Victor og Svane.JPG (2)
Asbjørn (2).jpg

Santander Cup mod Hjallerup IF

Onsdag aften afsluttes sæsonen for Mors-Thy Håndbold. Det sker med en kamp mod Hjallerup IF, hvor Mors-Thy Håndbold kan tage et vigtigt skridt mod pokaldrømmen - vinderen af opgøret avancerer nemlig til Santander Cuppens 1/8-finaler.

Modstanderen Hjallerup IF er fra 2. division, hvor de har mødt vores andethold i pulje 1. Begge gange med ganske overbevisende sejre til Mors-Thy Håndbold på hhv. 26-19 i Sparekassen Thy Arena | Mors og hele 18-41 på udebane i Hjallerup Idrætscenter. Onsdagens modstander er avanceret til 6. runde med en udebanesejr over Hasle KFUM fra 3. division på 27-25.

Pokalkampe er altid en svær størrelse, og man skal huske at have respekt for modstanderne og deres kvaliteter. Vind eller forsvind-elementet i kampene giver noget nerve og spænding, og der er sket overraskelser gennem tiden, men der er ingen tvivl om, at kampen onsdag er en, som vi skal vinde.

Kampen bliver den sidste for assistenttræner Heino Holm Knudsen, ligesom det er sidste optræden i den blå trøje for en række spillere: Kasper Fruerlund, Nicolaj Spanggaard, Ronnie Nicolaisen, Nicolai Sommer og Asbjørn Madsen. Et lille kuriosum omkring kampen er i øvrigt, at Hjallerup IF har Asbjørn Madsens to brødre på holdkortet.


Santander Cup, 6. runde: Hjallerup IF (2. div.) - Mors-Thy Håndbold 
Onsdag d. 8. maj 2019 kl. 19.30 i Hjallerup Idrætscenter
Dommere: Rasmus Nedergaard Pedersen og Daniel Møller

Der er gratis entré til kampen