Victor Hald Midtgaard.jpg
Rasmus Henriksen (3).JPG

Rasmus Henriksen på Årets Hold

Han var den mest effektive målmand af alle i efteråret, og Rasmus Henriksen har fortsat den gode form og er nu kåret til grundspillets mest effektive målmand. Traditionen tro har Tophåndbold kåret Årets Hold på baggrund af indsamlet statistisk materiale på alle spillernes aktioner i de i alt 182 kampe.

Rasmus Henriksens statistik:
- 25 kampe
- 267 redninger på 827 forsøg heraf 8 redninger på straffe
- Redningsprocent 32,3
- 13 assist
- 8 mål
- MEP 56,17

Der er flere Mors-Thy Håndbold-bekendtskaber blandt de 7 udvalgte, idet Mads Andersen og Bjarke Christensen sætter sig tungt på venstresiden som mest effektive venstre back og venstre fløj. De to kæmper i øvrigt benhårdt om titlen som Årets Topscorer - en kamp som Bjarke pt. fører med 173 mål mod Mads’ 170.

Årets Hold:
Målvogter: Rasmus Henriksen, Mors-Thy Håndbold, 56,17 MEP
Venstre fløj: Bjarke Christensen, KIF Kolding, 97,44 MEP
Venstre back: Mads Kjeldgaard Andersen, Bjerringbro-Silkeborg, 110,01 MEP
Playmaker: Thomas Arnoldsen, Skanderborg Aarhus Håndbold, 109,86 MEP
Højre back: Emil Madsen, GOG, 100,91 MEP
Højre fløj: Hákun West Av Teigum, Skanderborg Aarhus Håndbold, 63,13 MEP
Stregspiller: Lukas Jørgensen, GOG, 111,49 MEP

MEP - Most Effective Player
MEP er et udtryk for, hvor effektiv den enkelte spiller er i alle angrebs-facetterne. F.eks. giver mål og assist plus point, mens brændte skud og fejlafleveringer giver minus. På baggrund af alle aktioner opnår den enkelte spiller et samlet point-antal efter hver kamp, der viser, hvor effektiv han har været sammenlignet med alle de andre spillere. MEP-scoren akkumuleres fra kamp til kamp, hvorefter der skabes et samlet overblik over, hvilke spillere, der gennemgående er mest effektive i HTH Herreligaen. Dette kategoriseres på hver position og dermed kåres Årets Hold.