Erstatningsnumre Mors-Thy Lotteri 2024 Vandt du ikke i første omgang, så tjek lige en ekstra gang her, for der er nemlig udtrukket erstatningsnumre på de ikke-afhentede gevinster i Mors-Thy Lotteri 2024. 
Se numrene her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/erstatningsnumre-mors-thy-lotteri-2024/ http://morsthy.dk/media/1135/untitled-1.jpg 15-06-2024 12:00:00
Afslutning med golf og grill Sidste dag i sæson 2023/24. Der er sagt farvel og på gensyn, og spillerne er nu sendt på en velfortjent sommerferie. 

I dag mødtes vi hos Morsø Golfklub, som serverede lækker morgenmad, inden 6 tremands-hold gik på golfbanen. Samlet vinder blev Mads Svane, og bedste holdpræstation var hold 5 med Rasmus Houmøller, Kasper Lindgren og Allan Damgaard. 

Efterfølgende var der grill og hyggeligt samvær hos holdleder Keld. 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/afslutning-med-golf-og-grill/ http://morsthy.dk/media/4332/3.jpg 14-06-2024 12:00:00
Afslutning i Talenttruppen Mandag aften var Mors-Thy Håndbolds talenttrup samlet til sæsonafslutning hos vores gode samarbejdspartner, Thisted Bryghus, hvor direktør Aage Svenningsen bød på en inspirerende rundvisning og en fortælling om bryggeriet og bryggeriets udvikling gennem de seneste år.

Efter rundvisning blev der smagt lidt forskellig øl og den nye Thy Sport. Aftenen sluttede traditionen tro med, at der blev taget afsked med de spillere og trænere, der skal videre i den kommende sæson.

Sidst men absolut ikke mindst tog vi afsked med vores holdleder gennem de sidste mange år, Knud Jensen. Knud har været aktiv leder og frivillig i dansk håndbold i over 60 år og har virkelig været med til at promovere håndbolden i vores område. Først igennem mange år i Østsalling IF, hvor han også var halinspektør i Sundsøre Hallen. Siden han flyttede til Mors, var det først i HF Mors og i de seneste mange år som holdleder for Mors-Thy Håndbold 2. divisionsherrer.  

En stor tak for indsatsen i Mors-Thy Håndbold skal der lyde til jer alle. Der skal også lyde en stor tak til alle jer, der har fulgt holdet gennem sæsonen - vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med en ny sæson efter sommerferien.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/afslutning-i-talenttruppen/ http://morsthy.dk/media/4328/4.jpg 12-06-2024 12:00:00
Kristoffer Vestergaard og Simon Lundorf skal til EM  

Kristoffer Vestergaard fra Mors-Thy Håndbolds ligatrup og Simon Lundorf fra Talenttruppen er udtaget til det kommende EM med M20-landsholdet.

De to herrer drager til Slovenien for at forsvare de danske farver d. 9.-22. juli, men inden da er de indkaldt til test på Team Danmarks Testcenter på Syddansk Universitet d. 11. juni og Scandinavian Open i Norge d. 1.-4. juli, hvor Danmark møder Norge og Sverige.

På M18-landsholdet har landstræner og Mors-Thy Håndbolds kommende assistenttræner, Dennis Bo Jensen indkaldt Gustav Sunesen til træningslejr i Skærbæk d. 11.-16. juni. Her også Niels Clausen og Simon Sejer Kristensen fra Mors-Thy Håndbold Akademi indkaldt.

Stort tillykke, drenge!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kristoffer-vestergaard-og-simon-lundorf-skal-til-em/ http://morsthy.dk/media/4324/u_landshold-1.jpg 05-06-2024 12:00:00
Mors-Thy Håndbold og Svend Rughave forlænger Mors-Thy Håndbold og Svend Rughave er blevet enige om at lægge et år ekstra på den eksisterende aftale, så den nu løber til sommeren 2026.

- Jeg glad for at spille i Mors-Thy Håndbold. Det er et dejligt sted at være med gode folk omkring klubben og gode holdkammerater, og jeg er landet rigtigt godt her i trygge og vante rammer efter nogle sæsoner i andre klubber. Jeg tror på, at kontinuitet og en længere periode det samme sted er det rigtige for mig i forhold til min udvikling. Vi har et spændende hold til de kommende sæsoner med mange dygtige spillere, som vil det 100 %, og her er en god træningskultur, så det har været en nem beslutning, lyder det fra Svend Rughave.

Svend Rughave kom til Mors-Thy Håndbold forud for sidste sæson og startede ud med genoptræning efter en knæoperation, og i både sidste og nuværende sæson har han dannet makkerskab med Rasmus Henriksen.

- Rasmus stod rigtig flot i den sæson, hvor jeg kom tilbage fra skade. Vi er blevet mere lige i løbet af de her to sæsoner, og det er jo altid nemt og dejligt, når man spiller meget, men der har også været en masse læring i at kunne præstere, når man får chancen, så det har jeg også rykket mig meget på. Jeg har haft et godt samarbejde med Rasmus, og nu glæder jeg mig til at stå sammen med Oliver Larsen, og så skal vi sammen finde ud af at sætte så mange gode kampe sammen som muligt, siger Rughave og fortsætter:

- Den her sæson har været ekstremt fed, fordi vi har overrasket så mange, måske endda også os selv - men vi har virkelig haft tro på tingene, og det har vi grundlag for at have igen til næste sæson, så vi igen bliver et slutspilshold. Så jeg drømmer om slutspil og Final4, og så må vi se, hvor langt det rækker. 

For cheftræner Niels Agesen er det en vigtig brik, der er lagt i 25/26-puslespillet.

- Vi har forlænget med Svend Rughave, og det er vi meget tilfredse med. Det er jo summen af, at det er gået, som vi ønskede, da vi indgik aftalen i sin tid. Svend har fået stabilitet og fundet ro og dermed et stabilt topniveau, og han har haft et par afgørende hænder med i kampene i slutspillet, og derfor er vi selvfølgelig glade for at have lagt et år mere på aftalen, siger Niels Agesen.

- Svend er inde i en god udvikling, og jeg tror ikke, at vi har set det bedste fra ham endnu. Vi tror på, at han er klar til at bære ansvaret som førstevalg på keeperposten og til at holde Mors-Thy Håndbold i toppen af ligaen de kommende sæsoner med Oliver Larsen som makker, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds cheftræner.

Aftalen med Svend Rughave løber til 30. juni 2026

FAKTA:
Svend Rughave, født 5. februar 2001
Højde: 200 cm. Vægt: 107 kg.
Tidligere klubber: Lemvig-Thyborøn Håndbold, Skjern Håndbold, GOG Håndbold, HF Mors

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-og-svend-rughave-forlaenger/ http://morsthy.dk/media/4222/dr7a6850.jpg 29-05-2024 12:00:00
Pokalkamp mod Aarhus HC I aften spiller vi sæsonens sidste kamp, som er 6. runde i Santander Cuppen. Her møder vi ambitiøse Aarhus HC fra 1. division, hvor de sluttede på en 6. plads. Kampens vinder avancerer til 1/8-finalen i pokalturneringen.

- Det er vigtigt for os at slutte en i forvejen god sæson godt af. Det gør vi ved at spille en kamp med det her hold, som lever op til det, vi har leveret i sæsonen, så vi har meget fokus på, at det er med Mors-Thy-DNA, at vi tager ned og spiller kampen i aften, siger cheftræner Niels Agesen og fortsætter:

Aarhus HC har ambitioner og bygger på, og vi har stor respekt for dem - vi har set to andre ligahold ryge ud af Santander Cup, og det fortæller lidt om hvad 1. division er, og hvor mange af holdene er på vej hen. Så vi har meget at vinde og vi vil gøre alt for, at vi også er med i pokalturneringen efter sommerferien.

 Santander Cup, 6. runde: Aarhus HC - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 23. maj 2024 kl. 19.00 i Skæring Hallen
Dommere: Frederik Skou Ejby og Lasse Wahlstrøm

Billetter købes i indgangen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/pokalkamp-mod-aarhus-hc/ http://morsthy.dk/media/3943/dsc_0074-b-copy.jpg 23-05-2024 12:00:00
Vi er videre i pokalen Torsdag aften satte Mors-Thy Håndbold punktum for en flot sæson med en sejr og videre avancement i Santander Cup, da 1. divisionsklubben Aarhus HC blev besejret 33-28 på hjemmebane i Skæringhallen.

Mors-Thy Håndbold kom bedst fra start, og et stærkt forsvar og en veloplagt Rasmus Henriksen i målet sørgede for, at Aarhus HC’s første scoring først faldt efter fem minutter ved 0-3. Det blev også 1-5, men hjemmeholdet viste tænder og reducerede til 4-5 efter 10 minutter. Mors-Thy Håndbold trak fra igen, og det blev 6-9, men hjemmeholdet kom igen og udlignede til 10-10. Det blev også føringer til Aarhus HC ved 13-11 og 14-12, men Mors-Thy Håndbold sluttede halvlegen bedst af, og det var helt lige efter de første 30 minutter med stillingen 15-15.

Hjemmeholdet viste sig fra den knapt så gæstfrie side, da de bragte sig foran 18-16 efter få minutter af 2. halvleg. Men med fire scoringer i træk var Mors-Thy Håndbold igen på sejrskurs, og 2 måls-føringen udløste en timeout fra Aarhus HC. Den blev bedst udnyttet af Mors-Thy Håndbold med 18-24 efter 45 minutters spil. Det sidste kvarter blev der byttet mål - Mors-Thy Håndbolds største føring var på 7 mål, og det endte med en sejr på 33-28.

Nu venter 1/8-finalen i Santander Cup, og lodtrækningen hertil kan følges live i Tophåndbolds app på mandag d. 27. maj fra kl. 17.00. De 16 hold i 1/8-finalerne seedes i to seedningslag. De otte lavest rangerende hold placeres i seedningslag 2 og har hjemmebane i 1/8-finalen.

Santander Cup, 6. runde: Aarhus HC - Mors-Thy Håndbold 33-28 (15-15)

Målscorere:
Lasse Pedersen 8 (4)
Henrik Tilsted 6
Henrik Toft Hansen 5
Frederik Tilsted 4
Victor Norlyk 3
Kristoffer Vestergaard 2
Kasper Didriksen 2
Mads Svane 2
Gustav Sunesen 1

Rasmus Henriksen 10/24
Svend Rughave 5/18

Udvisninger: Aarhus HC 4, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 0-3, 1-5, 4-5, 6-9, 10-10, 14-12, 14-15, 18-16, 18-20, 18-24, 20-25, 22-28, 23-30

Tilskuertal: 300

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vi-er-videre-i-pokalen/ http://morsthy.dk/media/4323/santander-aarhus.jpg 23-05-2024 12:00:00
Ian Marko Fog bliver ny Adm. direktør for Mors-Thy Håndbold Efter en grundig ansættelsesproces har bestyrelsen for Mors-Thy Håndbold valgt Ian Marko Fog som ny administrerende direktør. Ian Marko Fog sætter sig i direktørstolen pr. 1. juli 2024, hvor han tager over efter Sigurd Skovborg.

Mors-Thy Håndbolds bestyrelsesformand Kurt Sonne Thomsen glæder sig over valget.

- Bestyrelsen er glade for, at det lykkedes at få en så stor kapacitet som Ian Marko Fog til Mors-Thy Håndbold. Via sine meritter har han allerede vist, at han er en god og fremsynet direktør med stor indsigt i hele håndboldverdenen. Vi er sikre på, at han vil være med til at styrke Mors-Thy Håndbold både forretningsmæssigt og klubmæssigt i fremtiden, og vi glæder os meget til samarbejdet.

- Vi har søgt en stærk kommerciel profil med stor fokus på forretningsudvikling og med gode samarbejds- og kommunikationsevner samt et stort drive og engagement, og det mener vi, at vi har fået i Ian Marko Fog, som kommer med ledelseserfaring fra flere år som ligatræner og som tidligere administrerende direktør hos vores kolleger i TMS Ringsted og med et enormt håndboldnetværk, lyder det fra Kurt Sonne Thomsen.

Et liv med håndbold

Mors-Thy Håndbolds kommende direktørs meritter er mange. Som spiller har håndbolden ført ham til klubber som tyske Gummersbach, Nordhorn og spanske Ciudad Real, derudover har Fog 130 kampe for det danske A-landshold. Som træner har Ian Marko Fog huseret i OV Helsingborg, Nordsjælland Håndbold, Team Sydhavsøerne og senest i GOG. Desuden har han virket som håndboldagent og ekspertkommentator på tv og to år som administrerende direktør i TMS Ringsted.

- Jeg er utrolig stolt over at starte i rollen som administrerende direktør i Mors-Thy Håndbold. Jeg har været igennem et meget grundigt ansættelsesforløb, og har derigennem fået et særdeles godt indtryk af bestyrelsen samt den måde klubben er drevet på. Der er en flot opbakning lokalt, og fra sidelinjen har jeg set imponerende sportslige resultater med en enorm talentmasse blandet med rutinerede kræfter, siger Ian Marko Fog og fortsætter:

- Jeg føler mig godt rustet efter en lignende stilling i TMS Ringsted, hvor jeg havde stort ansvar og har gjort mig vitale erfaringer i en fantastisk klub. Min primære opgave bliver en innovativ vækstplan til økonomien, så vi stadig kan konkurrere på øverste niveau i en af de stærkeste ligaer i verden, og så glæder jeg mig virkelig meget til at opleve den fantastiske stemning på ”Bette Balkan” og møde alle involverede i klubben, lyder det fra Ian Marko Fog.

Ian Marko Fog bosætter sig lokalt.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ian-marko-fog-bliver-ny-adm-direktoer-for-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/4321/kst-imf.jpg 22-05-2024 12:00:00
Vindernumre Mors-Thy Lotteri 2024 Vindernumrene til Mors-Thy Lotteri 2024 er udtrukket. Du kan finde dem her

Gevinster skal afhentes hos netIP, Uglevej 3, 7700 Thisted senest d. 7. juni. 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vindernumre-mors-thy-lotteri-2024/ http://morsthy.dk/media/1135/untitled-1.jpg 22-05-2024 12:00:00
Frederik Tilsted på årets All-Star Hold Frederik Tilsted er på Herreligaens All-star Hold anno 2023/24. 

Divisionsforeningen forestår afstemningen, og det er herrespillere i ligaen og 1. division samt herrespillere i udlandet, som har stemt på deres kolleger. 
Frederik er kåret som årets bedste venstre back med 44 % af alle stemmerne.

Velfortjent, Frederik! 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/frederik-tilsted-paa-aarets-all-star-hold/ http://morsthy.dk/media/4115/20230709_mth_aah_45.jpg 16-05-2024 12:00:00
Trøjeauktion på Odendo Så er det nu, du kan sikre dig din favoritspillers originale spillertrøje. Årets trøjeauktion skydes nemlig i gang onsdag d. 15. maj. Alle auktioner starter kl. 07.00, og alle udløber fredag d. 24. maj om aftenen.

Vær opmærksom på, at trøjer først kan afhentes eller afsendes efter tirsdag d. 28. maj. 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/troejeauktion-paa-odendo/ http://morsthy.dk/media/3942/dsc_0074-a.jpg 14-05-2024 12:00:00
Årets Spiller og Årets Talent 23/24 I forbindelse med den sidste kamp i slutspillet kårede vi Årets Spiller og Årets Talent 23/24 i Mors-Thy Håndbold.

Kåringerne foregår i samarbejde med Mors-Thy Håndbolds hovedsponsor. Årets Talent kåres internt af den sportslige ledelse, og Årets Spiller findes via afstemning.

Årets Talent 23/24 er Victor Norlyk:
En vellidt fyr, som alle kan lide at være omkring. Han evner at gøre folk omkring sig gode, han skaber rum for sine holdkammerater og sørger for, at de modtager bolden på helt rigtige tidspunkt. Årets Talent har i den grad grebet de chancer, han har fået og har tilegnet sig en større og større rolle på baggrund af gode præstationer.

Årets Spiller 23/24: Frederik Tilsted:
Årets Spiller har markeret sig flot igennem sæsonen. Han har vist et topniveau, som er en topspiller værdig. Han har drysset om sig med assists og spektakulære mål, han har tangeret historiske scoringsrekorder, og han er braget ind på den officielle MEP-liste. Årets Spiller har vist et utroligt højt topniveau, og i dag er han heldigvis tilbage på banen.

Stort tillykke med de ærefulde priser, Victor og Frederik!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/årets-spiller-og-årets-talent-2324/ http://morsthy.dk/media/4317/aarets-spiller-og-aarets-talent.jpg 07-05-2024 12:00:00
Sparekassen Thy fortsætter yderligere 3 år som Topsponsor Sparekassen Thy har forlænget sit topsponsorat, så Mors-Thy Håndbold også de kommende tre år får glæde af det gode partnerskab og Sparekassen Thys store engagement i ligaklubben. 

- Vi har nu i en årrække været topsponsor for Mors-Thy Håndbold, hvor samarbejdet har udviklet sig over tid. Mors-Thy Håndbold er en sund og stærk klub, der både sportsligt og kommercielt drives meget professionelt, fortæller forretningsudviklingsdirektør i Sparekassen Thy, Jakob Madsen.

Han fortsætter:
- Det er fantastisk at opleve den opbakning og det liv, der er i og omkring klubben. Udsolgte kampe i Thy og på Mors og tildeling af mange TV-kampe er et vidnesbyrd om, at ledelsen, spillere og alle de frivillige har fat i noget helt rigtigt. Derfor er vi også glade for at kunne fortsætte samarbejdet de næste tre år, hvor vi sammen med klubben og det øvrige lokale erhvervsliv kan skabe rammerne for fantastiske håndboldoplevelser.

Slutteligt fortæller Jakob Madsen, at udover forlængelsen af topsponsoraftalen har man valgt at indgå i et særligt samarbejde om udviklingen af lokale talenter:

- En af grundene til, at Mors-Thy Håndbold lykkes på så mange parametre, er blandt andet, at man er dygtige til at have styr på fødekæden og løbende udklækker nye ligaspillere. Det vil vi gerne være med til at sætte ekstra fart på, og har derfor udvidet vores sponsorarbejde til også at omfatte det målrettede fokus på Talentgruppen, lyder det fra Jakob Madsen.

Med Sparekassen Thy-aftalen på plads, kan salgsdirektør i Mors-Thy Håndbold HP Madsen sætte et af de helt store flueben i sponsoroversigten.

- Vi er glade og stolte over, at Sparekassen Thy er med på vores videre rejse. Sparekassen Thy er en vigtig sponsor for Mors-Thy Håndbold, da de udover den økonomiske del også er en betydningsfuld samarbejds- og sparringspartner for os. Nu har de også taget skridtet videre og er gået ind i vores Talent Group for at være med til fortsat at sikre talentarbejdet i Mors-Thy Håndbold, siger HP Madsen og tilføjer:

- Vi ser frem til de næste tre år med Sparekassen Thy som topsponsor, hvor målet er videreudvikling af Mors-Thy Håndbold og samarbejdet mellem Sparekassen Thy og Mors-Thy Håndbold.


For yderligere oplysninger:

Jakob Madsen, Forretningsudviklingsdirektør Sparekassen Thy tlf. 6165 3370
HP Madsen, Salgsdirektør Mors-Thy Håndbold tlf. 2123 1231

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sparekassen-thy-fortsaetter-yderligere-3-aar-som-topsponsor/ http://morsthy.dk/media/4316/sparekassen-thy-jam-hp.jpg 06-05-2024 12:00:00
Av, den var tung Vi formåede desværre ikke at tage det sidste skridt mod en plads i semifinalen. Ribe-Esbjerg HH tog sejren i den sidste og afgørende kamp i slutspillets sidste runde og indløste dermed billet til semifinalerne.

Gæsterne kom bedst fra start i en fejende flot kulisse, der både lyd- og antalsmæssigt sprængte rammerne. 2.033 tilskuere var på plads på lægterne – det højeste antal siden medaljekampen mod Skjern Håndbold i 2013.

Mors-Thy Håndbold spillede sig til flere store chancer, brændte mere end vanligt, men kom alligevel i front flere gange i første halvleg. Efter pausen vendte det. Gæsterne fra Ribe-Esbjerg HH trak stille og roligt fra og sikrede sig med sejren på 28-26 en plads i semifinalen, hvor de møder Fredericia HK.

Cheftræner Niels Agesen satte ord på efter kampen:

- Det er tungt. Jeg synes sgu, at det er synd for drengene, det er det værste. Og når det så er sagt, så har det været en fantastisk sæson, men lige nu er det svært at sætte sig ud over, at vi har smidt en mulig semifinale. Men jeg tror, at når vi kommer et stykke hen, at der vil være mere stolthed over den her sæson end der vil være ærgrelse.

- Jeg synes, at vi tabte til os selv. Det var som om, at nogen blev lidt bange - vi kom i hvert fald ikke med det samme tryk, samme flow og samme fart mod mål, som vi har gjort tidligere. Vi har ni redninger mere end Ribe-Esbjerg, men vi har også syv afslutninger forbi målet, og det siger måske meget om kampen og dens betydning, forklarer Niels Agesen.

- Vi kom ind i et slutspil, hvor vores forudsætninger så svære ud, men vi spillede med en frigjorthed og et mod, som vi næsten ikke havde set i sæsonen, og så bliver det ærgerligt at slutte på den her måde, hvor vi ikke får set den der styrede risikovillighed tilsat masser af mod. Men hvis vi binder tingene sammen for en hel sæson, har jeg set en gruppe af spillere, som alle har løftet sig, budt ind og stået imod i modgang, og jeg synes, at drengene havde fortjent mere og bedre, lyder det fra Niels Agesen.

Herreligaen DM-Slutspil, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH 26-28 (14-13)

Målscorere:
Mads Svane 10 (4)
Nicolaj Spanggaard 4
Lasse Pedersen 3
Kasper Didriksen 3
Henrik Tilsted 2
Henrik Toft Hansen 1
Kristoffer Vestergaard 1
Malthe Bull 1
Frederik Tilsted 1

Svend Rughave 15/40
Rasmus Henriksen 6/9

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 5, Ribe-Esbjerg HH 3

Stillinger undervejs: 0-2, 3-3, 6-5, 7-9, 10-9, 12-11, 14-12, 15-14, 16-16, 18-21, 20-22, 23-25

Tilskuertal: 2.033

Kommende kamp:
Santander Cup, 6. runde: Aarhus HC - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 23. maj kl. 19.00 i Skæring Hallen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/av-den-var-tung/ http://morsthy.dk/media/4318/web-mors-thy-haandbold-may-05-2024-_dsc4956.jpg 06-05-2024 12:00:00
Svend Rughave: - Smid alle hæmningerne! Adgang til Semifinalen eller ej. Det er hvad det drejer sig om, når Mors-Thy Håndbold byder Ribe-Esbjerg HH velkommen i Sparekassen Thy Arena | Mors til Slaget om Semifinalen på søndag. Vilkårene er klare: Kun en sejr gælder for de blå i årets indtil videre vigtigste kamp.

- Først og fremmest er det en kamp, som vi alle sammen glæder os sindssygt meget til. Det bliver en stor oplevelse, og det er en kæmpe mulighed, vi står med. Vi har det fuldstændig i egne hænder - vi skal vinde, og det tror vi 100 % på, at vi kan, siger målvogter Svend Rughave og fortsætter.

- Vi skal bygge videre på det spil, vi har leveret hen over slutspillet. Og så skal vi ind og bruge hallen, som bliver fuldstændigt fyldt. Kan vi få hele hallen med, tror jeg på, at vi sammen kan hive sejren og dermed en semifinale hjem.

Trodsreaktion

Efter nederlaget på udebane i Silkeborg i sidste weekend, er Svend Rughave og Co. klar til at tage imod gæsterne fra Ribe-Esbjerg HH.

- Vi kommer med to sejre i de seneste to kampe mod Ribe-Esbjerg, så fornemmelsen og stemningen er udelukkende god. Vi har trænet rigtigt godt, og det har været tydeligt at mærke den trodsreaktion, der kom efter BSH-kampen - der er virkelig blevet gået til stålet til træning, og vi har fået spillet en masse ting igennem både forsvars- og angrebsmæssigt frem mod kampen i morgen, så jeg synes, at det ser rigtigt godt ud, lyder det fra Rughave, som har en klar opfordring til folk i hallen:

- Vi ved, at der kommer mange tilskuere, og det kunne være fedt, hvis det bliver et godt samspil mellem os spillere og fansene i hele hallen. Jo større pres vi kan sætte Ribe-Esbjerg HH under, jo bedre forudsætninger giver det os, så smid alle hæmninger, og giv den hele armen, så skal vi forsøge at gøre det samme på banen, slutter Svend Rughave.

Efter kampen er vi sammen med Thisted Bryghus vært ved en øl eller en Thy Sport (Så længe lager haves) på banen. Vi håber, at du har lyst til at blive hængende.

Herreligaen DM-Slutspil, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Søndag d. 5. maj 2024 kl. 18.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Observatør: Jens Henriksen

Køb din billet her: https://shop.morsthy.dk/

TV2 sender Fredericia HK - GOG på TV2 Sport, og der bliver vist klip fra de øvrige kampe herunder vores undervejs. Kampen kan derudover følges via livescore i Tophåndbolds app og på Mors-Thy Håndbolds instagram.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/svend-rughave-smid-alle-haemningerne/ http://morsthy.dk/media/4315/dr7a6056.jpg 04-05-2024 12:00:00
Johan Nilsson stopper karrieren En rygskade har ad flere omgange tvunget Johan Nilsson udenfor banen, og efter igen at have fået konstateret en diskusprolaps i ryggen og med udsigt til endnu en operation, har den 28-årige svensker nu taget beslutningen om at sige stop.

- Jeg har en skade i ryggen - en ny diskusprolaps for tredje gang på to år. Jeg har tænkt meget over min fremtid efter håndbolden, og jeg har taget beslutningen om, at det er bedst for min krop og min ryg, at jeg ikke spiller mere håndbold. Rent spillemæssigt har min tid i Mors-Thy Håndbold ikke været, som jeg selv kunne ønske det, fordi jeg har været så meget skadet, men jeg har haft det godt her i Mors-Thy Håndbold, lyder det fra Johan, som rejser hjem til Sverige efter den kommende operation.

- Vi har kun set bidder af, hvad Johan indeholder, og han har spillet alt for lidt i sin tid her, fordi han har været så hårdt ramt af skader. Vi føler alle med Johan, og vi bakker 100 % op om hans svære beslutning. Johan er en fantastisk fyr og en dygtig og benhård håndboldspiller, som vi ønsker alt det bedste i livet fremover, siger cheftræner Niels Agesen.

For yderligere information:
Cheftræner Niels Agesen tlf. 6024 2618

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/johan-nilsson-stopper-karrieren/ http://morsthy.dk/media/4314/johan-nilsson.jpg 03-05-2024 12:00:00
Mors-Thy Håndbold signer stort målmandstalent Mors-Thy Håndbold har lavet en aftale med målmandstalentet Simon Lundorf fra sommer 2024, hvor han bliver tredje ben i en målmandstrio bestående af Svend Rughave og Oliver Larsen. Lundorf er aktuel på det danske M20-landshold, og i den kommende weekend kæmper han om DM-medaljer med Mors-Thy Håndbold Akademis U19-hold.

20-årige Simon Lundorf startede sin håndboldkarriere som U10-spiller i Thisted IK og fra U12 i HF Mors med bl.a. Henrik Tilsted som træner. Ligadebut opnåede han som 18-årig i slutspillet mod Fredericia HK i maj 2022, og i denne sæson har han været en del af talenttruppen med en ungdomskontrakt i Mors-Thy Håndbold, som nu fortjent bliver vekslet til en ligakontrakt.

- Det er en drengedrøm at tørne ud for Mors-Thy Håndbold. Jeg har fulgt klubben, siden jeg startede med at spille og har selv stået samme med Bette Balkan og råbt, så det er ret vildt, at jeg er her nu. Mors-Thy Håndbold har et godt træningsmiljø med en masse unge gutter, som er her for at give den gas, og hvor man arbejder hårdt og kæmper for logoet, og det er nogle værdier, jeg kan se mig selv i.

- Samtidig er klubben kendt for at vise unge spillere tiltro og tillid, og man er ikke bange for at give unge spillere chancen - så den håber jeg naturligvis på at få. Og så drømmer jeg om at kunne bide mig fast på holdet, få en rolle og hjælpe Mors-Thy Håndbold så godt jeg kan og være med til at bygge videre på de gode sæsoner, der har været de senere år, lyder det fra Simon Lundorf.

Cheftræner i Mors-Thy Håndbold, Niels Agesen, glæder sig over at have Simon Lundorf på plads.

- Simon er en ung målvogter, der allerede har vist sig frem og vist, hvad han kan. Han er ærgerrig og træningsvillig, og i fællesskab skal vi forsøge at sikre hans fortsatte udvikling henimod at blive ligamålvogter. Nu håber vi, at Lundorf får lov til at slutte sin U19-tid godt af til DM, og at han får nogle gode oplevelser med M20-landsholdet hen over sommeren, og så glæder vi os til at se ham i ligatruppen til juli, siger Niels Agesen.

Aftalen med Simon Lundorf løber til 30. juni 2026.

FAKTA:
Simon Lundorf, født: 2. januar 2004
Højde: 194 cm. Vægt: 98 kg
Tidligere klubber: Thisted IK, HF Mors, Ikast FS
Bosat i Nykøbing Mors
Bliver student fra Morsø Gymnasium til sommer

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-signer-stort-maalmandstalent/ http://morsthy.dk/media/4313/simon-lundorf.jpg 02-05-2024 12:00:00
Afgørelsen om semifinalen lader vente på sig Det hele skal afgøres i slutspillets allersidste kamp på søndag d. 5. maj. Det står klart efter Mors-Thy Håndbolds dukkert i Silkeborg, og Ribe-Esbjergs ene point i Aalborg. Efter aftenens kampe ligger Ribe-Esbjerg HH nr. 2 med 5 point og Mors-Thy Håndbold nr. 3 med 4 point. Og dermed er scenariet klart: Vinderen af kampen skal spille semifinale - skulle kampen ende uafgjort er det Ribe-Esbjerg HH, der trækker det længste strå.

Det blev, hvad man kan kalde en offday i Silkeborg. Mors-Thy Håndbold var med til 6-6 efter de første 10 minutter. Her slog Bjerringbro-Silkeborg et hul og efter små 18 minutter var Mors-Thy Håndbold bagud 13-8, og ved pausen var stillingen 20-11, og det på trods af, at Rasmus Henriksen havde præsteret hele ni redninger på de første 30 minutter.

Gustav Sunesen åbnede ballet i anden halvleg med sin scoring til 20-12, hvorefter det blev to i træk til BSH og en 10-målsføring var en realitet. Mors-Thy Håndbold havde det svært overfor BSH’s fysiske og hårde forsvarsspil og havde ikke det store held med at spille 7-mod-6. BSH trak stille og roligt fra i løbet af anden halvleg, og kampens resultatet blev 39-24.

- Det var en kamp, som vi skal glemme. Vi fik sparet nogle spillere og fordelt ressourcerne så godt som muligt, så vi forhåbentligt har flere spillere, som er klar til næste kamp. Der var masser af spilleminutter til mange af de unge spillere, som igen høster værdifulde erfaringer.

- Og så letter vi på hatten for alle de tilhængere, der var med os på lægterne. Det var virkelig en flot opbakning, og selv om vi ikke leverede vores bedste præstation, så håber vi, at de kommer igen på søndag, når vi spiller om semifinalepladsen i arenaen, lyder det fra Niels Agesen.

Herreligaen DM-Slutspil, 5. runde: Bjerringbro-Silkeborg - Mors-Thy Håndbold 39-24 (20-11)

Målscorere:
Mads Svane 9 (4)
Kasper Didriksen 2
Malthe Bull 2
Kristoffer Vestergaard 2
Victor Norlyk 1
Lasse Pedersen 1
Nicolaj Spanggaard 1
Rasmus Houmøller 1
Henrik Tilsted 1
Kasper Lindgren 1
Gustav Sunesen 1
Thomas Petersen 1
Silas Overby 1

Rasmus Henriksen 15/46

Udvisninger: Bjerringbro-Silkeborg 2, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 1-3, 4-4, 7-6, 10-7, 13-8, 16-10, 20-11, 22-12, 27-16, 32-18, 35-21

Tilskuertal: 2.083

Kommende kamp:
Herreligaen DM-Slutspil, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH  
Søndag d. 5. maj kl. 18.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/afgoerelsen-om-semifinalen-lader-vente-paa-sig/ http://morsthy.dk/media/4312/bsh_mth_slutspil.jpg 28-04-2024 12:00:00
Henrik Tilsted inden BSH: - Vi går på banen med troen på, at vi vinder hver eneste gang Mors-Thy Håndbold har to kampe tilbage i slutspillet, de fire første er mundet ud i 4 point, og jagten på to mere sættes ind søndag aften, når Mors-Thy Håndbold møder Bjerringbro-Silkeborg på udebane. De tre forrige opgør mod midtjyderne har været tætte - to uafgjorte i grundspillet, og så var der Mors-Thy Håndbolds superstart på slutspillet, hvor BSH blev sendt hjem med et nederlag på 32-30. De har endnu deres første slutspilssejr til gode og vil med al sandsynlighed gøre alt for at slutte godt af på hjemmebane.

Henrik Tilsted er tilbage i truppen efter at have siddet over i sidste kamp mod Aalborg Håndbold.

- Det bliver en svær og forhåbentligt en tæt kamp igen. Vi har ikke de fleste ressourcer, men vi er gode til at bruge dem, vi har, og det skal vi være dygtige til igen i morgen. Vi skal forsøge at få pumpet en masse fart ind i vores angrebsspil og få dem til at bevæge sig, så det ikke bliver for statisk for os, for så tror jeg, at vi bliver udfordret på deres fysik - og så skal vi have basen på plads defensivt, så vores keepere kan redde nogle bolde, siger Henrik Tilsted.

Der venter stor opbakning på lægterne, hvor over 200 medrejsende fans er på plads for at bakke op om Mors-Thy Håndbold, og det er noget, spillerne og klubben sætter enormt stor pris på.  

- Det er fantastisk. Vi står med en unik mulighed for at spille Mors-Thy Håndbold i en semifinale for anden gang i klubbens historie, så vi er utroligt glade for, at der er så mange, der vil tage turen til Silkeborg.

- Vi håber, at alle Mors-Thy-tilhængere kommer til at lave en masse larm og råbe og skrige fra lægterne. Vi skal have lagt så meget pres på dommere, modstandere og BSH’s tilskuere som overhovedet muligt, så vi forhåbentligt kan være med mod kampens slutning. Kan vi det, tror jeg på, at vi vinder. Vi er et godt sted lige nu, og er kampen tæt i de sidste ti minutter, så er vi dygtige, og det skal vi jagte igen i morgen, lyder det fra Henrik Tilsted.

Henrik Tilsted & Co. går på banen kl. 19.45 i Jysk Arena i Silkeborg. Det er stadig muligt at købe billetter til kampen: https://shop.bjerringbro-silkeborg.dk/

Herreligaen Slutspil, 5. runde: Bjerringbro-Silkeborg - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 28. april 2024 kl. 19.45 i Jysk Arena
Dommere: Jesper Madsen og Mads Hansen
Observatør: Per Olesen

Kampen sendes på TV2 Play og kan derudover følges via livescore i Tophåndbolds app og på Mors-Thy Håndbolds instagram.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/henrik-tilsted-inden-bsh-vi-gaar-paa-banen-med-troen-paa-at-vi-vinder-hver-eneste-gang/ http://morsthy.dk/media/4311/dr7a0272.jpg 27-04-2024 12:00:00
Stem på Årets Spiller 2023/24 Igennem en hel sæson er vi blevet forkælet med håndbold fra allerøverste hylde - flotte mål, spektakulære redninger, syngende tacklinger, smukke detaljer - fra første kamp i starten af september og til nu, hvor vi står i slutspillet 🤩

Hvem har over hele sæsonen været Mors-Thy Håndbolds bedste, og hvem skal kåres til Årets Spiller 2023/24 i Mors-Thy Håndbold?🎖

Igen i år står vores hovedsponsor 𝗧𝗛𝗜𝗦𝗧𝗘𝗗 𝗙𝗢𝗥𝗦𝗜𝗞𝗥𝗜𝗡𝗚 bag kåringen af Årets Spiller. Sammen med Thisted Forsikring giver vi alle vores fans muligheden for at deltage i afstemningen om Årets Spiller i Mors-Thy Håndbold 23/24.

Årets Spiller findes via afstemning her: https://www.thistedforsikring.dk/aaretsspiller/ 👈

Når du deltager i afstemningen, er du med i konkurrencen om en signeret spillertrøje 👕

Afstemningen slutter fredag d. 3. maj kl. 09.00, og Årets Spiller afsløres ifm. slutspilskampen mod Ribe-Esbjerg HH i Sparekassen Thy Arena Mors søndag d. 5. maj kl. 18.00.

𝗕𝗜𝗟𝗟𝗘𝗧𝗦𝗔𝗟𝗚 til kampen her: https://shop.morsthy.dk 😊

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/stem-paa-årets-spiller-202324/ http://morsthy.dk/media/3942/dsc_0074-a.jpg 23-04-2024 12:00:00
Hæderligt slutspilsnederlag til Aalborg Håndbold  Det blev ikke til en sejr i aftenens opgør mod Aalborg Håndbold, men på trods af nederlaget blev det en fed aften med massiv opbakning fra lægterne i Thyhallen, hvor hele 1.613 tilskuere satte sæsonrekord i Thisted.

Gæsterne slog hurtigt tonen an og straffede ubønhørligt Mors-Thy Håndbolds fejl. 4-9 stod der efter 11 minutter, og Niels Agesen smed timeout-kortet. Mors-Thy Håndbolds højreside var skarp, og med to kasser fra Kristoffer Vestergaard og en enkelt fra Lasse P. holdt Mors-Thy Håndbold nogenlunde trit med gæsterne ved 9-12 efter 20 minutter. Det blev vekslet til 12-15 efter 25 minutter, inden Aalborg Håndbold trak fra til 12-18, og en reducering fra Silas Overby sørgede for pausestillingen 13-18 efter en første halvleg, der også bød på scoringer fra Anton Houe og Thomas Petersen.

Efter pausen var det tid til at bringe Gustav Sunesen i spil, og den 18-årige venstrehånd kvitterede tilliden med en scoring til 15-21 og efterfølgende assist til Henrik Toft Hansen scoring til 16-22. Kristoffer Vestergaard og Mads Svane reducerede til 19-23, og uheldige Svend Rughave måtte se sit forsøg fra eget felt ramme stolpen efter 45 minutter.

Gustav Sunesen bragede sit andet mål ind til 22-25, og taget var tæt på at lette, da Kasper Didriksen gjorde det til 23-25 på Mads Svanes assist med 10 spilleminutter tilbage. Tre minutter senere havde Aalborg Håndbold scoret tre gange og afværget angrebet fra de spillelystne Mors-Thy-drenge. De sidste minutter skiftedes holdene til at score, og kampens resultat blev 27-33 i en kamp, som Mors-Thy Håndbold havde stor ære af.

I den anden kamp i slutspilspulje 1 vandt Ribe-Esbjerg HH 37-33 over Bjerringbro-Silkeborg, og der venter nu to finaler for Mors-Thy Håndbold i de kommende kampe mod Bjerringbro-Silkeborg på udebane og Ribe-Esbjerg HH hjemme i Sparekassen Thy Arena | Mors.

Herreligaen DM-Slutspil, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold 27-33 (13-18)

Målscorere:
Mads Svane 8 (1)
Kristoffer Vestergaard 4
Lasse Pedersen 3
Kasper Didriksen 3
Henrik Toft Hansen 2
Gustav Sunesen 2
Victor Norlyk 1
Thomas Petersen 1
Anton Houe 1
Nicolaj Spanggaard 1
Silas Overby 1

Svend Rughave 13/44

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Aalborg Håndbold 2

Stillinger undervejs: 2-3, 4-8, 6-10, 9-12, 12-15, 12-18, 13-20, 16-22, 20-24, 23-25, 24-28, 25-30

Tilskuertal: 1.613

Kommende kampe:
Herreligaen DM-Slutspil, 5. runde: Bjerringbro-Silkeborg - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 28. april kl. 19.45 i Jysk Arena, Silkeborg
Billetsalg: https://shop.bjerringbro-silkeborg.dk/


Herreligaen DM-Slutspil, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Søndag d. 5. maj kl. 18.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/haederligt-slutspilsnederlag-til-aalborg-haandbold/ http://morsthy.dk/media/4310/mth_aalborg-slutspil.jpg 21-04-2024 12:00:00
Lindgren inden Aalborg: - Det kræver en toppræstation Søndag aftager vi hul på runde to i slutspillet. Modstanderen er Aalborg Håndbold, som indtil nu har været aldeles suveræne i slutspillet. I morgen gæster det stjernebesatte mandskab en udsolgt Thyhal, hvor der er lagt op til håndboldfest.

- Som Aalborg Håndbold spiller lige nu, er det måske et af verdens bedste hold, vi skal op imod, så det kræver en toppræstation, hvis vi skal have noget med fra kampen. De vil gerne løbe og lukke kampen hurtigt, så vi skal passe godt på bolden i angrebet og minimere vores fejl, så de ikke får de lette mål mod os, hvis vi skal have en chance for at være med, lyder det fra Kasper Lindgren.

Alle sæder i Thyhallen var revet væk efter få timer, og tidligere i dag kunne Mors-Thy Håndbold så også melde udsolgt på ståpladser. Opbakningen til holdet har været enestående gennem hele sæsonen, og mange kampe har været udsolgt efter få timer.

- Det summer af håndbold i hallerne og på egnen heroppe, og man fornemmer, at folk ved, at der kan ligge noget stort og vente rundt om hjørnet. Det er megafedt med den opbakning - den kan være afgørende, om vi får point eller ej. Så vi er meget taknemmelige og glæder os helt vildt til de sidste tre kampe i slutspillet, siger Lindgren.

Herreligaen Slutspil, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Søndag d. 21. april 2024 kl. 19.30 i Thyhallen
Dommere: Nichlas Nygaard og Jonas Primdahl
Observatør: Jan Sabro

Kampen sendes på TV2 Play og kan derudover følges via livescore i Tophåndbolds app og på Mors-Thy Håndbolds instagram.

Kampen er totalt udsolgt, vær derfor opmærksom på, at Jesperhuskort IKKE giver adgang.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/lindgren-inden-aalborg-det-kraever-en-toppraestation/ http://morsthy.dk/media/4309/20230709_mth_aah_33.jpg 20-04-2024 12:00:00
Kulørte lamper tænder slutspilsfesten i Thy og på Mors Lyset dæmpes i hallen, og spillerne fra Mors-Thy Håndbold venter spændt i spillertunnellen. Da første spiller løber på banen, eksploderer hallen i lysblink og publikums taktfaste klap.

Thisted Forsikring og Sparekassen Thy har i samarbejde med Mors-Thy Håndbold arrangeret en overraskelse for tilskuerne til holdets hjemmebanekampe i slutspillet: Lysarmbånd. Fra håndleddet af alle tilskuerne skaber de radiostyrede armbånd en festlig atmosfære, som bygger på den i forvejen landskendte stemning på holdets to hjemmebaner, også kendt som ”Bette Balkan”.

”Vi skal huske at fejre, når det går godt. Og det gør det i allerhøjeste grad lige nu for Mors-Thy Håndbold i slutspillet i Herreligaen. Med lysarmbåndene ønsker vi at inddrage publikum i at skabe en endnu federe stemning til hjemmekampene og tænde yderligere op under fællesskabet,” siger Jakob Madsen fra Sparekassen Thy og Rasmus Broholm Madsen fra Thisted Forsikring.

Det er hovedsponsoren Thisted Forsikring og topsponsoren Sparekassen Thy, som har hyret en lokal leverandør af den nye løsning som et sponsorat til Mors-Thy Håndbold. Og tilskuerne har taget særdeles godt imod lysarmbåndene, som lyser op ved indløb, timeout og hver gang Mors-Thy scorer mål. Til sidste hjemmekamp mod Bjerringbro-Silkeborg blev løsningen testet med stor succes, og mange fans kvitterede positivt for initiativet. Spillerne kvitterede med en sejr til det lokale håndboldflagskib.

”Vi er den første danske håndboldklub som bygger ovenpå publikumsoplevelsen ved at gøre tilskuerne til en aktiv del af lysshowet med LED-armbånd. Derfor måtte vi også omkring Dansk Håndbold Forbund for at få godkendelse til initiativet. Vi er glade for, at vi med hjælp fra Thisted Forsikring og Sparekassen Thy kan tilbyde en håndboldoplevelse af international standard på begge vores hjemmebaner,” siger Hans Peter Jarl Madsen, salgsdirektør i Mors-Thy Håndbold.

Det er Dancefloor.dk med Per Svalgaard som partner, der er leverandør af løsningen og ansvarlig for afvikling af lysshowet. Den lokale leverandør af professionelle lyd-, lys- og AV-løsninger har på baggrund af henvendelsen fra Thisted Forsikring, Sparekassen Thy og Mors-Thy Håndbold, investeret i de mange armbånd og udstyret til at programmere og styre lyset.

”De fleste kender armbåndene fra Coldplay, som har dem med på deres turnéer. De blev også brugt til at fyre op under festen til dette års X-Factor-finale. Vi har været meget spændte på, hvor mange armbånd, vi ville miste, og er blevet meget positivt overraskede. Langt de fleste afleverede dem tilbage ved udgangen,” udtaler Per Svalgaard. Armbåndene er ubrugelige derhjemme. De virker kun, når Mors-Thy Håndbold spiller hjemmekamp, hvor det indbyggede LED-lys styres af en radiosender.

Jacob Mehl, formand for fanklubben Bette Balkan, har positive ord at sige om tiltaget med lysarmbåndene: ”Vi har Danmarks to bedste hjemmebaner i Thy og på Mors. Det skal være intenst og svært at komme hertil som udehold, og derfor er Bette Balkan glade for at to af klubbens store sponsorer vil bidrage til at løfte stemningen i hallerne yderligere. Det virkede mod Bjerringbro-Silkeborg, og vi glæder os til at opleve det igen på søndag mod Aalborg Håndbold,” siger Jacob Mehl.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kuloerte-lamper-taender-slutspilsfesten-i-thy-og-paa-mors/ http://morsthy.dk/media/4307/web-mors-thy-24-_dsc2695-apr-16-2024.jpg 19-04-2024 12:00:00
Ta’ med Bette Balkan på bustur til BSH 💙 Bette Balkan gør udebane til hjemmebane, når Mors-Thy Håndbold møder Bjerringbro-Silkeborg i sidste udebanekamp i slutspillet. Kampen spilles søndag d. 28. april kl. 19.45 på udebane i JYSK Arena.

Bussen kører fra:
Kl. 16.40: Thy Hallen v/ min. 10 tilmeldte herfra
Kl. 17.00: OK Tanken i Vildsund
Kl. 17.30: Sparekassen Thy Arena | Mors

Pris kr. 200,- pr. person.

Tilmelding til Jacob Mehl på sms 6080 4133 senest søndag d. 21. april.

Det er NU, drengene har brug for opbakning for at sikre Mors-Thy Håndbold en plads blandt de 4 bedste hold i Danmark. Kom så, Bette Balkan - vi ses i Silkeborg! 💙

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ta-med-bette-balkan-paa-bustur-til-bsh/ http://morsthy.dk/media/4289/dr7a0006.jpg 18-04-2024 12:00:00
Succesrig sæson for 2. division Mors-Thy Håndbolds kan se tilbage på en succesrig sæson i 2. division. Holdet sluttede på en flot og sikker 2. plads efter rækkens suveræne oprykker fra Nørre Djurs HK - Mors-Thy Håndbold var i øvrigt det ene af to hold, som slog Nørre Djurs i sæsonen.

Træner Mikkel Aggerholm har haft hele 32 spillere igennem på sit hold i de 22 kampe. En grundstamme på seks 2. divisionsspillere har været tilsat spillere fra ligaholdet og fra U19 – et setup, der efter trænerens mening har fungeret præcis på den måde, som vi gerne vil bruge vores andethold og talenttrup på.

- 2. division er her, hvor ligaspillere, der ikke får så mange ligaminutter eller er på vej tilbage efter skader, er med for spilletidens skyld, og ikke fordi man skal vinde en kamp. Det er også her, hvor de unge U19-spillere får nogle værdifulde og udviklende kampe mod nogle ofte mere rutinerede spillere og ofte også mod en anden fysik, end de er vant til fra U19. Og vi har haft mange forskellige spillere med, og det har haft sine udfordringer, men der har også været en god stamme af 2. divisionsspillere, der virkelig har rykket sig. De har bare taget det i stiv arm og hjulpet de andre godt ind på holdet – det har været en fornøjelse, lyder det fra Mikkel Aggerholm.

Den flotte andenplads i rækken kom i hus efter et lidt blandet efterår og et suverænt forår, hvor holdet tog ni sejre ud af 11 mulige.

- Efter en halvsløj første halvdel på sæsonen, hvor vi tabte nogle trælse point, var vi enige om, at vi ville være svære at slå i anden halvdel, hvis vi spillede op til vores bedste. Jeg er både tilfreds med og stolt af holdet og vores placering, og jeg synes, at vi i den grad oppet vores spil, og de unge spillere har fået noget hår på brystet og lært meget i kampene.

Samarbejdet med de andre trænere i trænergruppen fra liga til U17 er en anden ting, som Mikkel Aggerholm har sat pris på.

- Der har været forståelse for hinandens kampe og prioriteringer, og vi har hele tiden haft en løbende dialog i forhold til at få stillet de forskellige hold og i forhold til at tage hensyn til spillerne. Jeg skulle lige vænne mig til, at jeg som sådan ikke havde et hold, som jeg har været træningsansvarlig for, og at vi har få træninger, hvor vi har kunnet have fokus på forsvar eller angreb for 2. division, fordi vi er så relativt få stamspillere. Men det viser jo bare, hvor dygtige spillere vi har, og at vi har et godt koncept at falde tilbage på.

- Samtidig har det været tydeligt at se, at vi træner så meget og med så høj kvalitet, som vi gør, og at vi har en flok drenge, der bare vil fremad med deres håndbold, og især her i anden del af sæsonen har det været tydeligt, at vi har rykket os mere end modstanderne, og det er noget af de fedeste af det hele, siger Mikkel Aggerholm.  

Mikkel Aggerholm har været assisteret af Rasmus Herbst på sidelinjen og alt det praktiske har været lagt i hænderne på Johnny Larsen og Knud Jensen. Sidstnævnte takker af som holdleder efter mange år som holdleder på 2. division og U19.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/succesrig-saeson-for-2-division/ http://morsthy.dk/media/4306/2-division.jpg 17-04-2024 12:00:00
Stærk slutspilssejr i Ribe Sejr nummer to i slutspillet er en realitet efter en kæmpepræstation i Ribe. Mors-Thy Håndbold slog Ribe-Esbjerg HH sikkert 28-33 efter 13-16 ved pausen, og indtager andenpladsen i slutspilspulje 1.

Det var tydeligt fra kampens start, at der var meget på spil. Tændingen var høj, og allerede indenfor de første seks minutter havde Ribe-Esbjerg HH fået to udvisninger. Forsvaret stod igen eminent, og det gav Svend Rughave gode betingelser i målet. Mors-Thy Håndbolds og Mads Svanes første scoring kom efter fem minutter, og den første føring til 2-3 stod der Lasse Pedersen på. Herfra blev det 3-5, og bortset fra hjemmeholdets enlige føring ved 11-10 efter 20 minutters spil, bevarede Mors-Thy Håndbold føringen halvlegen ud bl.a. med vigtige scoringer af Gustav Sunesen og Kristoffer Vestergaard, og Malthe Bull sørgede første halvlegs sidste scoring og et tre-målsforspring ved pausen.

Mors-Thy Håndbold kom stærkt ud fra pausen, og føringen var +4 efter Mads Svanes scoring til 14-18 efter 34 minutter og Henrik Toft Hansen gjorde det til 16-20 efter 38 minutter. Samtidig fortsatte forsvaret de gode takter fra første halvleg med Kasper Lindgren, Kasper Didriksen og Henrik Toft Hansen flankeret af 19-årige Silas Overby og 17-årige Gustav Sunesen.

