Victor Hald Midtgaard.jpg
220240929_MTH__AAH_12.jpg

Ærefuldt slutspilsnederlag til Aalborg

Mors-Thy Håndbold led det første nederlag i slutspillet, da mægtige Aalborg Håndbold gæstede Sparekassen Thy Arena | Mors her til aften. Slutresultatet blev 28-32, efter en kamp, hvor Mors-Thy Håndbold godt var bagefter størstedelen af tiden, men hvor de forsvarende danske mestre også var pressede til at spille med A-kæden.

Mors-Thy Håndbold startede som lyn og torden med en sprudlende, larmende og fuldstændig fantastisk opbakning i en kulisse, som man skal lede længe efter. 2-0 og 4-2 blev det, inden Aalborg Håndbold bragte sig i front og Mors-Thy Håndbold måtte slippe ved 7-7, hvor gæsterne trak fra. Største målforskel fra ved 9-15 efter 21 minutter, men Mors-Thy Håndbold kæmpede godt og havde mulighed for at reducere lige inden pausesignalet, men missede og stillingen efter de første 30 minutter var 14-17.

Efter pausen kom Aalborg Håndbold igen på +5, men Mors-Thy Håndbold fortsatte og Kristoffer Vestergaard kunne bombe reduceringen til 20-22 ind med 17 minutter tilbage af opgøret, og stemningen var nærmest ekstatisk, da Magnus Norlyk omsatte endnu en Mads Svane-assist til 27-28. Tættere på kom hjemmeholdet ikke, for gæsterne vandt de sidste fem minutter af kampen med 1-4, og dermed slutresultatet 28-32.

Mors-Thy Håndbold var uden Nichlas Hald og Henrik Tilsted, og undervejs måtte Silas Overby udgå af kampen med en skulder, der gik af led.

Tusind, tusind tak til alle i arenaen, som var med til at lave en kæmpestemning fra første fløjt. Vi får brug for jer på udebane i Skjern torsdag d. 15. maj kl. 18.30. Tag med Bette Balkan på turen - kontakt Jacob Mehl tlf. 6080 4133.

Herreligaen, DM-Slutspil, 3. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold 28-32 (14-17)

Målscorere:
Mads Svane 9
Marcus Midtgaard 6
Magnus Norlyk 5
Malthe Bull 2
Lasse Pedersen 2
Kasper Didriksen 1
Rasmus Madsen 1
Kristoffer Vestergaard 1
Silas Overby 1

Svend Rughave 14/45
Oliver Larsen 1/2

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 4, Aalborg Håndbold 4

Stillinger undervejs: 4-2, 4-5, 6-5, 7-10, 9-11, 9-13, 11-16, 15-18, 17-21, 19-22, 21-23, 21-25, 24-26, 27-28

Tilskuertal: 1.615

Kommende kamp:
Herreligaen, DM-Slutspil: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Torsdag 15. maj kl. 18.30 i Skjern Bank Arena  

Herreligaen, DM-Slutspil: 3. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Søndag d. 4. maj kl. 18.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg:
https://shop.morsthy.dk/