Vi er videre i pokalen
Torsdag aften satte Mors-Thy Håndbold punktum for en flot sæson med en sejr og videre avancement i Santander Cup, da 1. divisionsklubben Aarhus HC blev besejret 33-28 på hjemmebane i Skæringhallen.
Mors-Thy Håndbold kom bedst fra start, og et stærkt forsvar og en veloplagt Rasmus Henriksen i målet sørgede for, at Aarhus HC’s første scoring først faldt efter fem minutter ved 0-3. Det blev også 1-5, men hjemmeholdet viste tænder og reducerede til 4-5 efter 10 minutter. Mors-Thy Håndbold trak fra igen, og det blev 6-9, men hjemmeholdet kom igen og udlignede til 10-10. Det blev også føringer til Aarhus HC ved 13-11 og 14-12, men Mors-Thy Håndbold sluttede halvlegen bedst af, og det var helt lige efter de første 30 minutter med stillingen 15-15.
Hjemmeholdet viste sig fra den knapt så gæstfrie side, da de bragte sig foran 18-16 efter få minutter af 2. halvleg. Men med fire scoringer i træk var Mors-Thy Håndbold igen på sejrskurs, og 2 måls-føringen udløste en timeout fra Aarhus HC. Den blev bedst udnyttet af Mors-Thy Håndbold med 18-24 efter 45 minutters spil. Det sidste kvarter blev der byttet mål - Mors-Thy Håndbolds største føring var på 7 mål, og det endte med en sejr på 33-28.
Nu venter 1/8-finalen i Santander Cup, og lodtrækningen hertil kan følges live i Tophåndbolds app på mandag d. 27. maj fra kl. 17.00. De 16 hold i 1/8-finalerne seedes i to seedningslag. De otte lavest rangerende hold placeres i seedningslag 2 og har hjemmebane i 1/8-finalen.
Santander Cup, 6. runde: Aarhus HC - Mors-Thy Håndbold 33-28 (15-15)
Målscorere:
Lasse Pedersen 8 (4)
Henrik Tilsted 6
Henrik Toft Hansen 5
Frederik Tilsted 4
Victor Norlyk 3
Kristoffer Vestergaard 2
Kasper Didriksen 2
Mads Svane 2
Gustav Sunesen 1
Rasmus Henriksen 10/24
Svend Rughave 5/18
Udvisninger: Aarhus HC 4, Mors-Thy Håndbold 1
Stillinger undervejs: 0-3, 1-5, 4-5, 6-9, 10-10, 14-12, 14-15, 18-16, 18-20, 18-24, 20-25, 22-28, 23-30
Tilskuertal: 300