det, skal vi gerne have to point mod TMS Ringsted, siger Lasse P.

- Vi skal fortsætte takterne fra de sidste mange kampe, som har resulteret i at vi ligger nummer 2 i tabellen. Vi skal vise, at vi er et tophold, så forhåbentligt skal vi ikke ændre på så meget, men have fokus på os selv og løse vores opgaver - hvis vi gør det, tror jeg på, at vi står med sejren til sidst, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds nummer 11.

Herreligaen, 12. runde: TMS Ringsted - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 11. november 2023 kl. 19.30 i Poul Christensen Arena
Dommere: Jesper Madsen og Mads Hansen
Observatør: Claus Adelgaard

Billetsalg: https://billet.tms-ringsted.dk/93806/TMS_Ringsted_-_Mors-Thy_Haandbold
Kampen kan som altid følges via livescore i Tophåndbolds app, Det Nordjyske Mediehus liveblogger fra kampen på www.nordjyske.dk og den kan følges i video og billeder på Mors-Thy Håndbolds Instagram.

Lasse P. er personligt sponseret af 3N Lakering og udebanepartner er Thisted Pejsecenter