Lasse Madsen Svane.jpg
Nichlas Hald MTH_TTH.jpg

Pointdeler mod TTH Holstebro

Vi er på tavlen! Sæsonens første point blev sat på kontoen efter torsdagens opgør. Kampen mod TTH Holstebro endte 34-34 efter 16-16 ved pausen og efter en TTH-scoring med blot tre sekunder før slutfløjtet.

Mads Svane satte kampens første scoring ind, og holdene fulgtes ad med i kampens første 20 minutter, hvor TTH bragte sig foran 8-10. Herefter fulgte tre Mors-Thy-scoringer i træk - Nichlas Hald og Henrik Toft Hansen sørgede for udligning til 10-10 i samarbejde med indskiftede Oliver Larsen, som tog fra i målet, og Henrik Tilsted bragte Mors-Thy Håndbold foran 11-10 og Hald fulgte trop til 12-10. Det blev også 14-12 og 16-14, men med to TTH-scoringer inden pausen, var halvlegsresultatet 16-16.

Anden halvleg startede med to i træk fra Rasmus Madsen, og Mors-Thy Håndbold i front med 18-17. Igen bød Oliver Larsen ind med gode redninger, men det var gæsterne der trak fra til 20-22, inden de blå igen kæmpede sig til en udligning ved 22-22 og 24-24. Med sin 7.scoring bragte Nichlas Hald sit hold foran 25-24 med et kvarter igen. Henrik Tilsted sørgede for 26-24, og Marcus Midtgaard stod bag den scoring, der bragte Mors-Thy Håndbold på +3 ved 29-26 og 9 ½ minut tilbage af kampen. Mors-Thy Håndbold holdt føringerne ved 32-30 og 34-32, men desværre blev slutningen på anden halvleg meget lig første halvleg, og gæsterne scorede kampens sidste mål til 34-34 med tre sekunder tilbage af kampen, og det løb ud i sandet for Mors-Thy Håndbold.

Kampens helt store spiller for Mors-Thy Håndbold var Nichlas Hald, som med 10 scoringer på 14 forsøg og 2 assists fik vist sig yderst positivt frem i sin første hjemmekamp i Herreligaen for Mors-Thy Håndbold. Hald blev fortjent kåret til Kampens Energibombe - sponseret af Thy-Mors Energi og Restaurant Bryggen anno 2019.

Herreligaen, 2. runde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro 34-34 (16-16)

Målscorere:
Nichlas Hald 10
Marcus Midtgaard 5
Henrik Tilsted 5
Mads Svane 4
Henrik Toft Hansen 3
Lasse Pedersen 3 (2)
Rasmus Madsen 2
Kasper Lindgren 1
Kristoffer Vestergaard 1

Svend Rughave 4/18
Oliver Larsen 6/24

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 5, TTH Holstebro 5

Stillinger undervejs: 1-2, 5-4, 7-7, 8-10, 11-10, 13-11, 15-13, 16-17, 18-17, 19-20, 20-22, 23-23, 26-24, 29-26, 31-30, 34-32

Tilskuertal: 1.129

Kommende kampe:
Herreligaen, 3. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 20. september kl. 20.00 i Skjern Bank Arena
Billetsalg:
https://shop.skjernhaandbold.dk/kampe/skh-mth-200924

Herreligaen, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Søndag d. 29. september kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/