Angrebsmæssigt gik Mads Svane gik forrest, men også Victor Norlyk bød ind med et par scoringer og 7 assists, mens de to ”gamle” på fløjene, Henrik Tilsted og Lasse Pedersen var skarpe med samlet 10 scoringer – bl.a. var det sidstnævnte, som sørgede for Mors-Thy Håndbolds første femmåls-føring til 20-25 ni minutter før tid. Herfra byttede de to hold mål, og Mads Svane kunne lukke og slukke med sit 13. mål til slutresultatet 28-33.

Tak for fantastisk opbakning til alle jer, der tog turen til Ribe og bakkede os op. Vi ses i Thyhallen på søndag d. 21. april kl. 19.30, når vi møder Aalborg Håndbold. Billetter til kampen findes her: https://shop.morsthy.dk/

Herreligaen DM-Slutspil, 3. runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold 28-33 (13-16)

Målscorere:
Mads Svane 13 (1)
Lasse Pedersen 5
Henrik Tilsted 5
Henrik Toft Hansen 2
Victor Norlyk 2
Kasper Didriksen 2
Kristoffer Vestergaard 1
Gustav Sunesen 1
Malthe Bull 1
Nicolaj Spanggaard 1

Svend Rughave 12/39

Udvisninger: Ribe-Esbjerg HH 3, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 2-0, 3-5, 5-5, 8-9, 11-10, 11-14, 14-18, 16-18, 16-20, 19-21, 20-23, 20-25, 22-25, 25-29

Tilskuertal: 910

Kommende kamp:
Herreligaen DM-Slutspil, 4. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 21. april kl. 19.30 i Thyhallerne
Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/staerk-slutspilssejr-i-ribe/ http://morsthy.dk/media/4305/rehh_mth_slutspil.jpg 14-04-2024 12:00:00
Vigtig slutspilskamp mod Ribe-Esbjerg HH Søndag aften venter endnu et spændende opgør i slutspilspulje 1, når vi tørner sammen med Ribe-Esbjerg HH på udebane i Ribe Fritidscenter. Søndagens modstander har to point efter de første to kampe efter et nederlag til Aalborg Håndbold og de første slutspilspoint efter sejren over Bjerringbro-Silkeborg i onsdags. Aalborg Håndbold sikrede sig med dagens sejr over Bjerringbro-Silkeborg den første semifinaleplads, og dermed kan Mors-Thy Håndbold selv afgøre det.

Siden vi mødte Ribe-Esbjerg HH sidste gang, har de fyret Anders Thomsen, og Jesper Holm har overtaget cheftræner-posten. REHH spiller håndbold i højt tempo, og de vil gerne løbe kontra, så det kræver fokus på returløbet og selvfølgelig på forsvarsdelen.

Vi glæder os til en ny kamp i slutspillet!

Herreligaen Slutspil, 3. runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 14. april 2024 kl. 19.00 i Ribe Fritidscenter
Dommere: Henrik Pagh Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Observatør: Jens Henriksen

Kampen sendes på TV2 Sport med optakt fra kl. 18.30, og kan derudover følges via livescore i Tophåndbolds app og på Mors-Thy Håndbolds instagram.

Foto: Photo-Andersen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vigtig-slutspilskamp-mod-ribe-esbjerg-hh/ http://morsthy.dk/media/4304/mma_0556-enhanced-nr.jpg 13-04-2024 12:00:00
Nederlag mod et godt spillende Aalborg-hold Mors-Thy Håndbold var oppe mod overmagten i onsdagens opgør mod Aalborg Håndbold i Gigantium. Kampens resultat blev 37-26 efter 19-11 ved pausen, og på trods af den relativt store målforskel, slap Mors-Thy Håndbold ganske ok fra kampen mod et godt spillende Aalborg-hold.

Mors-Thy Håndbold fik en dårlig start med nogle tekniske fejl, dog holdt Rasmus Henriksen os inde i kampen med flere gode redninger. Det samme gjorde Niklas Landin i det andet mål, og først efter syv minutter fik Mads Svane bragt os på tavlen. Trods udfordringerne med Landin, blev vi ved med at spille og kom til mange fine muligheder. Undervejs i første halvleg så det grumt ud bl.a. ved stillingen 18-6, men en god afslutning af Mors-Thy Håndbold gav pausestillingen 19-11. Anden halvleg startede godt med et par hurtige mål fra Nicolaj Spanggaard og Victor Norlyk, og Mors-Thy Håndbold hentede et par mål til 19-13 og 22-16, inden Aalborg Håndbold igen trak fra og holdt føringen kampen ud.

For Mors-Thy Håndbold kom alle på banen, og ressourcerne blev godt fordelt. Der var masser af spilletid og gode erfaringer til den helt unge garde med Anton Houe, Kristoffer Vestergaard, Thomas TP Petersen, Silas Overby og Nik Kristensen. Anton og Silas fik begge scoret deres første mål i ligaen, TP fik ligeledes gang i målscoringen og Kristoffer Vestergaard viste fine offensive takter.

Nu vender vi øjnene mod næste modstander, Ribe-Esbjerg HH, som tog deres første slutspilssejr over Bjerringbro-Silkeborg aftenens andet opgør i slutspilspulje 1. Dermed er der lagt op til lidt af et brag på søndag – vi glæder os!

Herreligaen DM-Slutspil, 2. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold 37-26 (19-11)

Målscorere:
Mads Svane 6 (3)
Nicolaj Spanggaard 4
Kristoffer Vestergaard 4
Victor Norlyk 4
Malthe Bull 2
Thomas Petersen 2
Anton Houe 1
Silas Overby 1
Kasper Didriksen 1
Kasper Lindgren 1

Rasmus Henriksen 4/22
Svend Rughave 6/25

Udvisninger: Aalborg Håndbold 2, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 3-1, 6-2, 9-2, 10-4, 13-4, 16-6, 18-6, 18-9, 19-13, 21-15, 27-16, 30-19, 31-21, 35-23

Tilskuertal: 5.337

Kommende kamp:
Herreligaen DM-Slutspil, 3. runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 14. april kl. 19.00 i Ribe Fritidscenter
Billetsalg: https://shop.rehh.dk/billetter

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/nederlag-mod-et-godt-spillende-aalborg-hold/ http://morsthy.dk/media/4302/dr7a0325.jpg 10-04-2024 12:00:00
Aalborg venter i slutspillet Efter første rundes flotte sejr over Bjerringbro-Silkeborg venter Aalborg Håndbold, som vandt ganske sikkert over Ribe-Esbjerg HH på udebane i deres første indbyrdes opgør. Kampen spilles i et udsolgt Gigantium med over 5.000 tilskuere på lægterne.

Mors-Thy Håndbolds stærke stregspiller, Kasper KD Didriksen glæder sig til udfordringen.

- Vi fik en fantastisk start på slutspillet og viste, at vi godt kan være med, selv om vi mangler nogle dygtige spillere. Nu venter en meget svær udebane mod et hold, der har meget store drømme, og som der er store forventninger til. Det bliver en hård kamp mod nogle tunge, fysiske og rutinerede gutter, og vi kommer til Aalborg som underdogs, siger KD.

- Det, vi viste mod Bjerringbro-Silkeborg, skal vi tage med til kampen i morgen. Samme fight, samme gå-på-mod og vilje til at slås. Og så skal vi have fart i fødderne og forsøge at løbe med dem - så meget samme opskrift mod BSH med få ændringer.

Herreligaen Slutspil, 2. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 10. april 2024 kl. 18.30 i Sparekassen Danmark Arena, Aalborg
Dommere: Kim Borup og Allan Theils
Observatør: Jens Henriksen

Kampen sendes på TV2 Sport med optakt fra kl. 18.00, og kan derudover følges via livescore i Tophåndbolds app og på Mors-Thy Håndbolds instagram.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/aalborg-venter-i-slutspillet/ http://morsthy.dk/media/4301/dr7a0228.jpg 09-04-2024 12:00:00
Agesen: - Noget af det mest disciplinerede jeg har oplevet Her et par dage efter den første kamp i slutspillet mod Bjerringbro-Silkeborg, som jo som bekendt med en flot sejr til os, er der masser af roser til holdet fra cheftræner Niels Agesen.

- Alt var som det skulle være, og det gik lige efter bogen. Det er den mest disciplinerede indsats, jeg har set fra et hold.  Vi bruger 15 spillere, og alle kommer ind og bidrager fuldstændigt efter den drejebog, der er skrevet og løser de opgaver, de har fået, lyder det fra Agesen.

 - Der er ros hele vejen rundt. De tre midterforsvarer Kasper Lindgren, Kasper Didriksen og Henrik Toft Hansenfinder 5-10 % mere på fysik og bevægelighed. Nicolaj Spanggaard, Victor Norlyk og Mads Svane leverer en vanvittig flot kamp. Henrik Tilsted holder 60 minutter og nægtede at komme ud, fordi han var i flow. De to højre fløje gør det, de skal, og vores målmænd tager det, de skal. Og alle de unge spillere der er med - Anton Houe får debut og kommer til en afslutning på det, han er sat op til. Gustav Sunesen og Kristoffer Vestergaard spiller det, de skal, og Silas Overby dækker op, så det er svært at se, at han er U19-spiller, lyder det fra Niels Agesen.

- Det var en virkelig flot indsats, og man havde bare lyst til at det skulle være en fest, og det blev det heldigvis.

Niels Agesen & Co. spiller anden kamp i slutspillet, når Aalborg Håndbold venter onsdag d. 10. april på udebane i Gigantium.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-noget-af-det-mest-disciplinerede-jeg-har-oplevet/ http://morsthy.dk/media/4300/dr7a0241.jpg 08-04-2024 12:00:00
Fantastisk start på slutspillet Mors-Thy Håndbold gav sig selv den bedst tænkelige start på slutspillet, da Bjerringbro-Silkeborg blev besejret 32-30 efter en vild holdpræstation i en fremragende kulisse i Sparekassen Thy Arena | Mors.

Et forsøg fra BSH’s store stjerne Rasmus Lauge i ansigtet på Svend Rughave tændte op under kedlerne i arenaen allerede efter 4 minutter, og så var stemningen lagt. Også på banen var der flere gange uenigheder, og dagens dommerpar, Jesper Kirkholm Madsen og Henrik Mortensen havde nok at se til.

Mors-Thy Håndbolds defensiv stod uhyre stærkt centreret om Kasper Lindgren, Henrik Toft Hansen og Kasper KD Didriksen og med Henrik Tilsted og Silas Overby med vigtige defensive pligter. Svend Rughave var som sikker sidste skanse, så gæsterne kom ingenlunde let til deres mål. I angrebet struttede Victor Norlyk og Mads Svane af spillehumør - sidstnævnte skiftevis fordelte bolde og scorede mål, nærmest som det passede ham - mageløse 10 assists sluttede han på.

Pausestillingen var 16-16 efter Mors-Thy Håndbold havde haft sin første føring ved 16-15. Bjerringbro-Silkeborg kom bedst ud fra pausen, men Mors-Thy Håndbold holdt snor i gæsterne, og forspringet var aldrig mere end 2 mål. Mors-Thy Håndbold var tæt på flere gange, og den første advarsel kom, da Kristoffer Vestergaard jernede bolden ind bag Mikkel Løvkvist til 26-25.

Glæden varede kort, og BSH bragte sig foran 26-27, 27-28 og 28-29, inden Lasse P. satte sit andet straffekast ind til 29-29, og hans fløjkollega i venstre side omsatte en kontra til 30-29 og jubelbrøl i arenaen. Victor Norlyk spadserede forbi Peter Balling til 31-30, inden Man of the Match, Mads Svane, satte den sidste scoring ind til kampens resultat 32-30.

Kampen bød på debut til 18-årige Anton Houe, som var millimeter fra sin første liga-scoring i anden halvleg. Der var også masser af spilleminutter til 17-årige Gustav Sunesen og til Silas Overby og Kristoffer Vestergaard.

Og så er der kun én ting at sige: TAK for opbakningen. Det var magisk.

Herreligaen Slutspil, 1. runde: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg 32-30 (16-16)

Målscorere:
Mads Svane 9
Nicolaj Spanggaard 4
Victor Norlyk 4
Henrik Tilsted 4
Kasper Didriksen 3
Henrik Toft Hansen 2
Lasse Pedersen 2 (2)
Kristoffer Vestergaard 2
Kasper Lindgren 1
Malthe Bull 1

Svend Rughave 13/41
Rasmus Henriksen 1/3

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Bjerringbro-Silkeborg 4

Stillinger undervejs:  3-1, 4-5, 7-10, 11-13, 16-15, 17-19, 20-21, 24-24, 26-25, 26-27, 28-29, 30-30

Tilskuertal: 1.221

Kommende kamp:
Herreligaen Slutspil, 2. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 10. april kl. 18.30 i Gigantium

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/fantastisk-start-paa-slutspillet/ http://morsthy.dk/media/4299/mth_bsh_slutspil.jpg 06-04-2024 12:00:00
Slutspillet skydes i gang mod BSH Lørdag tager vi hul på DM-slutspillet i en fyldt Sparekassen Thy Arena | Mors. Modstanderen er Bjerringbro-Silkeborg, et hold som vi har spillet uafgjort mod to gange og sluttede side om side med grundspillet, hvor kun BSH's bedre målscore var afgørende for, at de sluttede som nr. 4.

Mors-Thy Håndbold står overfor et stærkt Bjerringbro-Silkeborg-mandskab med flere store profiler, så det kræver, at et af vores kendetegn igennem hele sæsonen, vores stærke defensiv, er på plads foran Svend Rughave og Rasmus Henriksen i målet, samt at vores angrebsspil og kontraspil flyder.

Og så håber vi selvfølgelig, at Bette Balkan og Sparekassen Thy Arena | Mors er KLAR til slutspil, så Bjerringbro-Silkeborg kan mærke trykket fra Thy og Mors.

Herreligaen Slutspil, 1. runde: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg
Lørdag d. 6. april 2024 kl. 18.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Observatør: Jan Sabro

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

Kampen sendes på TV2 Sport med optakt fra kl. 17.30, og kan derudover følges via livescore i Tophåndbolds app og på Mors-Thy Håndbolds instagram.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/slutspillet-skydes-i-gang-mod-bsh/ http://morsthy.dk/media/4297/dr7a6334.jpg 05-04-2024 12:00:00
Slutspillet er helt på plads De sidste to kampe (spillerunde 4 og 5) er nu lagt fast.
Vi møder Aalborg Håndbold på hjemmebane i Thyhallen søndag d. 21. april kl. 19.30, og Bjerringbro-Silkeborg på udebane i Jysk Arena søndag d. 28. april kl. 19.45.

Begge kampe vises på TV2 Play.

Billetsalget til kampene mod Aalborg Håndbold og Ribe-Esbjerg HH starter på fredag d. 5. april kl. 12.00 på www.morsthy.dk

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/slutspillet-er-helt-paa-plads/ http://morsthy.dk/media/4296/20230709_mth_aah_29.jpg 03-04-2024 12:00:00
Mors-Thy Håndbold er hovedretten til forårets fedeste event på Restaurant Bryggen MORS-THY HÅNDBOLDAFTEN PÅ BRYGGEN 🤾‍♂️🍽️🎤

Tirsdag den 16. april åbner vores gode venner fra Restaurant Bryggen anno 2019 op for en fed aften med foredrag, 5-retters menu, konkurrencer og hyggelig stemning, når Henrik Toft Hansen, Henrik Tilsted, Victor Norlyk og Magnus Norlyk, træner og crew kigger forbi til en aften i håndboldens tegn.

Der er et begrænset antal pladser til en fantastisk aften med foredrag, 5-retters menu inkl. drikkevarer og konkurrencer sammen med andre Mors-Thy fans til kun kr. 599,-

Vi har en hat klar på dagen, så skriv gerne et par spørgsmål ned hjemmefra, så vi kan få håndbolddrengene i den varme stol 🎤

Billetten køber du via bordbestilling på https://book.easytablebooking.com/book/?id=179bf&lang=auto#step=qty&event=8995

KOM SÅ BLÅ 🔵

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-er-hovedretten-til-foraarets-fedeste-event-paa-restaurant-bryggen/ http://morsthy.dk/media/4295/restaurant-bryggen.jpg 02-04-2024 12:00:00
Mors-Thy Håndbold søger administrerende direktør Mors-Thy Håndbold er et holdsamarbejde mellem de to moderklubber HF Mors og Thisted IK. Siden sammenlægningen i 2007 har man været at finde i den danske håndboldliga.

Vi søger en direktør, der helt overordnet skal kunne tegne klubben både internt og eksternt under hensyntagen til klubbens mål og værdier og være bindeled til bestyrelsen på strategisk niveau og organisationen på operationelt niveau. Desuden vil direktøren få en rolle i forhold til samarbejde med den sportslige ledelse.

Da Mors-Thy Håndbold ønsker at udvikle sig forretningsmæssigt, søges en direktør, der kan gå forrest i den proces. Derudover skal direktøren varetage de opgaver, der ligger i forbindelse med personaleledelse samt varetage opgaver, der sikrer, at klubben drives forsvarligt med hensigtsmæssig udnyttelse af alle ressourcer – både de menneskelige og de økonomiske.

Profil:

Direktøren skal være bannerfører for klubbens værdier og kunne fremme et arbejds- og klubmiljø, der i høj grad er præget af loyalitet. Vores værdier er:

  • Loyalitet og troværdighed
  • Ærgerrighed og stolthed
  • Fællesskab og engagement

Jobbet som direktør vil bestå af opgaver inden for forretningsudvikling, personaleledelse, daglig drift, administration og økonomi. Ansøgere med ledelseserfaring og erfaring inden for forretningsudvikling foretrækkes. Det forventes, at du

  • Er visionær, udviklingsorienteret og målrettet
  • Har gode samarbejdsevner – skal sikre, at alle i organisationen spiller sammen
  • Har gode kommunikationsevner
  • Er god til konfliktløsning
  • Er en stærk afslutter – følger tingene til dørs
  • Har drive og engagement
  • Er åben og ærlig
  • Er fleksibel – både i forhold til arbejdstider og opgaveløsning
  • Har interesse for håndbold på eliteniveau

Vi tilbyder:

Et spændende job i et dynamisk miljø, hvor tingene går hurtigt, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du bliver en del af en organisation, hvor man brænder for håndbolden og lokal talentudvikling på Mors og i Thy.

Tiltrædelse og arbejdstid:

1/7 2024.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge, men du skal være villig til at yde en ekstra indsats, når behovet opstår.

Løn:

Der aflønnes efter kvalifikationer og tilbydes pensionsordning.

Ansøgning:

Ansøgningen sendes til bestyrelsesformand Kurt Sonne Thomsen på mail kst@morsthy.dk senest den 21. april 2024. Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Kurt Sonne Thomsen på tlf. 20161842. Ansættelsessamtaler vil finde sted i løbet af uge 18.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-soeger-administrerende-direktoer/ http://morsthy.dk/media/1135/untitled-1.jpg 02-04-2024 12:00:00
Rekordernes SpinningEvent Der er blevet slået mange rekorder i Mors-Thy Håndbold i denne sæson. Flest point nogensinde, højeste placering i historien og i tirsdags indsamlede vi et rekordstort beløb til SpinningEvent 2024.

De 14 seje ryttere og to dygtige instruktører trampede løs i pedalerne i en time og kørte i alt kr. 546.750,-. Derudover kommer indtægter fra salg af amerikansk lotteri og auktioner på Odendo, så alt i alt rammer vi magiske kr. 600.000,- på Mors-Thy SpinningEvent 2024.

- Det er gået, som vi håbet. Afviklingen gik godt, og vi har fået gode tilbagemeldinger på eventet, så vi er glade og tilfredse – specielt også med resultatet, som for første gang rundede kr. 600.000,-, siger HP Madsen, som har stået i spidsen for Mors-Thy SpinningEvent.

Forberedelserne til spinningeventet har været i gang i flere måneder, og Mors-Thy Håndbold er blevet taget godt imod hos alle sponsorer.

- Ja, det må man sige. Alle har været velvillige til at bidrage, og vores samarbejdspartnere omkring eventet har været fantastiske. Så vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak til alle sponsorer, som har bidraget til de 14 ryttere og til vores salgskorps, som har været på landevejen for at sælge spinningssponsorater i stor stil.

- Tak til ryttere og instruktørerne, Julie og Patricia. Til Claus Hermann, som styrede eventet sikkert i land for 10. år i træk. Tak til Thyhallen for god service, til Hotel Thisted for formidabel forplejning og til Thisted Bryghus for altid gode drikkevarer. Og sidst, men ikke mindst, den allerstørste tak til vores frivillige kræfter, som gør, at alle vores idéer og projekter er mulige at føre ud i livet. Uden dem, ingen Mors-Thy Håndbold, lyder det fra HP Madsen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/rekordernes-spinningevent/ http://morsthy.dk/media/4294/dr7a9919.jpg 29-03-2024 12:00:00
Frederik Tilsted og Magnus Norlyk er ude resten af sæsonen Frederik Tilsted og Magnus Norlyk har spillet deres sidste kamp i denne sæson. Frederik Tilsted har et brud i sin højre hånd efter en uheldig landing i kampen mod GOG, og Magnus Norlyk har en stressfraktur i højre fod.

De to ryger ind på en skadesliste, der i forvejen tæller Marcus Midtgaard og Johan Nilsson.

- Det er en kæmpebet at miste Frederik og Magnus lige inden slutspillet, især fordi vi i forvejen har Midtgaard og Johan ude, lyder det fra cheftræner Niels Agesen.

- Jeg synes, at vi har præsteret godt efter de to første blev skadet, men der er grænser for, hvor mange vi kan undvære uden at det koster. Jeg føler med spillertruppen, både de skadede og dem der skal undvære deres holdkammerater efter et for klubben historisk grundspil. Men nu sunder vi os og kigger fremad, så når slutspillet starter, er al fokus på vores muligheder, og så gør vi det vi er bedst til - vi står sammen på Mors og i Thy, siger Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/frederik-tilsted-og-magnus-norlyk-er-ude-resten-af-saesonen/ http://morsthy.dk/media/4292/frederik-og-magnus.jpg 27-03-2024 12:00:00
Slutspil 2024 Grundspillet er spillet færdigt, og resultaterne i sidste runde gør, at Mors-Thy Håndbold slutter på en historisk flot 5. plads i Herreligaen. Det betyder, at vi er i Slutspilspulje 1 med Aalborg Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg og Ribe-Esbjerg HH.

Kampprogram:
Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg lørdag d. 6. april kl. 18.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold onsdag d. 10. april kl. 18.30 i Gigantium

Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold søndag d. 14. april kl. 19.00 i Ribe Fritidscenter

Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold lør. d. 20. / søn. d. 21. april* i Thyhallen

Bjerringbro-Silkeborg - Mors-Thy Håndbold lør. d. 27. / søn. d. 28. april* i JYSK Arena, Silkeborg

Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH søndag d. 5. maj kl. 18.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors

* Endeligt kamptidspunkt følger senere


Billetsalget til første hjemmekamp mod Bjerringbro-Silkeborg starter tirsdag d. 26. marts kl. 15.00 på https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/slutspil-2024/ http://morsthy.dk/media/4291/dr7a6335.jpg 25-03-2024 12:00:00
Nederlag i GOG og 5. plads i grundspillet Mors-Thy Håndbold kæmpede bravt men forgæves, da det blev til et nederlag i eftermiddagens kamp på udebane i GOG. Hjemmeholdet bragte sig hurtigt foran 3-0, og mens GOG havde nemt ved at score, måtte Mors-Thy Håndbold kæmpe mere for målene.

Mors-Thy Håndbold forlangte timeout efter 13 minutter ved stillingen 11-6 og kom efterfølgende på 12-10 og 13-11, og ved pausen var måldifferencen på tre - 19-16 til GOG.

Hjemmeholdet øgede yderligere efter pausen og forskellen var på otte, da Mors-Thy Håndbold igen forlangte timeout efter 40 minutters spil ved 29-21. Mors-Thy Håndbold spillede sig til fine chancer, men var flere gange uheldige og brændte lidt for meget, og kampens resultat blev 37-30.

Det betyder, at vi er i slutspilspulje med Aalborg Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg og Ribe-Esbjerg HH. Kampprogram og information om billetsalg mm. følger snarest.

Herreligaen, 26. runde: GOG - Mors-Thy Håndbold 37-30 (19-16)

Målscorere:
Frederik Tilsted 7
Mads Svane 5
Nicolaj Spanggaard 4
Kasper Didriksen 4
Henrik Tilsted 3
Henrik Toft Hansen 2
Malthe Bull 2
Lasse Pedersen 2 (1)
Thomas Petersen 1

Svend Rughave 13/50

Udvisninger: GOG 2, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 3-1, 8-5, 11-6, 12-10, 16-11, 17-13, 21-17, 24-19, 27-20, 31-22, 33-26

Tilskuertal: 1.763

Kommende kamp:
Santander Cup: IF Nordthy - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 26. marts kl. 19.30 i Nordthy Hallen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/nederlag-i-gog-og-5-plads-i-grundspillet/ http://morsthy.dk/media/3942/dsc_0074-a.jpg 23-03-2024 12:00:00
Grundspillets sidste kamp 26. og sidste spillerunde i grundspillet. Mors-Thy Håndbold mod de 2 x forsvarende danske mestre fra GOG. Kampen er mellem rækkens nummer 4 og 5, begge hold har 31 points, og det første indbyrdes opgør i Thyhallen sluttede uafgjort 35-35. Vinderen ender minimum som nr. 4 og får derfor 1 point med i det kommende slutspil.

- Det er specielt, at vi har sat os selv i en situation, hvor vi selv kan afgøre, om vi får point med i slutspillet og endda ramme tredjepladsen, hvis BSH snubler. Det er megafedt, og jeg synes, at vi har gjort os fortjent til det gennem hele sæsonen ved at spille fremragende i begge ender af banen, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds Mads Svane.

- Vi glæder os til at spille i Gudme. GOG har nogle skytter, der kan skyde og score fra nogle distancer, som vi sjældent møder, og det bliver en balancegang og en prioritering af, hvad vi vil acceptere, og hvad vi ikke vil acceptere. Det er en kamp mellem to gode hold, der gerne vil løbe en masse kontra og fremover isen, så det bliver spændende at se, om vi kan tage en sejr med hjem, siger Mads Svane.

Herreligaen, 26. runde: GOG - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 23. marts 2024 kl. 16.00 i Phønix Tag Arena, Gudme
Dommere: Jesper Madsen og Mads Hansen
Observatør: Mogens Hartmann

Billetsalg: https://gog.eventii.dk/

Kampen sendes på TV2 med optakt fra kl. 15.10, og kan derudover følges via livescore i Tophåndbolds app og via story på Mors-Thy Håndbolds instagram.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/grundspillets-sidste-kamp/ http://morsthy.dk/media/4290/dr7a9963.jpg 22-03-2024 12:00:00
Storsejr over TMS Ringsted Mors-Thy Håndbold sluttede grundspillets sidste hjemmekamp af med bravur. Revanchen for nederlaget i efteråret kom i hus, og det samme gjorde to gode point til kontoen, der nu lyder på rekordmange 31 point efter 25 spillede kampe i Herreligaen.

Mors-Thy Håndbold fik en forrygende start på kampen foran en tændt Thyhal, hvor store dele af publikum var varmet godt og grundigt op efter Mors-Thy SpinningEvent i Hal B. Frederik Tilsted forlængede de sidste kampes målfest med fem scoringer på det første kvarter, hvor stillingen var 8-5 til hjemmeholdet.

Rasmus Henriksen tog med både hænder og fødder i målet og godt hjulpet på vej af en uhyre stærk defensiv, ramte han flotte 10 redninger på 20 Ringsted-forsøg i første halvleg. En halvleg, som Frederik Tilsted lukkede effektivt og på smukkeste vis med en scoring på frikast til pausestillingen 17-10.

Og det fortsatte efter pausen, hvor Mors-Thy Håndbold holdt gæsterne fra at score de første fem minutter, og da var føringen udbygget til 21-10 og kampen lukket. I stedet var der plads til lækkerier – bl.a. et tvillinge-vip fra Victor til Magnus Norlyk til 30-16, og Lasse P. doblede op ved 32-16 med 10 minutter tilbage af opgøret. Der var ligadebut og masser af forsvarsminutter til Silas Overby, som vendte hjem til Mors-Thy Håndbold fra Füchse Berlin i efteråret. Frederik Tilsted ramte 10 scoringer efter 40 minutter, og Mads Svane toppede den med en enkelt scoring mere og blev kampens topscorer med 11 mål.

På lørdag venter sidste runde i grundspillet, hvor vi møder GOG på udebane.

Herreligaen, 25. runde: Mors-Thy Håndbold - TMS Ringsted 37-22 (17-10)

Målscorere:
Mads Svane 11 (5)
Frederik Tilsted 10
Lasse Pedersen 4
Nicolaj Spanggaard 3
Kasper Didriksen 3
Victor Norlyk 2
Magnus Norlyk 2
Henrik Tilsted 1
Henrik Toft Hansen 1

Rasmus Henriksen 20/42

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 3, TMS Ringsted 4

Stillinger undervejs: 3-1, 7-4, 10-6, 14-8, 16-9, 19-10, 21-10, 25-14, 28-16, 30-16, 34-18

Tilskuertal: 1.478

Kommende kamp:
Herreligaen, 26. runde: GOG - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 23. marts kl. 16.00 i Phønix Tag Arena
Billetter her:
https://gog.eventii.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/storsejr-over-tms-ringsted/ http://morsthy.dk/media/4289/dr7a0006.jpg 20-03-2024 12:00:00
Grundspillets sidste kamp venter Sæsonens sidste grundspilskamp på hjemmebane venter, når TMS Ringsted gæster Thyhallen tirsdag d. 19. marts. Begge hold er kvalificeret til slutspillet, men derfor er der alligevel meget på spil. Vi har mulighed for at rykke yderligere frem i tabellen, og det samme har TMS Ringsted.

- Vi har stadig noget på spil med hensyn til at ende i top 4 og måske også top 3 og få points med over i slutspillet, og så er der selvfølgelig også noget med at få et godt afsæt til de kommende kampe i slutspillet, så for os er det en vigtig kamp. Vi skal ind og gøre vores ting i morgen, og så tror jeg, at vi når langt, siger Mors-Thy Håndbolds Lasse P.

- TMS Ringsted overrasket mange, og de har især taget mange point på hjemmebane, men der er forskel på hjemme og ude, og vi skal vise hvem, der er på hjemmebane i morgen. Thy Hallen er meget tæt på udsolgt, og det bliver en fornøjelse igen at spille på hjemmebane foran en fyldt hal, hvor der forhåbentligt kommer tryk på, lyder det fra Lasse P.

Inden kampen afvikler vi Mors-Thy SpinningEvent 2024 og har i den forbindelse et rekordhøjt antal spisende gæster til VIP-arrangement. Stor tak til alle sponsorer, som har bidraget til vores SpinningEvent.

Herreligaen, 25. runde: Mors-Thy Håndbold - TMS Ringsted
Tirsdag d. 19. marts 2024 kl. 20.00 i Thyhallen
Dommere: Frederik Skou Ejby og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app og via story på Mors-Thy Håndbolds instagram.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/grundspillets-sidste-kamp-venter/ http://morsthy.dk/media/4288/dr7a9700.jpg 18-03-2024 12:00:00
Rasmus Houmøller til tysk håndbold Rasmus Houmøller har fremtiden på plads. Efter et enkelt år i ligatruppen og på 2. division i Mors-Thy Håndbold, drager den 21-årige stregspiller mod Tyskland, hvor den står på håndbold hos VfL Lübeck-Schwartau i den tyske 2. Bundeliga efter sommerferien.

- Det har været fedt at være en del af Mors-Thy Håndbold. Det har givet mig meget som person og håndboldfagligt har jeg lært meget. Jeg har været i HF Mors siden førsteårs U12, så det har været sindssygt stort at nå drømmen og være en del af ligatruppen. Nu skal jeg ud og prøve noget andet og få en større rolle og spille endnu mere håndbold, og det glæder jeg mig til, siger Rasmus Houmøller.

- Rasmus Houmøller er lig med 100 % indsats hver gang. Det har været en fornøjelse at have ham i ligatruppen og arbejde sammen med ham. Målet for Houmøller var udvikling og erfaring, og der er han nået langt, og det er fuldt fortjent, at han har landet en aftale udenlands. Vi har haft en god dialog med Lübeck om Houmøllers rolle og kompetencer, så han kommer til en klub, der er det rigtige i forhold til hans udvikling. Vi kommer til at holde øje med Houmøller i Tyskland, siger Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Niels Agesen.

Personlig sponsor for Rasmus Houmøller er Thisted Forsikring.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/rasmus-houmoeller-til-tysk-haandbold/ http://morsthy.dk/media/4287/dr7a8452.jpg 15-03-2024 12:00:00
Mors-Thy Håndbold x Craft Vi er stolte over at annoncere et banebrydende samarbejde med Craft. Fra juli 2024 og de næste fire år vil Craft være officiel leverandør af beklædning til Mors-Thy Håndbold - alt fra spillertøj, træningstøj og opvarmningstøj til rejsetøj og løbesko samt diverse udstyr.

Dette markerer starten på en ny æra for Mors-Thy Håndbold, der siden 2012 har været i samarbejde med Hummel. Vores fælles passion for sport og innovation bringer os sammen i dette historiske partnerskab, og vi er beærede over at få Craft med i vores store kreds af partnere, der støtter vores ambitioner og stræben efter succes 🏆

På billedet stråler Victor Norlyk og Henrik Tilsted i deres nye Craft-udstyr sammen med Henrik Basse Schmidt fra Craft, og sammen ser vi frem til at skabe nye øjeblikke, sejre og historier.

Samtidig med at vi byder Craft velkommen i Mors-Thy Håndbold, vil vi gerne benytte lejligheden til at takke Hummel for et fantastisk samarbejde siden 2012. Det var med Hummel på trøjerne i de glade semifinaledage i foråret 2013. Det var anfører Emil Bergholt, der løftede Santander-pokalen iført Hummel i 2021, hvor vi også præsenterede vores første sublimationstrøje i klubbens historie.

Nu ser vi frem til et nyt, stærkt og givtigt samarbejde med Craft. Lad os tage hul på denne spændende rejse sammen, hvor Mors-Thy Håndbold og Craft går hånd i hånd mod nye udfordringer og triumfer! 💙

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-x-craft/ http://morsthy.dk/media/4285/victor-basse-henning.jpg 11-03-2024 12:00:00
Tredje sejr i træk og pointrekord Med en sejr i eftermiddagens kamp spillede Mors-Thy Håndbold sig i top 4 og holder dermed et fast greb i toppen af Herreligaen. Sejren kom på baggrund af en stærk første halvleg, hvor især angrebsspillet sad i skabet.

Svend Rughave startede på mål, og det gjorde han godt med flere gode redninger. Holdene var tætte, og det blev Mors-Thy Håndbold, der kunne slå et lille hul ved 11-13 og 12-16 med bl.a. en storspillende Frederik Tilsted. Det blev også til en femmåls-føring ved 14-19, inden de blå kunne gå til pause med en føring på 15-19.

Efter pausen kom hjemmeholdet bedre med, samtidig med at Mors-Thy Håndbold skulle arbejde mere for målene. SønderjyskE udlignede til 31-31 med 4 minutter tilbage. De hold fulgtes ad til 34-34, og her slog Malthe Bull iskoldt til med sin eneste scoring i kampen og sikrede dermed en sejr på 34-35.

I fraværet af Johan Nilsson var der ligadebut til Nik Haaning Kristensen fra talenttruppen, og han gjorde en god defensiv figur. Derudover fortsatte Frederik Tilsted sin gode stime og lander på 35 mål i de seneste tre kampe, og også Nicolaj Spanggaard og Henrik toft leverede gode præstationer.

Mod Ribe-Esbjerg HH tangerede Mors-Thy Håndbold den stående rekord på 27 points - den rekord faldt i dag, da den samlede pointhøst nu lyder på 29 efter 24 kampe.

Herreligaen, 24. runde: SønderjyskE - Mors-Thy Håndbold 34-35 (15-19)

Målscorere:
Frederik Tilsted 9
Nicolaj Spanggaard 5
Lasse Pedersen 4
Mads Svane 4
Henrik Toft Hansen 4
Kasper Didriksen 3
Magnus Norlyk 2
Kristoffer Vestergaard 2
Victor Norlyk 1
Malthe Bull 1

Svend Rughave 14/39
Rasmus Henriksen 1/10

Udvisninger: SønderjyskE 0, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 1-2, 6-5, 7-7, 9-10, 11-13, 12-16, 14-19, 18-21, 23-24, 27-31, 30-31, 31-31, 34-34

Tilskuertal: 2.000

Kommende kamp:
Herreligaen, 24. runde: Mors-Thy Håndbold - TMS Ringsted
Tirsdag d. 19. marts kl. 20.00 i Thyhallen
Billetter her: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/tredje-sejr-i-traek-og-pointrekord/ http://morsthy.dk/media/4284/soenderjyske.jpg 09-03-2024 12:00:00
Lindgren inden SønderjyskE: To hold med meget på spil Lørdagens modstander har sat en alvorlig slutspurt ind i jagten på at nå slutspillet. SønderjyskE har vundet deres to seneste kampe og ligger pt. nummer 9 i Herreligaen med tre points op til Ribe-Esbjerg HH og TMS Ringsted på 7. og 8. pladsen. Vi har ligeledes vundet vores seneste to kampe og kunne dermed indløse billet til slutspillet efter sejren over Ribe-Esbjerg HH hjemme i Thyhallen. Mors-Thy Håndbold ligger nr. 5, á point med GOG på 4. pladsen og med 3 point ned til Skjern Håndbold.

- Det bliver en sjov kamp. Der er altid godt gang i den i Skansen, og vi har en ok statistik dernede. Vi skal møde et meget fysisk hold, som godt kan lide at gå til den, men som også ligger fornuftigt til os og vores spil, lyder det fra Kasper Lindgren.

SønderjyskE har meget på spil, men det har Mors-Thy Håndbold også, mener Lindgren.

- SønderjyskE kæmper for point for at få adgang til slutspillet, mens vi spiller for at holde fast i chancen for 4. pladsen og dermed point med over i slutspillet, så motivationen er helt bestemt intakt. Vi skal gøre de ting, som vi er gode til, så er der gode muligheder og en god chance for at fortsætte vores gode stime, siger Kasper Lindgren.

Herreligaen, 24. runde: SønderjyskE - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 9. marts 2024 kl. 15.00 i Sydjysk Sparekasse Skansen
Dommere: Jesper Madsen og Mads Hansen
Observatør: Claus Ulrik Nielsen

Billetsalg: SønderjyskE Herrehåndbold (soenderjyske.dk)

Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/lindgren-inden-soenderjyske-to-hold-med-meget-paa-spil/ http://morsthy.dk/media/4283/dr7a9590.jpg 08-03-2024 12:00:00
Mors-Thy Håndbold skal have ny direktør Efter små to år på posten har Mors-Thy Håndbolds direktør, Sigurd Skovborg opsagt sin stilling med udgangen af april måned, og derfor skal Mors-Thy Håndbold have fundet en ny direktør.

- Den altoverskyggende begrundelse for min beslutning om at stoppe skal findes i kombinationen af jobbet og mig som person. Der er en talemåde, der siger, at ”det må være en drøm at gøre sin hobby til sit arbejde”, og det var jeg også overbevist om, da jeg sagde ja til jobbet i sin tid - men virkeligheden har vist sig at være en anden for mig. Jeg har som person brug for en skarpere og mere tydelig grænse mellem jobfunktion og fritid, og det er svært i dette job, som i mine øjne mere er en livsstil frem for et job. Da der så opstod en meget spændende jobmulighed i en helt anden branche, har jeg derfor truffet denne beslutning velvidende, at der vil være mange elementer i jobbet, som jeg kommer til at savne, da håndbolden er og fortsat vil være min store passion - herunder ikke mindst Mors-Thy Håndbold, siger Sigurd Skovborg.

Bestyrelsen i Mors-Thy Håndbold takker Sigurd Skovborg for hans indsats.

- Bestyrelsen ønsker Sigurd Skovborg tillykke med det nye job, men beklager samtidigt, at han stopper som direktør. Med sin store viden og sit organisationstalent har han været med til at gøre Mors-Thy Håndbold til en professionel, veldrevet klub, der er godt rustet til de fremtidige udfordringer. Sigurds visionære tilgang har været til stor gavn for Mors-Thy Håndbold, og bestyrelsen har haft stor glæde af hans evne til at styre økonomien med sikker hånd. Desuden har medarbejderne, spillerne og de frivillige nydt godt af, at han har påtaget sig et utal af praktiske opgaver. Vi ønsker Sigurd alt held og lykke fremover, lyder det fra Kurt Sonne Thomsen, bestyrelsesformand i Mors-Thy Håndbold.

Bestyrelsen har påbegyndt arbejdet med at finde hans afløser.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-skal-have-ny-direktoer/ http://morsthy.dk/media/1135/untitled-1.jpg 05-03-2024 12:00:00
Sejr sikrer slutspil Med tirsdagens sejr på 34-30 over Ribe-Esbjerg HH sikrede Mors-Thy Håndbold sig for 4. gang i klubbens historie en plads i slutspillet. De blå står nu noteret for 27 point efter 23 kampe, hvilket er en tangering af det højeste antal point, som blev opnået efter fuldt grundspil i sæson 2016/17.

Mors-Thy Håndbold kom flyvende fra start i aftenens kamp, hvor Svend Rughave startede stærkt, og hvor Johan Nilsson, Kasper Lindgren, Henrik Toft Hansen og Kasper Didriksen tog kampen op mod Ribe-Esbjergs tunge skytter. Angrebsmæssigt fortsatte Nicolaj Spanggaard de gode takter, og det samme gjorde kampens helt store spiller, Frederik Tilsted. 9-2 stod der efter det første kvarter. Gæsterne hentede et par mål, men Mors-Thy Håndbold trak fra igen, og pausestillingen var 18-11.

Mors-Thy Håndbold fortsatte den gode stil efter pausen, og i halvlegs start øgede de blå igen og 21-12 efter 33 minutters spil. Herefter kom en periode med en del tekniske fejl, og dem straffede Ribe-Esbjerg hårdt og kom på 22-17 og 25-20. Med 10 minutter igen var stillingen 28-25 og med 2 ½ minut tilbage var Mors-Thy Håndbold kun foran 31-29, men to i træk af Mads Svane og Frederik Tilsteds 14. og sidste scoring sørgede for sejr til Mors-Thy Håndbold – og altså en plads i slutspillet.

Herreligaen, 23. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH 34-30 (18-11)

Målscorere:
Frederik Tilsted 14
Mads Svane 6 (1)
Henrik Tilsted 4
Nicolaj Spanggaard 3
Kasper Didriksen 2
Henrik Toft Hansen 1
Victor Norlyk 1
Lasse Pedersen 1
Svend Rughave 1
Magnus Norlyk 1

Svend Rughave 11/40
Rasmus Henriksen 0/1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 3, Ribe-Esbjerg HH 4

Stillinger undervejs: 4-1, 5-2, 9-2, 10-4, 12-7, 16-7, 19-11, 21-13, 22-17, 27-20, 28-25, 30-26, 31-29, 34-29

Tilskuertal: 1.268

Kommende kamp:
Herreligaen, 24. runde: SønderjyskE - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 9. marts kl. 15.00 i Skansen Sønderborg
Billetter her: https://shop-herrehaandbold.soenderjyske.dk/

 



]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sejr-sikrer-slutspil/ http://morsthy.dk/media/4276/dr7a6592.jpg 27-02-2024 12:00:00
Optakt: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH En uge efter den forløsende sejr i Holstebro står Mors-Thy Håndbold overfor Ribe-Esbjerg HH i årets første hjemmekamp i Thyhallen. Ribe-Esbjerg HH satte en stopper for vores stærke stime i efteråret, og det vil vi naturligvis gerne revanchere - og så vil en sejr sikre os en plads i slutspillet, og den går vi benhårdt efter.

- Det er en sindssygt vigtig kamp, som kræver en sejr - både i forhold til en plads i slutspillet, men også for fortsat at holde os tæt på top 4-placeringerne. Da vi spillede dernede, var vi i en super god stime, og vi var kommet til et punkt, hvor vi nok var lidt for overmodige, og måske var det meget sundt at få et gok i nødden. Jeg føler i hvert fald, at nederlaget har lært os meget, og at vi er klogere på, hvad det er vi skal gøre anderledes for at stikke en kæp i deres hjul denne gang, lyder det fra Nicolaj Spanggaard.

For Spanggaard og Co. er det første kamp i Thyhallen i 2024, og det glæder hele holdet sig til.

- Vi glæder os helt vildt - det bliver fedt at være tilbage på hjemmebane. Vi håber, at der bliver god stemning, og at hele hallen vil være med til at lægge et ekstra tryk på Ribe-Esbjerg HH.

Kampen fløjtes i gang kl. 20.00, og allerede fra kl. 19.30 kan du se optakt på TV2 Sport.

Herreligaen, 23. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Tirsdag d. 27. februar 2024 kl. 20.00 i Thyhallen
Dommere: Henrik Grønvald Nielsen og Jakob Falkenberg Hansen
Observatør: Peter Lorentzen

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

Kampen vises på TV2 Sport og kan følges via livescore i Tophåndbolds app.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/optakt-mors-thy-haandbold-ribe-esbjerg-hh/ http://morsthy.dk/media/4275/20230917_mth_fhk_22.jpg 26-02-2024 12:00:00
Mors-Thy Håndbold på U-landsholdene Ungdomslandsholdene har indkaldt til samling i den kommende landsholdsuge i uge 11.

Kristoffer Vestergaard fra ligatruppen og Jonas Dehn fra talenttrup og U19 skal afsted med M20 til samling i Ishøj fra 11. marts og efterfølgende Pierre Tiby-turnering i Frankrig d. 13.-17. marts. Her møder holdet Ungarn torsdag d. 14. marts kl. 17.30 og derefter placeringskamp mod enten Frankrig eller Slovenien lørdag d. 16. marts.

Også på M18 er vi fint repræsenteret af Gustav Sunesen fra ligatruppen og Frederik Brorson Hansen fra Mors-Thy Håndbold Akademi U19. M18 samles i Fredericia d. 11.-15. marts under ledelse af Mors-Thy Håndbolds kommende assistenttræner, Dennis Bo Jensen.

Held og lykke, drenge!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-paa-u-landsholdene/ http://morsthy.dk/media/4274/u_landshold.jpg 23-02-2024 12:00:00
Sejr over TTH og 19 mål fra Brdr. Tilsted Forløsningen var stor, da Mors-Thy Håndbold tog endnu et skridt mod drømmen om slutspil med tirsdag aftens sejr på 34-35 i Holstebro. En sejr som var kærkommen efter en periode med mange uafgjorte resultater, og en dejlig fornemmelse at slå TTH Holstebro i egen hule i en kamp, hvor især Tilsted-brødrene shinede med sammenlagt 19 mål.

Mors-Thy Håndbold startede nervøst, flere gode chancer blev brændt, og hjemmeholdet var på 3-0, inden Frederik Tilsted fik sat Mors-Thy Håndbolds første mål ind efter næsten fem minutter. Der var dramatik og tumult undervejs, da Mads Svane blev tacklet ud af banen af TTH Holstebros Mathias Smed, desværre uden dommernes bevågenhed. De blå var bagud hele første halvleg, og pausestillingen var 18-16.

To minutter inde i anden halvleg udlignede 17-årige Gustav Sunesen til 18-18, og fem minutter senere sørgede Frederik Tilsted for sit holds første føring i kampen til 21-22. Samtidig tog TTH Holstebro en scoringspause, som Mors-Thy Håndbold udnyttede til at bringe sig foran 21-25 ved Henrik Tilsted, og første femmålsføring blev en realitet ved 23-28, da Rasmus Henriksen scorede på tomt.

Der var også fem måls forskel med 10 minutter tilbage af opgøret. De sidste minutter var nervepirrende – TTH Holstebro fik reduceret yderligere, og med under et minut tilbage stod der 33-34. Heldigvis var Lasse P. iskold og skarp, da Nicolaj Spanggaard serverede ham endnu en assist til 33-35, og Mors-Thy Håndbold kunne sammen med et talstærkt og højlydt Bette Balkan juble efter hjemmeholdets sidste ubetydelige reducering.

Herreligaen, 22. runde: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold 34-35 (18-16)

Målscorere:
Frederik Tilsted 12
Henrik Tilsted 7
Nicolaj Spanggaard 4
Lasse Pedersen 4 (2)
Kasper Didriksen 3
Victor Norlyk 2
Henrik Toft Hansen 1
Gustav Sunesen 1
Rasmus Henriksen 1

Rasmus Henriksen 13/45
Svend Rughave 0/1

Udvisninger: TTH Holstebro 4, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 3-0, 5-2, 7-3, 10-8, 13-10, 15-11, 18-18, 21-22, 21-25, 23-28, 25-30, 27-30, 30-34, 33-34

Tilskuertal: 2.014

Kommende kamp:
Herreligaen, 23. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Tirsdag d. 27. februar kl. 20.00 i Thyhallen

Billetter her:
https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sejr-over-tth-og-19-maal-fra-brdr-tilsted/ http://morsthy.dk/media/4272/tilsteds.jpg 21-02-2024 12:00:00
Marcus Midtgaard er ude resten af sæsonen Mandag gennemgik Mors-Thy Håndbolds Marcus Midtgaard en operation i sin venstre hånd. En operation der desværre gør Midtgaard ukampdygtig i resten af sæsonen.

- Det er noget af en mavepuster for Mors-Thy Håndbold. Marcus Midtgaard har en enorm betydning for vores hold - han er en fantastisk dygtig spiller, og han er vores topscorer, så det er klart, at vi vil savne ham på banen. Men det som fylder allermest lige nu er, at vores holdkammerat ikke får lov til at spille sin og holdets forrygende sæson færdig. Det er vi alle kede af på Midtgaards vegne. Nu gælder det om at holde fokus og gøre det, som vi er gode til i Mors-Thy Håndbold: At stå sammen og hjælpe hinanden, siger Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/marcus-midtgaard-er-ude-resten-af-saesonen/ http://morsthy.dk/media/4203/dr7a6099.jpg 20-02-2024 12:00:00
Mors-Thy Håndbold laver aftale med ungt fløjtalent Mors-Thy Håndbold har lavet en aftale med Magnus ”SP” Storgaard Pedersen. Den 19-årige talentfulde venstrehåndede fløj har skrevet under på en 2-årig kontrakt pr. 1. juli 2024, og samtidig er der indgået en udlejningsaftale med en anden klub for det første år. Magnus SP er tilknyttet Mors-Thy Håndbold Akademi og spiller U19 Liga samt 2. division i Mors-Thy Håndbold, hvor han også har fået ligadebut tidligere i denne sæson.

- Jeg brænder for Mors-Thy Håndbold, og jeg er både stolt og utroligt glad for, at jeg har fået en aftale her. Mors-Thy Håndbold er en fed klub at være en del af, og at komme hertil er det bedste valg, jeg har truffet i mit liv. Miljøet er godt, trænerne dygtige, og udviklingsmulighederne er store. Næste år kommer til at foregå i anden klub, hvor jeg kommer ud og prøver mig selv af og høster spilletid og erfaring - jeg tror på, at det er den måde hvorpå jeg kan udvikle mig bedst, lyder det fra Magnus Storgaard Pedersen.

- Magnus SP er en talentfuld og kreativ ung spiller. Han har kompetencerne, og når vi udlejer ham, er det fordi han skal spille og træne for at indfri potentialet - det skal til, så han kan honorere de krav, der stilles til en elitesportsudøver, og det får han i højere grad mulighed for ved spilletid andetsteds. Vi glæder os til at følge SP og til at se ham i Mors-Thy Håndbold igen, lyder det fra Niels Agesen.

