Lasse Madsen Svane.jpg
Sejr (4).jpg

Reaktioner fra Hoxer og Krarup ovenpå sejren over FHK

Assistenttræner Lars Krarup:

- En kamp hvor vi synes, at vi spiller en fornuftig 1. halvleg, men hvor vi er uheldige med at brænde nogle gode situationer og frie chancer. samtidig får Fredericia 2-3 returbolde, som de scorer på og et par mål efter parader, som snyder Bech i kassen. Så vi var rimeligt fortrøstningsfulde ved pausen, da det var marginaler, som gjorde at vi var bagud med et enkelt mål i stedet for at være foran med 3-4 stykker.

I anden halvleg gentager billedet sig - vi kæmper lidt med at komme frem til nogle chancer og brænder lidt rigeligt, men det løser sig, da spillet ændres ved at vi bruger Frederik Tilsted og Sander Øverjordet sammen og bragt en masse tempo ind. Og så er Hoxer jo fuldstændig outstanding god i kampens sidste del. Generelt er vi lidt skarpere end Fredericia til sidst - eksemplificeret ved den timeout, som Jonas Wille tager med 40 sekunder igen. Efterfølgende sætter spillerne situationen helt perfekt op ved at Sander trækker en udvisning, og Bjarke efterfølgende scorer det afgørende mål.

Vi viser fantastisk moral. At vi er bagud med tre og kommer igen flere gange i kampen - der er sgu nogle hår på brystet af de her hvalpe. Og så er det jo helt perfekt at vinde i Fredericia sådan en søndag aften, og vi kan kun ærgre os over, at vi ikke kan dele de her oplevelser med Bette Balkan.

Med 10 mål blev Mads Hoxer Hangaard kampens topscorer og Man of The Match, og han var som altid ikke meget for at snakke om sin egen præstation.

- Det var megafedt med to point på en svær udebane, hvor vi er bagud store dele af kampen. Stor cadeau til holdet. Selv om vi er bagud med tre, bliver vi med at tro på det - det viser lidt om, hvilken kaliber vi er som hold. Vi spiller pissegodt sammen, og vi giver hinanden de situationer, hvor vi er gode. Tilsted og Sander giver mig den plads, jeg har brug for - og så brænder jeg lidt i første halvleg, men bliver ved med at skyde, og i anden halvleg går de heldigvis ind.

Herre Håndbold Ligaen, 9. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold 29-31 (14-13)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 10
Bjarke Christensen 7 (1)
Emil Bergholt 5
Erik Toft 3
Tim Sørensen 2
Frederik Tilsted 2
Allan Toft Hansen 1
Jens Dolberg 1

Udvisninger: Fredericia HK 6, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 1-0, 3-4, 5-7, 9-9, 12-11, 13-13, 16-14, 19-17, 19-19, 22-19, 23-23, 25-26, 27-27, 27-29

Tilskuertal: 420

Kommende kamp:
Herre Håndbold Ligaen, 10. runde: Mors-Thy Håndbold - GOG Håndbold
Fredag d. 23. oktober kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Kampen vises på TV2 Sport