Victor Hald Midtgaard.jpg
Dahlin (2).jpg

Reaktioner ovenpå sejren over KIF

Søren Hansen:

- Det var en fed oplevelse at mærke samhørigheden mellem spillere og publikum, og selvfølgelig dejligt at igen at smage sejrens sødme. Det var en velfortjent sejr, hvor det i høj grad er vores fortjeneste, som kampen forløber. Jeg har rost drengene for at komme med så stor energi trods en lang tur hjem fra Nordsjælland i lørdags og kun en enkelt træning efterfølgende. Der blev lagt stor energi i forsvaret, hvor bl.a. Mads lykkedes godt med lukke Bo Spellerberg ned - det lykkedes os at tage initiativ og få afslutningerne, hvor vi gerne ville have dem.

Angrebsmæssigt fik vi løst KIF Kolding Københavns 6-0, og da de kom med deres 5-1-forsvar fandt vi også løsninger mod det. Det har drillet mange gennem sæsonen, inkl. os selv da vi spillede den omvendte kamp i Gentofte, hvor vi havde problemer med at spille os forbi Magnus Landin. I dag vi var skarpe på at rette til, og Stefan satte vores ting skarpt op, og så var det jo en fornøjelse at se Erik Toft og Dahlin bombe løs fra vores backs.

Vi er glade for de to point, og det var godt at få tanket noget selvtillid forud for kampen mod SønderjyskE Herrer. Vores formkurve har været opadgående i de sidste 4 kampe, så det tegner godt, og nu krydser vi fingre for at Skanderborg Håndbold kan lave et godt resultat i aften.

Marcus Dahlin:

- Endelig en sejr! Den har vi ventet på længe, og det er dejligt at være tilbage som det vindende hold. De sidste seks uger, hvor vi dels ikke har spillet på topniveau, men også manglet nogle marginaler på vores side, har været hårde for os.

I dag lykkes vi med at være aggressive i forsvaret og gå hårdt til Spellerberg og Stenmalm. Angrebsmæssigt laver vi 31 mål, hvilket bestemt er godkendt. Jeg føler, at jeg har fået power tilbage i kroppen efter lang tids med småskader og sygdom og dermed en lang periode uden løb mm. Min kampform er tilbage, og det gik fint i dag.

Stemningen i arenaen var klasse! Publikum ville have en sejr, og vi skyldte en god kamp og en sejr, så det var et godt match i dag. Det var sjovt med en tæt og spændende kamp med masser af fysik fra begge hold.

 

888ligaen, 25. runde: Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding København 31-28 (14-14)

Målscorere:
Marcus Dahlin 9
Erik Toft 7
Henrik Tilsted 5 (1)
Stefan Nielsen 4 (2)                 
Lasse Pedersen 3
Mads K. Andersen 3

Stillinger undervejs: 2-3, 5-4, 5-7, 11-8, 13-12, 14-13, 16-14, 16-16, 19-17, 21-18, 22-21, 24-22, 26-25, 29-27

Tilskuertal: 1.293

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 4, KIF Kolding København 6

Næste kamp: SønderjyskE Herrer - Mors-Thy Håndbold 
Onsdag d. 28. marts kl. 20.30 i Skansen, Sønderborg

Billetsalg til kampen på https://billetto.dk/da/users/sonderjyske-herrehandbold