![MTH 21_22.jpg](/media/3168/mth-21_22.jpg?anchor=center&mode=crop&width=1000&height=650&rnd=132712016600000000&quality=90)
Tre spillere i Mors-Thy Håndbold ramt af Corona
Tre spillere i Mors-Thy Håndbold er konstateret smittede med Covid-19. Klubben er i dialog med myndighederne og har generelt fulgt deres anvisninger siden Coronaens udbrud i marts 2020. Det betyder, at de spillere, der er færdigvaccinerede eller tidligere smittede, fortsætter træningen og forberedelserne op til sæsonstarten.
- Vi har været forskånet indtil nu og tager selvfølgeligt situationen alvorligt. Alle i og omkring truppen er blevet testet de seneste døgn. De smittede spillere er nu i isolation og har det godt, fortæller adm. direktør Hans Peter Jarl Madsen.
Første kamp for Mors-Thy Håndbold er imod Aalborg Håndbold i Super Cup - en kamp der spilles onsdag den 25. august kl. 20.30 i Viborg Stadionhal.
Yderligere information:
Adm. direktør Hans Peter Jarl Madsen, tlf. 2123 1231