Skidt start gav efterslæb
Vi fik ikke den bedst tænkelige start på 2023, da dagens kamp i Sønderjyske sluttede med et nederlag på 30-23. De blå gav sig selv svære betingelser efter en skidt start med en udvisning i første angreb, tre store brændte chancer og bagud 5-1 efter 6 minutter. En hurtig timeout førte til to scoringer, inden hjemmeholdet udnyttede en blå scoringspause til at bringe sig foran med 10-3.
Sønderjyskes Morten Bjørnshauge blev tildelt direkte rødt kort til efter en grov tackling på Oscar von Oettingen, og det gav Mors-Thy Håndbold plads til tre scoringer i træk og 10-6 efter 20 minutter. Herfra fulgtes de to hold ad, og Axel Franzén afsluttede første halvleg med en scoring i absolut sidste sekund til pausestilling 15-11.
Efter pausen var det igen hjemmeholdet, der kom bedst ud af starthullerne. Svend Rughave var kommet på mål, men han fik ikke megen hjælp af sit forsvar, og stillingen var 20-12 efter 35 minutter. Mors-Thy Håndbold var tættest på ved 26-20 med 12 minutter tilbage af opgøret, men det var ikke nok, og de blå måtte se sig besejret 30-23.
På positivsiden markerede Marcus Norrbrink sig med 3 mål, og Tm Sørensen og Oscar von Oettingen var begge tilbage på banen efter langvarige skader.
HTH Herreligaen: Sønderjyske Herrer - Mors-Thy Håndbold 30-23 (15-11)
Målscorere:
Lasse Pedersen 4 (2)
Marcus Norrbrink 3
Mads Svane 3
Nicolaj Spanggaard 2
Axel Franzén 2
Marcus Midtgaard 2
Frederik Bjerre 2 (2)
Kasper Lindgren 1
Rasmus Henriksen 1
Magnus Norlyk 1
Tim Sørensen 1
Andreas Nielsen 1
Rasmus Henriksen 3/22
Svend Rughave 6/16
Udvisninger: Sønderjyske Herrer 3, Mors-Thy Håndbold 3
Direkte rødt kort: Morten Bjørnshauge, Sønderjyske Herrer
Stillinger undervejs: 3-1, 5-1, 5-3, 10-3, 11-7, 14-9, 16-12, 18-12, 20-12, 24-17, 26-20, 29-20
Tilskuertal:
Næste kamp:
HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Skanderborg Aarhus Håndbold
Lørdag d. 11. februar kl. 15.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)