Lasse Madsen Svane.jpg
Dolberg (2).jpg

Reaktioner fra Wille, Dolberg og Erik Toft

Jonas Wille:
- Det var en dejlig holdindsats. Efter lidt svære betingelser inden kampen, hvor der var frafald grundet skader og sygdom, og vi kommer undervejs bagud med 6 mål, så synes jeg virkelig, at spillerne bevarede ro, tro, gejst og disciplin, som bare blev stærkere og stærkere gennem kampen. En klassisk holdindsats, som minder mig om nogle af kampene tidligere i sæsonen, hvor vi ligesom var trygge og spillede vældig disciplineret, fordi vi havde selvtillid - det var det samme i dag med den kollektive disciplin både defensivt og offensivt.

- Jeg synes, at vi skal fremhæve Dolberg, som skaber en vældig gejst, og det er imponerende, hvordan han på så kort tid og så få træninger går ind og er vores forsvarschef på det her niveau - og er så dominerende. Det var stærkt.

- For os er nedspillet allerede startet, for vi spiller jo om et bonuspoint nu. Vi skal vinde mod Skjern Håndbold, og så er vi også afhængige af Ribe-Esbjerg HH og Fredericia HKs resultater - så det siger sig selv, at det er ekstremt værdifuldt, at vi lykkedes.

Jens Dolberg:
- Vi starter egentligt dårligt og kommer bagud 12-6. Men derfra finder vi ind i en rytme, hvor vi lægger hovedet til side og bare arbejder som vilde dyr - og så kæmper vi os tilbage og er kun nede med en ved pausen. I anden halvleg er vi klart bedst. Vi finder løsninger i angrebet og defensivt, hvor vi bare arbejder, og lige meget hvad de kommer med, så løser vi det. Søren P. kommer ind og har nogle gode redninger, og Bech napper et par straffekast til sidst, som er vigtige for at vi kan trække fra og lukke kampen med 10 minutter igen. En sejr, som helt sikkert giver et boost til selvtilliden frem mod de kommende kampe.  

Erik Toft:
- Vi kom jo skidt fra start - jeg ved ikke, om vi var lidt for tændte - men vi ville gerne være aggressive og komme frem og lukke dem, men havde lidt problemer med deres små fintestærke spillere. Vi får justeret forsvaret og spiller med lidt mere coolness.

- Vi havde håbet på, at både Hoxer og Tilsted var med i kampen, men jeg synes bare, at vi som spiller, stepper op - eks. Sander som havde en stor rolle og spillede på et meget fint niveau, Midtgaard kommer ind og gør det fint og har en rigtig vigtig scoring, Dolberg står treer i forsvaret, som han ikke har gjort særligt meget. Der er mange, der spiller godt i dag, og det at få en sejr er ekstremt vigtigt for os - det giver et positivt boost til hele holdet.

 HTH Herreligaen, 25. runde: Århus Håndbold - Mors-Thy Håndbold 23-27 (12-11)

Målscorere:
Erik Toft 8
Bjarke Christensen 7 (1)
Sander Øverjordet 4
Lasse Pedersen 3
Allan Toft Hansen 2
Tim Sørensen 2
Marcus Midtgaard 1

Udvisninger: Århus Håndbold 0, Mors-Thy Håndbold 5

Stillinger undervejs: 1-0, 4-1, 5-4, 7-4, 11-5, 12-7, 12-10, 12-14, 13-16, 14-18, 18-19, 18-21, 20-25

Tilskuertal: 35

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 26. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Søndag d. 4. april kl. 15.
30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Der er fuld spillerunde, og TV2 Sport viser klip fra alle kampe.