FAKTA:
Magnus Storgaard Pedersen, født: 7. december 2004
Højde: 183 cm. Vægt: 80 kg.
Tidligere klubber: Skive fH, HF Mors/Skyum, Mors-Thy Håndbold Akademi

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-laver-aftale-med-ungt-floejtalent/ http://morsthy.dk/media/4268/magnus-sp.jpg 19-02-2024 12:00:00
Frederik Tilsted: De gode Mors-Thy-dyder skal findes frem Efter ni dages pause er der igen kamp på programmet for Mors-Thy Håndbold, som tirsdag aften tørner sammen med TTH Holstebro på udebane. Der er meget på spil for begge hold, som begge kæmper om vigtige point.

For Frederik Tilsted bliver det et gensyn med mange tidligere holdkammerater fra hans to sæsoner i Gråkjær Arena.

- Det bliver en kamp med meget intensitet. Der er ingen tvivl om, at TTH Holstebro kommer til at spille hårdt fysisk, og vi har forberedt os på, at de har et stærkt forsvar, som har fungeret godt de seneste kampe, så vi skal finde det mod frem, som vi har spillet med i store perioder og så ellers bare komme som lyn og torden!

- Begge hold har haft en vanskelig start på foråret, og vi har ikke 100 % fundet det spil, som vi gerne vil spille, men vi jagter det hver dag til træning. Så de gode Mors-Thy-dyder som gejst, gåpåmod, ærgerrighed og vilje frem bliver vigtige i sådan en kamp, der godt kan ende med at blive tæt i en kulisse med Bette Balkan på lægterne. Vi glæder os, lyder det fra Frederik Tilsted.

Herreligaen, 22. runde: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 20. februar 2024 kl. 20.00 i Gråkjær Arena
Dommere: Jacob Jæger Pagh og Kalle Thygesen
Observatør: Jørgen Svane Sørensen

Billetsalg: https://shop.tthholstebro.dk/kampe

Kampen vises på TV2 Sport og kan følges via livescore i Tophåndbolds app.

Udebanepartner: Thisted Pejsecenter

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/frederik-tilsted-de-gode-mors-thy-dyder-skal-findes-frem/ http://morsthy.dk/media/4269/dr7a6004.jpg 19-02-2024 12:00:00
Udfald blev dyrt En stærk start defensivt blev omsat til tempofyldt håndbold, hvor det tredje mål i træk af Frederik Tilsted bragte Mors-Thy Håndbold foran 4-6. Den stærke defensiv fortsatte, men desværre blev de gode chancer ikke omsat til en føring. Den manglende kynisme blev dyr og fra 10-10 efter 25 minutter, tabte vi de sidste fem minutter af 1. halvleg med 6-1, og gik dermed til pause bagud 17-11 efter en halvleg hvor vi i store perioder styrede kampen.

Det blev ikke nemmere i anden halvleg med de tre første mål til Skjern Håndbold, som bragte dem op med ni mål. Herefter blev resten af kampen afviklet med 7-6 offensivt. Vi tilspillede os store chancer, og fik også øget scoringsfrekvensen betragteligt og hentet noget af hjemmeholdets føring, men Skjern Håndbold var dygtige til at udnytte det tomme mål både ved scoringer og fejl, og det blev til en sikker Skjern-sejr på 35-27.

Næste kamp er tirsdag d. 20. februar kl. 20.00 i Gråkjær Arena.

Herreligaen, 21. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold 35-27 (17-11)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 6
Mads Svane 5 (2)
Frederik Tilsted 4
Magnus Norlyk 3
Kasper Didriksen 2
Johan Nilsson 2
Lasse Pedersen 2 (1)
Nicolaj Spanggaard 1
Henrik Toft Hansen 1
Victor Norlyk 1

Svend Rughave 5/26
Rasmus Henriksen 1/9

Udvisninger: Skjern Håndbold 4, Mors-Thy Håndbold 4

Stillinger undervejs: 3-3, 3-5, 8-7, 10-10, 12-10, 14-10, 18-11, 20-11, 21-14, 27-17, 30-20, 31-24

Tilskuertal: 3.046

Kommende kamp:
Herreligaen, 22. runde: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 20. februar kl. 20.00 i Gråkjær Arena

Billetter her:
https://shop.tthholstebro.dk/kampe/20240220
Tag med Bette Balkan-bussen til kampen - kontakt Jacob Mehl tlf. 6080 4133.

Foto: Skjern Håndbold

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/udfald-blev-dyrt/ http://morsthy.dk/media/4266/skjern_mth.jpg 11-02-2024 12:00:00
Optakt Skjern Håndbold - Mors-Thy Næste opgave for Mors-Thy Håndbold i Herreligaen er Skjern Håndbold i Skjern Bank Arena søndag aften kl. 20.00. Vestjyderne har startet 2024 med uafgjort i Lemvig og sejr på udebane i lokalderbyet mod TTH Holstebro og indtager 7. pladsen i ligaen med 20 point for lige så mange kampe.

Mors-Thy Håndbolds stærke forsvarsspiller, Johan Nilsson, forudser en hård kamp.

- Vi skal forsøge at få en bedre start, end vi fik i kampene mod Bjerringbro-Silkeborg og Lemvig-Thyborøn. Vi kom dårligt fra start i begge kampe og spillede ikke så godt i begge første halvlege, ligesom vi heller ikke fik sat forsvaret, som vi gerne ville. Men til gengæld synes jeg, at vi har spillet rigtigt godt i anden halvleg i begge kampe, og det skal vi tage med os.

- Det bliver en hård kamp mellem to gode hold med to gode forsvar, og det er en svær udebanekamp, vi står overfor. Skjern Håndbold har fået nogle dygtige spillere tilbage efter skader, og de har dermed fået større bredde, så det bliver en anden kamp end sidste gang vi mødtes, siger Johan Nilsson.

Herreligaen, 21. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 11. februar 2024 kl. 20.00 i Skjern Bank Arena
Dommere: Nichlas Nygaard og Jonas Primdahl
Observatør: Claus Gramm Pedersen

Billetsalg: https://shop.skjernhaandbold.dk/kampe

Kampen vises på TV2 Play og kan følges via livescore i Tophåndbolds app samt i story på Mors-Thy Håndbolds instagram.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/optakt-skjern-haandbold-mors-thy/ http://morsthy.dk/media/4263/20230917_mth_fhk_16.jpg 10-02-2024 12:00:00
Fantur til TTH Holstebro Crazy tilbud fra Bette Balkan Tag med til Gråkjær Arena i Holstebro tirsdag d. 20. februar, hvor vi møder TTH Holstebro - kampstart kl. 20.00.
Bussen kører fra Sparekassen Thy Arena | Mors kl. 18.15 (Kl. 17.35 fra Thyhallen ved flere end 10 derfra).

Tophåndbold med de blå drenge, bustur med Bette Balkan. Alt det for kun kr. 100,- for medlemmer og Mors-Thy Håndbold Akademi. 
Sidste tilmelding onsdag d. 14. februar til Jacob på 6080 4133.
]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/fantur-til-tth-holstebro/ http://morsthy.dk/media/4262/dr7a6589.jpg 09-02-2024 12:00:00
Pointdeler mod Lemvig-Thyborøn For fjerde gang i træk og for syvende gang i denne sæson hentede Mors-Thy Håndbold et uafgjort resultat, da Kasper Lindgren udlignede til 27-27 i kampens absolut sidste sekunder. Det var efter en kamp, som gæsterne fra Lemvig-Thyborøn Håndbold sad på fra første minut. 

Forsvaret stod ikke skarpt, og i angrebet spillede vi os til store chancer, som desværre ikke blev udnyttet. Efter godt et kvarters spil og stillingen 4-10 gik Mors-Thy Håndbold i 7-mod-6, og sammen med et justeret forsvar gav det 11 minutter uden Lemvig-scoringer og reducering af gæsternes føring til 8-10. Lemvig afsluttede halvlegen bedst og gik til pausen med en føring på 11-16.

Det var også gæsterne, der startede bedst efter pausen. Det så svært ud med 13-20 efter 35 minutter. Mors-Thy Håndbold producerede stadig masser af chancer, men havde svært ved at passere Emil Tellerup i Lemvig-Thyborøns mål. I den anden ende fik forsvaret og Svend Rughave i målet bedre fat.

Som i kampen mod Bjerringbro-Silkeborg i fredags indledte Mors-Thy Håndbold måljagten. Langsomt, men sikkert halede de blå ind på gæsternes føring. 16-22 efter 40 spilleminutter og 19-22 efter 45. Nicolaj Spanggaard gjorde det til 20-22, Magnus Norlyk til 21-23 og 22-24, inden Lasse Pedersen kunne udligne for første gang i kampen til 26-26 med 47 sekunder tilbage. Lemvig-Thyborøn Håndbold tog timeout og bragte sig foran 26-27 med fem sekunder igen. Og efter en Mors-Thy-timeout, kunne Kasper Lindgren score kampens udlignende mål på en flot assist af Mads Svane.

Svend Rughave sluttede kampen på voldsomme 53 i redningsprocent, og Magnus Norlyk blev kåret til Dagens Energibombe i samarbejde med Thy-Mors Energi og Restaurant Bryggen anno 2019.

Et point mere til den samlede stilling, hvor vi holder fast i fjerdepladsen i Herreligaen. Tusind tak til 1.592 tilskuere, som overværede kampen, og som igen viste hvorfor Bette Balkan er et grumt sted at spille - den 8. mand trådte i den grad i karakter, da vi havde brug for det.

Herreligaen, 20. runde: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold 27-27 (11-16)

Målscorere:
Magnus Norlyk 7
Lasse Pedersen 6 (5)
Mads Svane 3 (2)
Frederik Tilsted 2
Marcus Midtgaard 2
Kasper Didriksen 2
Nicolaj Spanggaard 2
Malthe Bull 1
Victor Norlyk 1
Kasper Lindgren 1

Rasmus Henriksen 4/24
Svend Rughave 8/15

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Lemvig-Thyborøn Håndbold 3

Stillinger undervejs: 0-3, 1-5, 3-9, 8-10, 10-15, 11-18, 13-20, 16-21, 20-22, 21-24, 24-25

Tilskuertal: 1.592

Kommende kamp:
Herreligaen, 21. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 11. februar kl. 20.00 i Skjern Bank Arena
Billetter her: https://shop.skjernhaandbold.dk/kampe

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/pointdeler-mod-lemvig-thyboroen/ http://morsthy.dk/media/4260/dr7a7652.jpg 06-02-2024 12:00:00
Lokalbrag mod Lemvig-Thyborøn Tirsdag spilles årets første hjemmekamp i Sparekassen Thy Arena | Mors, når Mors-Thy Håndbold tørner sammen med Lemvig-Thyborøn Håndbold. De to hold har oftest spillet tætte og intense opgør, og selv om tabellen umiddelbart lægger op til noget andet, så kan det sagtens være tilfældet igen - det er nemlig lige præcis dét, lokalbrag kan.

Lemvig-Thyborøn Håndbold ligger sidst i tabellen, men holdet har bl.a. taget point fra Aalborg Håndbold, Fredericia HK og senest Skjern Håndbold. Den store målsluger er Jeppe Gade, som er toer på topscorerlisten i Herreligaen med 139 mål heraf er 39 sat ind på straffekast.

Mors-Thy Håndbolds playmaker, Victor Norlyk, ser frem til endelig at spille kamp på hjemmebane igen.

- Vi glæder os til at spille på hjemmebane foran en fyldt hal igen og mærke den stemning, der var i efteråret. Det er tilmed et lokalopgør mod Lemvig-Thyborøn Håndbold, som har meget at spille for og som altid kæmper. Vi spillede en rigtig god kamp dernede, men det er længe siden, og vi skal fokusere på en ny kamp mod et Lemvig-hold, som kommer fra en god kamp mod Skjern Håndbold.

- Så det bliver en kamp, hvor vi skal ud at give alt, hvad vi har. Der er ikke langt mellem pladserne fra sub-toppen til midten af rækken og det samme derfra til bunden, så alle point er vigtige, og det tror jeg, at man kommer til at se i kampen mellem to hold, der giver alt på banen for at få to point, lyder det fra Victor Norlyk.

Herreligaen, 20. runde: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Tirsdag d. 6. februar 2024 kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Jeppe Theis Vestergaard og Teodor Mygind
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app og i story på Mors-Thy Håndbolds instagram.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/lokalbrag-mod-lemvig-thyboroen/ http://morsthy.dk/media/4259/dr7a7690.jpg 05-02-2024 12:00:00
Reaktioner på BSH-kampen For første gang siden 2017 tog Mors-Thy Håndbold point med hjem fra en svær udebane i Bjerringbro-Silkeborg. Undervejs i anden halvleg blev Mors-Thy Håndbolds forsvarskæmpe, Kasper Lindgren, præsenteret for rødt kort efter 3 x 2 udvisninger.

- Det var to forskellige halvlege. Vi har svært ved at finde flow og timing 100 % i første halvleg, og BSH får nogle lette mål. I anden halvleg får vi rettet til både i angreb og forsvar og spiller en af de bedste halvlege vi har spillet med flere muligheder for at lukke kampen. Så det er ærgerligt at vi ikke får to point med hjem, men det ene point kan også vise sig at være vigtigt.

Også cheftræner Niels Agesen var glad for det ene point og for den flotte præstation fra sine spillere.

- Hatten af for det mål, der scorer på frikast efter tid, men jeg synes i den grad, at vi er det bedste hold i dag, og derfor er vi selvfølgelig skuffede. Det er positivt, at man er skuffet, når man ikke vinder i BSH i stedet for at acceptere det.

- Vi laver for mange fejl angrebsmæssigt i første halvleg, og det gør, at er foran med fem ved pausen. Vi havde en klar fornemmelse af at have ret godt styr på dem forsvarsmæssigt. Og så spiller vi jo bare en sublim anden halvleg – noget af det bedste jeg har set i Mors-Thy Håndbold. Rasmus Henriksen gør et rigtigt godt indhop, og så er det yderst sjældent, at vi har en mand, som ikke scorer i en kamp, men har så stor betydning for spillet, som Victor Norlyk. Hans fart, timing, næse for de andre - det var rigtig, rigtig godt. Men samlet set synes jeg, at vi spiller en god anden halvleg og leverer en god holdpræstation, lyder det fra Niels Agesen.

Allerede på tirsdag skal Mors-Thy Håndbold i kamp igen, når Lemvig-Thyborøn Håndbold gæster Sparekassen Thy Arena | Mors kl. 19.30. Billetsalg til kampen her: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/reaktioner-paa-bsh-kampen/ http://morsthy.dk/media/4258/20230917_mth_fhk_46.jpg 03-02-2024 12:00:00
2024 starter mod BSH Ventetiden er forbi, og i aften spiller vi den første betydningsfulde kamp i 2024. Modstanderen er Bjerringbro-Silkeborg, som ligger placeret som nr. 3 i tabellen med 2 point flere end os. Den omvendte kamp endte med pointdeling efter et superintenst opgør, hvor vi faktisk havde muligheden for at tage begge point til allersidst i kampen.

- Første halvleg på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg er måske noget af det bedste, vi har spillet i denne sæson, og selvom de også var godt spillende, kunne vi være med. Så vi har stor tro på egne evner og en fornemmelse af, at vi kan bide skeer med BSH. Det er et hold, som skal finde sig selv efter Morten Olsens ankomst. Tilgangen af en ny spiller og en stor profil skaber ændringer i hierarkiet og vil som oftest kræve ændringer i spillestil mm, så vi er spændte på, hvor de står, siger Mors-Thy Håndbolds assistenttræner, Allan Damgaard.

Sammen med truppen har han og Niels Agesen siden starten af januar været i gang med forberedelserne til forårets spændende kampe, og nu venter første kamp siden 16. december.

- Man skal altid lige finde sig selv efter en lang pause uden kampe, og der vil være lidt nerver på, men alle er spændte, og vi glæder os bare til at spille håndboldkampe igen, lyder det fra Allan Damgaard.

Kampen fløjtes i gang kl. 18.30 i JYSK Arena.

Herreligaen, 19. runde: Bjerringbro-Silkeborg - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 2. februar 2024 kl. 18.30 i JYSK Arena, Silkeborg
Dommere: Frederik Skou Ejby og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Claus Gramm Pedersen

Billetsalg: https://shop.bjerringbro-silkeborg.dk/kampe

Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2024-starter-mod-bsh/ http://morsthy.dk/media/4256/dr7a7737.jpg 02-02-2024 12:00:00
Et vigtigt point med hjem fra Silkeborg Mors-Thy Håndbold var millimeter fra at fuldende det perfekte comeback i aftenens opgør mod Bjerringbro-Silkeborg, men med en scoring på frikast efter tid udlignede hjemmeholdet til slutresultatet 30-30.

2.000 tilskuere havde fundet til JYSK Arena fredag aften, hvor Mors-Thy Håndbold startede lidt besværet, men som kampen skred frem, var det gæsterne, der var bedst. Bjerringbro-Silkeborg slog kampens første hul ved 8-5 efter et lille kvarter. Mors-Thy Håndbold kom godt igen og godt hjulpet på vej af en BSH-udvisning, fik vi udlignet til 8-8.

Hjemmeholdet trak fra igen til 12-8 og 13-9, inden Niels Agesen forlangte timeout. Den udnyttede BSH bedst, inden Kasper Didriksen og Marcus Midtgaard reducerede til 14-12, og det var hjemmeholdets tur til at tage timeout. Det blev en ærgerlig afslutning på første halvleg, hvor Mors-Thy Håndbold havde gode muligheder, men et par afbrændere gav i stedet hjemmeholdet to lette scoringer og pausestilling på 18-13.

Det lignede ikke point til os, da Bjerringbro-Silkeborg scorede anden halvlegs første mål, men så indledte Mors-Thy Håndbold jagten. Stille og roligt åd et stærkt kæmpende og meget velspillende Mors-Thy-mandskab, orkestreret af Victor Norlyk, sig ind på hjemmeholdets føring. Rasmus Henriksen tog fra i kassen - fra 19-13 blev det 20-16 og 22-17. Og så kom otte minutters måltørke for BSH samtidig med seks MTH-scoringer i træk med Magnus Norlyk med sidste hånd på scoringen til 22-23.

Stemningen var hidsig i arenaen i Silkeborg, og de sidste minutter var på kanten til uudholdelige. Kasper Lindgren blev præsenteret for et rødt kort efter 3 x 2 udvisninger. Bjerringbro-Silkeborg bragte sig foran med 26-25, men igen svarede Mors-Thy Håndbold tilbage, denne gang med fire scoringer i træk til 26-29. BSH reducerede til 28-29. Frederik Tilsted gjorde til 28-30, hjemmeholdet reducerede endnu en gang til 29-30, og kampen fik den mest dramatiske afslutning med et flot frikast og BSH-scoring efter tid til 30-30.

Herreligaen, 19. runde: Bjerringbro-Silkeborg - Mors-Thy Håndbold 30-30 (18-13)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 8
Frederik Tilsted 5
Magnus Norlyk 3
Kasper Didriksen 3
Mads Svane 3 (3)
Lasse Pedersen 3 (3)
Kasper Lindgren 2
Malthe Bull 2
Nicolaj Spanggaard 1

Svend Rughave 2/19
Rasmus Henriksen 6/18

Udvisninger: Bjerringbro-Silkeborg 3, Mors-Thy Håndbold 5
Rødt kort: Kasper Lindgren (3 x 2 minutter)

Stillinger undervejs: 2-1, 4-4, 8-5, 8-8, 12-8, 14-9, 16-13, 20-16, 22-19, 22-23, 25-25, 26-29, 28-29

Tilskuertal: 2.193

Kommende kamp:
Herreligaen, 20. runde: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Tirsdag d. 6. februar kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetter her: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/et-vigtigt-point-med-hjem-fra-silkeborg/ http://morsthy.dk/media/4237/dr7a8843.jpg 02-02-2024 12:00:00
Agesen: - Vi kan tillade os at drømme om mere I morgen tager vi hul på en spændende kamp-periode, når forårets første kamp spilles mod Bjerringbro-Silkeborg på udebane i Silkeborg. Et flot efterår med 21 point og en femteplads i tabellen giver liv til drømmene om en af de eftertragtede slutspilspladser. Cheftræner Niels Agesen har sat lidt ord på det, som venter.

- Vi har fem kampe i februar, og her kan det hele blive afgjort i forhold til slutspil og om vi kan spille med om at få nogle point med over - så det har vi gået og forberedt os på de sidste uger, lyder det fra cheftræner Niels Agesen.

En spændende måned

- Det er det, vi drømmer om at få lov til at være en del af det, så det er en spændende måned, og vi glæder os helt vildt til at komme i gang igen. Vi skal forsøge at fortsætte de gode takter fra efteråret. Jeg synes, at spillerne har vist ærgerrighed, siden vi er kommet tilbage efter jul. De stiller krav og vil hele tiden være bedre. Vi har forsøgt at ændre på nogle delelementer: Vores ankomstfase, vores omstillingsspil, på tempoet og i temposkiftene i vores spil og hvis vi kan løfte det, vil helheden også blive bedre, siger Agesen.

Historik og statistik

- Historikken og statistikken siger, at 24-25 point vil være nok til en plads i slutspillet, så vi skal ud og finde flere point, og uanset hvor mange der skal til, er vores tilgang til det, at vi skal sikre os slutspil. Jeg synes, at vi har givet os selv et efterår, der både spillemæssigt og pointmæssigt gør, at vi kan tillade os at drømme om mere, og det gør vi, lyder det afslutningsvist fra Niels Agesen.

Billetsalg til Mors-Thy Håndbolds tre resterende hjemmekampe i grundspillet findes her: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-vi-kan-tillade-os-at-droemme-om-mere/ http://morsthy.dk/media/4255/dr7a7622.jpg 01-02-2024 12:00:00
Mads Thymann stopper med øjeblikkelig virkning Mads Thymann stopper i Mors-Thy Håndbold med øjeblikkelig virkning. Den oprindelige aftale mellem Mors-Thy Håndbold og Mads Thymann udløber til juni 2024, men den 27-årige bagspiller har fået en mulighed, som han ikke kan sige nej til.

- Der er opstået en spændende mulighed for at komme til en udenlandsk klub, og den har jeg valgt at gå efter. Som jeg også tidligere har sagt, har jeg været glad for min tid i Mors-Thy Håndbold - det har været en fornøjelse at være en del af holdet, og jeg ønsker drengene al muligt held og lykke i de kommende kampe, siger Mads Thymann.

- Med den største respekt for Mads og det, han har bidraget med hos os, sammenholdt med hans situation efter sin skade, sender vi nu Mads videre og ønsker ham det bedste fremover. I Mors-Thy Håndbold er det aldrig farvel, men på gensyn, siger Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mads-thymann-stopper-med-oejeblikkelig-virkning/ http://morsthy.dk/media/4234/mads-thymann.jpg 31-01-2024 12:00:00
Dennis Bo Jensen bliver ny assistenttræner i Mors-Thy Håndbold Til sommer overtager nuværende cheftræner i Lemvig-Thyborøn Håndbold, Dennis Bo Jensen, jobbet som assistenttræner i Mors-Thy Håndbold. Ved siden af trænergerningen i Mors-Thy Håndbold, er 37-årige Dennis Bo Jensen ansat i Dansk Håndbold som landstræner for det danske M18/19-hold, og han har fordelt sine 18 års trænererfaring med 11 år som ungdomstræner og seneste syv år som seniortræner ud over AG Håndbold, Ajax København og Lemvig-Thyborøn Håndbold - og nu går turen så til Mors-Thy Håndbold.

- Jeg synes, at man har gang i et godt projekt i Mors-Thy Håndbold, hvor meget er funderet på talentudvikling, som er en af de ting, som virkelig motiverer mig - at man skal lykkes med de spillere, man selv har været med til at forme og finde nogle mere erfarne spillere, der skal være med til at løfte barren for holdet. Udover talentdelen, hvor man har haft succes med at lave mange spillere, synes jeg, at der bliver spillet attraktivt håndbold i Mors-Thy Håndbold, hvor man gerne vil ud over stepperne og lave mål, lyder det fra Dennis Bo Jensen.

- Niels Agesen og jeg har haft nogle gode snakke, og en af de vigtige ting bliver at få skubbet videre på det, han har startet. Vi skal gerne spille os tættere på de kontinuerlige slutspilspladser og gøre det med spillere, der har været igennem Mors-Thy Håndbold Akademi. Vi skal se de unge spillere lykkes, når de træder ind på den store scene i dansk håndbold, og det ser jeg frem til at være med til i Mors-Thy Håndbold, lyder det fra Dennis Bo Jensen.

I Mors-Thy Håndbold er man ikke sen til at sætte store superlativer på aftalen med Dennis Bo Jensen.

- Det er ganske enkelt et scoop, at det er lykkes at lave en aftale med Dennis Bo Jensen som assistenttræner fra sommeren 2024. Dennis besidder nogle kompetencer, som kan bidrage til den fortsatte udvikling af vores hold, og som i den grad sikrer, at vi fortsat har et stærkt trænerteam, siger Sigurd Skovborg, Mors-Thy Håndbold.

- Dennis har stor fokus på talentudvikling blandt andet via hans job som ungdomslandstræner og kan derved også medvirke til udviklingen af vores egne talenter og sikre rekruttering til ligatruppen fra egne rækker. Vi betragter det også som en cadeau til det arbejde, der foregår i Mors-Thy Håndbold, at Dennis har valgt os, for han er en eftertragtet træner, og vi glæder os til at han tiltræder i klubben, lyder det fra Sigurd Skovborg.

Dennis Bo Jensens aftale løber til 30. juni 2026

FAKTA:
Dennis Bo Jensen, født: 11. januar 1987
Tidligere klubber: AG København, Ajax, Lemvig
Bosat i Silkeborg med Kirstine og sammen har de Agnes på 3 år

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/dennis-bo-jensen-bliver-ny-assistenttraener-i-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/4253/dennis-bo-jensen.jpg 30-01-2024 12:00:00
Fællestræning med HSV Hamburg Henrik Toft Hansen og Allan Damgaard har begge tidligere slået deres folder i HSV Hamburg, og gode og vedligeholdte kontakter har udmøntet sig i en fællestræning med det tyske Bundeligahold, så i dag drog Mors-Thy Håndbold på tur til det tyske.

Mors-Thy Håndbold trak sig sejrrigt ud af den interne kamp, som var en del af fællestræningen – 28-26 efter 15-13 ved pausen.

Nu skal de sidste detaljer finpudses før opgøret mod Bjerringbro-Silkeborg på fredag d. 2. februar kl. 18.30 i Jysk Arena. Første hjemmekamp er mod Lemvig-Thyborøn Håndbold tirsdag d. 6. februar kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors. Billetter til kampen kan købes her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/faellestraening-med-hsv-hamburg/ http://morsthy.dk/media/4251/hamburg.jpg 27-01-2024 12:00:00
Om en uge går det løs Om præcis en uge tager vi hul på den sidste del af grundspillet sæson 23/24, når vi møder Bjerringbro-Silkeborg på udebane i Jysk Arena i Silkeborg. Kampen er den første af otte vigtige kampe, som afgør, om vi kommer med i slutspillet.

Du har mulighed for at komme med til Silkeborg og heppe på Mors-Thy Håndbold. Bette Balkan har arrangeret bustur, og der er absolut sidste frist for tilmelding i dag.

Kampen spilles fredag d. 2. februar kl. 18.30.
Afgang fra Sparekassen Thy Arena | Mors kl.16.30 og fra Thy hallen 15.50 ved flere end 10 tilmeldte derfra.
Pris kr. 200,- Tilmelding til Jacob Mehl tlf. 6080 4133 - skriv om du vil sidde eller stå.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/om-en-uge-gaar-det-loes/ http://morsthy.dk/media/4115/20230709_mth_aah_45.jpg 26-01-2024 12:00:00
Et dyk ned i statistikken Vi kan skimte forårets ligakampe, og derfor har vi taget et dyk i statistikken og kigget nærmere på de individuelle og kollektive Mors-Thy-præstationer i kampe, der er spillet.

Mors-Thy Håndbold ligger nummer 5 i tabellen med 21 point efter 18 kampe. Vi er det 5. mest scorende hold i efteråret. 543 gange har de blå smidt kuglen i kassen - et flot gennemsnit på 30,2 mål pr. kamp. Mest scorende for Mors-Thy Håndbold er Marcus Midtgaard med 101 mål, som han har brugt 159 forsøg til. Det gør Midtgaard til den 5. mest scorende spiller i Herreligaen og den øverste på listen, som har scoret alle sine mål i almindeligt spil. I Mors-Thy-regi bliver Midtgaard efterfulgt af Frederik Tilsted, som i sine 13 kampe har scoret 77 mål.

Det er også de to herrer, vi finder øverst på MEP-listen (Most Effective Player). Midtgaard nr. 6 med samlet MEP på 65,26 efter 18 kampe (3,63 pr. kamp) og Tilsted nr. 12 med samlet MEP på 51,34 efter 13 kampe (3,95 pr. kamp - 2. højeste gennemsnit pr. kamp). Samlet set har Mors-Thy Håndbold 3. højeste MEP på 376,5 (20,92 pr. kamp) med Aalborg Håndbold og GOG som nr. 1 og 2.

520 er antallet af mål i mod. Det er et gennemsnit på 28,9 pr. kamp, hvilket et solidt forsvar og vores stærke målmænd kan tage æren for. Svend Rughave og Rasmus Henriksen er det fjerdebedste målmandspar i ligaen med en redningsprocent på 30,68. Individuelt er Henriksen også placeret som nummer 4, mens Rughave er nummer 12.

Mors-Thy Håndbold er det mest 4. mest scoringssikre hold med en samlet udnyttelsesprocent på 62,99 - gennemsnittet for ligaen er 61,84. Scoringsprocenten i almindeligt spil er 62,2, hvor den er 60,65 % gennemsnitligt for ligaen.

På assist-delen er vi fornemt repræsenteret med to spillere i top-10. Mads Svane er nummer tre med 68 assists i 18 kampe, og 62 gange har Frederik Tilsted lagt den målgivende aflevering i sine 13 kampe.

Samlet har Mors-Thy Håndbold fået 41 udvisninger, hvilket er 2,28 pr. kamp. Af dem har Nicolaj Spanggaard har fået flest - 10 stk. er det blevet til, mens Johan Nilsson har fået 8 x 2 minutters pause.

I alt har 29.381 tilskuere overværet vores 18 kampe (1.633 pr. kamp).

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/et-dyk-ned-i-statistikken/ http://morsthy.dk/media/4248/dr7a6570.jpg 22-01-2024 12:00:00
Billetsalg til de sidste hjemmekampe i grundspillet I dag er billetsalget til to sidste hjemmekampe i grundspillet startet på https://shop.morsthy.dk/

Tirsdag d. 27. februar kl. 20.00 spiller vi mod Ribe-Esbjerg HH, og tirsdag d. 19. marts kl. 20.00 møder vi TMS Ringsted. Begge kampe spilles i Thyhallerne.

Vi ses til håndbold!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billetsalg-til-de-sidste-hjemmekampe-i-grundspillet/ http://morsthy.dk/media/4247/dr7a6503.jpg 17-01-2024 12:00:00
Allan Damgaard siger farvel til Mors-Thy Håndbold Efter et enkelt år som assistenttræner i Mors-Thy Håndbold har Allan Damgaard valgt at stoppe efter denne sæson, da jobbet ikke er foreneligt med civilt job og familie.

- Ved siden af trænerjobbet i Mors-Thy Håndbold har jeg fået et civilt job, som jeg er glad for og kan se mig selv i mange år fremover. Og med familieforøgelse i foråret må jeg indse, at det desværre ikke kan hænge sammen med assistent-jobbet i Mors-Thy Håndbold.

- Det har været skønt at vende tilbage til Mors-Thy Håndbold og opleve den store opbakning og interesse der er omkring klubben, og det har været fedt at arbejde sammen med Niels og med en flok dygtige og ambitiøse drenge. Jeg synes, at vi har haft en vild sæson indtil videre, og jeg glæder mig til de kommende måneder, hvor arbejdet skal gøres færdigt, siger Allan Damgaard.

I Mors-Thy Håndbold ærgrer man sig over Allan Damgaards afgang.

- Vi har naturligvis fuld forståelse for Allan Damgaards beslutning, men det er ingen hemmelighed, at vi gerne havde set Allan fortsætte på bænken sammen med Niels Agesen. De to har fra dag ét haft et stærkt samarbejde og komplementeret hinanden på bedste vis, hvilket har været en fornøjelse at opleve. Allan er en fantastisk fyr, som har masser at bidrage med, og han har været et frisk pust her hos os. Vi ønsker Allan og hans familie held og lykke fremover, lyder det fra Sigurd Skovborg.

Processen med at finde en ny assistenttræner er gået i gang.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/allan-damgaard-siger-farvel-til-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/4242/dr7a6792.jpg 11-01-2024 12:00:00
Januar-træningslejr på La Santa Vi har taget hul på den sidste halvdel af sæson 23/24. Spillerne mødte ind til årets første træning onsdag i sidste uge, og fredag rejste truppen til La Santa, hvor forberedelserne til de sidste otte kampe er i gang.

Træningslejren på Lanzarote er fyldt med håndboldrelaterede træninger, men byder derudover også på forskellige alternative træningsformer og naturligvis socialt samvær.

Når spillerne er tilbage på dansk jord, venter to træningskampe mod hhv. HC Midtjylland og Aalborg Håndbold.

Tirsdag d. 16. januar 2024 kl. 18.00 mod HC Midtjylland i Snejbjerg Hallen 
Tirsdag d. 23. januar 2024 kl. 18.00 mod Aalborg Håndbold i Thyhallerne 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/januar-traeningslejr-paa-la-santa/ http://morsthy.dk/media/4241/la-santa.jpg 08-01-2024 12:00:00
Nichlas Hald skifter til Mors-Thy Håndbold Der er et nyt ansigt i truppen, når Mors-Thy Håndbold tager hul på den kommende sæson. Den 26-årige venstre back, Nichlas Hald, har skrevet under på en 2-årig aftale og tørner ud for de blå fra 1. juli 2024. Nichlas Hald skifter fra Nordsjælland Håndbold, hvor han har været en profil i de seneste sæsoner.

- Efter fire gode år i Nordsjælland Håndbold er det blevet tid til en ny sportslig udfordring og til at prøve noget andet. Mors-Thy Håndbold tiltaler mig på flere områder - bl.a. den store lokale opbakning og talentarbejdet, hvor man dyrker talentmassen og bruger egne spillere. Det minder meget om Nordsjælland Håndbold, og sådan et miljø er fedt at være en del af. Så er der selvfølgelig den resultatmæssige del, hvor Mors-Thy Håndbold har imponeret særligt i år, men også i de seneste sæsoner med slutspil og deltagelse i og som vinder af Final4, lyder det fra Nichlas Hald, der glæder sig til at tage et håndboldmæssigt step op.

- Målet er at være med i det fine selskab. Vi skal være et slutspilshold kontinuerligt og måske lave en overraskelse ind imellem, og det håber jeg, at jeg kan være med til sammen med de andre drenge i blåt. Personligt er jeg drevet af at få de bedste oplevelser og det mest helstøbte liv ud af de muligheder, jeg har. Det er jeg lykkedes med indtil videre, og jeg har stor tro på og forhåbning om, at jeg kan fortsætte det her i Mors-Thy Håndbold, siger Nichlas Hald.

Cheftræner Niels Agesen er ikke tvivl om, at Nichlas Hald bliver et spændende bekendtskab for Mors-Thy Håndbold.

- Nichlas Hald er spændende på mange måder, fordi han kan lidt af det hele. Vi tror på, at han har noget uforløst potentiale, og at han vil passe godt ind i vores ideologi om videreudvikling af spiller, hold og klub. Nichlas løser ikke altid tingene efter en bestemt formel, og han kommer med noget X-faktor, som vil gøre godt på vores hold. Jeg tror på, at kombinationen af Nichlas Hald og vores miljø bliver god, og vi glæder os til at byde ham velkommen i Mors-Thy Håndbold, siger cheftræner Niels Agesen.

Nichlas Hald og Mors-Thy Håndbold har papir på hinanden til 30. juni 2026

FAKTA:
Nichlas Hald, født: 25. januar 1997
Højde: 193 cm. Vægt: 102 kg.
Tidligere klubber: HEI, SC Magdeburg, Odder Håndbold, Nordsjælland Håndbold

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/nichlas-hald-skifter-til-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/4238/nichlas-hald.jpg 31-12-2023 12:00:00
Fastlagte træningskampe i januar Når EM spilles i Tyskland til januar, ligger Herreligaen stille, og derfor har Niels Agesen og Allan Damgaard lagt to træningskampe i kalenderen.

Tirsdag d. 16. januar 2024 kl. 18.00 mod HC Midtjylland i Snejbjerg Hallen
Tirsdag d. 23. januar 2024 kl. 18.00 mod Aalborg Håndbold i Thyhallerne

Der er gratis entré til begge kampe.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/fastlagte-traeningskampe-i-januar/ http://morsthy.dk/media/4237/dr7a8843.jpg 27-12-2023 12:00:00
Kampflytninger forår 2024 Tre af forårets kampe er fastsat til nye spilletidspunkter, da TV2 ønsker at vise dem.
Det drejer sig om følgende kampe:

Skjern Håndbold søndag d. 11. februar kl. 20.00 i Skjern Bank Arena (TV2 Play)
TTH Holstebro tirsdag d. 20. februar kl. 20.00 i Gråkjær Arena (TV2 Sport)
Ribe-Esbjerg HH tirsdag d. 27. februar kl. 20.00 i Thyhallerne (TV2 Sport)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kampflytninger-foraar-2024/ http://morsthy.dk/media/4236/dr7a6109.jpg 26-12-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold ønsker alle en glædelig jul 🎄 Mors-Thy Håndbold ønsker alle en glædelig jul!

Tak til fans, frivillige, sponsorer, medlemmer i Erhvervsklubben, salgsteamet, samarbejdsklubber, moderklubber og ikke mindst Bette Balkan.

Vi håber, at I alle får en dejlig juleaften og nyder juledagene med familie og venner.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-oensker-alle-en-glaedelig-jul/ http://morsthy.dk/media/3943/dsc_0074-b-copy.jpg 24-12-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold forlænger med Malthe Bull til 2028 Mors-Thy Håndbold og Malthe Bull har forlænget den igangværende aftale, så den nu løber til 2028. Malthe Bull er førsteårs-senior og har gang i en fremragende sæson i Herreligaen, og den finurlige højrefløj har imponeret i så høj grad, at Mors-Thy Håndbold har fundet aftaleblokken frem og lagt tre år yderligere på.

- Jeg var aldrig i tvivl, om at jeg gerne ville forlænge. Jeg kan godt lide den måde, vi gør tingene på i Mors-Thy Håndbold, hvor jeg selv er en af mange unge spillere, som har været igennem talentmiljøet og fået chancen på ligaholdet. Det er noget helt specielt at være lokal og løbe rundt på verdens bedste hjemmebane, og det har været en vild udvikling for mig personligt med stor tillid fra trænerteamet og masser af spilletid, og jeg håber på at fortsætte i samme retning, siger Mors-Thy Håndbolds nummer 17.

- I det hele taget er det en dejlig oplevelse at være en del af Mors-Thy Håndbold. Der er nogle fantastiske mennesker i klubben og på holdet, og vi har skabt et godt fællesskab og en perfekt blanding af rutine og talent, hvor vi unge kan lære af de lidt ældre, og sammen har vi en ambition og en drøm om, at vi vil være med der, hvor det er sjovt, lyder det fra Malthe Bull.

Forlængelsen er en tidlig julegave til Mors-Thy Håndbold og cheftræner Niels Agesen.

- Malthe Bull er en fremtidens mand i mere end en forstand. Han har på en halvsæson vist, at han kan bære et enormt ansvar og er indgået i et godt makkerskab med Lasse P. på højre fløj. Bull er førsteårs-senior, og de fleste inklusiv ham selv havde nok regnet med, at hans første år var et ”lære-år”. Men han har grebet chancen og er et godt eksempel på, at man med mod, talent og arbejdsomhed ret hurtigt kan etablere sig og det, vi med rette kan kalde en succesfuld transition fra ungdom til senior, lyder det fra Niels Agesen.

Den nye aftale mellem Malthe Bull og Mors-Thy Håndbold løber til 30. juni 2028

FAKTA:
Malthe Rolighed Bull, født: 15. juni 2003
Højde: 175 cm. Vægt: 70 kg.
Tidligere klubber: HF Mors
Bosat i Nykøbing Mors
Arbejder hos Bila
Kæreste med Martha
Personlig sponsor: Thy-Mors Energi

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-forlaenger-med-malthe-bull-til-2028/ http://morsthy.dk/media/4235/malthe-rolighed-bull.jpg 20-12-2023 12:00:00
Mads Thymann stopper i Mors-Thy Håndbold Efter to sæsoner skilles Mads Thymann og Mors-Thy Håndbold til sommer, når denne sæson er forbi, og Thymanns kontrakt udløber.

- Jeg har været glad for at være i Mors-Thy Håndbold. Det har været et godt halvandet år indtil videre, og jeg føler selv, at jeg har lagt lag på alle facetter, mens jeg har været i klubben. Det var en stor omvæltning i starten, men jeg føler, at jeg har bidraget med alt det, jeg kan og står for, selv i min skadesperiode. Klubben har valgt at gå en anden vej og sådan er håndbold bare nogle gange. Nu glæder jeg mig til at få afsluttet denne sæson med gutterne, og der er ingen tvivl om, at jeg vil gøre alt for at være med i slutspillet - det var derfor, jeg kom til Mors-Thy Håndbold, siger Mads Thymann.

- En uheldig fodskade har holdt Mads Thymann ude længere tid end forventet, og samtidig har holdet bare buldret derudaf, hvilket har fået betydning for Thymanns rolle, forklarer cheftræner Niels Agesen.

- Vi siger farvel til en fantastisk fyr både på og udenfor banen, og en håndboldspiller, der gerne giver af sig selv ved at tage ansvar og vise tillid til sine omgivelser, og vi ønsker Thymann det allerbedste fremadrettet, lyder det fra Niels Agesen.

Mads Thymanns sidste arbejdsdag i Mors-Thy Håndbold er d. 30. juni 2024.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mads-thymann-stopper-i-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/4234/mads-thymann.jpg 19-12-2023 12:00:00
Remis mod Nordsjælland En flot 5. plads og 21 point efter efterårets 18 kampe er facit efter dagens pointdeler mod Nordsjælland Håndbold i Sparekassen Thy Arena | Mors, hvor de blå er ubesejrede i efteråret.

Og jo, kigger man på tabellen, så skulle det måske nok have været to point i dag. Og Mors-Thy Håndbold havde mulighederne, særligt i første halvleg var de blå i teten, men et godt kæmpende Nordsjælland-hold bed fra sig, og efter 60 minutters håndbold endte sidste kamp inden jul med en remis.

Mors-Thy Håndbold fik en god indledning på kampen, hvor bl.a. Mads Svane startede stærkt med sit holds tre første scoringer. Et solidt forsvar og Rasmus Henriksen på stikkerne gjorde, at Nordsjælland Håndbold måtte slide hårdt for deres mål, mens hjemmeholdet fandt målet noget lettere. Efter tre i træk fra Marcus Midtgaard, tog Nordsjælland timeout ved 8-3 efter 13 minutter.

Efter 20 minutter var det Mors-Thy Håndbolds tur til at tage timeout, hvilket Nordsjælland udnyttede til at gå mere offensivt til værks forsvarsmæssigt. Det lykkedes gæsterne med, og de kunne reducere til 12-11 efter 26 minutter, inden Marcus Midtgaard bragte Mors-Thy Håndbold foran 13-11, Rasmus Henriksen sørgede for en strafferedning og pausestilling på 14-12.

Efter pausen gjorde Lasse P. det til 15-12, og det blev 17-14, inden Nordsjælland Håndbold igen fik reduceret til minus en. Det blev 23-19 med 17 minutter tilbage, og Mors-Thy Håndbold var også foran 27-24. Men det 51. til 55. minut blev dyrt med to udvisninger, et brændt straffekast og et par tekniske fejl, alt imens gæsterne stille og roligt hentede Mors-Thy’s føring og bragte sig foran 27-28. Kasper Lindgren udlignede til 28-28, Marcus Midtgaard satte sin 10. scoring ind til 29-28, og Victor Norlyk bragede bolden ind til 30-29, og med 10 sekunder igen blev Nordsjælland Håndbold tildelt et mystisk straffekast, som blev udnyttet til kampens resultat 30-30.

Herreligaen, 18. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold 30-30 (14-12)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 10
Mads Svane 5
Lasse Pedersen 4 (1)
Nicolaj Spanggaard 3
Rasmus Henriksen 2
Magnus Norlyk 1
Mads Thymann 1
Kasper Didriksen 1
Henrik Tilsted 1
Kasper Lindgren 1
Victor Norlyk 1

Rasmus Henriksen 10/37
Svend Rughave 0/2

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 3, Nordsjælland 6

Stillinger undervejs: 2-0, 5-2, 8-3, 11-7, 12-11, 15-13, 17-16, 19-16, 19-18, 23-19, 23-21, 25-24, 27-24, 27-28

Tilskuertal: 1.470

Kommende kamp:
Træningskamp: HC Midtjylland - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 16. januar i Holing Sportcenter

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/remis-mod-nordsjaelland/ http://morsthy.dk/media/4233/dr7a7589.jpg 16-12-2023 12:00:00
Efteråret skal sluttes af med manér Med sin scoring i allersidste sekund sikrede Henrik Tilsted Mors-Thy Håndbold det ene point, da vi tørnede sammen med Herreligaens nummer 2 fra Fredericia HK i tirsdags. I morgen står vi overfor Nordsjælland Håndbold, og Henrik Tilsted melder klar til en opgave, der er sværere end den ser ud på papiret.

- Nordsjælland Håndbold er et hold, som, som gør det godt i alle kampe. De er gode til at veksle mellem at bruge deres skytter og deres mere fintestærke spillere. De har voldt mange hold problemer, så det er et hold, vi skal have stor respekt for.

Det vigtigste er, at vi holder fokus på os selv og de ting, vi har gjort godt. Det skal vi fortsætte med, og vi skal bringe masser af energi og fight ind i kampen og få hallen til at koge. Vi skal have sluttet et godt efterår af på bedste vis, og den bedste måde at gøre det på er at vinde i arenaen, lyder det fra Henrik Tilsted.

Herreligaen, 18. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold
Lørdag d. 16. december 2023 kl. 16.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Frederik Skou Ejby og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Jan Sabro

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

Kampen kan som altid følges via livescore i Tophåndbolds app og i film og billeder på Mors-Thy Håndbolds Instagram.

Dagens Kampsponsor Jyske Bank byder alle på kaffe og kagemand i foyeren i pausen, og efter kampen inviterer vi til Jule-Afterparty på banen. Her vil der være julehygge, musik og mulighed for at købe drikkevarer mm. Alle er velkomne!

Henrik Tilsted er personligt sponseret af RSM

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/efteraaret-skal-sluttes-af-med-manér/ http://morsthy.dk/media/4231/dr7a7735.jpg 15-12-2023 12:00:00
Jul, hygge, musik, fest = 𝗝𝗨𝗟𝗘-𝗔𝗙𝗧𝗘𝗥𝗣𝗔𝗥𝗧𝗬 🎄 Kom til Afterparty på banen efter kampen mod Nordsjælland Håndbold på lørdag d. 16. december.

- Vi byder på julehygge, livemusik med Double Up, DJ Glintborg
- Salg af øl, sodavand, pølser
- Vind fede præmier på Lykkehjulet
- Liveauktion m/ bl.a. match worn kamptrøjer og Mors-Thy Julesweater m/ auktionarius Jesper Kongsted.

Jyske Bank er matchpartner og byder på kaffe og kagemand i foyeren efter første halvleg.

Alle er velkomne! 💙

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/jul-hygge-musik-fest/ http://morsthy.dk/media/4206/dr7a6993.jpg 14-12-2023 12:00:00
Billetsalg til Lemvig-kampen og halvårssæsonkort Mors-Thy Håndbold lægger ud med lokalrivalerne fra Lemvig-Thyborøn Håndbold i den første hjemmekamp i 2024. Kampen spilles i Sparekassen Thy Arena | Mors tirsdag d. 6. februar kl. 19.30

Billetsalget er startet på https://shop.morsthy.dk/

Vil du sikre dig en siddeplads til Mors-Thy Håndbolds kampe i foråret 2024, så har du lige nu mulighed for at købe et halvårssæsonkort. Med et halvlårssæsonkort har du din egen siddeplads til:

- 3 kampe i grundspillet
- Kampe i enten slutspil eller kvalifikationsspil
- Forkøbsret til evt. semifinaler og finaler

Vi sælger et begrænset antal.
Kontakt Johs Veje på jv@morsthy.dk for køb af halvårssæsonkort.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billetsalg-til-lemvig-kampen-og-halvaarssaesonkort/ http://morsthy.dk/media/4231/dr7a7735.jpg 13-12-2023 12:00:00
Et point med hjem fra Fredericia Som det blot andet hold i denne sæson tager vi point med hjem fra Fredericia efter en vild afslutning på kampen, hvor Henrik Tilsted iskoldt sikrer os det ene point i absolut sidste sekund.

Det så ellers svært ud for Mors-Thy håndbold i starten, og Niels Agesen tog timeout ved 5-1 efter ni minutter. Det havde god virkning, for 4 minutter senere kunne Kristoffer Vestergaard reducere til 6-4. Tilbagevendte Frederik Tilsted og Kasper Didriksen udlignede til 7-7 og 8-8, inden hjemmeholdet trak fra til 10-8 og pausestillingen 12-10 efter en første halvleg, hvor Svend Rughave agerede levende plankeværk med 10 redninger.

Det fortsatte han med i anden halvleg - hele 8 minutter skulle der gå, før Fredericia HK fik passeret Mors-Thy Håndbolds sidste skanse. I samme periode havde vi scoret seks gange og dermed bragt os foran 12-16. Hjemmeholdet kom tættere på, og det blev 17-18 med et kvarters tid igen. Endnu en gang formåede Mors-Thy Håndbold at trække fra til 17-20, inden hjemmeholdet udlignede til 21-21 med 10 minutter igen, og der var lagt op til en spændende afslutning. Fredericia HK bragte sig foran 24-22 og 25-23 med 3 ½ minut igen. Kasper Didriksen gjorde det til 25-24, og en passiv FHK-kendelse gav Mors-Thy Håndbold bolden og den timeout, som førte til kampens sidste scoring og udligning til kampens resultat 25-25.

Kampens store oplevelse var Svend Rughave, som krydrede sin redningsprocent på 40 % med en enkelt scoring på tomt mål. Ligeledes var Lasse P. tilbage i hopla og i rollen som straffekastskytte med 5 scoringer på ligeså mange forsøg, og sidste men absolut ikke mindst, så var Bette Balkan og Mors-Thy Håndbold Akademi enestående på lægterne med suveræn opbakning igennem hele kampen.

Herreligaen, 17. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold 25-25 (12-10)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 5
Lasse Pedersen 5 (5)
Mads Svane 4 (1)
Kasper Didriksen 2
Frederik Tilsted 2
Henrik Tilsted 2
Kristoffer Vestergaard 1
Svend Rughave 1
Malthe Bull 1
Nicolaj Spanggaard 1
Henrik Toft Hansen 1

Svend Rughave 15/38
Rasmus Henriksen 0/1

Udvisninger: Fredericia HK 3, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 2-1, 5-1, 6-4, 7-7, 10-9, 12-9, 12-12, 12-16, 15-17, 17-18, 17-20, 20-21, 22-22, 25-23

Tilskuertal: 2.165

Kommende kamp:
Herreligaen, 18. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold
Lørdag d. 16. december kl. 16.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

Efter kampen inviterer Bette Balkan, Thy Rock og Mors-Thy Håndbold til Jule-Afterparty på banen. Vi byder på livemusik med Double Up, DJ Glintborg. Der er salg af øl, sodavand og pølser, og liveauktion på match worn kamptrøjer, Mors-Thy Håndbold Julesweatre mm. v/ auktionarius Jesper Kongsted fra Hanstholm Fiskeauktion.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/et-point-med-hjem-fra-fredericia/ http://morsthy.dk/media/4230/dr7a7613.jpg 12-12-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold henter Rasmus Madsen Mors-Thy Håndbold har indgået en aftale med den 24-årige højre back og profil i HC Midtjylland, Rasmus Madsen. Rasmus Madsen er sit holds mest scorende i indeværende sæson, og han indtager 9. pladsen på topscorerlisten i 1. division.

