Victor og Svane.JPG (2)
LTH_MTH.jpg

Storsejr i Lemvig

Kampe mod Lemvig-Thyborøn Håndbold plejer at være fyldt spænding. I Mors-Thy Håndbolds storsejr i aftes var der spænding det første kvarter, hvor værterne var med til 8-8, indtil Mors-Thy Håndbolds for alvor foldede sig ud og vandt første halvlegs sidste kvarter med 12-1 - Lemvig- Thyborøns enlige scoring faldt på straffekast.

Ellers havde en umanerligt stærk defensiv med bagerste skanse Svend Rughave i hopla fuldstændigt styr på Lemvig-Thyborøn Håndbold, som uden held asede og masede med at komme forbi Kasper Lindgren, Henrik Toft Hansen, Kasper Didriksen og Johan Nilsson. Offensivt broderede Mors-Thy-spillerne sig stille og roligt igennem Lemvig-forsvaret og scorede nærmest efter behag, og pausestillingen var 9-20.

Mors-Thy Håndbold fortsatte raidet efter pausen, og den største føring var 13-32 (!!) efter Kasper Didriksens scoring i 48. minut. Hjemmeholdet fik pyntet lidt på resultatet mod kampens slutning, men det pillede ikke ved en kæmpe præstation af et stærkt spillende Mors-Thy-kollektiv, som kunne fejre en storsejr på 36-21 over lokalrivalerne fra Lemvig.

I øvrigt var det ikke kun på banen, at Mors-Thy Håndbold dominerede. Det gjorde vi også på lægterne, hvor Bette Balkan og elever fra Mors-Thy Håndbold Akademi styrede en fyldt hal med hård blå hånd.

Venner, vi skal have fyldt hallerne til de kommende to hjemmekampe mod Skjern Håndbold tirsdag d. 10. oktober og TTH Holstebro lørdag d. 14. oktober. Billetsalg findes her: https://shop.morsthy.dk/

Herreligaen, 7. runde: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold 21-36 (9-20)

Målscorere:
Frederik Tilsted 7
Marcus Midtgaard 6
Henrik Tilsted 5 (2)
Kasper Didriksen 4
Magnus Storgaard Pedersen 3
Malthe Bull 2
Kristoffer Vestergaard 2
Henrik Toft Hansen 2
Kasper Lindgren 1
Svend Rughave 1
Victor Norlyk 1
Nicolaj Spanggaard 1
Mads Svane 1

Svend Rughave 15/36

Udvisninger: Lemvig-Thyborøn Håndbold 2, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 0-1, 4-3, 5-7, 7-7, 8-12, 9-14, 9-18, 9-21, 12-24, 12-27, 13-32, 16-32, 20-35

Tilskuertal:

Kommende kamp:
Herreligaen, 8. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Tirsdag d. 10. oktober kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg her: https://shop.morsthy.dk/