
TMS Ringsted gæster Arenaen
Der er vigtige point på spil, når Mors-Thy Håndbold tager imod TMS Ringsted i Bambuni Herreligaen. Mors-Thy Håndbold kommer til opgøret med hjemmebanefordel i Sparekassen Thy Arena | Mors, hvor vi traditionelt nyder stærk opbakning fra publikum - her har vi gennem de seneste sæsoner vist, at vi kan matche de fleste. I kampen bliver tempoet en vigtig faktor, ligesom defensiven bliver central mod et dygtigt offensivt Ringsted-hold.
Dagens modstander har siden oprykningen i 22/23 vist sig som en evig udfordrer til stort set alle hold i Bambuni Herreligaen. TMS Ringsted kommer med tempo og bevægelse, og spillemæssigt minder de på mange måder om vores måde at spille håndbold på, så der venter med garanti en intens og tæt dyst, hvor fysik, tempo og skarphed foran mål bliver udslagsgivende.
Kampen er dedikeret til de danske veteraner og deres pårørende, som er inviteret til at overvære opgøret. Inden kampen vil vi hylde veteranerne med ord og en klapsalve. I denne særlige anledning donerer Mors-Thy Håndbold 4 matchworn spilletrøjer fra kampen, og allerede nu kan du byde på Henrik Toft Hansen, Magnus Norlyk, Rasmus Madsen og Svend Rughaves trøjer: Mors-Thy Håndbold støtter Veteran Match
Bambuni Herreligaen, 5. runde: Mors-Thy Håndbold - TMS Ringsted
Lørdag d. 27. september 2025 kl. 15.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Henrik Grønvald Nielsen og Jakob Falkenberg Hansen
Observatør: Jan Sabro
Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/
Du kan læse mere før, under og rundt om kampen på KunMors og KunThy: https://kunmedierne.dk/