Victor og Svane.JPG (2)
Århus.jpg

Sejr i Århus

En forrygende slutspurt, hvor Mors-Thy-drengene kastede alt over bord og vandt det sidste kvarter 11-6, gjorde forskellen i en kamp, som der ellers længe stod Århus Håndbold på. Heldigvis trak Mors-Thy Håndbold det længste strå og hev en 1-målssejr i land - 27-28 endte kampen.

Første halvleg startede var længe et lige anliggende mellem de to hold. Mors-Thy Håndbold bed godt fra sig - især Marcus Dahlin viste sig frem med et par gode scoringer og nogle fine indspil til Allan Toft, som udnyttede fra stregen. Også defensivt viste de blå gode takter, ligesom Kasper Larsen igen fik en god start i Mors-Thy’ernes mål.

Der var et glædeligt gensyn med Nicolai Sommer, som var på banen for første gang siden kampen mod HC Midtjylland i september. Sommer var sikkerheden selv på straffekast - 5 scoringer på 5 forsøg straffepletten. I dag var der også debut til Frederik Tilsted, som til daglig spiller på HF Mors U18, og Mors-Thy Håndbold kan altså føje endnu et talentfuldt brødrepar til listen, som i forvejen rummer Toft Hansen, Kaagaard og Balling.

Det første kvarter af anden halvleg var Århus Håndbold i teten, og selv om Mors-Thy Håndbold kæmpede bravt, så virkede det som om at Århus kom lettere til deres scoringer end gæsterne. Men 4 blå scoringer på stribe fra 21-17 til 21-21 gav gejst, og Stefan Nielsen gav de medrejsende Bette Balkanere noget af klappe af, da han bragte Mors-Thy Håndbold foran første gang siden 15 minutters spil ved stillingen 6-7.

En fantastisk præstation af de blåklædte på banen. Og stor tak til de blåklæde på lægterne - I var fantastiske!

888ligaen, 8. runde: Århus Håndbold - Mors-Thy Håndbold 27-28 (14-10)

Målscorere:
Marcus Dahlin 10
Nicolai Sommer 5 (5)
Henrik Tilsted 3
Erik Toft 3
Allan Toft Hansen 2
Lasse Pedersen 2
Stefan Nielsen 2
Nicolaj Spanggaard 1

Stillinger undervejs: 2-1, 4-5, 9-7, 13-9, 16-12, 18-15, 21-17, 21-21, 25-24, 26-27

Tilskuertal: 2.448

Udvisninger: Århus Håndbold 0, Mors-Thy Håndbold 2

Næste kamp: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Onsdag d. 1. november kl. 19.30 i Thy Hallerne

Billetsalg til kampen starter mandag d. 23. oktober kl.12.00 her: http://shop.morsthy.dk/