- Jeg har hørt godt om Mors-Thy Håndbold og om det sammenhold og den familiefølelse, der er i klubben, og jeg tror, at et nyt miljø med nye forhold, en anden træner og nye holdkammerater kan bidrage positivt til min håndboldmæssige og personlige udvikling. Jeg glæder mig til at komme ud og prøve noget nyt og til at udfordre mig selv efter seks gode og trygge år i HC Midtjylland - for mig er Mors-Thy Håndbold et step op til en klub, som er en fast del af Herreligaen, og jeg håber, at vi kan fortsætte de gode takter fra denne sæson og blive et etableret slutspilshold fremover, siger Rasmus Madsen.

For Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Niels Agesen, er det en vigtig brik, der er på plads i sammensætningen af holdet til de kommende sæsoner.

- Vi er glade for, at det er lykkes os at få Rasmus Madsen til Mors-Thy Håndbold. Som type passer han godt ind i det, vi i forvejen er gode til, og som vi gerne vil forfine. Vi får en højre back, som er bevægelig med et godt skud og en god vurderingsevne. Rasmus kommer fra en stor rolle i HC Midtjylland, og vi forventer, at han i vores miljø kan træne og spille sig til samme rolle på et højere niveau i begge ender af banen. Vi glæder os til at byde Rasmus velkommen i den blå trøje, lyder det fra Niels Agesen, cheftræner i Mors-Thy Håndbold.

Rasmus Madsen har første arbejdsdag i Mors-Thy Håndbold d. 1. juli 2024, og aftalen løber til 30. juni 2026.

FAKTA:
Rasmus Madsen, født: 11. maj 1999
Højde: 193 cm. Vægt: 95 kg.
Tidligere klubber: Skibsby Højene, HF Hjørring, Ikast Håndbold, HC Midtjylland
Studerer byggetekniker i Aarhus

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-henter-rasmus-madsen/ http://morsthy.dk/media/4228/rasmus-madsen.jpg 11-12-2023 12:00:00
Agesen: - FHK er et af de mest stabile hold i ligaen Tirsdag står vi overfor et af mest formstærke hold i ligaen. Sidste års bronzevindere fra Fredericia HK har indtaget andenpladsen i tabellen med sejre i de seneste seks kampe og kun tre nederlag i sæsonen. Ét af de nederlag var til Mors-Thy Håndbold efter en herrefight i Thyhallerne tilbage i september.

- Det er et af de mest stabile hold i ligaen. Det er et svært hold at spille mod, fordi man kun står overfor så aggressivt et forsvarsspil som Fredericias, når man møder den. Derudover kommer de også med et meget direkte angrebsspil med dybdeløb lige ned i hovedet på os, så vi skal have snøret skoene og indstillet hovedet korrekt og bringe al den fysik vi har ind i kampen, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Niels Agesen, der melder om fortsat god stemning og tro på tingene i truppen trods det faktum, at det ikke er blevet til en sejr i de sidste tre opgør.

- Der er så meget bund i det vi laver, at spillerne er klar over, at vi kan levere efter det vi har aftalt. Vi gjorde langt hen ad vejen godt mod GOG, Aalborg Håndbold og SAH, og så er det ikke forskellen på stolpe ind eller stolpe ud, der er afgørende for, om vi har gjort det godt nok. Det er der ingen der tvivler på, og det er der heller ingen grund til, lyder det fra Niels Agesen.

Herreligaen, 17. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 12. december 2023 kl. 18.30 i thansen Arena
Dommere: Mik Trustrup og Morten Lethan Albrechtsen
Observatør: Bjarne Munk Jensen

Billetsalg: https://fairbillet.dk/Store/Event/Search

Kampen kan som altid følges via livescore i Tophåndbolds app og i film og billeder på Mors-Thy Håndbolds Instagram.

Udebanepartner er Thisted Pejsecenter

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-fhk-er-et-af-de-mest-stabile-hold-i-ligaen/ http://morsthy.dk/media/4229/20230917_mth_fhk_5.jpg 11-12-2023 12:00:00
Det var tungt! Arghhh, den er hård at sluge. Efter et høj-intenst opgør med hele Thyhallen for fuld udblæsning blev Mors-Thy Håndbold dukket i kampens slutning, da gæsterne fra Skanderborg AGF scorede det afgørende mål i absolut sidste sekund.

Forud for det havde de to hold revet samtlige tilskuere i Thisted igennem en vild håndboldkamp, som havde det hele – fede mål, cool assists, syngende tacklinger, udvisninger og masser af nerve og dramatik. På lægterne kvitterede tilskuerne med et sjældent set engagement, og både SAH og dommere var under et gevaldigt pres fra første fløjt.

Mads Svane førte an med Mors-Thy Håndbolds første tre ål, mens Svend Rughave agerede plankeværk i kassen. Nicolaj Spanggaard blev præsenteret for sin 2. udvisning efter blot 14 minutter ved stillingen 6-7, men det hylede ikke de blå ud af den, og syv minutter senere var Mors-Thy Håndbold foran 10-7, og det blev til en smal hjemme-pauseføring på 13-12.

Efter pausen fil SAH først udlignet og derefter bragt sig foran 15-16. Efter 40 minutter var det helt lige 19-19, og Malthe Bull udnyttede, at SAH var i undertal til 20-19, og der var også et par to-målsføringer, inden SAH igen fik udlignet til 25-25. I en hektisk afslutning, hvor det hele tiden var hjemmeholdet, der var foran og SAH, der jagtede, spillede især Marcus Midtgaard stort. Gæsterne udlignede til 29-29 og med 20 sekunder igen tog cheftræner Niels Agesen timeout. Desværre missede vi den sidste mulighed, og i stedet var det SAH, der scorede til kampens slutresultat 29-30.

Herreligaen, 16. runde: Mors-Thy Håndbold - Skanderborg AGF Håndbold 29-30 (13-12)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 8
Mads Svane 8 (2)
Magnus Norlyk 4
Henrik Toft Hansen 3
Malthe Bull 2
Victor Norlyk 2
Mads Thymann 1
Kasper Lindgren 1

Svend Rughave 15/41
Rasmus Henriksen 2/6

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 4, SAH 4
Rødt kort: Nicolaj Spanggaard (3 x 2 min.)

Stillinger undervejs: 2-1, 3-4, 7-7, 10-7, 10-9, 12-11, 14-14, 15-16, 19-19, 21-19, 24-23, 25-25,

Tilskuertal: 1.204

Kommende kamp:
Herreligaen, 17. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 12. december kl. 18.30 i thansen Arena

Billetsalg: https://fairbillet.dk/t462/FHK_-_Mors-Thy_H%C3%A5ndbold_i_Herreligaen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/det-var-tungt/ http://morsthy.dk/media/4227/mth_sah.jpg 08-12-2023 12:00:00
Fredagsbrag mod SAH Vi går til weekend med et opgør mod Skanderborg AGF i Thyhallerne. Sidst vi mødte SAH, gik det overordentligt godt - vi sejrede med 10 overskydende mål på udebane på Fælleden i 3. spillerunde i en kamp, der var meget tæt på at være perfekt.

SAH var været i en anden forfatning af sig selv, end vi har set de sidste sæsoner. Thomas Arnoldsens afgang har været hård ved østjyderne og læg dertil, at Morten Balling har været ukampdygtig i en del kampe i starten af sæsonen. Pt. er SAH nr. 11 i Herreligaen med 12 points efter 15 kampe.

Vi har leveret flot spil i en periode, også selv om vi har været ramt af flere skader. Dem, der har spillet, har virkelig grebet chancen, og vi skal fortsætte det gode spil, med masser af fart og tempo og med en fyldt Thyhal i ryggen, så er der bestemt muligheder mod Skanderborg AGF Håndbold.

Herreligaen, 16. runde: Mors-Thy Håndbold - Skanderborg AGF
Fredag d. 8. december 2023 kl. 19.30 i Thyhallerne
Dommere: Jeppe Theis Vestergaard og Teodor Mygind
Observatør: Claus Gramm Pedersen

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

Kampen kan som altid følges via livescore i Tophåndbolds app og i film og billeder på Mors-Thy Håndbolds Instagram.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/fredagsbrag-mod-sah/ http://morsthy.dk/media/4226/20230910_sah_mth_7.jpg 07-12-2023 12:00:00
Fra Thy til Berlin og hjem igen 18-årige Silas Overby vender hjem til Thy og Mors og bliver en del af Mors-Thy Håndbolds talenttrup, hvor han skal spille på Akademiets U19-hold og i 2. division for Mors-Thy Håndbold. Derudover skal han træne med ligatruppen på lige fod med de andre unge spillere og kæmpe om en fast plads i ligatruppen inden for de næste sæsoner. Den højrehåndede venstre back har spillet ungdomshåndbold i Thisted IK, HF Mors og Ikast Håndbold, inden han blev opdaget af Füchse Berlin. Her har han spillet både Bundesliga og European League for det tyske storhold.

- Mors-Thy Håndbold passer perfekt til mig. Der er et rigtigt godt udviklingsmiljø i både Mors-Thy Håndbold og akademi-regi, og klubben har vist i mange sæsoner, at man tør og vil bruge unge spillere, og spillere fra både talenttruppen og U19 får lov til at træne med til ligatræningerne og være til kampe.

- Jeg er allerede flyttet ind på akademiet og glæder mig til at se en masse af mine gamle kammerater og til at komme rigtigt i gang med håndbolden. Jeg håber på at kunne udvikle mig og på sigt spille mig til en fast plads på ligaholdet, lyder det fra Silas Overby,

- Silas er en lokal Thy-dreng med prioriteterne i orden. Han er målrettet, han ved, hvad det kræver, og han er en spændende spiller at få hjem til Mors-Thy Håndbold. Han har suget erfaring til sig på topniveau, og det er de færreste danske spillere, der har Bundesliga, European League, VM for klubhold og U-landshold på cv’et i en alder af 18 år. Han er en fysisk stærk spiller med gode defensive kompetencer og generelt et stort udviklingspotentiale, som vi glæder os til at se og følge, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Niels Agesen.

Aftalen mellem Mors-Thy Håndbold og Silas Overby løber til udgangen af juni 2025.

FAKTA:
Silas Overby, født: 14. marts 2005
Højde: 198 cm. Vægt: 96 kg.
Tidligere klubber: Thisted IK, HF Mors, ISI Efterskole, Füchse Berlin
Landshold: U17 OL, U19 VM
Bosætter sig på Mors-Thy Håndbold Akademi og studerer på Thy-Mors HF & VUC

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/fra-thy-til-berlin-og-hjem-igen/ http://morsthy.dk/media/4225/silas-overby-1.jpg 05-12-2023 12:00:00
Absolut godkendt præstation i Aalborg Mors-Thy Håndbold bød Aalborg Håndbold op til dans i store dele af kampen lørdag aften i et fyldt Gigantium. Mors-Thy Håndbold leverede en fejende flot indsats og havde stor ære af kampen mod rækkens suveræne førsteplads.

Første halvleg startede i højt tempo og med masser af scoringer. Mors-Thy Håndbolds offensiv med Mads Svane som dirigent sprudlede, og Rasmus Henriksen leverede flere flotte redninger. Aalborg Håndbold udlignede til 6-6 efter 11 minutter, men Kasper Lindgren, Victor Norlyk og Malthe Bull gjorde øgede til 6-9. Det blev også 8-11, inden Aalborg Håndbold var på omgangshøjde ved 12-12 og første hjemmeføring 13-12 ved 20 minutters spil. Med små 3 minutter tilbage af første halvleg stod der 17-17, men Aalborg Håndbold udnyttede de sidste minutter bedst og gik til pausen foran 20-18.

Efter pausen skruede hjemmeholdet på powerknappen og gik fra 22-20 til 27-20 på 4 minutter, inden Henrik Toft Hansen fik reduceret til 27-21 efter 37 minutter. Halvt henne i anden halvleg var Aalborg Håndbold foran med 8, vi så lidt flade ud, og det lignede en afklapsning. Men stærk moral og et Mors-Thy-hold, der aldrig gav op, gav ikke to point i denne omgang, men en god afslutning og en absolut godkendt præstation i Aalborg.

Kampen bød også på ligadebut til Thomas Petersen fra Talenttruppen, og Mads Thymann var tilbage efter en langvarig skade med sin første scoring i denne sæson. 

Tusind tak til alle I fantastiske fans, som tog turen til Aalborg og skabte den BLÅ MUR bag det ene mål. Det var ganske enestående, og det findes ikke lige i Danmark.

Herreligaen, 15. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold 38-32 (20-18)

Målscorere:
Mads Svane 9 (2)
Marcus Midtgaard 6
Victor Norlyk 4
Magnus Norlyk 3
Henrik Toft Hansen 3
Malthe Bull 2
Rasmus Houmøller 2
Kasper Lindgren 1
Mads Thymann 1
Kristoffer Vestergaard 1

Rasmus Henriksen 6/36
Svend Rughave 3/11

Udvisninger: Aalborg Håndbold 5, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 0-1, 4-5, 6-9, 11-11, 13-12, 15-13, 16-16, 22-20, 27-20, 28-23, 32-24, 35-30

Tilskuertal: 5.112

Kommende kamp:
Herreligaen, 16. runde: Mors-Thy Håndbold - Skanderborg AGF
Fredag d. 8. december kl. 19.30 i Thyhallerne

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/absolut-godkendt-praestation-i-aalborg/ http://morsthy.dk/media/4223/aalborg_mth.jpg 02-12-2023 12:00:00
Rughave før Aalborg: - Vi går til kampen med stor optimisme Lørdag aften skal Mors-Thy Håndbold forsøge at følge op på det flotte uafgjorte resultat mod GOG i søndags. Turen går turen nordpå, hvor rækkens nummer 1, Aalborg Håndbold tager imod i en imponerende kulisse med 5.000 tilskuere, hvoraf 400 er rejst fra Mors og Thy på Bette Balkans fantur.

Aalborg Håndbold har været suveræne i Herreligaen i denne sæson. Kun ét sølle point har de sat til, og det var så sent som i sidste spillerunde mod Lemvig-Thyborøn Håndbold.

Mors-Thy Håndbold målvogter, Svend Rughave, ser frem til kampen.

- Vi går til kampen med stor optimisme. Lige efter kampen mod GOG var vi lidt skuffede over, at vi ikke fik begge point, men ser vi på det nu, så var det en stor præstation, hvor vi spillede rigtigt godt især offensivt. Så det skal vi selvfølgelig tage med videre, og så har vi brugt ugen på at justere lidt til i forhold til defensiven. Ligesom GOG har Aalborg Håndbold en masse gode skytter, og det blev vi ramt på mod GOG, så det har vi brugt ugen på, og det ser ganske fint ud, synes jeg, Siger Mors-Thy Håndbolds nummer 30. 

- Vi er godt klar over, at Aalborg Håndbold er et rigtigt stærkt hold, og de har mange spillere, en god bredde og en stærk hjemmebane. Så hvis vi skal have en chance, skal vi op og levere en holdpræstation, hvor alle præsterer på top, for ellers kan det blive svært. Men jeg tror også, at hvis vi tør at søge muligheden og byde dem op til dans, og vi har 400 fans fra Mors og Thy i ryggen, at vi har muligheder for at drille dem, siger Svend Rughave.

Herreligaen, 15. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 2. december 2023 kl. 18.00 i Gigantium
Dommere: Henrik Grønvald Nielsen og Jakob Falkenberg Hansen
Observatør: Jørgen Svane Sørensen

Billetsalg: https://shop.aalborghaandbold.dk/kampe/aah-mth_23-24

Kampen kan ses på TV2 Play og kan som altid følges via livescore i Tophåndbolds app og i film og billeder på Mors-Thy Håndbolds Instagram.

Svend Rughave er personligt sponseret af MTH Biler

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/rughave-foer-aalborg-vi-gaar-til-kampen-med-stor-optimisme/ http://morsthy.dk/media/4222/dr7a6850.jpg 01-12-2023 12:00:00
Nicolaj Spanggaard stopper i Mors-Thy Håndbold Nicolaj Spanggaard stopper i Mors-Thy Håndbold, når hans kontrakt udløber til sommer. Den 27-årige højre back har været i klubben ad to omgange med en afstikker til Lemvig-Thyborøn Håndbold ind imellem, og nu venter næste step i Spanggaards håndboldkarriere.

- Jeg skiftede tilbage til Mors-Thy Håndbold med ambitionen om at få mere spilletid, større ansvar og om at slå igennem, og det synes jeg, at jeg har opnået. Mors-Thy Håndbold er en klub, der står mig nær, og det er fantastisk at være en del af denne sæson, som indtil videre har været historisk god, ligesom opbakningen til holdet og klubben har været enestående, siger Nicolaj Spanggaard.

- Når Nicolaj træder ud ad døren til sommer, er det en holdspiller der takker af. Hans kompetencer går ofte under radaren, og han gør ikke opmærksom på sig selv men arbejder hårdt og laver meget få fejl.  Nu har han valgt et nyt step i karrieren, og vi ønsker Nicolaj al muligt held og lykke, samtidig med at vi ser frem til at runde denne sæson af med, at Nicolaj spiller slutspil i den blå trøje, lyder det fra cheftræner Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/nicolaj-spanggaard-stopper-i-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/4221/spanggaard.jpg 30-11-2023 12:00:00
Pointdeling mod GOG efter drama i Thy En scoring fra GOG i kampens absolut sidste sekund forhindrede Mors-Thy Håndbold i at tage begge point i dagens kamp mod de forsvarende danske mestre. I stedet blev det til en pointdeler efter en underholdende og til tider dramatisk kamp i Thyhallerne søndag eftermiddag.

Gustav Sunesen var med fra kampens start, og efter en udvisning i GOG’s første angreb han satte sin første ligascoring ind til 2-4. De sydfynske gæster sad på de første 10 minutter af kampen, og Mors-Thy Håndbold kæmpede med det både forsvars- og angrebsmæssigt, ligesom der sneg sig hele tre missere fra straffepletten ind. Gode redninger fra Svend Rughave og Mads Svane i hopla holdt dog de blå inde i kampen, og Magnus Norlyk udlignede til 14-14, og kampen var helt lige ved pausen 16-16 efter hjemmeholdets første føring i kampen ved 16-15.

Mors-Thy Håndbold fortsatte de gode takter i anden halvleg, hvor Mads Svane buldrede derudad og var sikkerheden selv på straffekast. Samtidig tog Marcus Midtgaard hævn for en knapt så god første halvleg og scorede hele syv gange de sidste 30 minutter.

GOG voldte stadig hjemmeholdet problemer i defensiven, hvor særligt Aaron Mensing svarede for let og for hurtigt på Mors-Thy-scoringerne. Det lykkede alligevel Mors-Thy Håndbold at bringe sig foran 28-25 med 17 minutter af opgøret. Føringen skrumpede, og GOG udlignede til 30-30 efter 52 minutters spil. Det blev også til GOG-føringer 31-32 og 32-33, inden Malthe Bull udlignede til 33-33. Rasmus Henriksen hev en redning frem på Morten Olsens efterfølgende forsøg, Mads Svane udnyttede sit straffekast nr. 5 og 6 i kampen iskoldt, og desværre for Mors-Thy Håndbold og 1.494 tilskuere i Thyhallerne, satte Aaron Mensing sit mål nr. 11 ind bag Rasmus Henriksen til slutresultatet 35-35.

Herreligaen, 14. runde: Mors-Thy Håndbold - GOG 35-35 (16-16)

Målscorere:
Mads Svane 9 (6)
Marcus Midtgaard 8
Malthe Bull 4
Magnus Norlyk 3
Kasper Lindgren 3
Henrik Toft Hansen 2
Frederik Tilsted 2
Rasmus Houmøller 2
Svend Rughave 1
Gustav Sunesen 1

Svend Rughave 7/32
Rasmus Henriksen 2/12

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, GOG 5
Rødt kort: Henrik Jakobsen, GOG (3 x 2 minutter)

Stillinger undervejs: 1-3, 3-7, 6-9, 9-11, 13-14, 16-15, 19-18, 23-22, 25-25, 28-25, 29-27, 30-30, 31-32

Tilskuertal: 1.494

Kommende kamp:
Herreligaen, 15. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 2. december kl. 18.00 i Sparekassen Danmark Arena, Aalborg
Kampen vises på TV2 Play

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/pointdeling-mod-gog-efter-drama-i-thy/ http://morsthy.dk/media/4220/dr7a8056.jpg 26-11-2023 12:00:00
Magnus Norlyk inden GOG: - Vi skal ud over stepperne For første gang i denne sæson møder vi de forsvarende danske mestre fra GOG, når der fløjtes op til kamp i Thyhallerne søndag eftermiddag. Gæsterne fra Sydfyn indtager rækkens 6. plads med 14 point efter 13 kampe og det, man for GOG’s vedkommende godt kan kalde en svingede sæson.

Mors-Thy Håndbolds venstre fløj, Magnus Norlyk, forventer en krævende kamp mod et dygtigt mandskab.

- GOG er en svær opgave. Det er et godt hold med masser af dygtige individualister, som brager mål ind, og når de rammer dagen, kan de slå alle hold i ligaen og spille med i Champions League. De har fået et par nye spillere og nogle andre spiltyper, end de har været vant til, og så har der været lidt omkring trænerposten, som også kan have noget at sige. Vi har set dem have mindre gode dage i denne sæson, og vi håber, at vi kan fange dem på en af dem, lyder det fra Magnus.

- Vi skal ud at levere en holdindsats, som vi har gjort i de andre kampe for at kunne spille med. Vi skal frem og ramme deres skytter og stå sammen i forsvaret og hjælpe vores to gode målmænd. Og så skal vi blive ved med at spille offensivt håndbold og komme ud over stepperne, så tror jeg på at vi sammen med propfyldt Thyhallen kan nuppe to point.

Herreligaen, 14. runde: Mors-Thy Håndbold - GOG
Søndag d. 26. november 2023 kl. 16.00 i Thyhallerne
Dommere: Henrik Pagh Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Observatør: Ken Cardozo

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/
Kampen kan som altid følges via livescore i Tophåndbolds app og i film og billeder på Mors-Thy Håndbolds Instagram.

Magnus Norlyk er personligt sponseret af Kelds Køreskole

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/magnus-norlyk-inden-gog-vi-skal-ud-over-stepperne/ http://morsthy.dk/media/4219/dr7a6958.jpg 25-11-2023 12:00:00
Frederik Tilsted stopper i Mors-Thy Håndbold til sommer I juli vendte Frederik Tilsted tilbage til Mors-Thy Håndbold efter to år i TTH Holstebro. I Mors-Thy Håndbold har han fundet ro og glæden ved håndbold tilbage i så stor stil, at han er blevet en af efterårets helt store profiler i Herreligaen og igen har fået mod på nyt, og derfor stopper Frederik i Mors-Thy Håndbold til sommer.

- Jeg vil gerne rette en tak til trænerteamet, mine medspillere, hele organisationen, frivillige, sponsorer - særligt de, som gjorde det muligt for mig at komme hjem - og Bette Balkan for en fantastisk sæson indtil videre. Jeg er enormt glad for den chance, tilliden og den opbakning jeg har fået, og Mors-Thy Håndbold har en helt speciel plads i mit hjerte.  

- Vi er i gang med noget rigtigt sjovt i denne sæson, og jeg vil gøre mit til, at vi opnår et resultat sammen og slutter godt af. Jeg har ikke andet end kærlighed til det her sted, og valget har oprigtigt været svært, men for mig handler det om at nå så højt som muligt. Det er ikke et fravalg af Mors-Thy Håndbold men et tilvalg af noget andet, som matcher mine ambitioner på længere sigt, siger Frederik Tilsted.

- Som vi har præsteret, er det naturligt, at andre klubber bliver interesserede i vores spillere. Vi er glade for, at vi som klub og miljø har været medvirkende til, at Frederik Tilsted igen har fundet sit topniveau, og vi havde gerne set ham i Mors-Thy Håndbold i en længere periode, men præmissen for overhovedet at kunne hente ham til Mors-Thy Håndbold var en klausul efter det første år. Vi ønsker Frederik held og lykke og glæder os til at færdiggøre den spændende sæson, vi har gang i, siger cheftræner Niels Agesen.

Frederik Tilsteds sidste arbejdsdag i Mors-Thy Håndbold i denne omgang er d. 30. juni 2024.


Tilsted Group består af:
Bette Balkan, Dansk Anodiserings Industri, Dansk Portservice, Ejner Hessel, Fyrværkerieksperten, ISV Trinava, Klaus Guldsmed, Kongsted Optik, MR Nykøbing Mors, Morsø Tømrer- og Snedkerforretning, Ornestation Mors og Tican

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/frederik-tilsted-stopper-i-mors-thy-haandbold-til-sommer/ http://morsthy.dk/media/4218/frederik-tilsted.jpg 24-11-2023 12:00:00
De første gaveæsker er leveret Så har Nissebanden været rundt med første levering af gaveæsker i Thy og på Mors 🎅🏼🎄 
Tak til Volkswagen Thisted Nykøbing for at stille biler til rådighed 🚚

Vi sælger gaveæsker i forbindelse med kampen mod GOG i Thisted på søndag d. 26. november - enten i Erhvervsklubben eller ved udgangen efter kampen til kun kr. 200,- pr. stk.

Mors-Thy Håndbolds Julegaveæske består af 5 lækre og nøje udvalgte juleøl fra Thisted Bryghus samt 1 stk. siddeplads til en valgfri grundspilskamp i 2024. Kontakt hp@morsthy.dk for bestilling af gaveæsker. Vi leverer ved køb af min. 10 stk. 🎁

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/de-foerste-gaveaesker-er-leveret/ http://morsthy.dk/media/4217/gaveaesker.jpg 23-11-2023 12:00:00
Sidste chance for at komme med til Aalborg Lørdag d. 2. december tørner Mors-Thy Håndbold sammen med Aalborg Håndbold. Kampen spilles kl. 18.00 på udebane i Gigantium i Aalborg.

Der var sidste tilmelding til Bette Balkans store Ungdoms- og fantur i går, og 340 Mors-Thy-fans har allerede sikret sig en plads på turen, MEN har du fortrudt, har Bette Balkan stadig lidt billetter til kampen og pladser i en af busserne, som er sponseret af Mors-Thy Håndbolds hovedsponsor, Thisted Forsikring.

Hvis du vil med på turen, kan du kontakte formand for Bette Balkan, Jacob Mehl på tlf. 6080 4133.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sidste-chance-for-at-komme-med-til-aalborg/ http://morsthy.dk/media/3937/foto-kasper-glintborg_0-6.jpg 21-11-2023 12:00:00
Debut til Sunesen - Det var megafedt, men jeg var godt nok nervøs!

Smilet var enormt efter sejren over KIF Kolding - den bød nemlig på ligadebut til 17-årige Gustav Sunesen. Gustav kom på banen i slutningen af 2. halvleg, hvor han kunne se Koldings målmand, Magnus Brandbyge, parere et ellers velkvalificeret forsøg mod mål.

Med sine 17 år og 216 dage er Gustav Sunesen den yngste debutant i Mors-Thy Håndbolds historie. Den 199 cm. høje venstrehåndede højre back er egentligt U17-spiller, men begår sig til dagligt på HF Mors’ U19 Liga-hold og deltager ind imellem i ligatræningerne. Gustav har fået sin håndbold-opdragelse i Nordthy IF og Thy Håndbold og med et efterskoleophold på Vejle Idrætsefterskole, inden han flyttede ind på Mors-Thy Håndbold Akademi og blev en del af Mors-Thy Håndbolds ligatrup i sommers.

Tillykke med din debut, Gustav!

Gustav Sunesen er personligt sponseret af Fredsø

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/debut-til-sunesen/ http://morsthy.dk/media/4216/sunesen.jpg 19-11-2023 12:00:00
Kæmpe holdpræstation bag sejr over KIF Kolding Sent lørdag eftermiddag kunne Mors-Thy Håndbold juble over to af de gode point, da bundproppen KIF Kolding blev besejret med 33-27. Med en kolossal opbakning i ryggen fik Mors-Thy Håndbold vendt en helt lige første halvleg til sejr i sæsonens første returopgør. De blå var uden Frederik Tilsted, der var stødt til Kasper Didriksen og Mads Thymann på skadesbænken, til gengæld var Henrik Toft Hansen tilbage, dog kun i forsvars-enden.

Mors-Thy Håndbold bragte sig foran 2-0 og 4-2. KIF Kolding fulgte med, og Erik Toft bragte sit hold foran 4-5, inden Marcus Midtgaard sørgede for endnu en blå føring. Så var det gæsterne, der fik momentum og trak fra til 7-10 og 9-12, inden Rasmus Houmøller, Kristoffer Vestergaard og Marcus Midtgaard stod for udligning og kæmpe jubelbrøl ved 12-12. Mors-Thy Håndbold var tilbage på sporet, og det blev til føring ved 15-14, inden Sander Øverjordet i absolut sidste sekund udlignede til pausestillingen 15-15.

Mors-Thy Håndbold startede anden halvleg bedst, og 4 mål i træk og 19-16 efter 34 minutter tvang KIF-træner, Kristian Kristensen, til at tage timeout og gå i 7-mod-6. Det gjorde ingen forskel for de blå, som kværnede videre med lynhurtige Malthe Bull til første firemålsføring til 22-18 efter 40 minutters spil. Den blev øget til fem mål ved det smukkeste samspil mellem 2 x Norlyk til 24-19.

Defensiven stod bundsolidt, og Rasmus Henriksen tog fra i målet. Henrik Tilsted var sikkerheden selv på straffekast, og han udnyttede sit fjerde af slagsen til 28-22 efter 52 minutter. Kasper Lindgren lukkede kampen til 30-23 med 5 minutter tilbage, inden Marcus Midtgaard, Victor Norlyk og Mads Svane stod bag Mors-Thy Håndbolds sidste scoringer til 33-27.

Sidst, men så absolut ikke mindst, fik blot 17-årige Gustav Sunesen liga-debut, da han kom på banen i slutningen af 2. halvleg. Stort tillykke, Gustav!

Herreligaen, 13. runde: Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding 33-27 (15-15)

Målscorere:
Henrik Tilsted 5 (4)
Nicolaj Spanggaard 4
Mads Svane 4
Marcus Midtgaard 4
Kasper Lindgren 3
Malthe Bull 3
Victor Norlyk 3
Rasmus Houmøller 2
Magnus Norlyk 2
Kristoffer Vestergaard 1
Johan Nilsson 1
Lasse Pedersen 1 (1)

Rasmus Henriksen 14/41

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, KIF Kolding 2

Stillinger undervejs: 2-0, 2-2, 4-5, 7-10, 12-12, 12-14, 15-14, 15-16, 19-16, 22-18, 24-19, 26-21, 28-22, 30-23

Tilskuertal: 1.540

Kommende kamp:
Herreligaen, 14. runde: Mors-Thy Håndbold - GOG
Søndag d. 26. november kl. 16.00 i Thyhallerne

Billetsalg her: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kaempe-holdpraestation-bag-sejr-over-kif-kolding/ http://morsthy.dk/media/4215/dr7a6769.jpg 18-11-2023 12:00:00
Bull før Kolding: - Vi skal holde hovedet koldt Der venter et spændende opgør, når Mors-Thy Håndbold byder KIF Kolding velkommen i Sparekassen Thy Arena | Mors lørdag eftermiddag. Vores første indbyrdes kamp blev til en pointdeler, efter at vi formøblede en relativt stor føring i kampens afsluttende minutter - det vil vi gerne lave om på i morgendagens kamp.

Mors-Thy Håndbolds unge fløj-komet, Malthe Bull, forudser en svær kamp.

- Der venter en kamp mod et hold med gode spillere. De ligger sidst i tabellen, men de er inde i en stime, hvor de har spillet nogle gode kampe, som bare ikke har givet point. Jeg er sikker på, at de nok skal komme igen, så man skal ikke undervurdere KIF Kolding på baggrund af deres nuværende placering, siger højre fløjen.

- Det er et mandskab med masser af fysik, så det bliver en hård kamp med masser af intensitet. I sådan en kamp kan det mentale også komme til at spille ind - vi har vundet vores tætte kampe og KIF Kolding har tabt deres. Vi skal holde hovedet koldt og spille vores spil, så tror jeg, at vi ender med de to point, lyder det fra Malthe Bull, som glæder sig til at være tilbage på hjemmebane.

- Den opbakning vi får her på hjemmebane, er et kæmpeboost til os alle. Vi mærker energien på banen, og vi glæder os altid lidt ekstra til at spille hjemme. Det er en sand fornøjelse, at der kan samles så mange engagerede fans, som støtter op om os, og så må vi som spillere forsøge at give noget tilbage i form af udstråling og forhåbentligt to point.

Herreligaen, 13. runde: Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding
Lørdag d. 18. november 2023 kl. 16.00 i Sparekassen Thy Arena |Mors
Dommere: Frederik Skou Ejby og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Bjarne Munk Jensen

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/
Kampen kan som altid følges via livescore i Tophåndbolds app og i film og billeder på Mors-Thy Håndbolds Instagram.

Malthe Bull er personligt sponseret af Thy-Mors Energi

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/bull-foer-kolding-vi-skal-holde-hovedet-koldt/ http://morsthy.dk/media/4214/dr7a7002.jpg 17-11-2023 12:00:00
Hård aften i Ringsted En kedelig statistik blev forlænget, da Mors-Thy Håndbold tabte til TMS Ringsted på udebane fredag aften. Ikke siden 2013 er det lykkes Mors-Thy Håndbold at vinde i Ringsted.

Hjemmeholdet bragte sig hurtigt foran 2-0, og Mors-Thy Håndbold var tættest på ved 6-5 i en første halvleg, der bl.a. talte to brændte straffekast, seks tekniske fejl og lige så mange brændte skud, og hvor Marcus Midtgaard sammen med Svend Rughave var Mors-Thys bedste. TMS Ringsted var foran med fire undervejs, men Mors-Thy Håndbold fik reduceret til 13-11 ved pausen.

Efter pausen fik Mors-Thy Håndbold reduceret yderligere til 13-12 og en sjældent set sen førstescoring fra Frederik Tilsted til 14-13 efter 33 minutter, inden TMS gik til 16-13 to minutter senere. Og så var det 2 x Lasse P. og Bull, der sørgede for udligning til 16-16 efter små 40 minutter.  

Desværre var det hjemmeholdet, der udnyttede en udvisning til Mors-Thy Håndbold til at bringe sig foran 19-16 og 21-18, og med ni minutter tilbage af kampen, bragte TMS Ringsted sig foran med otte mål, inden Mors-Thy Håndbold fik pyntet på resultatet i kampens slutning.

Tak for fantastisk opbakning til alle jer, der havde taget turen til Ringsted 💙

Herreligaen, 12. runde: TMS Ringsted - Mors-Thy Håndbold 32-28 (13-11)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 7
Frederik Tilsted 4
Kasper Lindgren 3
Lasse Pedersen 3 (3)
Mads Svane 3
Victor Norlyk 2
Malthe Bull 2
Rasmus Houmøller 2
Magnus Norlyk 1
Johan Nilsson 1

Svend Rughave 12/40

Udvisninger: TMS Ringsted 2, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 2-0, 5-2, 6-5, 8-5, 9-7, 11-7, 11-9, 13-10, 13-12, 16-13, 16-16, 21-18, 24-19, 28-20, 29-23, 29-25, 31-26

Tilskuertal: 712

Kommende kamp:
Herreligaen, 13. runde: Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding
Lørdag d. 18. november kl. 16.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/haard-aften-i-ringsted/ http://morsthy.dk/media/4203/dr7a6099.jpg 10-11-2023 12:00:00
Optakt TMS Ringsted - Mors-Thy Håndbold Efter næsten to ugers kamppause, skal Mors-Thy Håndbold på den igen fredag aften, når TMS Ringsted er modstanderne på udebane i Poul Christensen Arena. Oprykkerne har gjort en fin entré i ligaen. Især på hjemmebane har midtsjællænderne været skarpe med fire sejre ud af 5 mulige og en placering som nr. 9 pt.  

- TMS Ringsted er et fint hold, som spiller rigtig godt især på hjemmebane. De har nogle forskellige typer - nogle duelspillere, nogle skytter og to store stregspillere, alt i alt et solidt hold. Vi er helt klar over, at vi skal gå seriøst til opgaven, og gør vi det, skal vi gerne have to point mod TMS Ringsted, siger Lasse P.

- Vi skal fortsætte takterne fra de sidste mange kampe, som har resulteret i at vi ligger nummer 2 i tabellen. Vi skal vise, at vi er et tophold, så forhåbentligt skal vi ikke ændre på så meget, men have fokus på os selv og løse vores opgaver - hvis vi gør det, tror jeg på, at vi står med sejren til sidst, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds nummer 11.

Herreligaen, 12. runde: TMS Ringsted - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 11. november 2023 kl. 19.30 i Poul Christensen Arena
Dommere: Jesper Madsen og Mads Hansen
Observatør: Claus Adelgaard

Billetsalg: https://billet.tms-ringsted.dk/93806/TMS_Ringsted_-_Mors-Thy_Haandbold
Kampen kan som altid følges via livescore i Tophåndbolds app, Det Nordjyske Mediehus liveblogger fra kampen på www.nordjyske.dk og den kan følges i video og billeder på Mors-Thy Håndbolds Instagram.

Lasse P. er personligt sponseret af 3N Lakering og udebanepartner er Thisted Pejsecenter

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/optakt-tms-ringsted-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/4213/dr7a6242.jpg 09-11-2023 12:00:00
Landsholdsbreak på toppen Der er landsholdspause, og mens det danske landshold er samlet, holder Mors-Thy Håndbold kamppause på 2. pladsen i Herreligaen efter 11 spillerunder.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er positivt overrasket over, at vi ligger nr. 2 - det tror jeg, at der også er andre, der er. Men jeg må også bare sige, at vi har samling spillere, som gør hinanden gode, og som har præsteret godt i fællesskab. Spillerne er ærgerrige og sætter barren højt, og det er kommet positivt til udtryk på banen. Det er simpelthen en fornøjelse, siger cheftræner Niels Agesen.

- Vi kører efter Wozniacki-princippet ”én kamp ad gangen”, og vi holder fokus på os selv for at fortsætte den gode stime.

Næste opgave for Niels Agesen & Co. er TMS Ringsted på udebane fredag d. 10. november kl. 19.30.

Billetsalg til årets sidste hjemmekampe

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/landsholdsbreak-paa-toppen/ http://morsthy.dk/media/4212/dr7a7018.jpg 03-11-2023 12:00:00
Midtgaard: - Hallen er med til at skubbe os frem En af kampens bedste var Marcus Midtgaard, som udover topscorertitlen og blev kåret til Kampens energibombe.

- Vi hænger bagefter store dele af kampen og får ikke rigtigt forsvaret til at fungere, som det har gjort i løbet af sæsonen, og så går vi lidt døde i det angrebsmæssigt, men finder heldigvis 7-mod-6 frem, som fungerer rigtigt godt.

- Vi har fået et vanvittigt godt rygstød fra opstarten og de første 10 kampe, og så er hallen med til at skubbe os det sidste frem, når det ser allermørkest ud. Nu går vi til 2 ugers landsholdspause, og det er fantastisk, at det er med en sejr.

Mors-Thy Håndbolds cheftræner efter kampen:

- Når jeg ser holdet spille, fornemmer jeg mental styrke. Vi spiller med rigtig stor ro og disciplin, vi tør at gå mod kassen, og så arbejder vi stenhårdt for at få forsvaret til at hænge sammen. Det er spillernes fortjeneste, at vi står med to point, for der var ingen, der gik i panik, slog op i banen og ikke troede på det, og da vi havde allermest brug for det, larmede arenaen fuldstændigt vanvittigt igen, og man må bare sige, at det spiller sammen.

Men vi har stykke arbejde omkring vores defensiv, som har været god og som vi har stor tiltro til, men som ikke hænger så godt sammen, som vi gerne vil. Til gengæld må jeg sige, at vi tilspiller os masser af chancer, og selv om vi er bagud til pausen, så har vi chancerne til at være foran. Og til sidst er det ressourcerne, der er til forskel. Da det skal afgøres, og vi er med hen mod slutningen, der synes jeg, at det taler til vores fordel, at vi har langt flere ressourcer.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/midtgaard-hallen-er-med-til-at-skubbe-os-frem/ http://morsthy.dk/media/4205/dr7a6747.jpg 30-10-2023 12:00:00
Billetsalg til årets sidste kampe GOG, Skanderborg AGF og Nordsjælland. De tre sidste modstandere på hjemmebane i 2023.

Søndag d. 26. november kl. 16.00 i Thyhallerne mod GOG Håndbold
Fredag d. 8. december kl. 19.30 i Thyhallerne mod Skanderborg AGF Håndbold
Lørdag d. 16. december kl. 16.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors mod Nordsjælland Håndbold

Billetsalget starter på https://shop.morsthy.dk/ i dag kl. 15.00. Vær klar på tasterne - det kommer til at gå hurtigt!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billetsalg-til-aarets-sidste-kampe/ http://morsthy.dk/media/4206/dr7a6993.jpg 30-10-2023 12:00:00
Comeback-sejr over SønderjyskE Mors-Thy Håndbold hentede den syvende sejr af 11 mulige i Herreligaen i eftermiddagens kamp, hvor SønderjyskE Herrer blev sendt hjem uden point. Det lignede ellers længe en sejr til udeholdet, da Mors-Thy Håndbold bøvlede med tingene - især defensivt havde holdet svært ved at finde de gode takter. Gæsterne var i teten størstedelen af første halvleg, og en SønderjyskE-scoring i sidste sekund gave en pausestilling på 15-17.

Det fortsatte i anden halvleg, hvor gæsterne skaffede sig kampens første 3-målsføring efter 34 minutter ved 17-20, og med 20 minutter tilbage var SønderjyskE foran med 19-23. Mors-Thy Håndbold fik bedre fat om kampen og var helt tæt på ved 23-24 og 25-26, inden gæsterne igen trak fra med tre mål - 26-29 som var stillingen syv minutter før tid.

Kasper Lindgren udlignede til 29-29 og Lasse P. til 30-30, inden Mads Svane bragte sit hold foran 31-30, Frederik Tilsted udnyttede straffekast til 32-30, og Lasse P. lukkede og slukkede med sin og kampens sidste scoring til kampens resultat 33-31.

Dermed går vi til landsholdspausen med 2. pladsen i Herreligaen med 16 point efter de første 11 kampe.

Herreligaen, 11. runde: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE Herrer 33-31 (15-17)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 9
Frederik Tilsted 8 (1)
Henrik Toft Hansen 3
Kasper Lindgren 3
Lasse Pedersen 3
Henrik Tilsted 2
Magnus Norlyk 2
Kasper Didriksen 1
Nicolaj Spanggaard 1
Mads Svane 1

Rasmus Henriksen 9/30
Svend Rughave 3/13

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, SønderjyskE 4
Rødt kort: Kristian Stranden, SønderjyskE (Direkte), Nikolaj Svalastog, SønderjyskE (3 x 2 min.)

Stillinger undervejs: 1-0, 5-5, 7-6, 11-11, 13-14, 17-18, 17-20, 19-23, 23-24, 25-26, 26-29, 28-29, 30-30, 32-30

Tilskuertal: 1.395

Kommende kamp:
Herreligaen, 12. runde: TMS Ringsted - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 10. november kl. 19.30 i Poul Christensen Arena

Bette Balkan arrangerer bustur til kampen. Kontakt Jacob Mehl tlf. 6080 4133, hvis du vil med.
Billetsalg her: https://billet.tms-ringsted.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/comeback-sejr-over-soenderjyske/ http://morsthy.dk/media/4204/dr7a6889.jpg 29-10-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold forlænger aftale med cheftræner Niels Agesen Mors-Thy Håndbold og cheftræner Niels Agesen har forlænget aftalen med yderligere 2 år, når den nuværende kontrakt udløber til sommer 2024. Aftalen er kommet i hus efter en proces, hvor det har været vigtigt for begge parter at sikre, at man har ønske om den samme retning i forhold til strategi og udvikling.

- På det sportslige plan har jeg aldrig været i tvivl om forlængelse, men det har været vigtigt for mig, at vi var enige om grundlaget for den fortsatte udvikling, herunder strategien for klubben, strukturen i det daglige og rammerne for spillerne, som er forudsætningen for, at vi også fremover kan være en tydelig del af Herreligaen, lyder det fra Niels Agesen.

- Kombinationen af at have talentfulde unge spillere og erfarne topspillere og at kunne balancere udvikling og præstation. At vi både skal skabe resultater og forløse potentialet hos de mange dygtige unge spillere i det set up, der er etableret med Allan Damgaard, teamet omkring holdet og trænergruppen omkring talentsystemet - det trives jeg i og sætter stor pris på. Dét, sammenlagt med den opbakning og fællesskabsfølelse vi oplever især på vores hjemmebaner, gør Mors-Thy Håndbold til mit drømmejob, lyder det fra Niels Agesen.

- Vi har på alle sportslige fronter et stort ønske om at skabe en vis kontinuitet. På spillersiden arbejder vi med at sikre længerevarende kontrakter, og det er med den samme tilgang, vi har indledt og gennemført forhandlingerne med Niels Agesen, udtaler direktør Sigurd Skovborg.

- Niels har i sine første år i klubben vist sig som en yderst kompetent og meget engageret træner, der også har formået at skabe de ønskede resultater for ligaholdet. Udover det sportslige bidrager Niels positivt til klubben uden for linjerne.  Det er et klart defineret mål, at arbejdet i den sportslige sektor fortsat skal udvikles - både hvad angår ligaholdet, hvor Niels har et tæt og godt samarbejde med assistenttræner Allan Damgaard, men også i forhold til på talentudviklingen, hvor vi i denne sæson har skabt en ny og spændende trænergruppe. Vi har stor tiltro til, at Niels er den helt rette profil til at stå i spidsen for alle elementer af dette arbejde, siger Sigurd Skovborg.

Den nye aftale løber til 30. juni 2026.

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-forlaenger-aftale-med-cheftraener-niels-agesen/ http://morsthy.dk/media/4201/niels-agesen.jpg 28-10-2023 12:00:00
KD inden SønderjyskE: - Vi kommer til at slås for det Søndag er vi tilbage i Sparekassen Thy Arena | Mors, når vi tager imod SønderjyskE Herrer. Sønderjydernes sæson har indtil nu været blandet med hele tre uafgjorte resultater bl.a. mod GOG, og senest har de slået Skjern Håndbold, så det er på ingen måder et ueffent mandskab, vi skal op imod.

- Det bliver helt sikkert en fysisk kamp. SønderjyskE har to stærke stregspillere, der deler tæsk ud, så vi skal ikke være bange for at tage imod, og så må vi give igen i den anden ende - der er ingen tvivl om, at vi kommer til at slås for det, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds stregspiller, Kasper ”KD” Didriksen.

- Men der skal heller ikke herske tvivl om, at en fyldt hal og den stemning, der venter, giver os ekstra gejst. Det er jo fantastisk, at vi kan præstere på banen, og at så mange fans følger med og sørger for, at vi spiller foran en fyldt hal hver gang. Opbakningen til os har været helt absurd god, og det er fantastisk at være en del af, siger KD.

For tredje kamp i træk kan vi melde totalt udsolgt på siddepladser, når Kasper Didriksen & Co. går på banen søndag eftermiddag. Det er stadig muligt at købe ståpladser til kampen.

Herreligaen, 11. runde: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE Herrer
Søndag d. 29. oktober 2023 kl. 14.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Kim Borup og Allan Theils
Observatør: Jan Sabro

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/ + i indgangen
Kampen kan som altid følges via livescore i Tophåndbolds app og på Mors-Thy Håndbolds Instagram

Kasper KD Didriksen er personligt sponseret af Fjordland

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kd-inden-soenderjyske-vi-kommer-til-at-slaas-for-det/ http://morsthy.dk/media/4202/dr7a6297.jpg 28-10-2023 12:00:00
Nederlag i Esbjerg Ikke meget gik vores vej, da Ribe-Esbjerg HH føjede det blot andet liganederlag i sæson 23/24 til Mors-Thy Håndbold. Hjemmeholdet fik fra kampens start lov til at spille med musklerne, og det bekom ikke Mors-Thy-spillerne vel. Derudover fik hjemmeholdets målvogtere overtaget på Mors-Thy Håndbolds skytter allerede fra første halvleg, og derfor var pausestillingen 12-10.

Fire REHH-scoringer i træk gav Mors-Thy Håndbold en forfærdelig start på anden halvleg, inden kampens lyspunkt og topscorer, Mads Svane, scorede til 16-11. Der var også fem måls forskel efter 40 minutter, men herfra trak hjemmeholdet fra, og Mors-Thy Håndbold var reelt set aldrig i nærheden af sejren.

Vi tager arbejdshandskerne på i den kommende uge og er klar til næste kamp på søndag mod SønderjyskE.

Herreligaen, 10. runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold 30-21 (12-10)

Målscorere:
Mads Svane 9
Marcus Midtgaard 3
Henrik Tilsted 3
Lasse Pedersen 3 (1)
Kasper Lindgren 1
Nicolaj Spanggaard 1
Magnus Norlyk 1

Rasmus Henriksen 10/32
Svend Rughave 2/9

Udvisninger: Ribe-Esbjerg HH 5, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 0-1, 5-5, 9-6, 12-9, 15-10, 17-11, 20-13, 26-15, 27-18

Tilskuertal: 1.009

Kommende kamp:
Herreligaen, 11. runde: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE Herrer
Søndag d. 29. oktober kl. 14.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg her: https://shop.morsthy.dk/

Udebanepartner for Mors-Thy Håndbold er Thisted Pejsecenter

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/nederlag-i-esbjerg/ http://morsthy.dk/media/4166/20230917_mth_fhk_39.jpg 21-10-2023 12:00:00
Ribe-Esbjerg HH er modstanderen Næste modstander for Mors-Thy Håndbold er Ribe-Esbjerg HH, som vi også mødte i den sidste kamp i vores opstartsperiode. REHH har ligesom vi fået en god start på sæsonen og indledte bl.a. sæsonen med en sejr over GOG. De har haft meget få udskiftninger i truppen og har derfor bygget videre på kontinuitet og koncept fra de seneste sæsoner.

- Ribe-Esbjerg HH spiller hurtigt, og de vil gerne frem ad banen. De er gode på kontra, og det kræver, at vi får løbet godt retur og kan stå solidt, så vi forhåbentligt kan udnytte vores gode forsvar til nogle nemme kontramål, siger Mors-Thy Håndbolds Nicolaj Spanggaard.

- Vi skal fortsætte med det, vi er gode til. Vi har haft succes med at spille vores eget spil, så det er modstanderne, der må løse os, i stedet for at vi skal løse dem, lyder det fra Spanggaard.

Nicolaj Spanggaard & Co. går på banen i Esbjerg lørdag kl. 16.00.

Herreligaen, 10. runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 21. oktober 2023 kl. 16.00 i Blue Water Dokken, Esbjerg.
Dommere: Thomas Kalisz Nielsen og Michael Søegaard
Observatør: Claus Gramm Pedersen

Billetsalg: https://shop.rehh.dk/billetter
Kampen kan som altid følges via livescore i Tophåndbolds app og på Mors-Thy Håndbolds Instagram

Nicolaj Spanggaard er personligt sponseret af Interfjord

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ribe-esbjerg-hh-er-modstanderen/ http://morsthy.dk/media/4199/20230910_sah_mth_41.jpg 20-10-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbolds Erhvervsklub Kunne du tænke dig at blive en del af Mors-Thy Håndbold, hvor netværk, spisning, sammenhold og fællesskab er nøgleordene - ud over det, som vi alle samles om: Håndbold 💙

Så er Erhvervsklubben for Mors-Thy Håndbold måske noget for dig. Som medlem af Erhvervsklubben bliver du en del af ca. 175 andre virksomheder, som støtter op om hele områdets ligahold.  

