Victor Hald Midtgaard.jpg
Lars Krarup.JPG

Sejr over Aalborg Håndbold i træningskamp

Årets første træningskamp på dansk jord blev spillet her til aften. Modstanderen var Aalborg Håndbold, som Mors-Thy Håndbold besejrede 33-28 efter en 16-13-føring ved pausen. Med til historien hører, at Aalborg Håndbold var uden EM-deltagerne samt et par skadede spillere, men også Mors-Thy Håndbold var uden en del spillere, bl.a. Lasse Pedersen, Frederik Nørbjerg, Søren Nørgård og Mads Hoxer.

Assistenttræner Lars Krarup:
- Det var en lidt blandet kamp mod et decimeret Aalborg-hold, hvor vi i perioder leverede fint forsvarsspil og ligeledes angrebsspil, men også både for mange og for lange perioder hvor vi ikke er hårde og kyniske nok, og hvor vi ikke overholder vores aftaler.

Jeg synes, at vi burde have vundet med flere mål over det hold, som Aalborg stillede med i dag - vi er selvfølgelig glade for at vinde, det er vi altid.

Men ellers var det en træningskamp i fine rammer med masser af tilskuere fra både Mors-Thy og fra Aalborg. Nu nærmer vi os turneringen og det, som det hele drejer sig om - og allerede på torsdag spiller vi igen en træningskamp mod TTH Holstebro, og vi håber da, at vi får set lidt mere fra drengene.

Træningskamp: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold 28-33 (13-16)

Målscorere:
Marcus Dahlin 6
Jonas Gade 5
Erik Toft 5
Bjarke Christensen 5
Emil Bergholt 3
Jacob Hessellund 2
Jens Dolberg 2
Frederik Tilsted 2
Jacob Hansen 1
Allan Toft Hansen 1
Stefan Nielsen 1

Stillinger undervejs: 4-3, 5-8, 7-11, 11-13, 14-18, 22-25, 24-28, 26-31

Udvisninger: Aalborg Håndbold 3, Mors-Thy Håndbold 4

Kommende kamp:
Træningskamp: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 23. januar 2020 kl. 13.00 i Gråkjær Arena