Victor og Svane.JPG (2)
DR7A6334.JPG

Slutspillet skydes i gang mod BSH

Lørdag tager vi hul på DM-slutspillet i en fyldt Sparekassen Thy Arena | Mors. Modstanderen er Bjerringbro-Silkeborg, et hold som vi har spillet uafgjort mod to gange og sluttede side om side med grundspillet, hvor kun BSH's bedre målscore var afgørende for, at de sluttede som nr. 4.

Mors-Thy Håndbold står overfor et stærkt Bjerringbro-Silkeborg-mandskab med flere store profiler, så det kræver, at et af vores kendetegn igennem hele sæsonen, vores stærke defensiv, er på plads foran Svend Rughave og Rasmus Henriksen i målet, samt at vores angrebsspil og kontraspil flyder.

Og så håber vi selvfølgelig, at Bette Balkan og Sparekassen Thy Arena | Mors er KLAR til slutspil, så Bjerringbro-Silkeborg kan mærke trykket fra Thy og Mors.

Herreligaen Slutspil, 1. runde: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg
Lørdag d. 6. april 2024 kl. 18.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Observatør: Jan Sabro

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

Kampen sendes på TV2 Sport med optakt fra kl. 17.30, og kan derudover følges via livescore i Tophåndbolds app og på Mors-Thy Håndbolds instagram.