Du kan læse meget mere om medlemskab, fordele og priser her: http://morsthy.dk/erhvervsklub/bliv-medlem/ 

Kontakt Søren Skytte tlf. 2712 0476 eller Karl Tange tlf. 4020 6748, hvis du er interesseret i at høre mere om Erhvervsklubben.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbolds-erhvervsklub/ http://morsthy.dk/media/4198/ek.jpg 18-10-2023 12:00:00
Flot sejr over TTH Holstebro For 3. gang i træk og for 6. gang i denne sæson forlod Mors-Thy Håndbold banen som vindere, da TTH Holstebro blev besejret 30-26 i det tidlige eftermiddagsopgør i Thyhallerne.

Gæsterne viste tænder i kampens indledning, men Mors-Thy Håndbold kom på omgangshøjde ved 8-8 efter et lille kvarters spilletid. Det blev også til hjemme-føringer på 10-8 og 11-9, inden TTH Holstebro svarede igen med tre i træk til 11-12, og det var helt lige 13-13 ved pausen.

Efter pausen kunne de 1.526 tilskuere i en tætpakket Thyhal se gæsterne score det første mål, før Mors-Thy Håndbold langsomt men sikkert trak fra. Det blev 17-15 og kampens første tre-målsføring ved 20-17 og knapt 20 minutter tilbage af opgøret. TTH Holstebro var stadig med, men man sad også med en god fornemmelse af, at Mors-Thy Håndbold havde styr på løjerne. Gæsterne kom på 25-23 efter 52 minutter, og så lukkede Mors-Thy Håndbold kampen med fire scoringer i træk, og kampens resultat blev 30-26.

Kampens Energibombe - kåret i samarbejde med Thy-Mors Energi og Restaurant Bryggen anno 2019 - var Frederik Tilsted med 8 rene kasser og 6 assists.

Der er spillet 9 runder i Herreligaen, og Mors-Thy Håndbold ligger nr. 2. Det er vildt!

Herreligaen, 9. runde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro 30-26 (13-13)

Målscorere:
Frederik Tilsted 8
Marcus Midtgaard 5
Nicolaj Spanggaard 4
Kasper Didriksen 3
Lasse Pedersen 3 (1)
Henrik Tilsted 2
Kasper Lindgren 2
Magnus Norlyk 1
Mads Svane 1
Johan Nilsson 1

Rasmus Henriksen 15/40
Svend Rughave 0/1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, TTH Holstebro 2

Stillinger undervejs: 2-4, 5-7, 8-8, 10-8, 11-12, 15-14, 17-15, 20-17, 23-19, 26-23, 29-23

Tilskuertal: 1.526

Kommende kamp:
Herreligaen, 10. runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 21. oktober kl. 16.00 i Blue Water Dokken, Esbjerg
Billetsalg her: https://shop.rehh.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/flot-sejr-over-tth-holstebro/ http://morsthy.dk/media/4195/mth_tth.jpg 14-10-2023 12:00:00
TTH venter i Thyhallerne For 9. gang i denne sæson skal Mors-Thy Håndbold på jagt efter to point i Herreligaen, når vi møder TTH Holstebro lørdag eftermiddag i Thyhallerne. TTH Holstebro har 7 point efter de første 8 kampe og er placeret som nr. 8 i ligaen.

For Rasmus Henriksen bliver det en speciel kamp af flere årsager. Fra næste sæson skifter keeperen Mors-Thy Håndbold ud med TTH Holstebro, hvor Rasmus’ ven og mangeårige holdkammerat, Frederik Bjerre, slår sine folder på venstre fløj.

- Vi går til kampen som alle andre og har forberedt os, som vi plejer. Vi har god selvtillid fra de sidste kampe, og vi står godt sammentømret i ligaens måske bedste forsvar lige nu, og kan vi få det op og køre, så skal det være os der får to point i en fyldt Thyhal i morgen, lyder det fra Rasmus Henriksen.

- Jeg vil altid gerne gøre det godt og i morgen er ingen undtagelse, men det er specielt for at mig at stå overfor min kommende klub og overfor Frederik, som jeg har spillet håndbold sammen med i 15 år. Han er uden tvivl den spiller, der har skudt flest gange på mig, så det bliver spændende at se, hvem der får det mentale og spillemæssige overtag, siger Rasmus Henriksen.

Herreligaen, 9. runde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro
Lørdag d. 14. oktober 2023 kl. 14.00 i Thyhallerne
Dommere: Jesper Madsen og Mads Hansen
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg på: https://shop.morsthy.dk/
Kampen kan som altid følges via livescore i Tophåndbolds app og på Mors-Thy Håndbolds Instagram

Rasmus Henriksen er personligt sponseret af XL Byg Tømmergaarden / Airtox

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/tth-venter-i-thyhallerne/ http://morsthy.dk/media/4194/dr7a6261.jpg 13-10-2023 12:00:00
Lidt tal fra i tirsdags 💙 1.714 tilskuere - flest siden sæson 2019/20 (1.721 mod Skanderborg Håndbold)
💙 700 spisende gæster (Rekord)
💙 Samlet redningsprocent: 39 %
💙 Samlet scoringsprocent: 62 %
💙 110% fra lægterne
💙 37 grader = Håndboldfeber 🌡️
💙 75 nye medlemmer af Bette Balkan support, som nu tæller hele 375 medlemmer 🥳
💙 5 sejre i de seneste 6 kampe
💙 Og vigtigst af alt: 2 points

Vi ses på lørdag d. 14. oktober kl. 14.00 i Thyhallerne, når vi tager imod TTH Holstebro. Der er få ledige ståpladser på morsthy.dk 😍

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/lidt-tal-fra-i-tirsdags/ http://morsthy.dk/media/4193/dr7a6329.jpg 12-10-2023 12:00:00
Stor aften, stærk sejr Tirsdag aften kunne Mors-Thy Håndbold føje to point yderligere til høsten, da Skjern Håndbold blev sendt hjem med et nederlag på 32-24 foran 1.714 stemningsfyldte tilskuere i en proppet Sparekassen Thy Arena | Mors, som startede de to første angreb stående med taktfaste klapsalver ned mod banen.

Måske var det dét, der satte ild i Mors-Thy Håndbold, i hvert fald kom de blå foran 2-0, og hallen var kogende. Skjern Håndbold udlignede til 2-2 og igen til 5-5, inden Mors-Thy Håndbold satte turboen til og bragte sig foran 11-5 efter 8 minutter uden Skjern-scoringer.

Svend Rughave tog Mors-Thy Håndbolds første redning på straffe i denne sæson ved 12-6, og selv om gæsterne fik reduceret til 13-9 og 14-10, kom Svend Rughave igen i spotlyset, da han smukt afsluttede første halvleg med en scoring på tomt mål til 16-10.

Efter pausen lukkede Mors-Thy Håndbold kortvarigt Skjern Håndbold ind i kampen, da gæsterne scorede anden halvlegs første fem mål og reducerede til 16-15 på under fem minutter. En spændt hal måtte vente næsten 6 minutter på den første Mors-Thy-scoring, forløst af redningsmanden Frederik Tilsted. Samtidig havde Rasmus Henriksen afløst Svend Rughave i målet, og det skulle vise sig at være en god idé - ”H” sluttede nemlig kampen med en redningsprocent på vanvittige 58 % efter 11 redninger på 19 Skjern-forsøg.

Det første hul blev slået ved Malthe Bulls scoring til 19-16, men gæsterne kom tæt på ved 22-20 og 23-21, inden Mors-Thy Håndbold igen trak fra ved en række scoringer på tomt mål i et kvikt samarbejde mellem Rasmus Henriksen og Henrik Toft Hansen, og det blev 27-22 og 30-23, inden Mors-Thy Håndbolds Kasper Didriksen kunne sætte kampens sidste scoring ind bag Christoffer Bonde til slutresultatet 32-24.

Herreligaen, 8. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold 32-24 (16-10)

Målscorere:
Henrik Toft Hansen 6
Frederik Tilsted 6
Malthe Bull 5
Nicolaj Spanggaard 3
Mads Svane 3
Henrik Tilsted 2
Lasse Pedersen 2 (2)
Kristoffer Vestergaard 1
Svend Rughave 1
Johan Nilsson 1
Rasmus Henriksen 1
Kasper Didriksen 1

Svend Rughave 4/19
Rasmus Henriksen 11/19

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Skjern Håndbold 1

Stillinger undervejs: 2-0, 5-3, 5-5, 8-5, 11-5, 12-8, 14-10, 16-15, 20-16, 22-17, 22-19, 23-21, 26-22, 28-22, 30-23

Tilskuertal: 1.714

Kommende kamp:
Herreligaen, 9. runde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro
Lørdag d. 14. oktober kl. 14.00 i Thyhallerne
Billetsalg her: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/stor-aften-staerk-sejr/ http://morsthy.dk/media/4192/mth_skjern.jpg 10-10-2023 12:00:00
Midtgaard før Skjern: - Vi tror på, at vi kan drille dem Tirsdag aften skal Mors-Thy Håndbold forsøge at forlænge den gode stime, når Skjern Håndbold gæster Sparekassen Thy Arena | Mors. Der er tale om revanche fra vores side, da vi tabte 1/8-finalen i Santander Cup til netop Skjern Håndbold i sæsonens første gældende kamp. Meget er sket siden da, og det giver plads til forventninger.

- Jeg synes, at vi har rykket os langt som gruppe, så vi håber på, at vi kan komme med et andet tryk end vi gjorde i den kamp. Vi spiller ofte tætte kampe mod Skjern Håndbold. De er grundlæggende et supergodt hold, og de har jo nogle spillere, som har prøvet rigtigt mange ting og som også har spillet på allerøverste niveau. Og selv om de har trukket det længste strå det sidste par kampe, så tror vi på, at vi kan drille dem denne gang, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds Marcus Midtgaard.

- Og så har vi jo fået smittet hele området med håndboldfeber for tiden, så det bliver en vild kulisse at spille i. Jeg glæder mig helt vildt til igen at spille foran en fyldt arena. Vores sidste kamp mod BSH i arenaen er nok den vildeste stemning, jeg har oplevet i min tid her, og det håber jeg kan gentage sig - og så forhåbentligt med to point denne gang, siger Midtgaard.

Herreligaen, 8. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Tirsdag d. 10. oktober 2023 kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Morten Lethan Albrechtsen og Mik Trustrup
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg på: https://shop.morsthy.dk/
Kampen vises på TV2 Sport med optakt fra kl. 19.30 og kan som altid følges via livescore i Tophåndbolds app.

Marcus Midtgaard er personligt sponseret af TKS Thisted Kloakservice

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/midtgaard-foer-skjern-vi-tror-paa-at-vi-kan-drille-dem/ http://morsthy.dk/media/4191/20230917_mth_fhk_11.jpg 09-10-2023 12:00:00
De røde lygter blinker! Der er så stor interesse for Mors-Thy Håndbolds kamp mod Skjern Håndbold på tirsdag d. 10. oktober i Sparekassen Thy Arena | Mors, at vi nu kan melde alle siddepladser udsolgt.
Der er stadig mulighed for at købe ståpladser på https://shop.morsthy.dk
Ses vi i hallen? 💙💙
]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/de-roede-lygter-blinker/ http://morsthy.dk/media/4190/dr7a2819.jpg 08-10-2023 12:00:00
Bliv medlem af Bette Balkan og vær med i konkurrencen om en Frederik Tilsted kamp-trøje Mors-Thy Håndbolds fanklub, Bette Balkan, er med i Tilsted Group - en række af sponsorer, som har bidraget ekstraordinært til at få Frederik Tilsted hjem til Mors-Thy Håndbold 💙
Nu sætter fanklubben en original kamptrøje fra nr. 8 på spil. For at deltage i konkurrencen skal du være medlem af Bette Balkan senest på tirsdag d. 10. oktober kl. 22.00.

Bette Balkan trækker lod blandt alle nuværende og nye medlemmer. Vinderen kontaktes af Bette Balkan og får trøjen personligt overrakt af Frederik Tilsted ifm. kampen mod TTH Holstebro på lørdag d. 14. oktober.

Medlemskab af Bette Balkan: Kr. 100,- på Mobilepay nr. 76763 - oplys mail ved betaling ☺️
(Vinderen kan vælge mellem en matchworn kamptrøje eller en ny i str. L-3XL)

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/bliv-medlem-af-bette-balkan-og-vaer-med-i-konkurrencen-om-en-frederik-tilsted-kamp-troeje/ http://morsthy.dk/media/4189/tilsted-og-mehl.jpg 07-10-2023 12:00:00
Bette Balkan på jubilæumstur Da Bette Balkan fejrede sit 10-års Jubilæum i maj, var gaven fra Mors-Thy Håndbold Busser til en udebanetur inkl. en overraskelse. Gaven blev indløst i forbindelse med Mors-Thy Håndbold kamp i Lemvig i onsdags, og over 100 medlemmer af Bette Balkan havde takket ja til en fed udebanetur.

Overraskelsen var et pitstop hos XL-Byg Tømmergaarden i Struer, hvor vores gode venner fra Thy Rock stod klar med øl, sodavand og grillpølser, inden turen gik videre til Lemvig Idræts- og Kulturcenter, hvor Mors-Thy Håndbold sørgede for at fuldende aftenen med storsejren på 36-21 over Lemvig-Thyborøn Håndbold 💙

Skal du med Bette Balkan på tur og opleve den fantastiske stemning, så tag med til næste udebanekamp lørdag d. 21. oktober, hvor vi møder Ribe-Esbjerg HH i Dokken i Esbjerg.

Afgang fra Sparekassen Thy Arena | Mors kl. 12.00.
Pris for medlemmer kr. 200,-

Tilmelding via sms til Jacob tlf. 6080 4133. Skriv i beskeden, om du vil sidde eller stå i hallen. Sidste tilmelding senest søndag d. 15. oktober.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/bette-balkan-paa-jubilaeumstur/ http://morsthy.dk/media/4183/3.jpg 06-10-2023 12:00:00
Storsejr i Lemvig Kampe mod Lemvig-Thyborøn Håndbold plejer at være fyldt spænding. I Mors-Thy Håndbolds storsejr i aftes var der spænding det første kvarter, hvor værterne var med til 8-8, indtil Mors-Thy Håndbolds for alvor foldede sig ud og vandt første halvlegs sidste kvarter med 12-1 - Lemvig- Thyborøns enlige scoring faldt på straffekast.

Ellers havde en umanerligt stærk defensiv med bagerste skanse Svend Rughave i hopla fuldstændigt styr på Lemvig-Thyborøn Håndbold, som uden held asede og masede med at komme forbi Kasper Lindgren, Henrik Toft Hansen, Kasper Didriksen og Johan Nilsson. Offensivt broderede Mors-Thy-spillerne sig stille og roligt igennem Lemvig-forsvaret og scorede nærmest efter behag, og pausestillingen var 9-20.

Mors-Thy Håndbold fortsatte raidet efter pausen, og den største føring var 13-32 (!!) efter Kasper Didriksens scoring i 48. minut. Hjemmeholdet fik pyntet lidt på resultatet mod kampens slutning, men det pillede ikke ved en kæmpe præstation af et stærkt spillende Mors-Thy-kollektiv, som kunne fejre en storsejr på 36-21 over lokalrivalerne fra Lemvig.

I øvrigt var det ikke kun på banen, at Mors-Thy Håndbold dominerede. Det gjorde vi også på lægterne, hvor Bette Balkan og elever fra Mors-Thy Håndbold Akademi styrede en fyldt hal med hård blå hånd.

Venner, vi skal have fyldt hallerne til de kommende to hjemmekampe mod Skjern Håndbold tirsdag d. 10. oktober og TTH Holstebro lørdag d. 14. oktober. Billetsalg findes her: https://shop.morsthy.dk/

Herreligaen, 7. runde: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold 21-36 (9-20)

Målscorere:
Frederik Tilsted 7
Marcus Midtgaard 6
Henrik Tilsted 5 (2)
Kasper Didriksen 4
Magnus Storgaard Pedersen 3
Malthe Bull 2
Kristoffer Vestergaard 2
Henrik Toft Hansen 2
Kasper Lindgren 1
Svend Rughave 1
Victor Norlyk 1
Nicolaj Spanggaard 1
Mads Svane 1

Svend Rughave 15/36

Udvisninger: Lemvig-Thyborøn Håndbold 2, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 0-1, 4-3, 5-7, 7-7, 8-12, 9-14, 9-18, 9-21, 12-24, 12-27, 13-32, 16-32, 20-35

Tilskuertal:

Kommende kamp:
Herreligaen, 8. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Tirsdag d. 10. oktober kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg her: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/storsejr-i-lemvig/ http://morsthy.dk/media/4179/lth_mth.jpg 05-10-2023 12:00:00
Drømmedebut til SP 3 på 3 og sejr på knusende 36-21 over Lemvig-Thyborøn Håndbold. En mere perfekt debut i Herreligaen skal man lede længe efter, men det var hvad 18-årige Magnus Storgaard Pedersen leverede i går, da han afløste Malthe Bull på højre fløj i anden halvleg.

- Det var en fed kamp at debutere i og en god oplevelse at komme ind i en kamp, hvor det hele bare kører. Vi står godt i forsvaret stort set hele kampen og Svend står godt, og vi viser, at vi er et bedre hold end Lemvig.

Magnus Storgaard Pedersen, der lyder kaldenavnet ”SP”, stod overfor Lemvig-Thyborøn Håndbolds karismatiske målmand, Emil Tellerup, og det var en speciel oplevelse.

- Det er jo en målmand, jeg har set stå mange år i ligaen, som jeg pludselig skulle skyde på. Det var virkelig dejligt at se den første gå ind, og så får man bare selvtillid og tro på, at man godt kan være med, og det gik heldigvis godt med de chancer, jeg havde, lyder det fra Magnus SP.

Magnus spiller på Mors-Thy Håndbold Akademi/HF Mors hold i U19 Ligaen og har en fortid på Skyum Idrætsefterskole, hvor hele 10 spillere i Mors-Thy Håndbolds ligatrup eller talenttrup har været elever: Svend Rughave, Frederik Tilsted, Nicolaj Spanggaard, Mads Svane, Victor Norlyk, Magnus Norlyk, Malthe Bull, Anders Toft, Rasmus Houmøller og altså Magnus Storgaard Pedersen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/droemmedebut-til-sp/ http://morsthy.dk/media/4180/sp.jpg 05-10-2023 12:00:00
Lokalopgør i Lemvig Næste kamp for Mors-Thy Håndbold lokalopgør er mod de evige rivaler fra Lemvig-Thyborøn Håndbold. En modstander som vi med rette kan sige, at vi har det lidt blandet med, og en udebane hvor vi historisk set har haft det svært. Vi går til kampen med fire kampe uden nederlag i træk i rygsækken, og det håber vi naturligvis kan afspejle sig i kampen.  

- Det bliver en fight, og vinderen er den, der vil det mest og kæmper mest. Lemvig er altid et svært sted at spille, og vi har stor respekt for den opgave, der venter, men samtidig er vi inde i en god stime, hvor vi kan tage en masse selvtillid og tro på egne evner med til kampen, lyder det fra Rasmus Henriksen.

Hos Lemvig-Thyborøn Håndbold er det især bagspillerne, der har været farlige. Det er Rasmus Henriksen helt klar på, men Mors-Thy Håndbolds unge keeper har stor tiltro til sit forsvar.

- Jeg synes ikke, at vi skal ændre noget. Vi har stået godt defensivt i de sidste kampe, hvor vi har hjulpet og kæmpet for hinanden og stået sammen, og det skal vi også gøre i Lemvig.

Der bliver også kamp på tilskuerpladserne, hvor Bette Balkan møder talstærkt op. Fanklubben indløser 10 års Jubilæumsgaven fra Mors-Thy Håndbold: Busser inkl. overraskelse til en udebanetur. Det tilbud har op imod 100 fans takket ja til, og der forventes op mod 150 Mors-Thy-fans i hallen, så der bliver med garanti liv på lægterne, og det har stor betydning for spillerne på banen.

- Vi tager aldrig for givet, at de er der, men vi håber, og vi er supertaknemmelige og glade for hver gang, vi ser blå trøjer rundt omkring i hallerne. Vi har en fantastisk opbakning både ude og hjemme, og det er fedt, at der kommer så mange til Lemvig og skaber stemning i morgen. Vi vil give alt, hvad vi har til dem, og vi håber, at det bliver en fed kamp, som forhåbentligt munder ud i en sejr, siger Rasmus Henriksen.

Herreligaen, 7. runde: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 4. oktober 2023 kl. 19.30 i Lemvig Idræts- og Kulturcenter
Dommere: Daniel Møller og Rasmus Dreier Høgfeldt
Observatør: Bjarne Munk Jensen

Billetsalg på: https://www.lt-haandbold.dk/billet/lth-mors-thy-haandbold
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app.

Rasmus Henriksen er personligt sponseret af Airtox og XL-Byg Tømmergaarden

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/lokalopgoer-i-lemvig/ http://morsthy.dk/media/4178/20230917_mth_fhk_29.jpg 03-10-2023 12:00:00
Billetsalg til SønderjyskE og KIF Kolding Onsdag d. 4. oktober starter vi billetsalget til flere fede håndboldoplevelser. Vi spiller to hjemmekampe i Sparekassen Thy Arena | Mors søndag d. 29. oktober kl. 14.00 møder vi SønderjyskE Herrer og lørdag d. 18. november kl. 16.00 møder vi KIF Kolding. 

I forbindelse med kampen mod KIF Kolding afholder Mors-Thy Håndbold Akademi julefrokost i samarbejde med Mors-Thy Håndbold, Erhvervsklubben for Mors-Thy Håndbold og Sparekassen Thy Arena | Mors. Billetter til julefrokosten kan tilkøbes i billetsystemet.

Kom så venner, vi skal have fyldt hallen! 💙

Billetsalget starter onsdag d. 4. oktober kl. 15.00 https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billetsalg-til-soenderjyske-og-kif-kolding/ http://morsthy.dk/media/4177/20230910_sah_mth_4.jpg 02-10-2023 12:00:00
Rughave: - Vi tror på det til sidste fløjt Mors-Thy Håndbold var helt utroligt tæt på begge point i torsdagens opgør mod Bjerringbro-Silkeborg, og efter kampen var det både skuffelse og stolthed, der fyldte cheftræner Niels Agesen.

- Jeg kan ikke mindes arenaen så voldsom den tid, jeg har været her, og heller ikke at publikum har været så meget på. Jeg synes, at de bærer os, da vi løber tør for ammunition, og det bliver lidt simpelt og lidt hakkende hen mod slutningen af 2. halvleg, det var vildt.

Og så er jeg stolt af drengene - der er jo ikke en, der kommer ind og ikke sætter et aftryk på kampen. Dem, der starter og spiller meget, og dem, der kommer ind og leverer flotte indhop i løbet af kampen. Alle bidrager, og det gør mig stolt. Jeg er glad for, at vi er skuffede over ikke at få to point, for så har vi gjort noget rigtigt hele vejen indtil nu, og hvis vi bevarer den ærgerrighed omkring hele tiden at ville gøre det bedre, så er vi på rette vej, lyder det fra Niels Agesen.

Svend Rughave viste høj klasse, da han afløste Rasmus Henriksen i målet efter 25 minutters spil. Tre store redninger diskede den store målmand op med.

- Det var fedt at spille sådan en kamp med så mange mennesker i hallen og dejligt at kunne bidrage. Jeg synes, at vi får maksimalt ud af, at vi er to gode målmænd, der gerne vil bidrage. Jeg har nogle gode redninger, og H kommer ind igen til sidst og har en vigtig redning til sidst, så på den måde er det dejligt, at vi begge kan bidrage.

Langt hen i kampen er det jo os, der fører og har kontrol på kampen. Det bliver tæt til sidst, og vi er lidt skuffede over, at vi ikke tager begge point. Men at vi er skuffede over kun at få et point mod Bjerringbro-Silkeborg, siger lidt om, hvor vi er som trup, og hvor meget vi tror på hinanden og på tingene. Så jeg tænker, at om et par dage, er vi glade for det her point, siger Svend Rughave og fortsætter:

- Det er klart, at med den opbakning vi får og med den sæsonstart, som vi har fået, det giver noget tro på tingene, også når det ikke lige kører. Vi havde også små dårlige perioder i kampene mod Fredericia HK og Nordsjælland, som vi kom tilbage fra, og det gør vi også mod et så stærkt mandskab som BSH og har endda en chance til sidst. Det siger noget om, hvad vi har opbygget af mental styrke, og at vi tror på det til sidste fløjt, lyder det fra Svend Rughave.

Billetsalget til de kommende to hjemmekampe mod Skjern Håndbold tirsdag d. 10. oktober og TTH Holstebro lørdag d. 14. oktober er startet på  https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/rughave-vi-tror-paa-det-til-sidste-floejt/ http://morsthy.dk/media/4176/svend-rughave-2.jpg 29-09-2023 12:00:00
Pointdeler mod Bjerringbro-Silkeborg Sikke en kamp og sikke en stemning. Allerede fra kampens start ulmede arenaen, og der var lagt op til en god kamp mellem to gode hold. Og sådan blev det - masser af mål, fede redninger, en rigtigt god omgang håndbold og elektrisk stemning på lægterne.

Der var drama fra første angreb, hvor Nicolaj Spanggaard trak en udvisning og et straffekast, som Henrik Tilsted omsatte til første Mors-Thy-føring. Herfra trak Bjerringbro-Silkeborg fra til 1-3, inden Mors-Thy Håndbold udlignede til 4-4. Efter et kvarters spil bragte Frederik Tilsted Mors-Thy Håndbold foran 9-8, og Johan Nilsson sørgede for den første tomålsføring til 13-11 efter 20 minutter. Svend Rughave kom på mål med fem minutter tilbage af første halvleg og leverede tre store redninger på fire BSH-forsøg, og pausestillingen var 19-18.

Mors-Thy Håndbold fortsatte det gode spil efter pausen og udbyggede til 24-21 efter 38 minutter, men Bjerringbro-Silkeborg kom igen, og det var helt lige med et kvarter tilbage af opgøret. Henrik Tilsted gjorde det til 26-25 i undertal, men gæsterne svarede hurtigt igen, og med 9 minutter tilbage var billedet vendt, og Bjerringbro-Silkeborg var foran 26-27.. Det blev også 28-30 inden de sidste fem dramatiske minutter, hvor Mads Svane trådte i karakter med tre fabelagtige assists til Henrik Toft Hansen og Kasper Didriksen, som begge omsatte iskoldt til mål og stillingen 31-31. Et stærkt Mors-Thy-forsvar erobrede bolden, og i de allersidste sekunder måtte Frederik Tilsted se sit forsøg blive pareret af Bjerringbro-Silkeborgs Johan Sjöstrand, som diskede op med en redning af de helt store til slutresultatet 31-31.

Billetsalget til Mors-Thy Håndbolds to kommende hjemmekampe mod Skjern Håndbold og TTH Holstebro er i fuld gang på https://shop.morsthy.dk/

Herreligaen, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg 31-31 (19-18)

Målscorere:
Henrik Tilsted 6 (2)
Frederik Tilsted 6 (1)
Henrik Toft Hansen 4
Marcus Midtgaard 3
Malthe Bull 3
Johan Nilsson 2
Kasper Didriksen 2
Nicolaj Spanggaard 1
Magnus Norlyk 1
Victor Norlyk 1
Mads Svane 1

Rasmus Henriksen 8/27
Svend Rughave 7/17

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Bjerringbro-Silkeborg 1

Stillinger undervejs: 1-0, 1-3, 4-4, 7-7, 9-8, 13-11, 14-14, 17-16, 22-20, 24-21, 25-23, 26-27, 28-30, 30-30

Tilskuertal: 1.397

Kommende kamp:
Herreligaen, 7. runde: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 4. oktober kl. 19.30 i Lemvig Idræts- og Kulturcenter
Billetsalg her:
https://www.lt-haandbold.dk/billet/lth-mors-thy-haandbold

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/pointdeler-mod-bjerringbro-silkeborg/ http://morsthy.dk/media/4175/mth-bsh.jpg 28-09-2023 12:00:00
Henrik Toft Hansen: - Vi glæder os til at byde BSH op til dans Torsdag aften byder på et opgør mod Bjerringbro-Silkeborg i Sparekassen Thy Arena | Mors. Det er sæsonens første kamp i Nykøbing, og efter tre gode kampe i Thy glæder spillertruppen sig til at spille på Mors.

- Det bliver fedt. Vi vil gerne have banket to gode hjemmebaner op i Thisted og i Nykøbing, så det bliver godt at fået givet fuld gas her i Nykøbing. Der kommer et godt hold på besøg, og vi får rigeligt at se til, men vi glæder os til at byde Bjerringbro-Silkeborg op til dans. Vi har fint med selvtillid i øjeblikket, og vi skal vise på banen, at vi vil kæmpe mod alle hold. Bjerringbro-Silkeborg skal spille godt for at kunne vinde i vores hule, lyder Henrik Toft Hansen.

Som i de foregående kampe er planen at få bygget en god defensiv op, så Mors-Thy Håndbold kan komme til nogle gode og lette kontramål.

- Bjerringbro-Silkeborg har gode skytter og mange dygtige spillere, så vi skal have bygget en god defensiv op, og så skal vi se, om vi kan komme igennem deres gode forsvar og dygtige keepere. Og så håber og tror jeg på, at vores gode hjemmebane kan være med til at gøre en forskel, siger Mors-Thy Håndbolds anfører, som sætter ord på Mors-Thy Håndbolds gode opstart.

- Vi har fået en god start og har hevet nogle gode points i land mod hold, som vi gerne vil slå. Når vi er på hjemmebane, vil vi gerne have points uanset hvem vi spiller mod, og så har vi været i Skanderborg og Nordsjælland og hente nogle point, og det er vi selvfølgelig glade for, men vi skal knokle videre på den gode start, som også gør at vi har en god selvforståelse af, hvor vi er henne, uanset hvem vi møder, og det skal gå ud over Bjerringbro-Silkeborg i morgen, lyder det afslutningsvist fra Henrik Toft Hansen.

Herreligaen, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg
Torsdag d. 28. september 2023 kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Jesper Madsen og Mads Hansen
Observatør: Jørgen Svane Sørensen

Billetsalg på: https://shop.morsthy.dk/
Kampen vises på TV2 Sport med optakt fra kl. 19.30 og kan følges via livescore i Tophåndbolds app.

Henrik Toft Hansen er personligt sponseret af Toft Hansen Group

Toft Hansen Group består af 3N Lakering, Andelskassen Koldby, Fredsø, Hama, Hanstholm Fiskeauktion, Interfjord, Morsø Tagdækning, MTH Biler, Murermester Gunnar Klausen, Reron, RSM, Servisto, Sparekassen Thy, Thisted Forsikring, Thy-Mors Energi, Tican, XL-Byg Tømmergaarden

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/henrik-toft-hansen-vi-glaeder-os-til-at-byde-bsh-op-til-dans/ http://morsthy.dk/media/4174/20230917_mth_fhk_14.jpg 27-09-2023 12:00:00
Bull har grebet chancen Fem kampe og 17 mål på 22 forsøg. Mors-Thy Håndbolds Malthe Rolighed Bull har markeret sig stærkt på højre fløj i Lasse Pedersens fravær. I kampen i lørdags scorede Bull syv gange og var stærkt medvirkende til sejren over Nordsjælland Håndbold.

- Det har været på en træls baggrund, fordi Lasse ikke er med, men for mig handler det om at gribe chancen, og det synes jeg, at jeg har gjort, og det er bare dejligt med noget spilletid. Samtidig har det været Mors-Thy Håndbolds bedste sæsonstart nogensinde, og det er vildt at se sig selv placeret øverst i tabellen, og vi skal forsøge at blive deroppe, hvor det er sjovt, lyder det med et smil fra Malthe Bull.

Sjovt at det også for Malthe Bull at være en del af det hold, som han har fulgt siden han selv var helt lille og startede med håndbold i HF Mors som U7-spiller. Talentet har der aldrig været tvivl om, og Bull har været fast mand på det bedste hold gennem ungdomsårene, som også har kastet udtagelser til talentsamling og U17-landsholdet af sig. Og nu står han så her og ved at bide sig fast på Mors-Thy Håndbolds mandskab i den danske liga.

- Det er fantastisk at være en del af, og der er stor opmærksomhed på os, fordi det går godt. Vi blev set som et af de mest spændende hold i ligaen inden sæsonstart, og det kan jeg egentligt godt forstå - vi har en rigtig fin blanding af rutinerede spillere og unge, og vi supplerer hinanden virkelig godt, og det er bare megafedt at være en del af, siger Malthe Bull.

Du kan se Malthe Bull & Co. i aktion mod Bjerringbro-Silkeborg på torsdag d. 28. september kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors. Billetsalg til kampen her

Malthe Bull er personligt sponseret af Thy-Mors Energi

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/bull-har-grebet-chancen/ http://morsthy.dk/media/4173/20230709_mth_aah_19.jpg 25-09-2023 12:00:00
Agesen: - Det var en holdsejr Niels Agesen:

- Det var en holdsejr, og det gør mig glad. En holdsejr er karakteriseret ved, at alle byder ind og får det til at lykkes - også når det er svært. Det var det mod Nordsjælland, og det vidste vi, men måske har det fyldt for meget, for jeg oplevede, at spillerne ikke var så frigjorte, og at vi ikke spillede med samme intensitet og ærgerrighed, som vi har gjort i de andre kampe, lyder det fra cheftræneren.

Vi leder efter løsningerne, og vi har en lang periode uden flow, hvor vi kommer bagud med to, og selvom vores forsvar står godt, straffer Nordsjælland os på kontraløbene. Og så arbejder vi os til det til sidst med Frederik Tilsted, Victor Norlyk og Kristoffer Vestergaard i bagkæden, hvor Vestergaard bliver sat i nogle gode situationer, som han forløser, og hvor Frederik Tilsted efter at have været lidt ude af kampen melder sig flot ind igen, siger Niels Agesen.

- Jeg er glad for måden, vi vinder på, fordi der er så mange, der byder ind: Igen en virkelig stærk defensiv med Johan Nilsson, Henrik Toft Hansen, Lindgren og Didriksen – de tager et hav af dueller og de dækker bare godt og solidt og fremragende op. Rasmus Henriksen er der i de perioder, han skal være der, Mads Svane laver et fint indhop, og så må vi sige, at Malthe Bull har grebet chancen og gør det rigtigt godt, lyder det fra Niels Agesen.

Næste opgave for Niels Agesens mandskab er på torsdag d. 28. september kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors. Du kan købe billetter her.

Niels Agesen er personligt sponseret af Reron

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-det-var-en-holdsejr/ http://morsthy.dk/media/4172/20230709_mth_aah_32.jpg 24-09-2023 12:00:00
Arbejdssejr i Nordsjælland Dagens kamp i Nordsjælland blev lige så svær som forventet, men efter en kamp, der bølgede frem og tilbage mellem de to hold, kunne Mors-Thy Håndbold trække sig sejrrigt ud og tilføje to vigtige point til tabellen.

Der var skiftevise føringer til de to mandskaber i første halvleg. Nordsjælland lagde hårdt ud, og samtidig sad Mors-Thys angrebsspil ikke i skabet. Det gjorde til gengæld en meget stærk defensiv, der ligesom i kampen mod Fredericia dannede grundlag for sejren.

I starten af anden halvleg udnyttede Henrik Toft Hansen en udvisning til hjemmeholdet til at øge Mors-Thy Håndbolds pauseføring på 12-13 til 12-15. Det blev 14-18, inden vi løb ind i en periode på 11 minutter med kun en enkelt scoring, og på samme tid scorede værterne syv gange, og det blev 21-19 med 13 minutter tilbage.

Frederik Tilsted reducerede og udlignede til 21-21, og Malthe Bull satte sin 6. scoring ind til 21-22. Kristoffer Vestergaard bombede Mors-Thy Håndbold foran 24-26, Nordsjælland fik reduceret, inden Frederik Tilsted og Malthe Bull satte de to sidste scoringer ind til kampens resultat 26-28.

Og nu venter et topopgør mellem ligaens nummer 2 og 3, når Bjerringbro-Silkeborg gæster Sparekassen Thy Arena | Mors på torsdag d. 28. september. Vi ses i hallen!

Herreligaen, 5. runde: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold 26-28 (12-13)

Målscorere:
Frederik Tilsted 8
Malthe Bull 7
Henrik Toft Hansen 5
Henrik Tilsted 2 (1)
Marcus Midtgaard 2
Kristoffer Vestergaard 2
Nicolaj Spanggaard 1
Mads Svane 1

Rasmus Henriksen 11/35
Svend Rughave 0/1

Udvisninger: Nordsjælland Håndbold 3, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 4-2, 4-5, 7-8, 8-10, 11-10, 12-15, 14-18, 19-19, 21-19, 21-22, 23-23, 24-26

Tilskuertal: 993

Kommende kamp:
Herreligaen, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg
Torsdag d. 28. september kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg her:
https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/arbejdssejr-i-nordsjaelland/ http://morsthy.dk/media/4171/nh_mth.jpg 23-09-2023 12:00:00
Frederik Tilsted inden Nordsjælland: - Vi skal være der 110 % Lørdag eftermiddag spiller vi sæsonens tredje udekamp, når vi gæster Nordsjælland Håndbold i Hillerød. Nordsjælland Håndbold har to point efter deres sejr over TTH Holstebro i første runde, og siden da har de mødt BSH, Lemvig-Thyborøn Håndbold og senest Skjern Håndbold uden gevinst.

Det gør ifølge Frederik Tilsted ikke kampen til en nem opgave.

- Det er altid svært at tage til Nordsjælland og spille. De er et ungt hold, som kæmper med næb og kløer, og hvis de rammer en god dag, kan de vinde over de fleste i ligaen, så vi skal være der 110 %. Det er en kamp, hvor vi skal komme med alt, hvad vi har og fortsætte de gode takter. Nordsjælland Håndbold spiller tempofyldt håndbold med masser af dueller, og forsvarsmæssigt vil de gerne gå lidt offensivt til værks og presse os til at begå fejl og tage de forkerte skud. Så vi skal have ro i maven, passe på bolden og sætte hinanden i gode situationer, lyder det fra Tilsted

- Det handler om at få de to point, og vi har god selvtillid med os fra de seneste kampe. Det skal vi bringe ind i kampen sammen med den fantastiske kultur, vi har fået skabt, vores fællesskab og det, vi står for, lyder det fra Frederik Tilsted.

Herreligaen, 5. runde: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 23. september 2023 kl. 16.00 i Royal Stage, Hillerød
Dommere: Frederik Skou Ejby og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Jørn Møller Nielsen

Billetsalg på: https://www.ticketmaster.dk/event/hth-herreligaen-nordsjaelland-handbold-vs-mors-thy-handbold-billetter/536749
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app og på Mors-Thy Håndbolds Instagram

Frederik Tilsted er personligt sponseret af Tilsted Group

Tilsted Group består af Bette Balkan, DAI, Dansk Port Service, Ejner Hessel, Fyrværkerieksperten, ISV Trinava, Klaus Guldsmed, Kongsted Optik, Mr. Torben Jensen, Morsø Tømrer & Snedkerforretning, Ornestation Mors og Tican

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/frederik-tilsted-inden-nordsjaelland-vi-skal-vaere-der-110/ http://morsthy.dk/media/4170/20230917_mth_fhk_60.jpg 22-09-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbolds Talenttrup 2023/24 På søndag starter turneringen for Mors-Thy Håndbolds hold i 2. division. Omdrejningspunktet på holdet er spillerne i Mors-Thy Håndbolds talenttrup, som består af 13 spillere fordelt på senior og U19.

Holdets to ”grand old men” er Markus Eriksen og Thomas Petersen, som begge er født i 2002. Hertil kommer en god flok fra sidste sæsons U19 DM-mestre: Anders Toft, Mikkel Lohmann, Frederik Adamsen, Christoffer Brorson, Magnus Storgaard Pedersen, Casper Würtz, Simon Lundorf og Nik Haaning garneret med Anton Houe, Frederik Bak og Jonas Dehn, som alle er førsteårs U19-spillere.

Trænerteamet består af Mikkel Aggerholm og Rasmus Herbst og talentansvarlig Henrik Tilsted. Med sig har de to garvede herrer som holdledere: Johnny Larsen og Knud Jensen.

Du kan blive klogere på Mors-Thy Håndbolds talenttrup her og se kampprogram for 2. division her                                                                                                                                                                                                                                                                                 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbolds-talenttrup-202324/ http://morsthy.dk/media/4135/talenttrup.jpg 19-09-2023 12:00:00
Generalforsamling 2023 Mors-Thy Håndbold A/S indkalder til ordinær generalforsamling onsdag d. 11. oktober kl. 19.30 i Thyhallen. 

Se indkaldelsen her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/generalforsamling-2023/ http://morsthy.dk/media/1135/untitled-1.jpg 18-09-2023 12:00:00
Agesen efter FHK: - Vores forsvar ser stærkt ud Niels Agesen:

- Vi spiller en god første halvleg og fører med en ved pausen. Fra anden halvlegs start tager vi tempoet ud, og uden fart har vi ikke en chance mod Fredericia HK’s forsvar, så vi måtte vi ty til 7 mod 6. Og så må vi jo sige, at vi dækker rigtigt, rigtigt fint op og Rasmus Henriksen leverer en fremragende præstation, så vi kun lukker 24 mål ind. Og så er det faktisk mod Fredericias normalt så stærke våben 7 mod 6, at vi får hentet 4 mål, da vi er bagud 15-19, lyder det fra Niels Agesen.

- Generelt er det en holdpræstation, hvor alle byder ind, men jeg synes, at vores midterblok i forsvaret fortjener ros - det ser stærkt ud. Og så hiver Rasmus Henriksen og Mads Svane lige det ekstraordinære op, da det skal afgøres.

Det har været en god start for Mors-Thy Håndbold med fem point efter de første fire kampe.

- Jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde, at det er en godkendt præstation, og vi er glade for vores spil, den måde vi bygger tingene op på og vores disciplin. Nu gælder det om at holde snuden i sporet - vi skal fortsætte i træningslokalet som hidtil, og selvom det er dejligt at vi godt med, så er det vigtigste det, vi leverer på banen, siger Mors-Thy Håndbolds cheftræner.

Rasmus Henriksen overtog målet mit i første halvleg, og målvogteren sluttede med en redningsprocent på 45.

- Det falder ud til vores fordel, fordi vi bevarer vi roen i angrebet, og fordi vi forsvarsmæssigt kæmper hele kampen. Fredericia har simpelthen så mange dueller på os, men vi står godt defensivt og holder det kompakt, og det gør det nemmere for mig. Både Svend og jeg føler os trygge bag forsvaret, fordi vi har 4-5 kæmpestore fyre, som er gode både på parader og på duellerne - vi har et rigtig godt forsvar, og vi lukker ikke ret mange mål ind, forklarer Rasmus Henriksen, der også har roser til holdkammeraterne i den anden ende af banen og til publikum i Thyhallen.

- Svane, Midtgaard og Frederik Tilsted gør det fremragende i den afgørende fase, men det er en kollektiv sejr, og til sidst i kampen får vi Thyhallen med, hvilket giver os det sidste boost, og så er det fantastisk, at vi kan afgøre det til sidst, lyder det fra Rasmus Henriksen.

Næste kamp for Mors-Thy Håndbold er på lørdag d. 23. september, hvor vi møder Nordsjælland Håndbold på udebane i Royal Stage i Hillerød.

Bette Balkan arrangerer bus til kampen. Der er afgang fra Mors ca. kl. 9.00.
Pris for billet kr. 130,- Pris for transport er afhængig af antal deltagere.
Skriv til Jacob på 6080 4133, hvis du vil med.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-efter-fhk-vores-forsvar-ser-staerkt-ud/ http://morsthy.dk/media/4168/20230917_mth_fhk_5.jpg 18-09-2023 12:00:00
Comebacks gav sejr over Fredericia HK Mors-Thy Håndbold kunne trække sig sejrrigt ud af eftermiddagens kamp mod Fredericia HK i Thyhallen efter et dramatisk opgør med skiftende føringer, store comebacks, temperamenter i kog og neglebidende spænding til det sidste.

Det var fart på i kampens indledning med syv mål på de første fem minutter. Mors-Thy Håndbold var med til 6-6, hvor Fredericia HK trak fra til 6-9 og 7-10, inden scoringer fra Magnus Norlyk, Henrik Toft Hansen, Johan Nilsson iskoldt på tomt mål og Nicolaj Spanggaard udlignede til 10-10 efter 18 minutter. Men igen var det gæsterne, der trak fra til 10-12 og 11-13, inden Mors-Thy Håndbold sluttede første halvleg perfekt af med tre mål i træk til pauseføringen 14-13 og med Nicolaj Spanggaard som mest scorende efter 1. halvleg.

Mors-Thy Håndbolds start på anden halvleg var til gengæld langt fra perfekt. Fredericia HK bragte sig foran 15-17, og Niels Agesen tog resolut en timeout efter 36 minutter. Den havde desværre ikke den store effekt, da gæsterne trak yderligere fra til 15-19. Men så indledte Mors-Thy Håndbold for tredje gang et comeback. Mads Svane fik stoppet blødningen, Henrik Tilsted x 2 og Rasmus Henriksen på tomt mål, og der var udlignet til 19-19 med 18 minutter tilbage på uret. Mors-Thy Håndbold misbrugte muligheden for 20-19, og den tog Fredericia HK i stedet og bragte sig foran 19-21. Marcus Midtgaard svarede hurtigt igen med et powermål til 20-21, inden FHK scorede to gange til 20-23 efter 50 minutter.

Det blev så til gengæld gæsternes sidste scoring inden Martin Bisgaards reducering til 25-24 i kampens allersidste sekunder, for endnu en gang og for fjerde gang i kampen kæmpede Mors-Thy-spillerne sig tilbage. Det startede med et lækkert gennembrud fra fodrappe Victor Norlyk, hjulpet godt på vej af en udvisning til gæsterne og en scoring fra Marcus Midtgaard. Udligning til 23-23 stod Mads Svane for, og taget lettede, da Henrik Tilsted satte bolden ind på straffekast til 24-23 efterfulgt af Mads Svane til 25-24 - alt sammen garneret med et stærkt forsvar og store redninger fra Rasmus Henriksen, som kun tillod én FHK-scoring de sidste ti minutter.

Mors-Thy Håndbold har nu 5 point for de første 4 kampe i Herreligaen.

Herreligaen, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK 25-24 (14-13)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 5
Nicolaj Spanggaard 4
Frederik Tilsted 3
Henrik Tilsted 3 (1)
Mads Svane 3
Lasse Pedersen 2 (1)
Magnus Norlyk 1
Henrik Toft Hansen 1
Johan Nilsson 1
Victor Norlyk 1
Rasmus Henriksen 1

Svend Rughave 0/10
Rasmus Henriksen 11/24

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 3, Fredericia HK 2

Stillinger undervejs: 1-2, 5-4, 7-10, 10-10, 10-12, 14-13, 15-15, 15-19, 19-19, 19-21, 20-23, 23-23

Tilskuertal: 1.179

Kommende kamp:
Herreligaen, 5. runde: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 23. september kl. 16.00 i Royal Stage, Hillerød
Billetsalg her: https://www.ticketmaster.dk/event/hth-herreligaen-nordsjaelland-handbold-vs-mors-thy-handbold-billetter/536749

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/comebacks-gav-sejr-over-fredericia-hk/ http://morsthy.dk/media/4164/20230709_mth_aah_25.jpg 17-09-2023 12:00:00
Veteran Match mod Fredericia HK Når Mors-Thy Håndbold går på banen mod Fredericia HK søndag eftermiddag, skal det lokale mandskab forsøge at gentage den stærke præstation fra den seneste kamp og sejr over SAH. Dagens modstander er kommet godt fra land med sejre over BSH og Skjern og uafgjort mod Lemvig-Thyborøn.

Mors-Thy Håndbolds Mads Svane fortæller om et modstanderhold med et meget alternativt forsvar.

- Det bliver spændende, fordi det er et helt anderledes forsvar, end det vi plejer at møde. Fredericia dækker ekstremt offensivt, nærmest mand-mand i 60 minutter i de fleste kampe, så det bliver en kæmpeudfordring, men også en udfordring, som jeg føler, at vi er klar til. Det er meget enten eller mod sådan et forsvar: Får vi prikket hul på bylden og begynder at løbe lidt om hjørner med dem, så bliver de sårbare, fordi de ikke har den opbakning omkring sig, som man vil have i et 6:0-forsvar. Omvendt hvis de får lavet spilstop og rammer os i tacklingerne, før vi får sat vores dueller ind, så kan det blive svært for os, lyder det fra playmakeren, som ser positivt på Mors-Thy Håndbolds muligheder i kampen.

- Jeg synes, at vi har gode chancer. Vi er på hjemmebane i Thisted, hvor det aldrig er sjovt at komme som modstander, og vi håber selvfølgelig på god opbakning i hallen - det er der, vi er allerbedst, hvor vi kan drage nytte af tilskuerne og få hele hallen med, når det spiller for os. Så vi glæder os til masser af mennesker på lægterne, der er klar til at skabe en fest, siger Mads Svane.

Herreligaen, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK
Søndag d. 17. september 2023 kl. 14.00 i Thyhallerne
Dommere: Thomas Kalisz Nielsen og Michael Søegaard
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Billetsalg på: https://shop.morsthy.dk/
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

Mads Svane er personligt sponseret af Mors-Thy Håndbolds hovedsponsor Thisted Forsikring

Mors-Thy Håndbold er en del af Veteran Match, der med støtte fra Grundfos Fonden afvikles over hele landet i september måned i samarbejde med DIF Soldaterprojekt fra Danmarks Idrætsforbund. Et unikt samarbejde mellem samtlige klubber i 3F Superligaen og NordicBet Ligaen, ishockeyklubberne i Metal Ligaen og stort set alle håndboldklubber i Herreligaen med henblik på at give Danmarks soldaterveteraner en fortjent anerkendelse for deres indsats i verdens brændpunkter.

Netop anerkendelsen markerer vi ifm. kampen mod Fredericia HK, hvor vi har inviteret en række veteraner til håndbold. Efter indløbet, vil vi derfor bede alle om at rejse sig og give veteranerne en stor klapsalve som et vidnesbyrd om Danmarks anerkendelse for deres store og vigtige indsats.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/veteran-match-mod-fredericia-hk/ http://morsthy.dk/media/3954/10_mads_svane.jpg 16-09-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold - BSH Årets første hjemmekamp i Sparekassen Thy Arena | Mors spilles torsdag d. 28. september kl. 20.00. Vi møder Bjerringbro-Silkeborg med hjemvendte Rasmus Lauge og gode gamle kendinge som René Toft Hansen og Peter Balling.

Billetsalget er i gang på https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-bsh/ http://morsthy.dk/media/4118/dr7a2819.jpg 14-09-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold hylder de danske veteraner I den kommende weekend hylder vi alle Danmarks soldaterveteraner, der er vendt hjem fra missioner i verdens konfliktområder. Nogle af dem med fysiske og mentale skader - alle med barske oplevelser i bagagen. Det sker i forbindelse med vores hjemmekamp i Thyhallerne mod Fredericia HK.

Hyldesten er en del af den landsdækkende Veteran Match 2023, som DIF Soldaterprojekt fra Danmarks Idrætsforbund, en bred vifte af landets kommuner samt en lang række førende professionelle fodbold-, håndbold og ishockeyklubber står bag.

Vi håber at så mange som muligt vil møde op til kampen og vise deres støtte til alle de veteraner, der har sat deres liv på spil i en større sags tjeneste.

Vi ser frem til at se så mange som muligt til en dag, der står i veteranernes tegn.

Veteran Matchen mod Fredericia HK spilles søndag d. 17. september kl. 14.00. Billetter kan købes her

Vi ses i Thyhallerne!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-hylder-de-danske-veteraner/ http://morsthy.dk/media/4116/1.png 13-09-2023 12:00:00
Tilsted: - Det var lidt af en drømmekamp for os - Når vi gør tingene, så gør vi det i fællesskab. Det kan godt være, at det er nogen, der stikker ud på måltavlen, men det var i fællesskab med hele holdet, med Bette Balkan og med Mors-Thy Håndbold Akademi. Alt det, vi står for i Mors-Thy Håndbold, gik op i en højere enhed i går, lyder det fra cheftræner Niels Agesen.

