Victor og Svane.JPG (2)
20230917_MTH_FHK_46.jpg

Reaktioner på BSH-kampen

For første gang siden 2017 tog Mors-Thy Håndbold point med hjem fra en svær udebane i Bjerringbro-Silkeborg. Undervejs i anden halvleg blev Mors-Thy Håndbolds forsvarskæmpe, Kasper Lindgren, præsenteret for rødt kort efter 3 x 2 udvisninger.

- Det var to forskellige halvlege. Vi har svært ved at finde flow og timing 100 % i første halvleg, og BSH får nogle lette mål. I anden halvleg får vi rettet til både i angreb og forsvar og spiller en af de bedste halvlege vi har spillet med flere muligheder for at lukke kampen. Så det er ærgerligt at vi ikke får to point med hjem, men det ene point kan også vise sig at være vigtigt.

Også cheftræner Niels Agesen var glad for det ene point og for den flotte præstation fra sine spillere.

- Hatten af for det mål, der scorer på frikast efter tid, men jeg synes i den grad, at vi er det bedste hold i dag, og derfor er vi selvfølgelig skuffede. Det er positivt, at man er skuffet, når man ikke vinder i BSH i stedet for at acceptere det.

- Vi laver for mange fejl angrebsmæssigt i første halvleg, og det gør, at er foran med fem ved pausen. Vi havde en klar fornemmelse af at have ret godt styr på dem forsvarsmæssigt. Og så spiller vi jo bare en sublim anden halvleg – noget af det bedste jeg har set i Mors-Thy Håndbold. Rasmus Henriksen gør et rigtigt godt indhop, og så er det yderst sjældent, at vi har en mand, som ikke scorer i en kamp, men har så stor betydning for spillet, som Victor Norlyk. Hans fart, timing, næse for de andre - det var rigtig, rigtig godt. Men samlet set synes jeg, at vi spiller en god anden halvleg og leverer en god holdpræstation, lyder det fra Niels Agesen.

Allerede på tirsdag skal Mors-Thy Håndbold i kamp igen, når Lemvig-Thyborøn Håndbold gæster Sparekassen Thy Arena | Mors kl. 19.30. Billetsalg til kampen her: https://shop.morsthy.dk/