Victor Hald Midtgaard.jpg
Norlyk.jpg

Træningssejr over TTH Holstebro

Sæsonens første sejr er i hus. Det kom den i eftermiddagens træningskamp mod ligarivalerne fra TTH Holstebro. Slutresultatet lød på 29-28 efter 14-16 ved pausen.

- Det var en fin kamp. Det var dejligt at vinde, og vi fik vist noget mere attitude og god indstilling. Jeg synes også, at flere af de nytilkomne spillere fik vist sig godt frem, ligesom der var gode takter fra de ”gamle”. Vi har stadig nogle spillere, der sidder udenfor, som helt sikkert kan bidrage med noget godt, og som jeg glæder mig til at se i aktion, siger Niels Agesen.

I den kommende uge venter yderligere tre træningskampe til Generation Handball-stævnet i Viborg, hvor Mors-Thy Håndbold spiller hhv. mandag, tirsdag og torsdag.

Træningskamp: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro 29-28 (14-16)

Stillinger undervejs: 4-2, 8-5, 9-6, 10-11, 11-14, 16-17, 20-20, 24-23, 26-26

Tilskuertal: 200

Næste kamp:
Træningskamp: Mors-Thy Håndbold - Kristiansand Topphåndball
Mandag d. 1. august kl. 20.30 i ViboCold Arena