Vi kommer ikke udenom, at Frederik Tilsted og Marcus Midtgaard rammer den på et meget højt niveau, og at de gør hinanden og de andre gode især angrebsmæssigt, men det er stadig en holdindsats, hvor alle får plads til at byde ind. Stor ros til vores forsvarsspil, som hele tiden rykker sig i den rigtige retning. Vi har fået forankret forsvaret med de tre i midten - Kasper Lindgren, Kasper Didriksen og Henrik Toft Hansen, så vi hele tiden kan justere og rokere i forhold til højde, bredde og modstander.

Og så kan man ikke undgå at blive glad og stolt, når man føler, at man er på hjemmebane, når man spiller på udebane, siger cheftræner Niels Agesen.

Topscorer Tilsted

14 mål, 4 assists og 3 tilkæmpede straffekast. Frederik Tilsted var flyvende og i absolut topform i kampen mod Skanderborg AGF.

- Jamen, hvad foregik der… Vi får en vanvittig god start på kampen, hvor vi formår at få det spil, vi gerne vil have: Duelspillet på deres backs, vi gør dem lidt utrygge i skiftene omkring deres midterforsvar ved at vores stregspillere ligger og rykker ud under deres backs. Det lykkes vi rigtigt godt med, vi vinder nogle dueller og får en masse straffekast. Vores forsvar viser endnu en gang stor kompakthed og stabilitet.

- Alt i alt var det lidt af en drømmekamp for os. Vi er foran med 4 ved pausen, og det stiller vi os ikke bare tilfredse med, men moser videre i anden halvleg og vinder fuldstændigt fortjent i Skanderborg, som er en svær udebane at spille på, lyder det fra Frederik Tilsted.

- Og den opbakning! Det var helt fantastisk. Jeg har sjældent oplevet, at udebane bliver til hjemmebane på den måde her. Jeg kunne ikke høre Skanderborgs fans én eneste gang. Det var den blå mur, som gav os fantastisk opbakning, og som var med til at juble efter hver eneste scoring, hver eneste gode forsvarsaktion og hver eneste gode redning. Det var en udsøgt fornøjelse, og jeg håber bare, at de kommer hver gang, for så er det en fornøjelse at spille håndbold.  

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/tilsted-det-var-lidt-af-en-droemmekamp-for-os/ http://morsthy.dk/media/4115/20230709_mth_aah_45.jpg 12-09-2023 12:00:00
Storsejr i Skanderborg Det hele gik op i en højere enhed for Mors-Thy Håndbold i aftenens opgør mod Skanderborg AGF Håndbold. Mors-Thy Håndbold vandt hele 36-26 efter en pauseføring på 17-13. The Dynamic Duo, Frederik Tilsted og Marcus Midtgaard stod for i alt 24 af Mors-Thy Håndbolds mål, og Bette Balkan havde fået selskab af Mors-Thy Håndbold Akademi, som i den grad tændte op under fælleden. 

Frederik Tilsted stod bag Mors-Thy Håndbolds første 3 scoringer, alle sat ind på straffekast. SAH havde deres første og eneste føringer ved 5-4 og 6-4. Her gik Mors-Thy Håndbold til 6-8 og var i front resten af kampen. Forsvaret tog fat og Svend Rughave tog fra. Henrik Tilsted fik direkte rødt kort efter 20 minutter ved stillingen 8-10, men det lod holdkammeraterne sig ikke ryste af, og den første tremålsføring kom ved 10-13 efter 24 minutter, og Nicolaj Spanggaard lukkede halvlegen med sin 3. scoring til 13-17.

SAH scorede to hurtige efter pausen, men Mors-Thy Håndbold holdt hovederne kolde og kom hurtigt tilbage på sporet. Svend Rughave sørgede for første femmålsføring med en sikker scoring på tomt mål - 16-21 efter 36 minutter, og herfra var der kun én vej. Mors-Thy Håndbold øgede stille og roligt føringen og nåede de 10 måls forspring, da Magnus Norlyk gjorde det til 21-31 med 9 minutter tilbage. Og det blev ved de 10 mål kampen ud, og Mors-Thy Håndbold kunne pakke en ti-målssejr og to point i bussen hjem til Mors og Thy.

Herreligaen, 3, runde: Skanderborg AGF Håndbold – Mors-Thy Håndbold 26-36 (13-17)

Målscorere:
Frederik Tilsted 14 (6)
Marcus Midtgaard 10
Nicolaj Spanggaard 4
Magnus Norlyk 2
Johan Nilsson 2
Malthe Bull 1
Kasper Lindgren 1
Svend Rughave 1
Kasper Didriksen 1

Svend Rughave 10/36

Udvisninger: Skanderborg AGF Håndbold 2, Mors-Thy Håndbold 1
Direkte rødt kort: Henrik Tilsted, Mors-Thy Håndbold

Stillinger undervejs: 0-1, 3-3, 6-4, 6-8, 10-13, 11-15, 13-15, 16-22, 20-27, 21-31, 24-32

Tilskuertal: 1.359

Kommende kamp:
Herreligaen, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK
Søndag d. 17. september kl. 14.00 i Thyhallerne
Billetsalg her: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/storsejr-i-skanderborg/ http://morsthy.dk/media/4114/tilsted_midtgaard.jpg 11-09-2023 12:00:00
Mandagskamp mod SAH Næste opgave for Mors-Thy Håndbold er Skanderborg AGF Håndbold på udebane i Fælledhallen mandag aften. SAH har tre point efter de to første kampe - en sejr over Lemvig-Thyborøn Håndbold og uafgjort mod Skjern Håndbold.

- Vi har haft en træningskamp mod dem, og det er et fremragende hold, vi skal møde med et godt forsvar, to gode keepere, og så er det jo et hold, der ikke har haft den store udskiftning.

- Vi skal have stor respekt for Skanderborg AGF Håndbold og for den opgave, vi skal ned og løse. De har vist højt niveau i efterhånden mange sæsoner og er blevet et stabilt top 6-hold. Men vi skal fortsat også have stor tiltro til egne evner med det spil og den indstilling, vi har vist i de sidste kampe, og det skal vi fortsætte med i kampen mod SAH, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds assistenttræner, Allan Damgaard.

Herreligaen, 3. runde: Skanderborg AGF Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 11. september 2023 kl. 18.30 i Fælledhallen, Skanderborg
Dommere: Nichlas Nygaard og Jonas Primdahl
Observatør: Per Olesen

Billetsalg på: https://billet.sa-h.dk/
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

Allan Damgaard er personligt sponseret af Reron

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mandagskamp-mod-sah/ http://morsthy.dk/media/3980/dsc_0410.jpg 10-09-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold bed fra sig mod Aalborg Mors-Thy Håndbold bed for alvor fra sig i torsdagens kamp mod Aalborg Håndbold. Selvom den endte med et nederlag på 30-35, havde de blå stor ære af kampen i Thyhallerne, og stærkt forsvarsspil blev fulgt op af stort angrebsspil.

Niels Agesen havde inden kampen snakket om at tage alternativ taktik i brug, og cheftræneren holdt ord og lod sit mandskab starte i 7 mod 6. Et par tekniske fejl var skyld i, at Mors-Thy Håndbolds første scoring først kom efter små 5 minutter, hvor Frederik Tilsted lagde kimen til en stor aften. Aalborg bragte sig foran med fire, inden Marcus Midtgaard sørgede for Mors-Thy-føring på 5-4 efter første Aalborg-timeout. Gæsterne gik igen i front og øgede til 5 mål, inden kampens topscorer Frederik Tilsted reducerede til 14-18 i første halvlegs sidste sekund.

Mors-Thy Håndbold kom ud med god energi efter pausen, hvor to hurtige udvisninger til Aalborg Håndbolds Mads Hoxer satte skub i både Mors-Thy Håndbold og Thyhallerne. De blå kom på 19-20 og 20-21 efter 38 minutter, inden Aalborg Håndbold skiftede på målmandsposten, hvor verdens bedste, Niklas Landin kom ind og voldte Mors-Thy Håndbold store problemer, og det samme gjorde specielt Mikkel Hansen og Lukas Nilsson i den anden ende. Gæsterne trak fra og var foran med 7 med 10 minutter igen, inden Mors-Thy Håndbold fik pyntet på resultatet til 30-35.

Herreligaen, 2, runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold 30-35 (14-18)

Målscorere:
Frederik Tilsted 9
Malthe Bull 5
Marcus Midtgaard 5
Magnus Norlyk 3
Henrik Tilsted 2
Kristoffer Vestergaard 2
Kasper Didriksen 2
Henrik Toft Hansen 1
Victor Norlyk 1

Rasmus Henriksen 11/39
Svend Rughave 1/6

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Aalborg Håndbold 3

Stillinger undervejs: 0-1, 1-4, 5-4, 9-10, 10-13, 11-16, 18-20, 20-21, 23-28, 25-31, 27-32

Tilskuertal: 1.423

Kommende kamp:
Herreligaen, 3. runde: Skanderborg AGF Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 11. september kl. 18.30 i Fælledhallen, Skanderborg
Billetsalg her: https://sa-h.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-bed-fra-sig-mod-aalborg/ http://morsthy.dk/media/4113/mth_aah.jpg 08-09-2023 12:00:00
Damgaard: - Vi spiller god håndbold i lange perioder Efter kampen var assistenttræner Allan Damgaard træt af nederlaget men stolt af sit holds præstation.

- Vi er selvfølgelig trætte af at tabe, men vi spiller faktisk rigtig god håndbold i lange perioder. Som træner er det dejligt at se den arbejdsindsats, der bliver lagt for dagen i 60 minutter - vi spiller det virkelig til ende. Det var megafedt at se vores forsvar arbejde så stenhårdt. Vi forcerer Aalborg til at lave rigtig mange tekniske fejl, og der er mange situationer med passivt spil på Aalborg, og det er vores forsvars fortjeneste, lyder roserne fra Damgaard.

- Og så må man jo bare sige, at da vi kommer tilbage på 20-21, viser de, at de er Aalborg Håndbold med et par klassespillere i Niklas Landin og Mikkel Hansen, der træder i karakter - men at vi får dem derhen, det er jeg glad for. Og jeg er i den grad glad for, at vi bliver dygtigere og dygtigere til at eksekvere vores ting på det, vi er gode til, og det er det, vi skal tage med videre, for så er det lige meget hvem, der står på den anden banehalvdel.

Allan Damgaard & Co. Skal i kamp igen allerede på mandag d. 11. september, hvor Skanderborg AGF Håndbold venter i Fælledhallen kl. 18.30.
Billetsalg her: https://sa-h.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/damgaard-vi-spiller-god-haandbold-i-lange-perioder/ http://morsthy.dk/media/3973/allan-damgaard.jpg 08-09-2023 12:00:00
Kampen mod Aalborg - praktisk information Vi bliver mange til håndbold i aften, så vi har samlet en række praktiske informationer, som du med fordel kan læse, inden du drager afsted mod Thyhallerne.


Parkering, adgang og kiosksalg

  • Vi åbner dørene til Thyhallerne kl. 18.00. Kom i god tid før kampen, vi bliver mange, og vi vil gerne have alle på plads i hallen til kampstart kl. 20.00.
  • Vær opmærksom på de ændrede adgangs- og parkeringsforhold ved Thyhallen. Der er stadig adgang via den midlertidige hovedindgang på siden af hallen.
  • Der er salg af mad og drikkevarer i de to tårne på begge sider af G-tribunen.
  • Efter kampen kan tilskuere i Blok C og G med fordel forlade hallen via handicap-udgangen bagerst i hallen.


Autografskrivning, fotos mm.

  • Ca. 10 minutter efter kampens afslutning vil der være autografskrivning ca. 15 minutter med alle spillere fra Mors-Thy Håndbold og udvalgte spillere fra Aalborg Håndbold.


Billetter

  • Der er stadig få ledige siddepladser + en del ståpladser til kampen. Billetsalg findes her: https://shop.morsthy.dk/
  • Vi gør opmærksom på, at der ikke er adgang på Jesperhuskort i tilfælde af, at vi må melde udsolgt.
  • Er du blevet forhindret, så meld afbud på jv@morsthy.dk - så vil vi frigive din plads, så en anden kan få fornøjelse af kampen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til tophåndbold i Mors-Thy Håndbold

Læs kampprogrammet HER

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kampen-mod-aalborg-praktisk-information/ http://morsthy.dk/media/3843/tilskuere-2.jpg 07-09-2023 12:00:00
Next up: Aalborg Håndbold Det er en af sværvægterne i Herreligaen, der gæster Thisted torsdag aften. Aalborg Håndbolds stjernespækkede mandskab kommer til Thyhallerne – og her snakker vi navne som Niklas Landin, Mikkel Hansen, Henrik Møllgaard og ikke mindst Mads Hoxer, som vender tilbage til Thy for en aften.

Vores modstander har begyndt sæsonen med et nederlag til GOG i super Cuppen, videre avancement i Santander Cup mod TTH Holstebro og en stensikker sejr på hjemmebane over Skjern Håndbold i 1. spillerunde. Og nu gælder det så Mors-Thy Håndbold foran en propfyldt hal, og det glæder vi os til.

Hvordan forbereder man sig på Aalborg Håndbold? Det skal cheftræner Niels Agesen og assistenttræner Allan Damgaard forsøge at finde en løsning på.

- Vi har forberedt os grundigt på Aalborg Håndbold, men det er svært at forberede sig minutiøst på hver enkelt af deres mange profiler, så vi har valgt nogle ting ud, som vi tror kan være vores chance for at drille dem. Vi går efter at byde Aalborg Håndbold op til dans, og vi vil jagte overraskelsen, men for at lave den skal vi alle præstere på øverste hylde, lyder det fra Niels Agesen.

- Og så glæder vi os til at spille foran en fyldt arena i Thisted, og vi håber, at publikum på lægterne er klar til at give den gas og hjælpe os på vej.

Herreligaen, 2. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Torsdag d. 7. september 2023 kl. 20.00 i Thyhallerne
Dommere: Mik Trustrup og Morten Lethan Albrechtsen
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Der er stadig ledige billetter til kampen her: https://shop.morsthy.dk/
Kampen vises på TV2 Play og kan følges via livescore i Tophåndbolds app

Niels Agesen er personligt sponseret af Reron

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/next-up-aalborg-haandbold/ http://morsthy.dk/media/4077/baenk-jubel-2.jpg 06-09-2023 12:00:00
Victor Norlyk: - Perfekt at vi får et point med fra Kolding Det sluttede uden vinder, da Mors-Thy Håndbold i går tog hul på Herreligaen mod KIF Kolding. Efter 40 meget flotte minutter fra Mors-Thy-mandskabet, fik hjemmeholdet momentum, og efter en nervepirrende afslutning endte kampen 29-29.

Victor Norlyk stod bag to af Mors-Thy Håndbold scoringer og 4 assists:

- Først og fremmest var dejligt at komme i gang med sæsonen, og det var en fed kamp, hvor vi sad på det meste – især i første halvleg og dele af anden halvleg. Men de rammer os med deres 5-1-forsvar, som vi ikke formår at løse, og det kommer til at koste os. Men det er helt perfekt, at vi hiver os op til sidst og får et point med herfra, det kan blive guld værd senere.

Victor og tvillingebror Magnus stod overfor storebror, Oliver, som er tilbage i KIF Kolding, og alle tre Norlyk-brødre var i startopstillingen.

- Det er altid specielt og sjovt at spille mod Oliver. Det er en kamp, vi meget gerne vil vinde, så det har vi lidt sjov med i familien. Det er det første point, Magnus og jeg får imod Oliver, så det er vi tilfredse med.

Cheftræner Niels Agesen var splittet efter kampen.

- Det er altid 50/50, når man får et point. Ud fra kampens spil og chancer ærgrer det mig, at vi ikke får to point, men kampen som helhed, hvor vi har en periode på 15 minutter, hvor vi kun laver 2 mål, og hvor KIF Kolding virkelig gør det svært for os, så er vi glade for et point, siger cheftrænere, der har roser til sin unge højre fløj, Malthe Bull, der fik sin ilddåb i Lasse Pedersens fravær.

- Malthe Bull skal have et stort skulderklap. Han har spillet et par ligakampe før, men det er første gang, at han starter inde og spiller 2 x 30 minutter, og så laver han 4 mål på fem forsøg og dækker fremragende op overfor en af ligaens bedste venstrefløje, det er imponerende, lyder det fra Niels Agesen.

Niels Agesen sender sine tropper i kamp igen på torsdag d. 7. september, når Aalborg Håndbold gæster Thyhallerne. Køb billet til opgøret HER

Victor Norlyk og Niels Agesen er personligt sponseret af hhv. Go' Mad Spar Thy/Mors og Reron

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/victor-norlyk-perfekt-at-vi-faar-et-point-med-fra-kolding/ http://morsthy.dk/media/3958/19_victor_norlyk.jpg 03-09-2023 12:00:00
Pointdeler i premieren Det første point er på kontoen i sæsonen efter en fed kamp, en hæsblæsende afslutning og 29-29 på udebane mod KIF Kolding. Mors-Thy Håndbolds første ligascoring i 23/24 blev også Henrik Toft Hansens første ligascoring i Danmark siden 2012/13. Victor Norlyk fulgte op med en scoring til 0-2, og derefter scorede KIF 5 gange i træk, inden Marcus Midtgaard fik reduceret til 5-4 og Norlyk-brødrene sørgede for udligning til 5-5.

Herfra var de blå i teten og trak for alvor fra efter tre scoringer på tomt mål i træk fra Rasmus Henriksen til kampens første firemålsføring. Den føring holdt Mors-Thy Håndbold første halvleg ud til pausestillingen 11-15.

Holdene fulgtes ad fra starten af 2. halvleg, og igen var det Mors-Thy Håndbold, der trak fra, og Marcus Midtgaard gjorde det til 14-21 efter 38 minutters spil. KIF Kolding gik offensivt til værks i 5-1 forsvarsmæssigt, og det gav udfordringer i Mors-Thy Håndbolds angrebsspil, og hjemmeholdet fik nogle lette mål på den bekostning. Føringen var formøblet ved 23-23 med små 11 minutter igen, og hjemmeholdet bragte sig også foran 24-23 efter 52 minutter.

Herfra var det helt tæt med KIF et-målsføringer og Mors-Thy Håndbold med udlignende scoringer og en enkelt mulighed for at bringe sig foran, inden KIF Kolding igen bragte sig foran 29-28. Mads Svane udlignede til 29-29 med 9 sekunder tilbage, og de sidste sekunder endte med en udvisning til Nicolaj Spanggaard og et misbrugt frikast til hjemmeholdet og dermed pointdeling i ligapremieren.  

Herreligaen, 1, runde: KIF Kolding - Mors-Thy Håndbold 29-29 (11-15)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 5
Henrik Tilsted 5 (3)
Malthe Bull 4
Henrik Toft Hansen 3
Rasmus Henriksen 3
Victor Norlyk 2
Johan Nilsson 2
Mads Svane 2
Magnus Norlyk 1
Kasper Didriksen 1
Kristoffer Vestergaard 1

Rasmus Henriksen 5/24
Svend Rughave 1/10

Udvisninger: KIF Kolding 5, Mors-Thy Håndbold 5

Stillinger undervejs: 0-2, 5-2, 5-5, 7-8, 8-12, 9-14, 11-14, 13-19, 14-21, 17-21, 18-23, 23-23, 24-23, 27-26

Tilskuertal: 2.334

Kommende kamp:
Herreligaen, 2. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Torsdag d. 7. september kl. 20.00 i Thyhallerne
Billetsalg her:
https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/pointdeler-i-premieren/ http://morsthy.dk/media/4076/1.jpg 02-09-2023 12:00:00
Ventetiden er forbi Ventetiden er forbi. Lørdag eftermiddag går det løs, når Mors-Thy Håndbold tager hul på Herreligaen 23/24 i sæsonens første kamp mod KIF Kolding på udebane i Sydbank Arena.

Truppen er klar, og vi ser frem ligapremieren, hvor vi også fejrer KIF Koldings 40 år i den bedste danske håndboldrække. I den anledning er der gratis adgang til kampen – billetter kan hentes her: https://billet.kif.dk/kampe

- Vi glæder os. Det er kampene, der er det sjove, og det bliver godt at komme i gang med ligaen efter alt det hårde arbejde, der er gjort i opstarten. Jeg synes, at vi har et spændende hold, og jeg glæder mig til, at vi skal måle os i ligaen og se, hvor vi står med det hold vi har, siger Kasper Lindgren.

- Vi står godt rustet, synes jeg. Vi har noget, vi gerne vil revanchere fra pokalkampen, hvor der var en del små punkter, som vi kan optimere på, før det bliver rigtigt godt. Dem har vi trænet på i denne uge, og det ser fornuftigt ud i forhold til det, vi har snakket om.

- KIF Kolding har haft en del udskiftning på holdet og de har nogle skader, som gør det lidt svært at blive klog på, hvad vi skal møde. De har nogle dygtige spillere, som vi har godt kendskab til her fra Mors-Thy Håndbold. Vi har haft nogle gode og spændende opgør mod KIF de sidste år, så jeg tror, at det bliver en fed kamp med drøn på – det er to hold, der ligger godt til hinanden, og KIF Kolding er et af de hold, vi skal slå, hvis vi skal i slutspillet, lyder det fra Kasper Lindgren.

Herreligaen, 1. runde: KIF Kolding - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 2. september 2023 kl. 16.00 i Sydbank Arena, Kolding
Dommere: Jeppe Theis Vestergaard og Teodor Mygind
Observatør: Claus Adelgaard

Der er gratis adgang til kampen. Billetter kan bookes her: https://billet.kif.dk/kampe
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

Kasper Lindgren er personligt sponseret af NIC Denmark

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ventetiden-er-forbi/ http://morsthy.dk/media/3949/4_kasper_lindgren.jpg 01-09-2023 12:00:00
Ny målmand på plads i Mors-Thy Fra sommeren 2024 og tre år frem skal Oliver Larsen vogte målet for Mors-Thy Håndbold. Den 23-årige målmand er født og opvokset i Thisted. Han har spillet ungdomshåndbold i Thisted IK samt en enkelt sæson i HF Mors inden nogle gode ungdomsår inklusive ligadebut i Bjerringbro-Silkeborg, og senest har Team Sydhavsøerne haft fornøjelsen af den unge thybo i fire sæsoner.

- Jeg har haft et mål og en drøm om at spille i ligaen, og det er meget specielt for mig, at det bliver i min barndomsklub, at jeg opnår det. Som barn løb jeg på banen med Mors-Thy Håndbold i Thyhallerne, og nu står jeg her selv - det glæder jeg mig til. For mig er Mors-Thy Håndbold en fed klub med stor lokal opbakning. Jeg ved, hvor meget klubben betyder for hele området, og på landsplan er Mors-Thy Håndbold kendt for at være et godt sted med nogle fantastiske fans i Bette Balkan og nogle fede hjemmebaner i Thy og på Mors, siger Oliver Larsen og fortsætter.

- Jeg håber, at jeg kan bidrage med en masse, at jeg kan udvikle mig og være med på det her niveau, og jeg drømmer om at spille slutspil, komme til Final4, vinde en masse kampe og skabe resultater sammen med Mors-Thy Håndbold, lyder det fra Oliver Larsen.

Cheftræner i Mors-Thy Håndbold, Niels Agesen, glæder sig over at have en ny målvogter på plads.

- Vi har fulgt Oliver Larsen gennem flere sæsoner, og hans niveau over længere tid og særligt sidste sæson, hvor han i flere kampe var kampafgørende, overbeviste os om, at han er mere end klar til at tage et skridt op og spille liga. Jeg har haft nogle gode snakke med Oliver, og han er rustet til og yderst motiveret for at vende tilbage og spille ligahåndbold i Mors-Thy Håndbold, og vi er glade og tilfredse med, at en lokal dreng vender hjem og bliver en del af målvogterduoen fra 2024, siger Niels Agesen.

- Med indgåelse af den 3-årige aftale med Oliver Larsen fortsætter vi i det strategiske spor, hvor målet er at sikre en god kontinuitet i vores spillertrup. At vi samtidig kan sige velkommen tilbage til en af de lokale, er jo kun en ekstra glæde, udtaler direktør Sigurd Skovborg.

Aftalen med Oliver Larsen løber til 30. juni 2027. 

FAKTA:
Oliver Larsen, født: 3. januar 2000
Højde: 188 cm. Vægt: 94 kg.
Tidligere klubber: Thisted IK, HF Mors, Ikast Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg, Team Sydhavsøerne
Studerer på CBS

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ny-maalmand-paa-plads-i-mors-thy/ http://morsthy.dk/media/4064/oliver-larsen.jpg 30-08-2023 12:00:00
Næste hjemmekamp: Aalborg Håndbold Første kamp i sæsonen er spillet, desværre med et nederlag til Skjern Håndbold og dermed pokalexit til følge. Nu gælder det Herreligaen, som for Mors-Thy Håndbolds vedkommende starter på lørdag d. 2. september kl. 16.00 på udebane mod KIF Kolding.

Første liga-hjemmekamp er torsdag d. 7. september kl. 20.00, hvor Aalborg Håndbolds prominente mandskab med Niklas Landin, Mikkel Hansen og Mads Hoxer gæster Thyhallerne.

Billetsalget til kampen starter mandag d. 28. august kl. 15.00 på https://shop.morsthy.dk/

Vi forventer, at der bliver rift om billetterne, så du skal være hurtig på tasterne.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/naeste-hjemmekamp-aalborg-haandbold/ http://morsthy.dk/media/4063/dr7a3842.jpg 27-08-2023 12:00:00
Pokal-Exit Det bliver ved drømmen om Santander Final4 efter dagens nederlag til Skjern Håndbold i Thyhallerne. Gæsterne scorede kampens første mål, og var foran hele kampen igennem over 9-13 ved pausen og til slutresultatet 24-28.

Mors-Thy Håndbold spillede sig til masser af gode chancer, men brændte i stor stil på Skjern Håndbolds målvogter, Christoffer Bonde, mens Skjern Håndbold var kyniske og stille og roligt kunne øge deres føring kampen igennem.

Marcus Midtgaard var bedste mand i blåt med 6 rene mål og 5 tilkæmpede straffekast.

Næste kamp er ligapremiere mod KIF Kolding. Kampen spilles på lørdag d. 2. september kl. 16.00 i Sydbank Arena, Kolding.

Santander Cup 1/8-finale: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold 24-28 (9-13)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 6
Lasse Pedersen 5 (3)
Frederik Tilsted 4 (1)
Henrik Toft Hansen 3
Victor Norlyk 2
Johan Nilsson 1
Magnus Norlyk 1
Henrik Tilsted 1
Kasper Didriksen 1

Rasmus Henriksen 5/24
Svend Rughave 0/9

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 3, Skjern Håndbold 3

Stillinger undervejs: 0-2, 1-4, 5-7, 7-10, 8-13, 11-15, 14-20, 15-23, 19-24, 19-26

Tilskuertal: 703

Kommende kamp:
Herreligaen, 1. runde: KIF Kolding - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 2. september kl. 16.00 i Sydbank Arena

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/pokal-exit/ http://morsthy.dk/media/4060/mth_skjern_santander.jpg 26-08-2023 12:00:00
Sæsonen starter med Santander Cup Siden 17. juli har spillerne trænet hårdt og målrettet frem mod sæsonens første vigtige kamp. Og det er nu – på lørdag d. 26. august står vi overfor Skjern Håndbold i 1/8-finalen i Santander Cup. Kampens vinder er et skridt tættere på drømmen om Santander Final4.

- Det er en kamp, vi ser frem til. Det er altid spændende at komme i gang efter opstarten, og det er fedt, at vi får lov til at starte på hjemmebane, lyder det fra Henrik Tilsted.

- Det bliver en svær kamp. Skjern er et godt hold, og de har fået nogle nye, dygtige spillere, men vi tror på, at vi kan vinde hjemme i en forhåbentligt fyldt hal i Thisted og med Bette Balkan til at sætte stemningen. Vi drømmer om Final4, så alt skal smides i puljen, og vi håber, at folk er klar på lægterne, siger Henrik Tilsted.

Santander Cup, 1/8-finale: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Lørdag d. 26. august 2023 kl. 14.00 i Thyhallerne
Dommere: Thomas Kalisz Nielsen og Michael Søegaard
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Kampen livestreames i Tophåndbolds app

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/saesonen-starter-med-santander-cup/ http://morsthy.dk/media/3964/23_henrik_tilsted.jpg 24-08-2023 12:00:00
Sejr i sidste testkamp Mors-Thy Håndbold satte punktum for opstarten med en sejr i sæsonens sidste test mod Ribe-Esbjerg HH. Gæsterne kom bedst fra start og førte størstedelen af første halvleg, inden Mors-Thy Håndbold fik udlignet ved 9-9 og kunne gå til pausen med en føring på 14-11.

De gode takter fortsatte efter pausen, og Mors-Thy Håndbolds føring var størst ved 23-17, inden Ribe-Esbjerg HH kom godt igen mod kampens slutning og fik reduceret til kampens slutresultat 30-28. Kampens topscorer var Marcus Midtgaard med 8 mål.

Efter kampen præsenterede Simon Jul spillertruppen anno 23/24 foran 547 tilskuere, og nu er vi klar til den første store opgave, der venter på lørdag. 

Testkamp: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH 30-28 (14-11)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 8
Frederik Tilsted 6 (2)
Johan Nilsson 3
Magnus Norlyk 3
Lasse Pedersen 3 (1)
Nicolaj Spanggaard 2
Henrik Tilsted 2
Kasper Lindgren 1
Kristoffer Vestergaard 1
Malthe Bull 1

Rasmus Henriksen 6/17
Svend Rughave 7/18

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 0, Ribe-Esbjerg HH 4

Stillinger undervejs: 3-6, 7-9, 9-9, 11-10, 14-11, 17-15, 23-17, 25-23

Tilskuertal: 547

Kommende kamp:
Santander Cup, 1/8-finale: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Lørdag d. 22. august kl. 14.00 i Thyhallerne
Billetsalg her: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sejr-i-sidste-testkamp/ http://morsthy.dk/media/4058/mth_rehh_test.jpg 22-08-2023 12:00:00
Simon Jul præsenterer spillertruppen 23/24 Tirsdag d. 22. august tester vi formen af for sidste gang, når vi møder Ribe-Esbjerg HH i Sparekassen Thy Arena | Mors. Efter kampen præsenterer Simon Jul spillertruppen anno 2023/24.

Vi tænder grillen og sælger pølser og brød.

Billetter koster kr. 50,- og er inkl. 1 øl, kildevand eller sodavand - køb din billet lige her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/simon-jul-praesenterer-spillertruppen-2324/ http://morsthy.dk/media/4038/mors-thy-haandbold-1080-450px-2160-900px.png 14-08-2023 12:00:00
Henrik Toft Hansen er ny anfører Da Mors-Thy Håndbold i dag vendte hjem fra fem dages træningslejr i Tyskland, var det med en ny kaptajn ombord i bussen og på holdet. Henrik Toft Hansen overtager hvervet fra Lasse Pedersen og Kasper Lindgren og er ny anfører i Mors-Thy Håndbold.

- Som anfører medfølger der er større ansvar, og da jeg fik forespørgslen fra trænerteamet, var jeg ikke i tvivl om, at det var en opgave jeg godt kunne se mig selv i. Lasse og Lindgren har gjort et stort arbejde sidste sæson, og det vil jeg, sammen med deres mange år i Mors-Thy Håndbold, læne mig op ad. Jeg ser utroligt meget frem til at tage det ansvar og hjælpe holdet og klubben til at komme frem til nogle gode resultater, lyder det fra Henrik Toft Hansen.

Et naturligt valg

Lasse Pedersen og Kasper Lindgren bakker op om valget af Henrik Toft Hansen som ny anfører.

- Henrik kommer med rutine og nogle lederegenskaber, og fra dag et har han været den naturlige leder på holdet. Henrik har det, som vi har brug for, og Lindgren og jeg bakker fuldstændigt op valget af ham som anfører, fordi det gør vores hold bedre, siger Lasse Pedersen, og Kasper Lindgren supplerer:

- Vi ser det som et tilvalg af Henriks egenskaber og kompetencer og ikke som et fravalg af det, som vi har budt ind med og den måde, vi har grebet tingene an. Vi vil stadig involvere os lige så meget i holdet og klubben, og vi vil bakke Henrik op og hjælpe ham på de områder, hvor han skulle have brug for os.

En god dialog

Det er trænerteamet, Niels Agesen og Allan Damgaard, der har truffet valget, og det er taget med afsæt i en god dialog med den hidtidige anfører-duo og Henrik Toft Hansen.  

- Det har været tydeligt for alle, at Henriks lederegenskaber, rolige væsen og indvirkning på holdet har gjort det naturligt for os at vælge ham som anfører. Lasse og Lindgren har trukket et enormt læs på og udenfor banen i den foregående sæson, og deres kompetencer og personlige egenskaber samt de relationer, der er dannet, kommer vi naturligt fortsat til at drage nytte af, lyder det fra Niels Agesen.

Henrik Toft Hansen løber forrest på banen som sit holds anfører for første gang til Santander Cup 1/8-finalen mod Skjern Håndbold lørdag d. 26. august. Inden da venter den sidste test mod Ribe-Esbjerg HH og præsentation af spillertruppen tirsdag d. 22. august. Billetter kan købes her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/henrik-toft-hansen-er-ny-anfoerer/ http://morsthy.dk/media/4036/ny-anfoerer.jpg 13-08-2023 12:00:00
Turen går til Tyskland Stærke modstandere venter til Linden Cup i Tyskland, hvor Mors-Thy Håndbold tilbringer de næste fire dage. Det er TV Hüttenberg, der har inviteret, og det er første gang, at Mors-Thy Håndbold er på træningslejr i det tyske.

Linden Cup kampprogram:
Onsdag d. 9. august kl. 20.15 mod HSG Wetzlar
Torsdag d. 10. august kl. 20.15 mod Bergischer HC
Lørdag d. 12. august kl. 17.45 mod TV Hüttenberg

Alle kampe livestreames på HSG Linden - YouTube

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/turen-gaar-til-tyskland/ http://morsthy.dk/media/4035/tyskland.jpg 09-08-2023 12:00:00
Rasmus Henriksen takker af i Mors-Thy Håndbold Rasmus Henriksen er i gang med sin 5. sæson i Mors-Thy Håndbold. En enorm udvikling gennem årene og med kåringer som Årets Spiller to år i træk, en plads på Årets Hold i sæson 22/23 og solide placeringer i statistikken, har gjort at andre klubber også fået øjnene op for den dygtige keeper, som derfor er i gang med sin foreløbigt sidste sæson i Mors-Thy Håndbold.

- Det er vemodigt at skulle sige farvel, og jeg håber, at det bliver ”på gensyn” en dag. Mors-Thy Håndbold og hele området er kommet helt ind under huden på mig, og det hele er bare gået op i en højere enhed her, hvor vi sammen har realiseret min drengedrøm om at gå hele vejen fra ungdoms- og akademispiller til at spille professionel håndbold i en af de bedste ligaer i verden, det er jeg taknemmelig for af hele mit hjerte. Jeg er blevet glødende Mors-Thy-fan, og jeg elsker den unikke opbakning, Bette Balkan skaber hver gang vi spiller,

Jeg kommer til at savne det hele på Mors og i Thy - alle de fantastiske mennesker, ildsjælene i området, de frivillige som knokler dag ud og dag ind, hele staben i klubben, den “blå tråd” fra ungdom til senior, og sidst men ikke mindst den unikke kultur der er i Mors-Thy Håndbold. De sidste fem år har været en kæmpestor oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, lyder det fra Rasmus Henriksen.

- Vi er stolte hver eneste gang, vi indlemmer et af vores egne talenter i ligatruppen, og vi har det på samme måde, når vi sender en spiller videre til en anden klub. Med Rasmus Henriksen har vi oplevet begge dele og efter fem gode år sammen, skilles vi efter denne sæson. Der er ingen tvivl om, at ”H” sætter spor hos folk, og i Mors-Thy Håndbold har han været og er fortsat en ukuelig drivkraft for god energi, fed træningskultur og tårnhøjt ambitionsniveau. Vi glæder os til den kommende sæson med Rasmus og ønsker ham al held og lykke fremover siger Niels Agesen.

Rasmus Henriksen og resten af Mors-Thy Håndbold tager for alvor hul på sæsonen med den første gældende kamp mod Skjern Håndbold i Santander Cup 1/8-finalen lørdag d. 26. august kl. 14.00 i Thyhallerne.

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/rasmus-henriksen-takker-af-i-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3751/rasmus-henriksen-3.jpg 03-08-2023 12:00:00
God testkamp mod Aarhus HC -

Testsejr over Aarhus HC

I aften stod vi overfor Aarhus HC i sæsonens anden testkamp, og efter 2 x 30 minutters håndbold stod der 33-21 på tavlen til Mors-Thy Håndbold. Der var mange spilleminutter til flere af Mors-Thy Håndbolds unge spillere, og der var gode takter over hel linjen.

- Det var en fortsættelse af det vi lavede i lørdags – egentligt de samme ting fra første kamp, som vi gerne vil se, om var mere forankrede, og om vi var skarpere på at løse tingene i fællesskab, og det synes jeg langt hen ad vejen, at vi var.

Defensivt står vi rigtigt fint med Kasper Didriksen og Henrik Toft, som skaber det kompakte, og især i anden halvleg får vi den højde, som vi gerne vil have, og forsvaret så rigtigt fint ud. Så processen var god, og det handler om, at vi får sat nogle flueben - i dag var der flere angrebsmæssige ting på paletten, hvoraf det meste lykkedes.  Det er stadig ikke måltavlen, der er fokus, men det er klart, at det er godt med en sejr, siger Niels Agesen, som noterer sig flere ting på positivlisten.

- Marcus Midtgaard og Frederik Tilsted har set gode ud i de to første kampe, de gør hinanden gode. Og der var debut til 17-årige Gustav Sunesen i dagens kamp. Gustav er stadig U17-spiller, og vi har en plan om, at han over tid skal spilles ind på holdet - nu fik han nogle minutter i dag, og dem kommer der flere af. Kristoffer Vestergaard fra U19 er allerede rykket op i ligatruppen, og han leverer en meget flot præstation i dag. På et tidspunkt spillede vi med fire førsteårs seniorer i dag, og vi har nogle talentfulde unge spillere, som har nogle ældre og rutinerede spillere, som de kan læne sig op ad, og det bliver et godt og spændende mix, som kommer til at give os noget på den lange bane, lyder det fra Niels Agesen.

Aarhus HC - Mors-Thy Håndbold 21-33 (12-14)

Målscorere:
Frederik Tilsted 9 (1)
Johan Nilsson 4
Kristoffer Vestergaard 4
Henrik Toft Hansen 3
Marcus Midtgaard 3
Victor Norlyk 2
Magnus Norlyk 2
Kasper Didriksen 2
Nicolaj Spanggaard 1
Lasse Pedersen 1
Malthe Bull 1
Anders Toft 1

Kommende kamp: Mors-Thy Håndbold - Nærbø IL (Norge)
Fredag d. 4. august kl. 15.45 i Viborg Stadionhal (Generation Handball)
Gratis entré

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/god-testkamp-mod-aarhus-hc/ http://morsthy.dk/media/3941/test-mth_aarhus-hc.jpg 01-08-2023 12:00:00
Agesen: - Dejligt at være i gang igen! I dag spillede vi sæsonens første testkamp mod ligakonkurrenterne fra Skanderborg AGF Håndbold, og et nederlag på 30-22 til SAH har ikke slået bunden ud af cheftræner Niels Agesen.

- Det var vores første kamp, og det var dejligt at være i gang og se nye og gamle spillere i aktion. Vi fik afprøvet en masse af det vi har arbejdet med, og det så godt ud, og der er fortsat masser af ting at arbejde med. I de her kampe kigger vi ikke på tavlen - det drejer sig om at få spillet holdet sammen, og det gør vi ved at prøve forskellige konstellationer og sammensætninger. Det er spændende, og vi ser frem mod de næste træninger og en ny testkamp på tirsdag.

Testkamp: Skanderborg AGF Håndbold - Mors-Thy Håndbold 30-22 (16-10)

Målscorere:
Frederik Tilsted 5 (1)
Marcus Midtgaard 4
Lasse Pedersen 4 (4)
Henrik Tilsted 3 (2)
Johan Nilsson 1
Kristoffer Vestergaard 1
Nicolaj Spanggaard 1
Malthe Bull 1
Anders Toft 1
Victor Norlyk 1

Kommende testkamp: Aarhus HC - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 1. august kl. 18.30 i Møldrup Hallen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-dejligt-at-vaere-i-gang-igen/ http://morsthy.dk/media/3727/midtgaard-2.jpg 29-07-2023 12:00:00
Agesen: - Masser af fed energi I mandags tog Mors-Thy Håndbolds ligatrup fat på sæson 23/24. Det er med cheftræner Niels Agesen ved roret, med Allan Damgaard som assistenttræner og med Rune Lanng som assisterer med viden fra U-rækkerne.

- Den første uge er altid fuld af energi, og det er også det, vi mærker her - masser af fed energi, optimisme, gå-på-mod og en masse tro på, at vi kan skubbe det her i den rigtige retning. De rutinerede folk, der er vendt tilbage, har noget med i bagagen, og de kommer og giver noget fra sig. Det er helt tydeligt, at de er klar på at dele ud af deres viden og erfaringer, og jeg tror på, at det sammen med de unge spillere kan blive godt.

Niels Agesens nye makker, Allan Damgaard, har lagt håndboldskoene på hylden og er i gang med sin første sæson i trænergerningen, og allerede nu tegner makkerskabet godt.

- Vi har snakket en hel del om, hvad det er vi vil. Allan har masser af idéer, energi og gåpåmod, og han har gjort sig masser af overvejelser. Han sætter perspektiv på tingene og kommer med nogle nye vinkler, og det er jo noget af det, der er med til at udvikle både Allan og mig. Vi er ikke bange for at udfordre hinanden, og det er vigtigt i et makkerskab - vi er kommet rigtigt godt fra start, og de første dage har været en ren fornøjelse.

I de kommende uger har trænerteamet lagt nogle mini-camps ind i programmet udover haltræningen, den fysiske del og testkampene.

- Vi har valgt at lægge nogle mini-camps med forskelligt indhold drypvist og uden spillerne ved, hvad der skal ske. Det er en god blanding af noget fysisk, teambuilding, teoretisk i forhold til at lære hinanden at kende og bare afslapning og hygge. Progressionen i det er egentligt, at jo bedre vi lærer hinanden at kende, desto mere skal vi turde at udfordre hinanden, så vi står stærkere, når vi kommer i gang med kampene, lyder det fra Niels Agesen.

Mors-Thy Håndbold spiller sæsonens første testkamp mod Skanderborg AGF Håndbold lørdag d. 29. juli kl. 13.00 i Stjær Hallen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-masser-af-fed-energi/ http://morsthy.dk/media/3940/traenere.jpg 20-07-2023 12:00:00
Fede fanoplevelser med Bette Balkan Du har helt sikkert hørt om Bette Balkan. Bette Balkan er Mors-Thy Håndbolds officielle fanklub - hvis formål er at støtte Mors-Thy Håndbold i tykt og tyndt. Har du lyst til at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til alle, og hvor du får nogle fede fanoplevelser sammen med en masse andre fans, så læs med her.

Bette Balkan blev etableret i år 2013 og er gennem årene blevet landskendt for deres ukuelige støtte til Mors-Thy Håndbolds kampe både på ude- og hjemmebane. Under kampene på hjemmebane står Bette Balkan samlet bag det ene mål, hvor de støtter drengene med trommer, sang, fest og ballade, og målsætningen er at arrangere busture til alle udekampe i løbet af sæsonen.

Bette Balkan prøver at være nytænkende og har i den forbindelse afholdt før-fester inden udekampe, arrangeret fantræf med andre fangrupperinger, julehygge ifm. kampe, og hver sæson afvikles ungdomsture, hvor moderklubbernes og alle samarbejdsklubbernes ungdomsmedlemmer inviteres med til en kamp på udebane.

I foråret 2023 fejrede Bette Balkan 10-års Jubilæum. En festlig dag med ca. 700 mennesker til øl, pølser og festlige indslag i Hal 2 afsluttet med en herlig sejr over SønderjyskE i kvalifikationspillet.

Medlemskab
Hvis du har lyst til at være medlem af Bette Balkan og dermed støtte fanarbejdet, kan du melde dig ind ved at indbetale kr. 100,- til mobilepay nummer 76763. Medlemskortet findes i app'en MTH-shop.

Fordelene er mange:
- Billigere busture
- Gratis busture
- Adgang til afslutning med spillertruppen
- Fællesskab og fede oplevelser med andre fans

Har du spørgsmål, kan du kontakte Bette Balkans formand Jacob på tlf. 6080 4133 eller bettebalkan@gmail.com

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/fede-fanoplevelser-med-bette-balkan/ http://morsthy.dk/media/3937/foto-kasper-glintborg_0-6.jpg 18-07-2023 12:00:00
Bette Balkan Support Generalforsamling Bette Balkan Support inviterer alle til generalforsamling torsdag den 24. august kl. 19.00 i HF Mors Klublokale, Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors.

Dagsordenen vil være som følger:

1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Bestyrelsens beretning og klubbens virksomhed i det forløbne år
4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg til bestyrelsen
a. På valg er:
Jacob Mehl
Else Mehl
Tina Saaby
Benjamin Henriksen
7. Valg til 1. og 2. suppleant til bestyrelsen:
a. Knud Hansen
b. Dean Petersen
8. Valg af revisor:
a. Lene Nørhave
9. Evt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde skriftligt senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

Vi glæder os til at se jer alle til en hyggelig aften, hvor vi som sædvanlig er vært ved en lille forfriskning.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/bette-balkan-support-generalforsamling/ http://morsthy.dk/media/3935/dr7a9434.jpg 12-07-2023 12:00:00
Opstart 2023/24 - du er velkommen! Mandag d. 17. juli tager vi for alvor hul på sæson 2023/24, når ligatruppen samles til allerførste træning i Sparekassen Thy Arena | Mors.

Vi starter kl. 10.30, og alle er velkomne til at kigge forbi og hilse på nye og gamle spillere.  

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/opstart-202324-du-er-velkommen/ http://morsthy.dk/media/3751/rasmus-henriksen-3.jpg 10-07-2023 12:00:00
Spillertrup og trøjenumre 2023/24 Om lidt over en uge tager spillerne fat på opstarten på den kommende sæson i Herreligaen - den 17. i træk i landets bedste håndboldrække for Mors-Thy Håndbold.

Nedenfor kan du se spillere og trøjenumre til den kommende sæson. Tilbagevendte Henrik Tilsted har forhandlet med Marcus Midtgaard om nr. 23, og Midtgaard spiller derfor med nummer 21. Ellers har alle beholdt deres rygnumre, og de nye spillere har valgt nye, gode numre.

1. Rasmus Henriksen
4. Kasper Lindgren
6. Mads Thymann
7. Johan Nilsson
8. Frederik Tilsted
9. Nicolaj Spanggaard
10. Mads Svane
11. Lasse Pedersen
15. Henrik Toft Hansen
17. Malthe Bull
19. Victor Norlyk
20. Kristoffer Vestergaard
21. Marcus Midtgaard
22. Gustav Sunesen
23. Henrik Tilsted
24. Rasmus Houmøller
25. Magnus Norlyk
30. Svend Rughave
33. Kasper Didriksen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/spillertrup-og-troejenumre-202324/ http://morsthy.dk/media/1135/untitled-1.jpg 07-07-2023 12:00:00
Starter mod Kolding og slutter mod GOG Kampprogrammet for den kommende sæson er på trapperne. Kamprækkefølgen ligger fast, mange kampe er allerede fastlagt, og flere er planlagt til tv.

Herreligaen 23/24
Sæsonpremieren er på udebane mod KIF Kolding lørdag d. 2. september. Herefter følger Aalborg Håndbold i Thyhallerne, Skanderborg AGF Håndbold på udebane, Fredericia HK i Sparekassen Thy Arena | Mors og Nordsjælland Håndbold på udebane. Grundspillets sidste kamp er lørdag d. 23. marts, hvor vi møder GOG på udebane.

Opstartsprogram
Der er også styr på alle træningskampe i opstarten, som byder på en træningslejr i Tyskland, hvor vi bl.a. skal møde tyske Bergischer HC med de to tidligere Mors-Thy-spillere Mads Kjeldgaard Andersen og Christopher Rudeck på holdkortet. Derudover spiller vi træningskampe i Stjær, Møldrup, Viborg og den sidste i Sparekassen Thy Arena | Mors tirsdag d. 22. august, hvor vi også præsenterer spillertruppen sæson 23/24.

Du kan se hele kampprogrammet her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/starter-mod-kolding-og-slutter-mod-gog/ http://morsthy.dk/media/3933/dr7a2828.jpg 05-07-2023 12:00:00
Flot 5. plads til U21 VM Det danske U21-landshold slutter VM af på fornem vis med en sejr over Portugal og ender dermed på en flot 5. plads.

Stort tillykke til Mads Svane og Magnus Norlyk med sejren og det flotte VM-resultat - vi glæder os til at få jer hjem igen.

Foto: Mors-Thy Håndbold Akademi

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/flot-5-plads-til-u21-vm/ http://morsthy.dk/media/3932/mads-og-magnus-u21.jpg 02-07-2023 12:00:00
Simon Meinby Lundorf skal til U19 VM Simon Lundorf fra Mors-Thy Håndbolds Talenttrup skal til VM med det danske U19-landshold. Slutrunden finder sted i Kroatien d. 2.-13. august, hvor Danmark møder Chile, Mexico og Østrig i det indledende gruppespil.

Inden da samles truppen til SOC og VM-optakt i Sverige, hvor Danmark møder Sverige, Norge og Egypten.

Held og lykke, Simon.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/simon-meinby-lundorf-skal-til-u19-vm/ http://morsthy.dk/media/3931/lundorf-og-forsvar-2.jpg 28-06-2023 12:00:00
Vi har Danmarks bedste frivillige De lægger gulvreklamer, afvikler storskærme, spiller musik, sætter bander op, sælger lodsedler og ølkasser, tager imod gæster, scanner billetter, reparerer ting, tørrer gulv, lægger klappepap på sæderne, dækker borde, laver statistik, smiler, rydder op og sørger for god ro og orden, ja, vi kunne blive ved! Kort sagt - så sørger de for, at Mors-Thy Håndbold kan afvikle ligakampe, VIP-arrangementer, firmaarrangementer, SpinningEvent, Mors-Thy Lotteri mm.

Ovenstående er blot et lille udpluk af opgaver, som varetages af frivillige kræfter hos Mors-Thy Håndbold. I alt 75 frivillige medhjælpere er fast tilknyttet til klubben, og dertil kommer et korps af ”Freelance Frivillige” - bl.a. gode folk fra Mors-Thy Håndbolds fanklub, Bette Balkan, som træder til ved ekstra opgaver som eks. pakning og salg af ølkasser, salg af lodsedler og opstilling til større arrangementer.

Vi synes selv, at vi er privilegerede. Og vi er stolte af den store opbakning, det enorme engagement og de tusindvis af frivillige timer, der bliver lagt i vores klub år efter år. Det skal I have tak for.

Uden frivillige, ingen Mors-Thy Håndbold.

Mors-Thy Håndbolds frivillige er sponsoreret af:
Bageriet
Thisted Forsikring
Thisted Kommune
3N Lakering
Sparekassen Thy
MTH Biler

Kunne du tænke dig at blive frivillig i Mors-Thy Håndbold, så kontakt Stuggi på tlf. 5129 6440 eller camilla@morsthy.dk - Du kan læse mere om at være frivillig her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vi-har-danmarks-bedste-frivillige/ http://morsthy.dk/media/3930/frivillige.jpg 23-06-2023 12:00:00
Marcus Norrbrink udlejes 22-årige Marcus Norrbrink udlejes i den kommende sæson. Norrbrink kom til Mors-Thy Håndbold i sommeren 2022, og det er ikke blevet til så mange spilleminutter, som den svenske bagspiller kunne ønske sig, hvilket er den primære årsag til aftalen om udlejning. 

- Der opstod en mulighed hos en anden klub, der var interessant for Marcus, og som vi har indgået en fornuftig aftale med - en aftale, der er god for alle parter. Vi ønsker Marcus held og lykke med opholdet i den kommende sæson, lyder det fra Niels Agesen, cheftræner i Mors-Thy Håndbold.

Marcus Norrbrink har kontrakt med Mors-Thy Håndbold til sommer 2025.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/marcus-norrbrink-udlejes/ http://morsthy.dk/media/3596/29_marcus_norrbrink.jpg 16-06-2023 12:00:00
Mors-Thy Lotteri - Erstatningsnumre 2023 Der er udtrukket erstatningsnumre på ikke-afhentede gevinster i Mors-Thy Lotteri 2023. 
Gevinster skal afhentes senest d. 23. juni hos netIP på Uglevej 3 i Thisted. 

Se vindernumrene her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-lotteri-erstatningsnumre-2023/ http://morsthy.dk/media/3928/morsthy_lotteri_2023_erstatningsnr_web_1920px.jpg 16-06-2023 12:00:00
Én lang jagt på stabilitet Sæson 22/23 er snart forbi. I denne uge starter finaleserien, og det bliver enten Aalborg Håndbold eller GOG, der slutter af med medaljer af fineste karat, mens 3. pladsen bliver et anliggende mellem Skjern Håndbold og Fredericia HK. For Mors-Thy Håndbolds vedkommende sluttede sæsonen på en 9. plads efter en stærk præstation i kvalifikationsspillet. Cheftræner Niels Agesen har sat lidt ord på sæsonen:

- Overordnet er det vigtigste, at vi fik sluttet godt af, og forhåbentligt kan vi trække det med ind i den kommende sæson og bruge det som afsæt til at få nogle nye spillere spillet ind. Men ellers har stabilitet - eller mangel på samme - været et nøgleord igennem sæsonen. Især i efteråret kæmpede vi med tingene, og det var frustrerende at spille en fantastisk kamp den ene weekend, for så få dage efter at spille en rigtig dårlig kamp.

Så det har været én lang jagt på stabilitet, og undervejs var jeg nervøs for, om vi fandt den, og om vi ville stå stærkt nok i et eventuelt kvalifikationsspil. Men så pludselig i kampen mod Lemvig-Thyborøn den sidste dag i februar var den der. Vi spillede virkelig godt, og det blev vi groft sagt ved med sæsonen ud - især i kvalifikationskampene, hvor vi gjorde rent bord. Og jeg er helt med på, at det ikke var mod de bedste hold i rækken, men det var to kampe med mange nerver på efterfulgt af to, hvor der ikke var noget på spil, og alligevel spillede vi godt og stabilt, lyder det fra Niels Agesen.

Forventninger til sæsonen har været høje. Måske på grund af den gode sæson sidste år, måske på grund af Mors-Thy Håndbolds egen udmelding om at deltage i slutspillet igen på trods af den store åreladning af spillere efter sidste sæson.

- Mange mente, at det var for optimistisk, da vi sagde, at vi ville i slutspillet, men jeg mener, at jeg er ansat til at jage det ultimative, og jeg er 100 % sikker på, at samtlige spillere i truppen spiller for top 8, som vil være det ultimative for os. Vi vil gerne sætte barren højt og kæmpe alt vi kan for at lykkes, men det tog længere tid end forventet at spille 10 nye spillere ind og ramme niveau, og derfor blev det ikke slutspil i år.

Og ja, forventninger er høje, og det er de qua den store interesse og opbakning, der er til holdet og klubben. Vi har en suveræn opbakning ude og hjemme, i medgang og i modgang, så selvfølgelig er der nogen, der stiller krav og forventer, at vi gør det godt og leverer en god indsats hver gang. Jeg tror, at det er meget sundt, og vi skal nok stå på mål for det, så længe det er realistisk. Nu kommer der en sæson, hvor vi har hentet nogle spillere, som har mere erfaring og som har prøvet mere og på et højere niveau, men derfor er det ikke givet, at vi bare rykker opad i tabellen, for ligesom vi forstærker os, gør alle andre hold i ligaen det samme, og det er vigtigt at have for øje, lyder det fra cheftræneren.  

Og selv om det ikke blev slutspil, har der ifølge Agesen alligevel været mange højdepunkter og iøjnefaldende præstationer, som så absolut er værd at huske.

- Jeg har nævnt det en gang, men den stabile måde, vi afsluttede sæsonen på. Vi har ageret som en enhed, vi har snakket om tingene, vi har forberedt os, og der har ikke været behov for at skulle justere en hel masse, men i modsætning til tidligere har vi vist overskud, ro og mod, og det skal spillertruppen have ros for. Hvis jeg skal vælge en kamp ud, så er det helt klart Fredericia-kampen i Thyhallerne, hvor vi havde fuldstændigt styr på dem og sendte dem hjem med et 13-måls nederlag - og de har lige spillet semifinaler, skal vi huske. Vi ramte et rigtigt højt niveau i den kamp, og det var en positiv oplevelse.

Så synes jeg, at Rasmus Henriksen skal have ros, fordi sæson nummer to, efter man er slået igennem, ofte er svær. Han startede sæsonen med Vuust som makker, Svend kom tilbage omkring jul, og nu glæder vi os til en ny sæson, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi får mest mulig ud af de to dygtige målmænd vi har. Og til allersidst vil jeg nævne Marcus Midtgaard, som længe har taget tilløb og allerede sidste sæson leverede fine præstationer, men i år har han virkelig vist, hvad han indeholder og hvor dygtig han er. Han er en type, der går stille med dørene, men jeg tror, at der er mere i ham, end det vi allerede har set, lyder det fra cheftræner Niels Agesen.

Niels Agesen er personligt sponseret af Reron

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/én-lang-jagt-paa-stabilitet/ http://morsthy.dk/media/3926/dr7a2762.jpg 29-05-2023 12:00:00
Vindernumre Mors-Thy Lotteri 2023 Vindernumrene i Mors-Thy Lotteri 2023 er fundet - du kan se numrene her

1.000 tak til alle, som har købt lodder i årets lotteri, og som dermed støtter ungdomsarbejdet i Mors-Thy Håndbolds moderklubber Thisted IK og HF Mors.

Der skal også lyde en stor tak til alle, som har solgt lodder - I har hver især ydet en stor og vigtig indsats for Mors-Thy Håndbold.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vindernumre-mors-thy-lotteri-2023/ http://morsthy.dk/media/3920/bil-2023.jpg 24-05-2023 12:00:00
Magnus og Mads skal til VM Stort tillykke til Magnus Norlyk og Mads Svane, som er udtaget til det danske M21-landshold, der skal kæmpe om VM-medaljer til Danmark. VM spilles i Tyskland og Grækenland fra 20. juni til 2. juli 2023.

I forberedelserne til VM har landstræner Arnor Atlason indkaldt til træningslejr fra d. 9. juni, hvor også Victor Norlyk deltager. Fra d. 13-15. juni spiller Danmark Scandinavian Open Cup.

Danmarks kampe til SOC:
Tirsdag d. 13. juni kl. 19.00 i Arena Nord, Frederikshavn mod Norge
Onsdag d. 14. juni kl. 19.00 i Vendiahallen, Hjørring mod Sverige
Torsdag d. 15. juni kl. 13.00 i Spektrum Sæby mod Portugal

Danmarks kampe i indledende runde til VM:
Tirsdag d. 20. juni kl. 18.00 mod Norge
Torsdag d. 22. juni kl. 18.00 mod Argentina
Fredag d. 23. juni kl. 20.15 mod Ungarn
Alle kampe i indledende runde spilles i Ano Liosia Olympic Hall i Athen.

Foto: DHF - Ungdomslandsholdene

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/magnus-og-mads-skal-til-vm/ http://morsthy.dk/media/3922/magnus-og-mads.jpg 24-05-2023 12:00:00
Hyggelig frivillig-afslutning Her til aften var alle vores frivillige samt spillere og ledere inviteret til et par hyggelige timer med god mad og en kold øl som afslutning på sæsonen, der er gået.

Tak til Sparekassen Thy Arena| Mors for lån af lokaler, tak til Spar Thisted for dejlig mad og til Bageriet for verdens bedste kagemand.

Men den ALLERSTØRSTE TAK går til alle vores fantastiske frivillige - uden jer, ingen Mors-Thy Håndbold 💙

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/hyggelig-frivillig-afslutning/ http://morsthy.dk/media/3919/frivillige.jpg 22-05-2023 12:00:00
Matchworn trøjer på auktion Allerede nu kan du se de i alt 35 spilletrøjer, som vi sælger for højestbydende på Odendo. De originale spilletrøjer er matchworn igennem sæsonens kampe i HTH Herreligaen og Santander Cup. Der er både de blå hjemmebanetrøjer og de hvide udebanetrøjer, og du kan byde på din favorits trøje fra i dag kl. 08.00 på www.odendo.dk/mth

Alle auktioner udløber lørdag d. 27. maj.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/matchworn-troejer-paa-auktion/ http://morsthy.dk/media/3644/kaos.jpg 16-05-2023 12:00:00
Vi møder Skjern i Santander Cup Søndag blev der trukket lod til 1/8-finalerne i Santander Cup, og Mors-Thy Håndbolds modstander er Skjern Håndbold. Kampen spilles på herhjemme på Bette Balkan og skal være afviklet senest søndag d. 27. august.

Nærmere information om kamptidspunkt og billetsalg følger senere.

Øvrige kampe i 1/8-finalerne:
HC Midtjylland - Skanderborg Aarhus Håndbold
HØJ Elite - Bjerringbro-Silkeborg
TTH Holstebro - Aalborg Håndbold
HC Odense - Ribe-Esbjerg HH
TMS Ringsted - Fredericia HK
Nordsjælland Håndbold - KIF Kolding
Skive fH - GOG

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vi-moeder-skjern-i-santander-cup/ http://morsthy.dk/media/3918/marcus-midtgaard-3.jpg 15-05-2023 12:00:00
Midtgaard og Rasmus H. på Kvalspillets Hold Marcus Midtgaard og Rasmus Henriksen har været flyvende i det netop overståede kvalifikationsspil til HTH Herreligaen, som Mors-Thy Håndbold vandt foran SønderjyskE, TTH Holstebro, Nordsjælland Håndbold og Lemvig-Thyborøn Håndbold, som søndag spiller den første af enten to eller tre altafgørende kampe mod Team Sydhavsøerne.

De flotte præstationer har givet begge spillere plads på kvalifikationsspillets hold som hhv. bedste venstre back og bedste målvogter. Som den eneste spiller på Kvalspillets Hold er H med efter blot at have spillet tre kampe mod de øvriges fire. Samlet redningsprocent på 39 - med til at løfte det flotte tal var 3 redninger på 5 straffekast. En enkelt scoring blev det også til for Rasmus Henriksen. Samlet MEP 10,67.

Kvalspillets højeste MEP-score står Marcus Midtgaard bag. De fire kampe bød således på 27 mål og 17 assists fra venstre backen og en flot samlet MEP 21,16.

Herudover er vores kommende spiller, Frederik Tilsted med som kvalspillets bedste playmaker med 24 mål og 11 assists over Kvalspillets fire kampe og samlet MEP 16,43.

Personlig sponsor for Marcus Midtgaard er TKS Thisted Kloakservice og XL Byg Tømmergaarden / Airtox er for Rasmus Henriksen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/midtgaard-og-rasmus-h-paa-kvalspillets-hold/ http://morsthy.dk/media/3917/kvalspillets-hold.jpg 13-05-2023 12:00:00
Fem i træk, videre i Santander og slut på 22/23 Mors-Thy Håndbold gav sig selv en perfekt afslutning på sæson 22/23 med en sejr over Aarhus HC på 33-21 og dermed videre avancement i Santander Cup.

Hele 14 forskellige målscorere og en stærk Svend Rughave som sikker sidste skanse sørgede for en sikker sejr over et godt kæmpende Aarhus HC-mandskab. Hjemmeholdet var med til 6-6, hvor Mors-Thy Håndbold slog det første lille hul til 6-9, og den føring var udbygget til 7-15 ved pausen.

Mors-Thy Håndbold fortsatte de gode takter i anden halvleg og øgede sikkert føringen gennem de sidste 30 minutter. Frederik Bjerre blev topscorer for Mors-Thy Håndbold, og Svend Rughave forlod banen med en redningsprocent på 48.

Tusind tak for flot opbakning i Skæring Hallen en sen onsdag aften.

Santander Cup, 6. runde: Aarhus HC - Mors-Thy Håndbold 21-33 (7-15)

Målscorere:
Frederik Bjerre 7 (3)
Lasse Pedersen 5 (2)
Oscar von Oettingen 3
Marcus Norrbrink 3
Marcus Midtgaard 2
Kristoffer Vestergaard 2
Magnus Norlyk 2
Kasper Lindgren 2
Victor Norlyk 2
Mads Thymann 1
Andreas Nielsen 1
Tim Sørensen 1
Mads Svane 1
Svend Rughave 1

Svend Rughave 19/40
Rasmus Henriksen 1/1

Udvisninger: Aarhus HC 3, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 4-3, 6-9, 7-14, 7-17, 10-20, 12-22, 12-26, 15-29, 19-30, 20-33

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/fem-i-traek-videre-i-santander-og-slut-paa-2223/ http://morsthy.dk/media/3916/aarhus-hc_mth.jpg 10-05-2023 12:00:00
Santander Cup mod Aarhus HC lukker sæsonen Vi slutter sæsonen af med et pokalopgør mod ambitiøse Aarhus HC. Aarhusianerne sluttede som nummer 5 i 1. division, og i Santander Cup spillede de sig videre efter en klar sejr over Nøvling IF fra 2. division i 5. runde.

- Vi prioriterer Santander Cup højt. Det er en fed turnering, og vi drømmer om at skulle spille Final4 igen. Der har allerede været et par overraskelser i denne runde, hvor nogle af vores dygtige ligakolleger er røget ud, og vi er helt klar på, at det ikke bliver en walkover i Aarhus i morgen, lyder det fra cheftræner Niels Agesen.

Kampen fløjtes i gang i Skæring Hallen kl. 20.00, og vinderen avancerer til 7. runde, som spilles efter sommerferien.

Santander Cup, 6. runde: Aarhus HC - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 10. maj 2023 kl. 20.00 i Skæring Hallen A
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen

Billetter købes via Mobilepay i indgangen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/santander-cup-mod-aarhus-hc-lukker-saesonen/ http://morsthy.dk/media/3645/mors-thy-haandbold-2.jpg 09-05-2023 12:00:00
Sejr på 26-25 over Nordsjælland og vinder af kvalifikationen Med den fjerde sejr i træk har Mors-Thy Håndbold gjort rent bord i kvalifikationsspillet. Det betyder, at de blå vinder puljen, som udover æren giver en bonus på 75.000,- Det er første i klubbens historie, at alle fire kampe i kvalifikationsspillet er vundet, og fire sejre i træk er ikke sket siden sæson 2018/19, hvor Skanderborg Håndbold og Nordsjælland blev besejret i de sidste to grundspilskampe efterfulgt af to kvalifikationssejre over Lemvig-Thyborøn Håndbold og Nordsjælland Håndbold.

Sjældent har en kamp bølget så meget, som det var tilfældet i dagens kamp mod Nordsjælland Håndbold. Mors-Thy Håndbold begyndte kampen bedst anført af Marcus Midtgaard, som stod bag sit holds tre første scoringer. Mors-Thy Håndbold spillede godt, og mange bød flot ind, men Nordsjælland Håndbold kæmpede godt, og efter en periode på seks minutter uden Mors-Thy-scoringer, bragte gæsterne sig foran 9-10. Det varede dog kort, da Mads Thymann og Lasse P. svarede igen til 12-10. Gæsterne fik udlignet igen og bragte sig foran 14-16 ved pausen.

Efter pausen fik gæsterne deres første tre-målsføring ved 14-17 - igen efter en mindre scoringspause fra de blå. Men endnu en gang kom Mors-Thy Håndbold tilbage og fik udlignet til 18-18 efterfulgt af føringer på 19-18 og 21-20. Nordsjælland Håndbold hang på, og bragte sig igen foran ved 21-22 med 12 minutter tilbage af opgøret. Det blev også 21-24, men Mors-Thy Håndbold formåede endnu en gang at hente føringen med Kasper Lindgrens udligning, inden de sidste tre minutter bød på to straffekast, en strafferedning af Rasmus Henriksen, udvisning til Nordsjælland Håndbold og en afgørende scoring af Mors-Thy Håndbolds topscorer og Kampens Energibombe, Marcus Midtgaard.

Efter kampen var der afsked med blomster, billeder mm. til Allan Toft Hansen, Lasse Vuust, Oscar von Oettingen, Kristian Vukman, Andreas Nielsen, Axel Franzén, Frederik Bjerre, Tim Sørensen og assistenttræner Lars Krarup.

Kvalifikationsspil, HTH Herreligaen, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold 26-25 (14-16)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 6
Lasse Pedersen 5 (2)
Mads Thymann 3
Mads Svane 2
Oscar von Oettingen 2
Magnus Norlyk 2
Tim Sørensen 2
Andreas Nielsen 1
Allan Toft Hansen 1
Kasper Lindgren 1
Frederik Bjerre 1 (1)

Rasmus Henriksen 14/39

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Nordsjælland Håndbold 3

Stillinger undervejs: 3-1, 6-3, 9-6, 9-10, 12-10, 12-14, 14-17, 18-18, 19-18, 21-21, 21-24, 24-24, 25-25

Tilskuertal: 1.025

Kommende kamp:
Santander Cup, 6. runde: Aarhus HC - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 10. maj kl. 20.00 i Skæring Hallen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sejr-paa-26-25-over-nordsjaelland-og-vinder-af-kvalifikationen/ http://morsthy.dk/media/3915/mth_nordsjaelland_kval.jpg 07-05-2023 12:00:00
Sidste hjemmekamp i sæson 22/23 Sæsonens sidste hjemmekamp står for døren, og Nordsjælland Håndbold venter i den 4. og sidste kvalifikationskamp for Mors-Thy Håndbold. Ligastatus 2023/24 er sikret, og med en sejr kan Mors-Thy Håndbold også sikre sig puljesejren og dermed kr. 75.000,- i bonus.

Søndagens modstander er derimod under et andet pres. Med en sejr er de sikret, ved uafgjort eller nederlag er de afhængige af Lemvig-Thyborøn Håndbolds resultat mod Sønderjyske og det efterfølgende indbyrdes opgør mod netop Lemvig-Thyborøn i 5. spillerunde på onsdag d. 10. maj.

Vores kampe mod Nordsjælland Håndbold har været tætte i denne sæson. En 1-målssejr på udebane og uafgjort 29-29 hjemme i Sparekassen Thy Arena | Mors, så måske venter endnu et drama i morgen.

Efter kampen tager vi afsked med assistenttræner Lars Krarup og med en række spillere, som stopper i Mors-Thy Håndbold efter denne sæson. Vi håber, at I har lyst til at være med.

Kvalifikation HTH Herreligaen, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold
Søndag d. 7. maj 2023 kl. 14.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Jonas Primdahl og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Per Skovgaard

Billetsalg: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Kampen livestreames i Tophåndbolds app

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sidste-hjemmekamp-i-saeson-2223/ http://morsthy.dk/media/3645/mors-thy-haandbold-2.jpg 06-05-2023 12:00:00
Thisted Forsikring og Mors-Thy Håndbold fornyer og forlænger hovedsponsoraftale Et langvarigt samarbejde mellem det lokale, kundeejede forsikringsselskab og ligahåndboldholdet forlænges i største sponsoraftale til dato Når den nye sæson starter efter sommeren, er Thisted Forsikring fortsat hovedsponsor for Mors-Thy Håndbold, når de blå helte løber på banen for at kæmpe i landets bedste håndboldrække.

”Vi er glade for at kunne fortælle, at vi har indgået en 3-årig forlængelse af aftalen med Mors-Thy Håndbold. Vi kigger ind i nogle spændende sæsoner hvor der kommer nye, stærke kræfter til klubben. Så vi kan se frem til mange nye gode oplevelser på vores hjemmebaner i Thisted og Nykøbing,” udtaler Dennis René Petersen, administrerende direktør i Thisted Forsikring.

Faktisk stod den nu tidligere hovedsponsoraftale til først at udløbe med udgangen af den kommende sæson. Men et fælles ønske om at opruste både sportsligt og administrativt som har gjort, at Thisted Forsikring og Mors-Thy Håndbold har været ved forhandlingsbordet før tid og indgået en ny aftale. Aftalen er sammen med andre sponsorers bidrag med til at gøre det muligt, at spillere som Henrik Toft Hansen, Frederik Tilsted og Henrik Tilsted vender hjem til klubben. Den netop indgåede aftale er den ubetinget største sponsoraftale i Mors-Thy Håndbolds historie.

”I den sportslige strategi for 2025 har Mors-Thy Håndbold et klart mål om at tage ambitionerne et niveau opad. Med den nye hovedsponsoraftale er Thisted Forsikring stærkt medvirkende til at skabe fundament for at opnå dette mål. Vi sætter meget stor pris på deres støtte og det tætte samarbejde, som bidrager kraftigt til at vi kan have ligahåndbold i Thy og på Mors,” fortæller salgsdirektør, Hans Peter Jarl Madsen og administrerende direktør, Sigurd Skovborg - begge fra Mors-Thy Håndbold.

Til kamp for lokale fællesskaber

Thisted Forsikrings sponsorat af Mors-Thy Håndbold er et langvarigt samarbejde som startede med stiftelsen af Mors-Thy Håndbold tilbage i 2007. I forbindelse med en truende konkurs i klubben i august 2012 hævede Thisted Forsikring sit bidrag og gik fra at være topsponsor til at blive delt hovedsponsor. I 2014 blev Thisted Forsikring så ene-hovedsponsor i det lokale håndboldflagskib.

De blå helte på banen sikrer gode oplevelser i hallen – for alle størrelser. I lokalsamfundet er der et stort fællesskab i at støtte Mors-Thy Håndbold. Derfor ligger der også en vigtig opgave i at fremtidssikre klubben.

Her bidrager Thisted Forsikring ikke kun med hovedsponsoratet i Mors-Thy Håndbold. Det lokale forsikringsselskab sponsorerer også de to moderklubber Thisted IK og HF Mors samt det vigtige talentarbejde som sker i Mors-Thy Håndbold Akademi samt fanklubben Bette Balkan, der altid sikrer god opbakning af håndboldheltene.

”Vi ligger i vores DNA støtte lokale foreninger og fællesskaber, da det skaber muligheder for et aktivt og begivenhedsrigt liv for alle os som bor og lever i området,” siger administrerende direktør i Thisted Forsikring, Dennis René Petersen.

Thisted Forsikring sponsorer en stor pallette af foreninger og initiativer i både Nord-, Midt- og Vestjylland. Derudover uddeler de hvert år penge til gode initiativer og foreninger gennem Danmarks Rygrad – en årlig støtteuddeling. Sidste år sagde vi tak til de frivillige. I år hylder vi fællesskabet og de oplevelser og det sammenhold, vi får, når vi er en del af et fællesskab.

Danmarks Rygrad kører over sommeren, og uddelingen af pengene finder sted i slutningen af august og starten af september.

Kontakt
Administrerende direktør, Dennis René Petersen, 23 25 05 05 / drp@thistedforsikring.dk
Marketing- & Kommunikationschef, Ramus Broholm Madsen, 22 22 22 65 / rbm@thistedforsikring.dk

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/thisted-forsikring-og-mors-thy-haandbold-fornyer-og-forlaenger-hovedsponsoraftale/ http://morsthy.dk/media/3912/baenk-jubel-2.jpg 03-05-2023 12:00:00
Forrygende festdag på Bette Balkan Historien kan ikke skrives bedre. En fantastisk fejring af Bette Balkans første ti leveår blev fulgt til dørs af en sejr på 29-28 over SønderjyskE Herrer. Dermed topper Mors-Thy Håndbold stadig kvalifikationspuljen og kan med en sejr i fjerde og sidste kamp sikre sig førstepladsen.

Bette Balkans fest
Omkring 700 mennesker tog imod invitationen til Bette Balkans 10 års Jubilæumsfest i hal 2 inden kampen. Her bød den navnkundige fanklub på pølser, øl og sodavand til alle, og Formand Jacob Mehl styrede showet fra scenen, hvor bl.a. Thisted Forsikring og Mors-Thy Håndbolds Erhvervsklub havde medbragt fine gaver til fanklubben. På scenen var også Jan Paulsen, som stod i spidsen for 2012/13-holdet, som spillede sig i klubbens første slutspil og de legendariske DM-semifinaler, nuværende og snart forhenværende assistenttræner, Lars Krarup og Søren Henriksen, som var formand, da Bette Balkan blev stiftet.

Sejr over SønderjyskE
Da festen i hal 2 var slut, tog spillerne fra 2022/23-udgaven af Mors-Thy Håndbold over i hal 1, og for 3. gang ud af lige så mange mulige i kvalifikationsspillet kunne Niels Agesens mandskab gå fra banen som vindere. Stillingen efter de første 30 minutter var 16-13 - en første halvleg, der bød på ligadebut og to fornemme scoringer fra Kristoffer Vestergaard. Blå føring på 29-24 med fem minutter tilbage af kampen, og det lignede en formssag.

Men som bekendt er en håndboldkamp 60 minutter, og det blev lige spændende nok, da Mads Thymann fik en dobbelt udvisning for sit forsøg på at guide dommerne, og SønderjyskE efterfølgende reducerede til 29-28 med knapt et minut tilbage. Mors-Thy Håndbold i undertal misbrugte, og det samme gjorde gæsterne heldigvis, da Rasmus Henriksen stod i vejen med sin 18. redning, og dermed sikrede Mors-Thy Håndbold sejren foran et tilfreds publikum.

Årets Talent og Årets Spiller
Inden kampen blev Mads Svane hædret som Årets Talent og Rasmus Henriksen blev for 2. år i træk kåret til Årets Spiller. Begge titler kåres i samarbejde med Mors-Thy Håndbolds hovedsponsor, Thisted Forsikring - et hovedsponsorat og et fantastisk samarbejde, der inden kampen blev annonceret forlænget med yderligere 3 år.

Tak for en fantastisk festdag på Bette Balkan!

Kvalifikationsspil, HTH Herreligaen, 3. runde: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE 29-28 (16-13)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 8
Mads Thymann 7
Mads Svane 6
Lasse Pedersen 4 (2)
Kristoffer Vestergaard 2
Frederik Bjerre 1
Andreas Nielsen 1

Rasmus Henriksen 18/42
Svend Rughave 0/1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 5, SønderjyskE 4

Stillinger undervejs: 3-2, 5-6, 9-8, 14-11, 19-15, 20-20, 24-20, 25-22, 27-23, 29-24, 29-27

Tilskuertal: 991

Kommende kamp:
Kvalifikationsspil, HTH Herreligaen, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold
Søndag d. 7. maj kl. 14.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Efter kampen tager vi afsked med spillere og ledere, som stopper i klubben efter denne sæson.

Billetsalg: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/forrygende-festdag-paa-bette-balkan/ http://morsthy.dk/media/3913/mth_se_kval.jpg 03-05-2023 12:00:00
Sønderjyske og Bette Balkans 10 års Jubilæum venter Onsdag står Mors-Thy Håndbold overfor SønderjyskE i 3. runde af kvalifikationsspillet. Vi har sikret os ligastatus i den kommende sæson, mens onsdagens gæster mangler et enkelt point for at sikre sig.

- SønderjyskE er ligesom os ubesejrede i kval-spillet, som de indledte med en sejr over Nordsjælland Håndbold. Vi har en kæmpe revanche til gode mod SønderjyskE, som vi har tabt til i begge grundspilskampe. De har knust os to gange - den første i arenaen, hvor de provokerede os til at lave et hav af fejl, og i kamp to lavede de en million frikast mod os. Som hold er de den diametrale modsætning til os, og der venter en hård men også en spændende udfordring, lyder det fra cheftræner Niels Agesen.

Inden kampen fejrer vi Bette Balkans 10 års Jubilæum i hal 2. Dørene åbnes kl. 17.30, og Bette Balkan inviterer på pølser, øl og sodavand, ligesom der er besøg fra venner af Bette Balkan gennem tiden.

Vi glæder os til at fejre Danmarks Bedste Fanklub!

Kvalifikation HTH Herreligaen, 3. runde: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE
Onsdag d. 3. maj 2023 kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Henrik Grønvald Nielsen og Jakob Falkenberg Hansen
Observatør: Jan Sabro

Billetsalg: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/soenderjyske-og-bette-balkans-10-aars-jubilaeum-venter/ http://morsthy.dk/media/3774/sejr-4.jpg 02-05-2023 12:00:00
Fananalyse Kære fan,

I Mors-Thy Håndbold vil vi gerne gøre det mere interessant at være fan, partner og sponsor. Derfor har vi brug for din hjælp til at besvare nedenstående fananalyse. Det tager kun 4 minutter, og alle besvarelser deltager i lodtrækningen om en signeret spillertrøje.

Du finder spørgsmålene her: https://yh90vubabd0.typeform.com/Mors-Thy

På forhånd tak for hjælpen 💙

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/fananalyse/ http://morsthy.dk/media/3911/tilskuere-4.jpg 27-04-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold laver aftale med lokalt stortalent Mors-Thy Håndbold har indgået en toårig aftale med den kun 17-årige venstrehåndede højre back, Gustav Sunesen, som regnes for et af de største talenter i sin årgang. Gustav er født og opvokset i Sennels i Thy og har fået sin håndboldopdragelse lokalt i IF Nordthy og Thy Håndbold. Efter et år på Vejle Idrætsefterskole, skal de kommende år foregå på Mors-Thy Håndbold Akademi og i Mors-Thy Håndbold.

- Mors-Thy Håndbold er lidt en drengedrøm. Der er flere grunde til, at jeg har valgt Mors-Thy Håndbold, dels det gode udviklingsmiljø, dels det, at klubben er kendt for at bruge unge spillere, og at jeg allerede nu i en tidlig alder får lov til at træne håndbold på højt niveau, og så har tungen på vægtskålen været, at jeg kan kombinere at bo på Mors-Thy Håndbold Akademi, gå i skole og samtidig spille ungdomshåndbold på højt niveau og deltage i ligatræninger, det er simpelthen perfekt for mig, siger Gustav Sunesen.

Der var flere klubber, som gerne ville tilknytte Gustav Sunesen, og cheftræner Niels Agesen er glad for, at det er endt med en aftale mellem Gustav og Mors-Thy Håndbold.

- Gustav er et lysende talent, og han er lokal, så selvfølgelig skal han være i Mors-Thy Håndbold. Han læser spillet rigtigt fint og er teknisk på et niveau, som ikke ret mange på hans alder. Opgaven bliver overgangen fra ungdom til senior, hvor der er mange byggesten, der skal lægges rigtigt, så man kan indfri potentialet, og det skal vi gøre i fællesskab. Gustav skal indlemmes stille og roligt, så vi hele tiden fordrer hans udvikling, og forhåbentligt bliver han en fast del af ligatruppen, når rette tid er. Udvikling kommer til at stå først, men det er klart, at så snart han kan bidrage, så kommer han til at være med.

Aftalen mellem Mors-Thy Håndbold og Gustav Sunesen løber til 30. juni 2025

FAKTA:
Gustav Sunesen, født: 16. april 2006
Højde: 199 cm. Vægt: 88 kg.
Tidligere klubber: Nordthy IF, Thy Håndbold, VIES
Bosat på Mors-Thy Håndbold Akademi
Starter på EUC Nordvest til sommer

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-laver-aftale-med-lokalt-stortalent/ http://morsthy.dk/media/3907/gustav-sunesen.jpg 25-04-2023 12:00:00
Vi fejrer Bette Balkan 10 års Jubilæum I disse dage er det 10 år siden, at Mors-Thy Håndbold spillede slutspil for første gang i klubbens historie. Et forrygende slutspil blev toppet med en sejr i Randers lørdag d. 4. maj 2013 - en dag og en kamp, som tilhængere af Mors-Thy Håndbold aldrig glemmer. Kampen gav adgang til to semifinaler mod Aalborg Håndbold, som samlet blev tabt med mindst mulig margin, og dermed blev det til to bronzekampe mod Skjern Håndbold.

Dermed er det også 10 år siden, at Bette Balkan så dagens lys. Mors-Thy Håndbolds fanklub opstod nemlig i kølvandet på succesen på banen, og her et årti, 3 formænd, bunkevis af slidte trommeskind, et utal af hæse sangstemmer og et hav af kampe senere, er fanklubben still going strong. Og ”strong” er kodeordet, for opbakningen både til og fra Bette Balkan er større og stærkere end nogensinde.

De første 10 år skal naturligvis fejres, og det gør vi i forbindelse med vores kamp mod SønderjyskE onsdag d. 3. maj. Festen starter kl. 17.30 i hal 2, hvor Bette Balkan byder på pølser, brød, øl og sodavand til alle, som har billet til håndboldkampen.

Vi har inviteret gæster med tilknytning til Bette Balkan og Mors-Thy Håndbold og glæder os til en hyggelig aften inden kvalifikationskampen mod SønderjyskE.

Køb din billet til kampen her: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk) og vær med til at fejre Bette Balkans 10 års Jubilæum.

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vi-fejrer-bette-balkan-10-aars-jubilaeum/ http://morsthy.dk/media/3909/jubilaeum-10-aar-v3.jpg 24-04-2023 12:00:00
Dobbelt op på DM-metal til Mors-Thy Håndbold Akademi Kæmpestort tillykke til Mors-Thy Håndbold Akademis U19 drenge, som efter en sejr på 34-33, kunne hæve DM-pokalen for 2. år i træk - og det endda på hjemmebane i fyldt Sparekassen Thy Arena | Mors.

Lørdag cruisede drengene sig gennem semifinalen med en storsejr på 39-29 over SHEA Skanderborg. I dag var kampen mod GOG en mere tæt affære, og først til allersidst kunne de blå juble over sejren på 34-33.

I lørdagens semifinale blev Magnus Norlyk kåret til kampens bedste, og i dag gik den ære til Victor Norlyk - begge fra Mors-Thy Håndbolds ligatrup.

U17 drengene har ligeledes spillet DM i denne weekend, og de unge talenter tog en flot bronzemedalje med hjem fra Gudme. I gårsdagens semifinale var hjemmeholdet fra GOG for stærke, og Mors-Thy Håndbold Akademi måtte se sig slået 35-27. I bronzekampen så de blå sig til gengæld ikke tilbage og besejrede FIF/Ydun med hele 38-28.

Stort tillykke til spillere og ledere på begge hold!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/dobbelt-op-paa-dm-metal-til-mors-thy-haandbold-akademi/ http://morsthy.dk/media/3906/u19_u17-dm.jpg 23-04-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold siger farvel til Kristian Vukman Kristian Vukman stopper i Mors-Thy Håndbold efter den igangværende sæson. Playmakeren kom til klubben for to år siden og brugte den første sæson på at komme tilbage efter sin anden korsbåndsskade. I denne sæson er det ikke blevet til så megen spilletid, som hverken Vukman eller Mors-Thy Håndbold havde håbet.

- Overordnet har det været godt, håndboldmæssigt ikke helt så godt, som jeg håbede på. Det har været en blanding af, at jeg ikke har grebet chancen, når jeg har fået den, og at jeg ikke har fået den tillid, som jeg er bedst under. Men personligt har det det været dejligt - jeg har været langt hjemmefra storbyen og har oplevet ro og en anden mentalitet her, og samtidigt har jeg fået nye og gode relationer både indenfor og udenfor håndboldbanen.

- Det har været sjovt at se, hvordan man gør tingene i en stor og professionel klub, og det har været en fornøjelse at spille i Thisted og i Nykøbing. Når vi har vundet, og der har været fuld gang i kedlerne - det er oplevelser, jeg aldrig kommer til at glemme, lyder det fra Kristian Vukman.

- Sammensætningen af en trup er et puslespil, hvor der skal være plads til alle brikker, og for udenforstående kan det være svært at forstå de omstændigheder, der gør, om man slår til eller ej, og om man får tillid nok eller ej. Havde Vukman ikke været så uheldig, at han blev skadet, da Mors-Thy Håndbold hentede ham, er jeg ret sikker på, at der havde været en større rolle til ham, som han var blevet tryg i og kunne præstere i. Vukman er en superfyr at have i en trup, og jeg er ikke et sekund i tvivl om hans kompetencer og vilje, men ind imellem gør omstændigheder, at det ikke bliver som ønsket. Vi kan kun ønske Vukman alt det bedste fremover, siger cheftræner Niels Agesen.  

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-siger-farvel-til-kristian-vukman/ http://morsthy.dk/media/3589/18_kristian_vukman.jpg 22-04-2023 12:00:00
Agesen: Kæmpestor ros til drengene for at modstå presset Med sejren over TTH Holstebro har Mors-Thy Håndbold nu sikret sig en ny ligasæson. Med i alt fem point topper de blå kvalifikationstabellen, og der er ikke længere risiko for at slutte på sidstepladsen, som skal ud i de afgørende kampe mod et hold fra 1. division.

- Bortset fra en lidt nervøs start, synes jeg, at vi fortsætter den gode kollektive indsats fra kampen mod Lemvig. Vi dækker fremragende op, og vi tilspiller os chancer. Vi udviser ro, overblik og god rytme, og derfor er vi foran ved pausen. Det fortsætter indtil midten af anden halvleg, hvor vi stopper med at spille, og hvor det bliver lidt for tæt og spændende. Heldigvis hiver vi sejren hjem, men vi skal kigge indad og lære af det sidste kvarters tid, siger Niels Agesen.

- Måske er det fordi vi er et ungt hold, at vi ikke bare fortsætter med at spille det gode spil, men når det er sagt, skal det her unge hold have kæmpestor ros for at have leveret på et virkelig højt niveau under kæmpepres i to kampe på udebane. Og nu står vi altså her, og de har sikret, at vi spiller ligaen igen i den kommende sæson, lyder det fra en glad cheftræner.

Mors-Thy Håndbold møder hhv. SønderjyskE og Nordsjælland Håndbold i de to sidste kvalifikationskampe, som begge spilles på hjemmebane i Sparekassen Thy Arena | Mors.

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-kaempestor-ros-til-drengene-for-at-modstaa-presset/ http://morsthy.dk/media/3905/baenk-2.jpg 21-04-2023 12:00:00
Kneben kvalifikationssejr i Holstebro Det blev lige lovligt spændende, da Mors-Thy Håndbold vandt 22-24 over TTH Holstebro i 2. runde af kvalifikationsspillet. Efter 45 minutter bragte Frederik Bjerre Mors-Thy Håndbold foran 15-22, men det sidste kvarter blev en målfattig omgang for de blå med kun to scoringer, hvoraf den ene faldt fem sekunder før tid til slutresultatet 22-24.

Begge hold startede kampen nervøst og med mange fejl. Mads Svane fortsatte det gode spil fra kampen mod Lemvig og stod for Mors-Thy Håndbolds to første mål. TTH tog teten og bragte sig foran 5-3 og 6-4, men tre minutter senere sikrede Mors-Thy Håndbold sig den føring, der holdt kampen ud. Den blev øget til 7-10, og TTH Holstebro forlangte timeout. Lige lidt hjalp det, og de blå øgede yderligere til 7-12. Det blev også 9-15, inden hjemmeholdet scorede på frikast efter tid og pausestillingen 10-15 i Mors-Thy Håndbolds favør.

TTH Holstebro startede 2. halvlegs scoringer og via 7 mod 6 fik de hentet et par mål til 13-16. Mors-Thy Håndbold svarede igen, og efter 41 minutter kunne Marcus Midtgaard bringe sit hold foran med den hidtil største føring 13-19. Fire minutter senere blev det 15-22 ved Frederik Bjerre, hvilket udløste endnu en TTH-timeout og taktfaste klapsalver og tilråb fra et veloplagt Bette Balkan.

Herfra gik et ellers idérigt og godt angrebsspil i stå. Mors-Thy Håndbold kæmpede med at finde løsninger, og samtidig begyndte TTH’s målmand at redde bolde. Hjemmeholdet åd sig langsomt ind på Mors-Thy Håndbold, som var uden mål fra 45. minut til Mads Svanes forløsende scoring til 19-23 efter 53 minutter, og da var hjemmeholdet gået fra 15-22 til 19-22. Det blev helt tæt, da TTH reducerede til blot et enkelt måls forskel ved 22-23 med 31 sekunder tilbage, inden Mads Svane satte den afgørende scoring ind 5 sekunder før tid.  

Dermed har Mors-Thy Håndbold lagt sig i toppen af kvalifikationspuljen inden de to sidste kampe på hjemmebane i begyndelsen af maj.

Kvalifikationsspil, HTH Herreligaen, 2. runde: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold 22-24 (10-15)

Målscorere:
Mads Svane 6
Frederik Bjerre 5
Marcus Midtgaard 5
Lasse Pedersen 4 (2)
Nicolaj Spanggaard 2
Mads Thymann 1
Oscar von Oettingen 1

Svend Rughave 8/29

Udvisninger: TTH Holstebro 3, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 1-2, 5-3, 6-7, 6-9, 7-12, 9-15, 11-15, 13-16, 13-19, 15-22, 16-22, 19-22, 19-23, 22-23

Tilskuertal: 1.958

Kommende kampe:
Kvalifikationsspil, HTH Herreligaen, 3. runde: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE Herrer
Onsdag d. 3. maj kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Inden kampen fejrer vi Bette Balkans 10 års jubilæum i hal 2. Her er der pølser, brød, øl og sodavand til alle, som har billet til håndboldkampen, og der vil være gæster og overraskelser på scenen.

Kvalifikationsspil, HTH Herreligaen, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold
Søndag d. 7. maj kl. 14.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Billetsalg til begge kampe: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kneben-kvalifikationssejr-i-holstebro/ http://morsthy.dk/media/3904/tth_mth_kval.jpg 20-04-2023 12:00:00
Hvem skal være Årets Spiller 22/23? Igen i år står vores hovedsponsor Thisted Forsikring bag kåringen af Årets Spiller. Sammen med Thisted Forsikring giver vi alle vores fans muligheden for at deltage i afstemningen om Årets Spiller i Mors-Thy Håndbold 22/23.

Årets Spiller findes via afstemning på Årets spiller i Mors-Thy Håndbold - Thisted Forsikring

Når du deltager i afstemningen, er du med i konkurrencen om en signeret udebanetrøje.

Afstemningen slutter tirsdag d. 2. maj kl. 13.00, og Årets Spiller afsløres inden kampen mod SønderjyskE i Sparekassen Thy Arena | Mors onsdag d. 3. maj kl. 19.30.

Thisted Forsikring har siden sæson 14/15 stået bag kåringen af Årets Spiller og Årets Talent i Mors-Thy Håndbold.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/hvem-skal-vaere-årets-spiller-2223/ http://morsthy.dk/media/3645/mors-thy-haandbold-2.jpg 19-04-2023 12:00:00
Andreas Nielsen inden TTH: Intet er afgjort endnu Torsdag spiller Mors-Thy Håndbold kamp nummer to i kvalifikationsspillet. Modstander er TTH Holstebro, og kampen spilles på udebane i Gråkjær Arena. TTH Holstebro spillede uafgjort mod Nordsjælland Håndbold i deres første kamp, og begge hold har derfor tre point inden opgøret.

- Sejren i Lemvig har lettet presset en smule for os selv, men det betyder jo ikke, at kampen mod TTH Holstebro bliver mindre vigtig. Et eller to point her ville gøre underværker i forhold til at lægge yderligere pres på de hold, der ligger under os - og jo mere afstand vi kan lægge til sidstepladsen, jo bedre. Intet er afgjort endnu. Det handler om, at vi så hurtigt som muligt kan sikre os, og det er det, vi går efter, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds stregkæmpe, Andreas Nielsen.

- Jeg tænker, at vi er to ret lige hold, hvad angår form og niveau.  Vi har slået hinanden på skift, og det har for det meste været tæt, derfor tror jeg, at det bliver en kamp meget à la den sidste i Thisted, som bølgede frem og tilbage, og som var tæt. Så det bliver ikke meget anderledes for os i forhold til, hvad vi skal og i forhold til kampen mod Lemvig - det er samme opskrift, og vi gør alt, vi kan gøre for at skabe de bedste præmisser for at overleve, lyder det fra Andreas Nielsen.

Kvalifikation HTH Herreligaen, 2. runde: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 20. april 2023 kl. 19.00 i Gråkjær Arena
Dommere: Frederik Skou nielsen og Teodor Mygind
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg: https://shop.tthholstebro.dk/kampe/20230420
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/andreas-nielsen-inden-tth-intet-er-afgjort-endnu/ http://morsthy.dk/media/3903/andreas-nielsen-2.jpg 19-04-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold holder på ung stregspiller Fra sommer 2023 har Mors-Thy Håndbold tilknyttet den 19-årige stregspiller, Rasmus Houmøller til ligatruppen. Rasmus stammer fra Thisted, hvor han startede med håndbolden i Thisted IK. Siden U12 har han spillet i HF Mors og nu på Mors-Thy Håndbold Akademis U19-hold, ligesom han er en del af Mors-Thy Håndbolds Talenttrup. Aftalen er to-årig og løber til 30. juni 2025.  

- Jeg er kæmpefan af Mors-Thy Håndbold og den måde, man gør tingene på her. Her er dygtige trænere, og jeg føler, at det er her, jeg kan udvikle mig bedst. Jeg ser Mors-Thy Håndbold som et stort fællesskab med store ambitioner og rundet af hårdt arbejde, hvilket jeg kan identificere mig selv med. Det er også en klub, hvor der er muligheder for en ung spiller som mig selv, og jeg har prioriteret at få den erfaring, man får ved at træne med et ligahold og med erfarne og dygtige spillere.  Jeg håber, at jeg på sigt kommer til at slå igennem og blive fast mand i Mors-Thy Håndbold, udtaler Rasmus Houmøller.

En spiller med den rigtige tilgang til tingene lyder skudsmålet fra cheftræner Niels Agesen.

- Rasmus Houmøller havde et brændende ønske om at spille i Mors-Thy Håndbold, og da han godt kunne se sig selv være med omkring ligatruppen og spille 2. division, blev vi i fællesskab enige om, at det var det rigtige. Han er en vindertype og en klog spiller, som kommunikerer godt, og han har en god fysik og et godt blik for spillet, så han besidder den DNA, vi gerne vil have. Han er ung, og han skal vænne sig til den transition, der er fra ungdom til senior, men på den lange bane tror vi på, at han kan gå ind og blive en af de tre stregspillere, vi skal bruge i truppen.

- Og så er det bare fedt, at det er en af vores egne lokale talenter, der har været med hele vejen. Det sætter endnu en gang en fed streg under helheden i og kvaliteten af det talentarbejde, der bliver lavet i moderklubberne og på akademiet, lyder det fra Niels Agesen.

Aftalen mellem Mors-Thy Håndbold og Rasmus Houmøller løber til 30. juni 2025.

FAKTA:
Rasmus Houmøller, født: 8. januar 2003
Højde: 194 cm. Vægt: 102 kg.
Tidligere klubber: Thisted IK, Nordthy IF og HF Mors
Bosat i Thisted
Går på EUC Nordvest
Kæreste: Emilie

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-holder-paa-ung-stregspiller/ http://morsthy.dk/media/3902/rasmus-houmoeller.jpg 18-04-2023 12:00:00
U19 og U17 til DM Både Mors-Thy Håndbold Akademis U19 og U17 skal spille DM Final4. Mens U19-holdet har været kvalificeret længe, gjorde U17-drengene dem kunsten efter søndag eftermiddag, da de slog Nordsjælland Håndbold 28-27 efter forlænget spilletid.

Dermed venter en weekend med 2 x DM: U17 møder GOG i semifinalen lørdag d. 22. april kl. 13.00 i Gudme, mens U19 spiller semifinale mod Skanderborg Håndbold også lørdag kl. 13.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors.

U19 DM Final4 arrangeres af HF Mors og Mors-Thy Håndbold Akademi og afvikles i Sparekassen Thy Arena | Mors d. 22.-23. april. 

Info om billetsalg til U19 Final4:

Partoutkort: Voksne kr. 75,- / Børn kr. 30,- (14 år og derunder)
Dagsbilletter: Voksne kr. 50,- / Børn kr. 20,- (14 år og derunder)
Det er ikke nummererede siddepladser, så der er først til mølle".

Billetterne købes ved indgangen, og forhåndsreservation er muligt ved køb af min. 10 stk. Send en mail til info@hfmors.dk med antal og klub. Bestillingen er registreret, når mail og betalingen via Mobilepay 79078 (HF Mors) er modtaget. Billetter skal afhentes i indgangen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/u19-og-u17-til-dm/ http://morsthy.dk/media/3901/u17.jpg 17-04-2023 12:00:00
Mageløse Midtgaard: - Der var ekstremt meget på spil En blandt mange gode præstationer i lørdagens sejr over Lemvig-Thyborøn Håndbold var Marcus Midtgaard, som blev Mors-Thy Håndbolds topscorer med otte mål.

- Det var en kamp, der bølgede lidt frem og tilbage. Vi får en halvsløj start og halter lidt bagefter både i forsvar og angreb - vi bliver måske lidt overraskede over, at de starter i 7 mod 6, men jeg synes egentligt, at vi bevarer fatningen rimelig godt og ender med at gå til pausen foran med to. Og så er det en tæt kamp igen i anden halvleg, hvor vi trækker fra til sidst og hiver sejren hjem.   

- Der er ingen tvivl om, at der var ekstremt meget på spil i kampen, og med en sejr nu står vi med gode kort på hånden. Havde vi tabt, havde hele puljen været fuldstændig åben, så det var en utrolig vigtig kamp, og derfor tror jeg også, at vi lige skulle finde hinanden og mærke kampen - og så var det jo nærmest som at spille på hjemmebane med alle de tilskuere, der var med - det var fantastisk, siger Marcus Midtgaard.

For cheftræner Niels Agesen var det ud over to meget vigtige point også den første sejr i Lemvig i hans tid i Mors-Thy Håndbold, og derfor glæden stor efter kampen.

- Jeg må rose drengenes præstation, for Lemvig kommer virkelig og giver den et skud og presser os. Vi har svært ved at løse det 6 mod 7, men har samtidig ikke svært ved at komme til chancer, og med nærmest stoisk ro men stadig med tempo, holder vi os til aftalerne. Vi bliver ved med at spille, selvom vi er i problemer, selvom vi mangler lidt redninger, selv om vi ikke har styr på det defensive, så bliver vi bare ved med at spille og producere chancer. Det er et hold, hvor der er gensidig tillid og tro på tingene, der kan gøre sådan noget. Og tidligere har vi kun set det momentvis, men vi leverer over 60 minutter i så vigtig en kamp, og det glæder mig meget, lyder det fra Agesen.

De to point bliver endnu mere vigtige, fordi Nordsjælland Håndbold og TTH Holstebro spillede uafgjort i fredags, og som det er nu, skal Lemvig skal ud at finde fire points i tre kampe for at kunne drille os. Vi har spillet det over på vores egen banehalvdel, så vi selv kan gøre det færdigt, og det er en god følelse, siger Niels Agesen.

Allerede på torsdag spiller Mors-Thy Håndbold igen. Denne gang mod TTH Holstebro på udebane i Gråkjær Arena torsdag d. 20. april kl. 19.00. Billetter til kampen kan købes på TTH Holstebro # Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbolds fansektion er i D2 Øvre.

Marcus Midtgaard og Niels Agesen er sponseret af TKS Thisted Kloakservice og Reron

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mageloese-midtgaard-der-var-ekstremt-meget-paa-spil/ http://morsthy.dk/media/3898/lemvig_mth_kval.jpg 16-04-2023 12:00:00
Perfekt start på kvalifikationsspillet Mors-Thy Håndbold fik den bedst tænkelige start på kvalifikationsspillet foran 100 medlevende og medlevende fans, da Lemvig-Thyborøn Håndbold blev slået i egen hule med cifrene 26-29 efter en pauseføring på 11-13.

Mors-Thy Håndbold var foran 1-2, men derfra var det Lemvig-Thyborøn Håndbold, der førte an på måltavlen. Hjemmeholdet startede i 7 mod 6, og det voldte Mors-Thy’erne problemer, og samtidig blev Lemvigs tomme mål ikke udnyttet.

Efter at have været nede med tre mål, kom Mors-Thy Håndbold på 7-6 og flere gange kun bagud med et enkelt mål, men manglede lige det sidste for en udligning. Den kom efter 25 minutter, da Mads Svane gjorde det til 10-10, og da hjemmeholdet tog sig en scoringspause, blev det også 10-12 og Marcus Midtgaard afsluttede 1. halvleg med en underhåndshammer til pausestillingen 11-13.

Lemvig-Thyborøn scorede det første mål efter pausen, men Frederik Bjerre og Rasmus Henriksen svarede hurtigt igen til 12-15. To udvisninger til Kasper Lindgren kostede dyrt, og hjemmeholdet kunne udligne med 20 minutter tilbage af opgøret. Det var også Lindgren, der udnyttede en Lemvig-udvisning til 18-19, inden hjemmeholdet fik sin første føring i anden halvleg ved 20-19.

Det var helt lige med 10 minutter tilbage, og to minutter senere havde Andreas Nielsen og Frederik Bjerre bragt Mors-Thy Håndbold foran og tvunget værterne til en timeout. Til sidst lukkede og slukkede en stærkt spillende Marcus Midtgaard med to scoringer i træk til sejr og slutresultat på 26-29.

Kvalifikationsspil, HTH Herreligaen, 1. runde: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold 26-29 (11-13)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 8
Mads Svane 6
Andreas Nielsen 5
Frederik Bjerre 4
Mads Thymann 2
Lasse Pedersen 1 (1)
Nicolaj Spanggaard 1
Rasmus Henriksen 1
Kasper Lindgren 1

Rasmus Henriksen 7/23
Svend Rughave 3/12

Udvisninger: Lemvig-Thyborøn Håndbold 2, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 1-2, 6-3, 7-6, 10-8, 10-11, 12-15, 13-16, 16-16, 17-18, 20-19, 22-22, 24-26

Tilskuertal: 825

Kommende kamp:
Kvalifikationsspil, HTH Herreligaen, 2. runde: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 20. april kl. 19.00 i Gråkjær Arena
Billetsalg:
TTH Holstebro # Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbolds fansektion er i D2 Øvre

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/perfekt-start-paa-kvalifikationsspillet/ http://morsthy.dk/media/3665/midtgaard.jpg 15-04-2023 12:00:00
Lindgren: - Vi skal vise, at vi er et ligahold Den første vigtige kamp i kvalifikationsspillet om HTH Herreligaen 23/24 spilles lørdag eftermiddag i Lemvig. Kampen er den første af fire, hvoraf de to første spilles på udebane og de to sidste på hjemmebane i Sparekassen Thy Arena | Mors.

- Det bliver spændende, og jeg glæder mig. Vi skal vise, at vi er et ligahold. Vi har bragt os i en situation med gode kort på hånden, og vi kan selv afgøre det med det ene point, vi har med.

- Som os har Lemvig-Thyborøn haft en svingende sæson, og de har været ramt af forskellige uheld og skader, men de formår at finde en løsning. Deres hjemmebane er svær, og det bliver helt sikkert intenst. Det er et hold, der knokler, og vi skal kunne matche dem på intensitet, indstilling og fight, så tror jeg på, at vi kan trække os sejrrigt ud af kampen, siger Kasper Lindgren.

Kvalifikation HTH Herreligaen, 1. runde: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 15. april 2023 kl. 15.00 i Lemvig Idræts- og Kulturcenter
Dommere: Jonas Primdahl og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Per Skovgaard

Billetsalg: LEMVIG - THYBORØN HÅNDBOLD A/S (safeticket.dk)
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/lindgren-vi-skal-vise-at-vi-er-et-ligahold/ http://morsthy.dk/media/3581/4_kasper_lindgren.jpg 14-04-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold laver aftale med talentfuld højre back Mors-Thy Håndbold har lavet en treårig aftale med 19-årige Kristoffer Vestergaard, som slår sine folder på Mors-Thy Håndbold Akademi i U19 Liga. Her har venstrehåndsskytten med hele 97 mål været en af hovedkræfterne bag den succesfulde sæson, som afsluttes med U19 DM senere på måneden. 

- Jeg synes, at Mors-Thy Håndbold er en super-god klub med et fedt træningsmiljø. Jeg har gået på akademiet siden 2021, og i denne sæson har jeg snuset lidt til ligatræningerne og været med i et par kampe. Det har været fedt at træne med, og det er en flok gode gutter, så det har været nemt at være en del af holdet, og jeg glæder mig til at skulle spille med dem og med de spillere, der kommer til klubben til den kommende sæson - det ser virkelig spændende ud. Mit mål er at blive en fast del af ligaholdet og få en rolle over de næste par år, og så drømmer jeg om spille slutspil, det kunne være fedt at prøve, lyder det fra Kristoffer Vestergaard.

Cheftræner Niels Agesen glæder sig over, at aftalen med endnu et af klubbens egne talenter er på plads.

- Kristoffer Vestergaard er en god fyr og en spændende spiller, som vi glæder os til at have med omkring truppen. Han er en af de unge spillere, som har et våben i form af sit skud, som er helt unikt. Han har et år mere som U19-spiller, og der vil vi se, at han kommer til at lægge yderligere lag på. Han har allerede deltaget i nogle ligatræninger, hvor han virkelig har gjort sig bemærket og vist, at også her kan han begå sig.

Kristoffer har en stor rolle og laver mange mål både på U19 og på 2. division, og det skal vi have flyttet over på liganiveau inden for den kontraktperiode, vi har lavet. Samtidigt skal vi sikre os, at både fysik og nogle basale ting i spillet følger med, så Kristoffer udvikler sig til mere end en dygtig skytte. Det bliver spændende, og vi glæder os, lyder det fra Niels Agesen.

Aftalen mellem Mors-Thy Håndbold og Kristoffer Vestergaard løber til 30. juni 2026


FAKTA:
Kristoffer Vestergaard, født: 3. april 2004
Højde: 194 cm. Vægt: 82 kg.
Tidligere klubber: HF Mors, Ikast håndbold, Hjallerup If, Øster Brønderslev Idrætsforening
Bosat i Nykøbing Mors
3.G på EUC Nordvest

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-laver-aftale-med-talentfuld-hoejre-back/ http://morsthy.dk/media/3897/kristoffer-vestergaard.jpg 12-04-2023 12:00:00
Rasmus Henriksen på Årets Hold Han var den mest effektive målmand af alle i efteråret, og Rasmus Henriksen har fortsat den gode form og er nu kåret til grundspillets mest effektive målmand. Traditionen tro har Tophåndbold kåret Årets Hold på baggrund af indsamlet statistisk materiale på alle spillernes aktioner i de i alt 182 kampe.

Rasmus Henriksens statistik:
- 25 kampe
- 267 redninger på 827 forsøg heraf 8 redninger på straffe
- Redningsprocent 32,3
- 13 assist
- 8 mål
- MEP 56,17

Der er flere Mors-Thy Håndbold-bekendtskaber blandt de 7 udvalgte, idet Mads Andersen og Bjarke Christensen sætter sig tungt på venstresiden som mest effektive venstre back og venstre fløj. De to kæmper i øvrigt benhårdt om titlen som Årets Topscorer - en kamp som Bjarke pt. fører med 173 mål mod Mads’ 170.

Årets Hold:
Målvogter: Rasmus Henriksen, Mors-Thy Håndbold, 56,17 MEP
Venstre fløj: Bjarke Christensen, KIF Kolding, 97,44 MEP
Venstre back: Mads Kjeldgaard Andersen, Bjerringbro-Silkeborg, 110,01 MEP
Playmaker: Thomas Arnoldsen, Skanderborg Aarhus Håndbold, 109,86 MEP
Højre back: Emil Madsen, GOG, 100,91 MEP
Højre fløj: Hákun West Av Teigum, Skanderborg Aarhus Håndbold, 63,13 MEP
Stregspiller: Lukas Jørgensen, GOG, 111,49 MEP

MEP - Most Effective Player
MEP er et udtryk for, hvor effektiv den enkelte spiller er i alle angrebs-facetterne. F.eks. giver mål og assist plus point, mens brændte skud og fejlafleveringer giver minus. På baggrund af alle aktioner opnår den enkelte spiller et samlet point-antal efter hver kamp, der viser, hvor effektiv han har været sammenlignet med alle de andre spillere. MEP-scoren akkumuleres fra kamp til kamp, hvorefter der skabes et samlet overblik over, hvilke spillere, der gennemgående er mest effektive i HTH Herreligaen. Dette kategoriseres på hver position og dermed kåres Årets Hold.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/rasmus-henriksen-paa-årets-hold/ http://morsthy.dk/media/3751/rasmus-henriksen-3.jpg 12-04-2023 12:00:00
Billetsalg til kval-kampene Billetsalget til de to hjemmekampe i kvalifikationsspillet starter på mandag d. 17. april kl. 15.00 på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk) - begge kampe spilles i Sparekassen Thy Arena | Mors

Onsdag d. 3. maj kl. 19.30 mod SønderjyskE
Søndag d. 7. maj kl. 14.00 mod Nordsjælland Håndbold

Mors-Thy Håndbold spiller den første kamp i kvalifikationsspillet lørdag d. 15. april kl. 15.00 på udebane mod Lemvig-Thyborøn Håndbold.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billetsalg-til-kval-kampene/ http://morsthy.dk/media/3896/bette-balkan-2.jpg 11-04-2023 12:00:00
Grundspillet er færdigspillet Det kom aldrig helt op og ringe for Mors-Thy Håndbold i grundspillets sidste spillerunde mod Bjerringbro-Silkeborg på udebane. Mors-Thy Håndbold fik en frygtelig start og var bagud 5-0, inden der var spillet fem minutter. Hjemmeholdet kværnede derud af, mens Mors-Thy Håndbold kæmpede med antallet af tekniske fejl og brændte chancer.

Pausestillingen var 20-12, og Bjerringbro-Silkeborg øgede yderligere til en 10-målsføring i anden halvleg, inden Mors-Thy Håndbold fik pyntet på måltavlen til slutresultatet 32-27. Frederik Bjerre blev topscorer, men også hans fløj-kollega, Magnus Norlyk gjorde god figur med 4 mål på lige så mange forsøg.

Med dagens resultater er både slutspilspuljer og puljen til kvalifikationsspillet fundet, og Mors-Thy Håndbolds kampprogram er her:

Lørdag d. 15. april kl. 15.00 i Lemvig Idræts- og Kulturcenter: Lemvig-Thyborøn - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 20. april kl. 19.00 i Gråkjær Arena: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 3. maj kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE
Søndag d. 7. maj kl. 14.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold

Information om billetsalg mm. kommer snarest.

HTH Herreligaen, 26. runde: Bjerringbro-Silkeborg - Mors-Thy Håndbold 32-27 (20-12)

Målscorere:
Frederik Bjerre 5
Magnus Norlyk 4
Lasse Pedersen 4 (1)
Andreas Nielsen 3
Marcus Midtgaard 3
Mads Svane 3
Victor Norlyk 1
Allan Toft Hansen 1
Nicolaj Spanggaard 1
Marcus Norrbrink 1
Rasmus Henriksen 1

Svend Rughave 0/8
Rasmus Henriksen 10/33

Udvisninger: Bjerringbro-Silkeborg 2, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 5-0, 8-4, 12-6, 14-9, 18-9, 19-11, 22-14, 24-15, 25-17, 27-17, 29-20, 31-22, 32-25

Tilskuertal: 2.112

Kommende kamp:
Kvalifikationsspil, HTH Herreligaen, 1. runde: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 15. april kl. 15.00 i Lemvig Fritids- og Kulturcenter

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/grundspillet-er-faerdigspillet/ http://morsthy.dk/media/3645/mors-thy-haandbold-2.jpg 05-04-2023 12:00:00
Frederik Bjerre: - Et afsæt til at komme godt ind i kvalifikationsspillet Grundspillets sidste kamp spilles onsdag, hvor alle syv kampe afvikles kl. 19.00. Mors-Thy Håndbolds kamp mod Bjerringbro-Silkeborg er den eneste, hvor et hold ikke har noget på spil, som det er tilfældet i alle andre opgør.

I toppen spiller Aalborg Håndbold og GOG for 1. pladsen. De møder hhv. KIF Kolding og Skjern Håndbold, som kæmper om 4. pladsen og dermed et point til det kommende slutspil. SønderjyskE, TTH Holstebro og Ribe-Esbjerg slås om den slutspilsgivende 8.plads, og under os kan både Nordsjælland Håndbold og Lemvig-Thyborøn Håndbold få et point med i kvalifikationsspillet. Bjerringbro-Silkeborg er sikret deres 3. plads, vi er nummer 11, og derudover er det sikkert, at Skanderborg Aarhus bliver 6’er og Fredericia HK nummer syv.

- Ser man på tabellen, er det en ligegyldig kamp for begge hold, men sådan går vi ikke til det. Vi ser det som vigtig kamp, hvor vi kan tanke selvtillid individuelt og som hold, siger Mors-Thy Håndbold topscorer, Frederik Bjerre.

- Vores fokus er at bruge kampen onsdag som et afsæt til at komme godt ind i kvalifikationsspillet. Vi har været i en god periode efter jul, og sejren over TTH Holstebro i fredags har selvfølgelig givet højt humør og et vigtigt point til kvalifikationskampene. Mod TTH Holstebro stod vi godt defensivt, så det vil vi gerne prøve at bringe ind i kampen mod Bjerringbro-Silkeborg, og så håber vi, at vi kan løbe lidt med dem, lyder det fra Frederik Bjerre.

HTH Herreligaen, 26. runde: Bjerringbro-Silkeborg - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 5. april 2023 kl. 19.00 i Jysk Arena, Silkeborg
Dommere: Frederik Skou Nielsen og Teodor Mygind
Mentor: Bjarne Munk Jensen
Observatør: Claus Gramm Pedersen

Billetsalg:  Kampe - Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/frederik-bjerre-et-afsaet-til-at-komme-godt-ind-i-kvalifikationsspillet/ http://morsthy.dk/media/3895/frederik-bjerre.jpg 04-04-2023 12:00:00
Aarhus HC i Santander Cup I dag er der trukket lod til 6. runde i Santander Cup. Her møder Mors-Thy Håndbold Aarhus HC fra 1. division, hvor de pt. er placeret som nummer 6.

Kampen skal spilles på udebane og afvikles senest torsdag d. 11. maj.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/aarhus-hc-i-santander-cup/ http://morsthy.dk/media/3774/sejr-4.jpg 03-04-2023 12:00:00
2. division slutter på en flot 3. plads Selv om afslutningen på sæsonen ikke blev som håbet, så ender Mors-Thy Håndbold som 3’er i dette års 2. division. Lørdag eftermiddag tabte Mors-Thy Håndbold til oprykningsaspiranterne fra Nørre Djurs HK.

- Det blev ikke lige, som vi havde håbet, men vi mødte et stærkt hold, som var mere klar end vi var. De kommer med bulder og brag i første halvleg og kyser os nok lidt. Vi får løst op for det, og vi står egentligt okay defensivt og får afslutningerne, hvor vi gerne vil, men et par fejl giver dem nogle lette mål, og de slår et hul på seks til pausestillingen 16-10, lyder det fra Lars Krarup.

- I anden halvleg jagter vi Nørre Djurs’ forspring og kommer på minus 4, inden de begynder at spille 7 mod 6, og det gør de godt og vinder kampen 35-27. Vi taber til et hold, som er bedre end os på alle parametre, og som virkelig havde noget at spille for, men derfor er det stadig en øv-følelse at slutte sæsonen af med et unødvendigt stort nederlag, lyder det fra Krarup.

Kampen var Lars Krarups sidste i spidsen for Mors-Thy Håndbolds hold i 2. division efter ni sæsoner på posten. Forude venter vigtige opgaver med i HTH Herreligaen og med U19.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Nørre Djurs HK 27-35 (10-16)

Målscorere:
Kristoffer Vestergaard 6
Magnus Pedersen 5
Marcus Norrbrink 5
Mickey Olah 4
Thomas Petersen 3
Morten Libak 2
Frederik Adamsen 1
Markus Eriksen 1

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-slutter-paa-en-flot-3-plads/ http://morsthy.dk/media/3579/lars-krarup.jpg 02-04-2023 12:00:00
Agesen: - Vi bliver båret frem af publikum - Puha, Thyhallen er et ubarmhjertigt sted for udebanehold, når det gynger, som det gjorde i dag. Det var en kamp, der bølgede meget frem og tilbage, hvor man flere gange nok troede, at vi var nede i sækken, men vi kommer tilbage via noget rigtigt godt forsvarsspil, og så flasker vores 7 mod 6 sig for os, og vi laver mål eller kommer til gode chancer stort set hver gang. Nu er vi sikret et point i kvalifikationsspillet, og vores placering i grundspillet kan også komme til at have betydning, så den her sejr var vigtig.

Det var fedt at have Allan Toft med på holdet igen - efter ni måneder uden håndbold, og så bare gå ind og holde alle sine dueller, det er høj klasse. Den der symbiose, som vi kalder det, hvor vi bare ved, hvad hinanden gør, den var der lige pludselig, lyder det fra Kasper Lindgren.

- Om det var Allan-effekten? Det siger de andre godt nok, så det kan godt være at det var det. Det var ligesom at være hjemme igen. Som at binde sine snører på skoene - det ligger på rygraden, og efter et par træninger så er det lige som i gamle dage. Og når Thyhallen koger, som den gjorde i dag, så er det ofte os, der trækker det længste strå, siger Allan Toft Hansen, som gjorde comeback efter, at han egentligt havde stillet håndboldskoene på hylden.

- Det var en fin håndboldkamp, hvor vi spiller et fint og disciplineret første kvarter,  selv om vi ikke har den forsvarsmæssige højde vi gerne vil i alle situationer. Det får vi justeret, og derfra spiller forsvaret. Så har vi lidt problemer med at få lavet de mål vi gerne vil det sidste kvarter i første halvleg, og vi snakker lidt om, hvad der kræves, om det kan være 7 mod 6.

Vi starter anden halvleg fornuftigt og arbejder os stille og roligt på 17-17, og 19-19, og så får vi lige lavet et par fejl, og TTH Holstebro kommer på 20-24. Da var jeg ved at tvivle, om vi skulle væk fra 7 mod 6, men vi skaber egentligt ok med chancer, og vi fortsætter samtidig med, at vi får lukket af defensivt - stor ros til Andreas, Lindgren og Allan som står fremragende i midten. Offensivt kommer Midtgaard ind og gør det godt på et svært tidspunkt, og så må jeg nævne Mads Svane, som nok spiller den bedste kamp, jeg har set ham. Og Thyhallen, der var godt nok kog på. Fantastisk kulisse, hvor vi nærmest bliver båret de sidste ti minutter af et meget medrivende publikum, lyder det fra en glad Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-vi-bliver-baaret-frem-af-publikum/ http://morsthy.dk/media/3894/forsvar.jpg 01-04-2023 12:00:00
Allan Toft Hansen er tilbage i Mors-Thy Håndbold Da Axel Franzén er ude resten af sæsonen med den knæskade, han pådrog sig til træning i sidste uge, har vi spurgt en gammel kending om hjælp i de sidste kampe i denne sæson, og det har han heldigvis sagt ja til.

- Da jeg fik opkaldet, var jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne ville hjælpe min gamle klub. Jeg kunne mærke med det samme, at det tændte noget i mig og at det var et tilbud jeg ikke kunne sige nej til. Jeg har holdt formen ved lige og har trænet med et par gange, og jeg ser frem til at komme hjem i vante rammer på Bette Balkan. Jeg glæder mig til at spille i den blå trøje igen, og jeg vil bidrage med alt, hvad jeg kan i Mors-Thy Håndbold, hvor jeg har haft hele min håndboldkarriere, lyder det fra Allan Toft Hansen.  

God bedring, Axel og velkommen hjem, Allan!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/allan-toft-hansen-er-tilbage-i-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3892/allan-toft-hansen.jpg 31-03-2023 12:00:00
Sejr over TTH Holstebro og point med i Kvalifikationsspillet To store comebacks i aften - Allan Toft Hansens og Mors-Thy Håndbolds - og en fantastisk holdpræstation sikrede Mors-Thy Håndbold en vigtig sejr og to point til det samlede liga-regnskab, som sender de blå drenge i kvalifikationsspillet med et point.

En propfyldt Thyhal var klar fra start, og selvom det hakkede lidt på banen i begyndelsen - bl.a. på grund af et par udvisninger og tre straffekast i kampens første fjerdedel. Mors-Thy Håndbold kom stærkt igen med Mads Thymann som indpisker og bragte sig foran 10-8 og 11-9, inden TTH Holstebro udnyttede tre tekniske fejl på stribe, og det blev 11-12 inden pausestillingen 12-15 til gæsterne.

Med to reduceringer kom hjemmeholdet godt fra land i anden halvleg, og der gik seks minutter inden første TTH-scoring. En stærk periode fra Frederik Bjerre gav udligning til 17-17 og senere blev det 19-19, inden gæsterne trak fra til 19-22, og det så ærligt talt lidt tungt ud, da kommende Mors-Thy-spiller, Frederik Tilsted, gjorde det til 20-24 med 13 spilleminutter igen.

Men Mors-Thy-spillerne ville det anderledes, og stille og roligt hentede de blå ind på TTH Holstebros føring - med tålmodigt og konsekvent 7 mod 6-spil og en effektiv Svend Rughave i målet. En stærkt spillende Mads Svane udlignede til 24-24 efter 52 minutter, og et minut senere bragte Kristian Vukman sit hold foran 25-24. Og herfra så hverken spillere eller Thyhallen sig tilbage, og der stod Marcus Midtgaard på hjemmeholdets tre sidste scoringer til 30-27 med stående klapsalver, inden gæsterne pyntede til slutresultatet 30-29.

Med sejren er Mors-Thy Håndbold sikre på at ende som minimum nummer 12 i grundspillet og dermed har vi et point med til de vigtige kampe i kvalifikationsspillet.

HTH Herreligaen, 25. runde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro 30-29 (12-15)

Målscorere:
Frederik Bjerre 7
Marcus Midtgaard 6
Mads Thymann 5
Mads Svane 5
Lasse Pedersen 3 (3)
Andreas Nielsen 2
Nicolaj Spanggaard 1
Kristian Vukman 1

Rasmus Henriksen 4/18
Svend Rughave 7/22

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 4, TTH Holstebro 2

Stillinger undervejs: 0-2, 3-5, 5-6, 10-8, 11-9, 11-13, 12-14, 15-16, 19-19, 19-22, 20-24, 26-24, 29-26

Tilskuertal: 1.314

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 26. runde: Bjerringbro-Silkeborg - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 5. april kl. 19.00 i Jysk Arena, Silkeborg
Billetter her:
Kampe - Bjerringbro-Silkeborg Håndbold

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sejr-over-tth-holstebro-og-point-med-i-kvalifikationsspillet/ http://morsthy.dk/media/3893/mth_tth-hth.jpg 31-03-2023 12:00:00
For fulde huse i Thyhallerne Der bliver med garanti klem på i Thyhallerne fredag aften, når Mors-Thy Håndbold tørner sammen med TTH Holstebro i 25. spillerunde i HTH Herreligaens grundspil. Der er meget på spil for begge mandskaber - TTH Holstebro spiller for en plads i slutspillet, mens vi kæmper for point til det kommende kvalifikationsspil.

Vi har mødt gæsterne to gange i denne sæson med en sejr og et nederlag til følge. Vi ekspederede dem ud af 1/8-finalerne i Santander Cup tilbage i august med en sejr på 27-24, og i november led vi et liga-nederlag på 37-31 i Gråkjær Arena.

Der venter et gensyn med mange kendte ansigter i TTH Holstebro-truppen, som tidligere har været tilknyttet Mors-Thy Håndbold - og så bliver det specielt at stå overfor Frederik Tilsted og Allan Damgaard, som begge vender tilbage til Mors-Thy Håndbold til sommer.

Vi glæder os til at spille for fulde huse i Thyhallen foran Bette Balkan, som forhåbentligt kan hjælpe os på vej mod vigtige point i forhold til det kommende kvalifikationsspil.

Vi ses i Thyhallen - sidst vi spillede her, fik vi en sejr. Det vil vi igen!

HTH Herreligaen, 25. runde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro
Fredag d. 31. marts 2023 kl. 19.00 i Thyhallerne
Dommere: Kim Borup og Allan Theils
Observatør: Jens Henriksen

Få billetter tilbage på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/for-fulde-huse-i-thyhallerne/ http://morsthy.dk/media/3891/sejr.jpg 30-03-2023 12:00:00
SpinningEvent 2023 95 sponsorer, 13 ryttere og to instruktører = Kr. 452.975,-

Således trillede det afsted, da Mors-Thy Håndbold afviklede SpinningEvent 2023 med 450 spisende gæster i Sparekassen Thy Arena | Mors’ hal 2 forud for kampen mod Skjern Håndbold i lørdags.

Igen i år var afviklingen af selve arrangementet lagt i Claus fra Hermann Salg & Events’ kyndige hænder, og efter en times spinning med instruktørerne Julie og Patricia i front, var det Dean Petersen for Hummel, der havde forbrændt flest kalorier. På andenpladsen kom Blåkläder med Kasper Clausen og Michael Jensen og på tredjepladsen Thomas Bruhn for Thisted Kommune.

GBS Management / Interfjord-cyklen kørte flest penge ind med i alt kr. 83.000,-, mens Bette Balkans cykel med formand Jacob Mehl kørte over kr. 30.000,- - herunder flere ”live-bidrag” på MobilePay undervejs.

Derudover har vores auktion på Odendo været velbesøgt med masser af bud på i alt 16 fede produkter.

Tak til Thisted Bryghus for øl-bar med smagsprøver. Tak til Hotel Thinggaard for skøn mad. Tak til salgsteamet. Tak til Thy Rock for praktisk hjælp og assistance. Tak til Bette Balkan for den store indsats og indsamling af sponsorbeløb. Tak til ryttere og instruktører og alle gæster, og sidst men ikke mindst: Tak til alle vores fantastiske frivillige hjælpere.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/spinningevent-2023/ http://morsthy.dk/media/3890/spinning-14.jpg 29-03-2023 12:00:00
Agesen: - Ros til drengene for defensiven I lørdagens kamp mod Skjern Håndbold kunne cheftræner Niels Agesen se sit hold levere en stærk defensiv præstation.

- Siden vores blamage i Sønderjyske har det været vigtigt for os at fremstå som en enhed og kæmpe med alt, vi har og det har jeg brug for at rose drengene for. Jeg synes, at vi er under et pres fra flere fronter i første halvleg, som vi modstår og kommer igen og er kun bagud med en ved pausen. Og selvom vi får en lidt skidt start på anden halvleg, så følger vi faktisk med, og så er det manglende kvalitet i angrebsspillet i en periode, som vi taber 4-0, som er afgørende. Men jeg er yderst tilfreds med de første 40 minutter, og dem har jeg rost drengene for, siger Niels Agesen.

- Måltavlen viser, at vi dækker rigtigt godt op i 60 minutter. Siden Lemvig-kampen er defensiven blevet kittet mere og bedre sammen - der er en gensidig forståelse for, hvornår vi skal løfte og hvornår vi skal bakke op, og hvis vi barberer de ”lette” mål, som Skjern får på vores fejl væk, så står vi altså rigtigt solidt i det etablerede forsvar, og jeg synes, at vi i højere grad fremstår som en enhed.

Nu venter andensidste spillerunde, hvor TTH Holstebro gæster Thyhallerne på fredag d. 31. marts. Kl. 19.00.

- Jeg synes, at vi har al mulig grund til at tro på, at det kan lade sig gøre at tage point mod TTH Holstebro. Vi kan selv afgøre det, og hvis vi kan sætte 60 minutter sammen med det fundament, som vi har nu, så er der muligheder. Vi er stadig der, hvor jeg tror på, at et enkelt point kan være nok til, at vi får et point med over i kvalifikationsspillet, det kan også vise sig, at det slet ikke er nødvendigt, men vi skal kæmpe for point, og TTH Holstebro skal kæmpe for slutspilspladsen, så jeg tror bare, at det bliver en fed håndboldkamp, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds cheftræner.

Du kan køre billetter til kampen her: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-ros-til-drengene-for-defensiven/ http://morsthy.dk/media/3886/baenk-2.jpg 26-03-2023 12:00:00
Landmand hædret I pausen i gårsdagens ligakamp blev Lars Svane Nielsen hædret med Charles Wadmanns Ungdomslederpokal. Pokalen fra Kreds 2 tildeles en person, der gennem en årrække har udført et godt og uegennyttigt stykke ungdomsarbejde i en af kredsens klubber, eller som medlem af ungdomsledelsen i Kreds 2.

Lars Svane Nielsen bedre kendt som Lars Landmand er indstillet af HF Mors, på baggrund af sit mangeårige virke i HF Mors, som udvalgsmedlem, træner, formand og bestyrelsesmedlem og som foregangsmand og daglig leder på Mors-Thy Håndbold Akademi.

I Mors-Thy Håndbold-regi er Lars Udviklings- og talentchef og har tidligere været medlem i Mors-Thy Håndbolds bestyrelse.

Prisen blev overrakt af Mogens Bay, bestyrelsesmedlem i Kreds 2.

Stort tillykke, Lars!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/landmand-haedret/ http://morsthy.dk/media/3887/dr7a1496.jpg 26-03-2023 12:00:00
Én god halvleg var ikke nok En rigtig god første halvleg blev afløst af en knapt så god anden halvleg. Efter 10-11 ved pausen løb gæsterne fra Skjern fra Mors-Thy Håndbold i de sidste 30 minutter, og kampes resultat blev 19-25.

Mors-Thy Håndbold fik en stærk defensiv start med Svend Rughave på mål og den første Skjern-scoring efter fem minutter. Desværre for Mors-Thy Håndbold startede Bonde i Skjerns mål også godt ud, og trods fint spil og mange gode chancer, havde de blå kun passeret Skjern-keeperen fem gange efter 23 minutters spil, hvor udeholdet var foran med 5-8. Mads Svane udlignede til 8-8 og pausestillingen var 10-11.

Ligesom første halvleg begyndte anden halvleg målfattigt. Igen var det med gæsterne i front og med Mors-Thy Håndbold på jagt. Mads Thymann udlignede til 13-13 efter 37 minutter, og det var sidste gang i kampen, at der var kontakt. Skjern Håndbold trak fra, og havde den største føring ved 17-24 efter 53 minutter. Mors-Thy Håndbold fik pyntet på resultatet i de sidste minutter, og kampens resultat blev 19-25.

HTH Herreligaen, 24. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold 19-25 (10-11)

Målscorere:
mads Thymann 5
Mads Svane 3
Frederik Bjerre 3 (1)
Andreas Nielsen 2
Nicolaj Spanggaard 2
Tim Sørensen 2
Kasper Lindgren 1
Marcus Midtgaard 1

Svend Rughave 11/30
Rasmus Henriksen 1/6

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Skjern Håndbold 3

Stillinger undervejs: 2-1, 2-5, 5-6, 5-8, 8-8, 8-10, 11-13, 13-13, 14-17, 15-19, 16-20, 16-23, 19-24

Tilskuertal: 1.130

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 25. runde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro
Fredag d 31. marts kl. 19.00 i Thyhallerne
Billetter her:
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/én-god-halvleg-var-ikke-nok/ http://morsthy.dk/media/3885/mads-thymann.jpg 25-03-2023 12:00:00
Oscar von Oettingen stopper i Mors-Thy Håndbold efter sæsonen Oscar von Oettingen stopper i Mors-Thy Håndbold efter denne sæson. Oscar kom til klubben fra Flensburg-Handewitts Akademi i november 2021, og til sommer rejser den unge venstrehåndede spiller videre.

- For mig handler det om at etablere sig i seniorverdenen. Det kræver regelmæssig og konstant spilletid og det er mulighederne ikke så gode for her, og derfor har jeg valgt at prøve noget andet. Min tid i Mors-Thy Håndbold har været lærerig. Det har været et godt sted at flytte til og et godt sted at træne og spille seniorhåndbold og fantastisk for mig at opleve støtten fra klubben, mine trænere men også fra hele området, hvor man virkelig brænder for håndbold. Det har også været et plus, at jeg fra dag ét gennem klubben blev tilknyttet en dejlig familie, som har været et perfekt match og en god relation udenfor håndbolden, lyder det fra Oscar von Oettingen.

- Der er mange ting jeg vil huske i Mors-Thy Håndbold. Min ligadebut, fyldt hal og vild stemning til sidste fløjt hver gang, Bette Balkan. Det har været kæmpestort at spille for Mors-Thy Håndbold, og jeg har nydt hver eneste gang jeg har stået på banen og fået lov til at spille, siger Oscar von Oettingen.  

- Oscar har været uheldig i sin tid her - hver gang det så ud til, at det var hans tid til at tage en større rolle, har forskellige skader stået i vejen for, at han er slået igennem. I forhold til Oscars videre udvikling kan vi ikke garantere ham den spilletid, der skal til for at han kan flytte sig, så vi har gensidigt fundet ud af, at det mest optimale er, at Oscar kommer et sted hen, hvor han kan få den spilletid, der er nødvendig for at indfri det helt tydelige håndboldpotentiale han har. Vi ønsker Oscar alt det bedste og takker ham for tiden her i Mors-Thy Håndbold, siger Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/oscar-von-oettingen-stopper-i-mors-thy-haandbold-efter-saesonen/ http://morsthy.dk/media/3595/27_oscar_von_oettingen.jpg 24-03-2023 12:00:00
Vi fylder hallen mod Skjern Håndbold Lørdag eftermiddag byder vi igen indenfor til liga-håndbold, når Skjern Håndbold gæster Sparekassen Thy Arena | Mors. Opgøret er det tredje mod Skjern i denne sæson, og i de to foregående kampe er lørdagens gæster løbet med sejren.

Mors-Thy Håndbolds Kasper Lindgren ser muligheder i kampen.

- Jeg tror og håber, at det bliver en spændende kamp. Skjern Håndbold har et presset program med europæiske kampe, og det kan vi måske lukrere lidt på. Skjern er all-over et rigtigt fint hold, som har gjort det godt denne sæson, men de har også haft nogle udsving på det seneste, og det er motivation for, at det også kan være os, der kan nappe et par point mod dem, lyder det fra Lindgren.

- Vi har trænet og spillet godt gennem længere tid, og på et eller andet tidspunkt skal det udmønte sig i mere, og vi satser meget på, at det bliver i denne kamp. Vi har fundet en defensiv organisation, hvor vi lukker færre mål ind, og så har vi fået gjort vores angrebsspil mere stabilt, siger Kasper Lindgren.

Der er ganske få siddepladser tilbage til kampen, og det glæder Mors-Thy Håndbolds Co-anfører.

- Det er unikt. Folk kommer til kampene, selv om det ikke går som ventet. Vi er meget taknemlige for, at vi kan fylde hallen til en kamp som den her, og det fortæller bare om, hvilken fan-kultur vi har her i Mors-Thy Håndbold.

HTH Herreligaen, 24. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Lørdag d. 25. marts 2023 kl. 15.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Jonas Primdahl og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Jens Nybo

Få billetter tilbage på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

Kasper Lindgren er personligt sponseret af NIC Denmark

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vi-fylder-hallen-mod-skjern-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3884/kasper-lindgren-2.jpg 24-03-2023 12:00:00
Har du set vores auktioner på Odendo? I forbindelse med Mors-Thy Håndbold SpinningEvent, som løber af stablen inden kampen mod Skjern Håndbold på lørdag d. 25. marts, afholder vi auktion på Odendo.

Her kan du lige nu byde på alt fra spillertrøjer og dyner til ophold i Jesperhus og den populære Soundboks 3. Alle auktionerne udløber lørdag d. 25. marts kl. 21.30, og du kan se dem her: Mors-Thy Håndbold (odendo.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/har-du-set-vores-auktioner-paa-odendo/ http://morsthy.dk/media/3883/odendo-til-nyhedsbrev.jpg 20-03-2023 12:00:00
2. division: Mors-Thy Håndbold tæt på toppen Mors-Thy Håndbolds 2. divisionsherrer vandt i eftermiddag 34-28 på udebane over Tvis, som er TTH Holstebros ligareserver.

- Det var en kamp, hvor ingen af forsvarene fik fat. Vi kæmper hele kampen med at finde stabilitet i forsvaret, og selv om vi forsøger os med forskellige konstellationer, så får vi det aldrig justeret, og vi bliver trykket på vores backs, så Tvis kommer for let til skud.  

Til gengæld spiller vi noget rigtigt fint angrebshåndbold - vi kommer til mange chancer men brænder lidt for meget. Det bliver skarpere i anden halvleg, og vi vinder fortjent. Casper Würtz var tilbage på højt niveau, og Niklas Kempa Jensen og Magnus Storgaard Pedersen var skarpe i dag.

Med sejren holder Mors-Thy Håndbold snor i topholdene fra Elitesport Vendsyssel og Nørre Djurs HK, og netop de to hold møder Mors-Thy Håndbold i de to tilbageværende runder i 2. division.

2. division: Tvis - Mors-Thy Håndbold 28-34 (14-17)

Målscorere:
Magnus Storgaard Pedersen 9 (4)

Niklas Kempa Jensen 8

Thomas Petersen 4
Oscar von Oettingen 4
Morten Libak 3
Mickey Olah 2
Nik Haaning 2
Mathias Stisen 1
Frederik Adamsen 1

Casper Würtz 22/50

Kommende kampe:
Elitesport Vendsyssel - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 25. marts kl. 15.30 i Arena Nord, Frederikshavn

Mors-Thy Håndbold - Nørre Djurs HK
Lørdag d. 1. april kl. 15.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-mors-thy-haandbold-taet-paa-toppen/ http://morsthy.dk/media/3808/mth-2-division-jubel.jpg 19-03-2023 12:00:00
Nederlag på banen, sejr på lægterne Det lykkedes ikke Mors-Thy Håndbold at få point med fra Aalborg på trods af en virkelig god første halvleg, hvor forsvaret og Rasmus Henriksen fik godt fat, og hvor vi spillede os til adskillige store chancer, men hvor Aalborg Håndbolds målmand Simon Gade også tog fra. Pausestillingen var således 13-12 til hjemmeholdet på et brag af et langskud fra islandske Aron Pálmarsson, efter Mors-Thy Håndbold havde hentet Aalborg Håndbolds føringer ad flere omgange.

Starten på anden halvleg gik ikke Mors-Thy Håndbolds vej. Der gik næsten 7 minutter, før Andreas Nielsen scorede vores første mål, og da havde Aalborg Håndbold bragt sig foran 16-12. Herefter kom nogle gode minutter for Mors-Thy Håndbold, og efter 40 minutter kunne Marcus Midtgaard reducere til 17-16. Det var det tætteste Mors-Thy Håndbold kom på værterne, hvor især Mads Hoxer Hangaard gjorde ondt på sine tidligere holdkammerater, og Aalborg Håndbold kunne trække sig sejrrigt ud af kampen med cifrene 29-21.

På lægterne vandt Mors-Thy Håndbolds medrejsende fans til gengæld stort. På trods af massivt undertal i Gigantium kunne man kampen igennem høre de omkring 400 tilskuere i Det Blå Hjørne. Tak for det!

HTH Herreligaen, 23. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold 29-21 (13-12)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 5
Lasse Pedersen 5 (2)
Andreas Nielsen 4
Mads Thymann 2
Mads Svane 2
Frederik Bjerre 2
Tim Sørensen 1

Rasmus Henriksen 9/28
Svend Rughave 1/10

Udvisninger: Aalborg Håndbold 1, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 2-1, 5-5, 8-6, 12-8, 12-12, 16-12, 17-16, 22-17, 23-19, 25-19, 27-20

Tilskuertal: 4.610

Kommende kampe:
HTH Herreligaen, 24. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Lørdag d. 25. marts kl. 15.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors

HTH Herreligaen, 25. runde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro
Fredag d 31. marts kl. 19.00 i Thyhallerne

Billetter til begge kampe kan købes her:
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/nederlag-paa-banen-sejr-paa-laegterne/ http://morsthy.dk/media/3881/aalborg_mth.jpg 18-03-2023 12:00:00
Kæmpe opbakning venter i Aalborg Der venter en stor aften for Mors-Thy Håndbold og Bette Balkan, når op mod 400 blå fans indtager lægterne til kampen mod Aalborg Håndbold i et stort set udsolgt Gigantium lørdag aften.

- Det er fantastisk, at vi har et hold med Aalborg Håndbolds niveau i Danmark. Aalborg Håndbold er måske et af de 10 bedste hold i verden, men som de selv har udtalt, er de pressede mandskabsmæssigt, og det kan være med til, at vi forhåbentligt kan byde dem op til dans. Jeg tænker, at de har vigtigere kampe end Mors-Thy Håndbold på programmet lige nu, og det kan måske være vores chance for at drille dem lidt, siger Mors-Thy Håndbolds cheftræner Niels Agesen og fortsætter.

- Vi har trænet godt de sidste uger og har jo vundet vores sidste to kampe over hhv. Lemvig-Thyborøn Håndbold og Viborg FH, hvor vi spillede os videre i pokalen, men det vigtigste er, at vi har vist god moral, ærgerrighed og fight, og det skal vi også gøre i Aalborg, hvis vi skal have mulighed for at lave et resultat. Og så er vi bare ekstremt glade for den store opbakning, der venter os i Gigantium. Vi har kæmpestor respekt for at så mange kommer og bakker os op, og vi vil gøre alt for at de kan forlade Aalborg stolte i morgen aften, lyder det fra Niels Agesen.

HTH Herreligaen: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 18. marts 2023 kl. 18.30 i Gigantium
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Observatør: Jens Nybo

Få billetter tilbage på Kampe - Aalborg Håndbold (aalborghaandbold.dk)
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kaempe-opbakning-venter-i-aalborg/ http://morsthy.dk/media/3880/thymann-agesen.jpg 17-03-2023 12:00:00
Videre til 6. runde i Santander Cup Mors-Thy Håndbold tog det første planmæssige skridt i Santander Cup, da Viborg FH fra 2. division blev besejret med 41-23 mandag aften. Mors-Thy Håndbold var uden Lasse Pedersen, Kasper Lindgren, Johan Nilsson, Oscar von Oettingen, Mads Svane og Victor Norlyk, så der var masser spilletid til de unge talenter Malthe Bull og Kristoffer Vestergaard.

Fra kampens start satte Mors-Thy Håndbold turboen på, og især Axel Franzén boltrede sig i kontrafasen, og stillingen ved pausen var 9-18. Efter pausen fortsatte Mors-Thy Håndbold med flot og tempofyldt angrebsspil og solidt forsvarsspil, og kunne trække sig sejrrigt ud af kampen med cifrene 41-23 mod et ellers godt kæmpende Viborg FH-mandskab. Vi er dermed videre til 6. runde i Santander Cup.

På lørdag tager vi fat på HTH Herreligaen igen, og der venter en modstander af en anden kaliber, når vi står overfor Aalborg Håndbold i Gigantium, hvor vi glæder os til at se over 300 medrejsende fans på lægterne.

Santander Cup, 5. runde: Viborg FH - Mors-Thy Håndbold 23-41 (9-18)

Målscorere:
Axel Franzén 7
Marcus Norrbrink 6
Marcus Midtgaard 5
Frederik Bjerre 5 (3)
Magnus Norlyk 4
Tim Sørensen 4
Kristoffer Vestergaard 3
Nicolaj Spanggaard 2
Malthe Bull 2
Kristian Vukman 1
Mads Thymann 1
Andreas Nielsen 1

Rasmus Henriksen 9/18
Svend Rughave 9/23

Udvisninger: Viborg FH 0, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 0-3, 3-7, 5-12, 8-16, 11-22, 13-24, 15-29, 19-35

Tilskuertal: 300

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 23. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 18. marts kl. 18.30 i Gigantium

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/videre-til-6-runde-i-santander-cup/ http://morsthy.dk/media/3879/vfh_mth-santander.jpg 14-03-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold og Midtgaard forlænger Mors-Thy Håndbold og Marcus Midtgaard har forlænget den eksisterende aftale, så parterne nu har papir på hinanden til 30. juni 2025. Den 22-årige bagspiller har været over HF Mors og Mors-Thy Håndbold Akademi, Mors-Thy Håndbolds talenttrup og har siden 2020 slået sine folder i ligatruppen.

- Der er sket meget på kort tid for mig i Mors-Thy Håndbold. Jeg synes, at jeg har rykket mig meget og tror på, at jeg kan tage endnu flere skridt i den rigtige retning her i klubben, og derfor har jeg valgt at forlænge min kontrakt, siger Marcus Midtgaard.

- Når man føler sig godt tilpas, præsterer man bedre, og det er sådan jeg har det her. Jeg føler en stor tryghed ved at kende alle i og omkring i klubben, jeg trives i dagligdagen og har fået chancen på banen, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Og så er det klart, at det er et tiltrækkende projekt med de tilgange, der kommer til næste sæson - at Mors-Thy Håndbold kan tiltrække nogle af de bedste spillere i ligaen og krydre med unge spillere som mig selv - det glæder jeg mig helt vildt til at være en del af, lyder det fra Marcus Midtgaard.

Mors-Thy Håndbolds cheftræner Niels Agesen er glad for Midtgaards forlængelse.

- Marcus Midtgaard har formået at lægge lag på sin udvikling fra dag ét. Han har grebet de chancer, han har fået, og han har værktøjerne til at løse mange forskellige opgaver - det har gjort hans rolle større, og han blevet en vigtig nøgle på vores hold. Midtgaard er en stille type, som med sin rolige facon har fundet sin plads på holdet, og der er ingen tvivl om, at han er vellidt blandt sine holdkammerater, lyder skudsmålet fra Niels Agesen.

- Midtgaard er en ægte holdspiller, som har kvitteret med hårdt arbejde for den tillid, han har fået. Den fortsatte udvikling ligger i, at vi gerne vil have ham til at fylde noget mere både fysisk, men også i form af at tage mere ansvar, for det har han forudsætningerne for, siger Niels Agesen.

Aftalen mellem Marcus Midtgaard og Mors-Thy Håndbold løber til 30. juni 2025.

FAKTA:
Marcus Midtgaard Sørensen, 14. August 2000
Højde: 191 cm
Vægt: 95 kg
Tidligere klubber: Skødstrup, HEI, Oure og GOG, HF Mors
Kærester med Sofie
Personlig sponsor: TKS Thisted Kloakservice

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-og-midtgaard-forlaenger/ http://morsthy.dk/media/3877/midtgaard.jpg 13-03-2023 12:00:00
2. division vinder lokalopgør Søndag eftermiddag stor Mors-Thy Håndbolds 2. divisionshold overfor Skive fH fra den tunge ende af rækken, og efter sidste uges nederlag til Bjerringbro FH, fandt Mors-Thy Håndbold tilbage på sporet med en stensikker sejr over skibonitterne.

- Nu fik vi brudt vores flotte stime i sidste weekend, så det var dejligt, at vi kunne slå tilbage i dag, lyder det fra træner Lars Krarup.

- Det var en kamp, hvor ingen af holdene dækkede særligt godt op i starten, så målene væltede ind. Vi spillede fint angrebsspil, mens de lykkedes lidt for meget med bare at skyde i midtzonen. Det fik vi strammet op på til sidst i første halvleg, hvor Simon Lundorf på mål. I anden halvleg var vi mere klar på, hvor trykket kom fra, og vi gik mere offensivt til værks. Det gik godt og var med til at, at vi tappede dem for energi. Vi fører med 12-13 mål i løbet af 2. halvleg, da de går i 7 mod 6 og får indhentet lidt, siger Lars Krarup og fortsætter:

- Vi spiller en fin anden halvleg med godt angrebsspil og godt forsvarsspil, og så gør Simon Lundorf det rigtigt flot i målet. Alt i alt, så var vi bare bedre end Skive fH på alle parametre i dag.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Skive fH 34-23 (18-13)

Målscorere:
Malthe Bull 9 (4)
Niklas Kempa Jensen 8
Mickey Olah 5
Morten Libak 4
Mathias Stisen 3
Thomas Petersen 2
Marcus Norrbrink 2
Mikkel Zimmer 1

Casper Würtz 2/12
Simon Lundorf 12/25

Næste kamp:
2. division: Tvis - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 19. marts kl. 13.00 i Gråkjær Arena 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-vinder-lokalopgoer/ http://morsthy.dk/media/3819/simon-lundorf.jpg 12-03-2023 12:00:00
Norlyk og Svane spiller U21-landskampe mod Tyskland I denne uge er Victor Norlyk og Mads Svane til samling med M21-landsholdet i Kolding. Samlingen er startskuddet på forberedelserne frem mod VM til sommer og byder i den forbindelse på to landskampe mod Tyskland.

Den første kamp spilles i aften kl. 18.00 i Sydbank Arena i Kolding. Der er gratis entre til kampen, som også kan ses gratis via danskhåndbold.tv - her skal du oprette en konto og logge ind.

Returkampen spilles på søndag d. 12. marts kl. 11.45 i Barclays Arena, Hamborg, og den bliver livestreamet via https://www.dhb.de/U21_GERDEN

Held og lykke til Victor og Mads!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/norlyk-og-svane-spiller-u21-landskampe-mod-tyskland/ http://morsthy.dk/media/3876/norlyk_svane.jpg 09-03-2023 12:00:00
Billetsalg til kampen mod Skjern starter i dag Næste hjemmekamp er lørdag d. 25. marts kl. 15.00, hvor vi møder Skjern Håndbold i Sparekassen Thy Arena | Mors.

Billetsalg til kampen starter i dag kl. 15.00 på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billetsalg-til-kampen-mod-skjern-starter-i-dag/ http://morsthy.dk/media/3875/tilskuere-4.jpg 08-03-2023 12:00:00
Nederlag i Bjerringbro: Så gik den ikke længere for 2. division Det blev til tre måneder med lutter sejre for Mors-Thy Håndbolds hold i 2. division, men i dag måtte de sejrsvante drenge se de to point gå til hjemmeholdet Bjerringbro FH, som efter pausestillingen 19-15 vandt kampen 32-30.

Hjemmeholdet kom med mere energi og intensitet og det kunne et ellers velbesat Mors-Thy-hold ikke svare tilbage på og var derfor bagud med fire ved pausen. Til allersidst i anden halvleg havde Mors-Thy Håndbold chancen for udligning, men misbrugte desværre og i stedet kunne Bjerringbro FH afgøre kampen til deres fordel med en sejr på 32-30. Mest scorende for Mors-Thy Håndbold var Marcus Norrbrink med 11 mål og Oscar von Oettingen med 9.

Næste kamp for 2. division er på søndag d. 12. marts, hvor der er lokalopgør mod Skive fH i Thyhallerne.

2. division: Bjerringbro FH - Mors-Thy Håndbold 32-30 (19-15)

Målscorere:
Marcus Norrbrink 11
Oscar von Oettingen 9
Magnus Storgaard Pedersen 6 (3)
Morten Libak 2
Thomas Petersen 1
Niklas Kempa Jensen 1

Casper Würtz 10/32
Simon Lundorf 5/15

Næste kamp:
2. division: Mors-Thy Håndbold - Skive fH
Søndag d. 12. marts kl. 15.00 i Thyhallerne
Entré kr. 25,-
Sæsonkort til HTH Herreligaen og Jesperhus giver ikke adgang til kampe i 2. division.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/nederlag-i-bjerringbro-saa-gik-den-ikke-laengere-for-2-division/ http://morsthy.dk/media/3809/mth-2-division.jpg 05-03-2023 12:00:00
Santander Cup mod Viborg FH er fastlagt Jagten på Santander Final4 begynder mandag d. 13. marts. Santander Cup-kampen mod Viborg FH fra 2. division er nemlig fastlagt til denne dag kl. 19.00. Kampen spilles på udebane i Viborg Syd Idrætscenter / Liseborgcentret.

Vinderen af kampen avancerer til 6. runde i pokalturneringen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/santander-cup-mod-viborg-fh-er-fastlagt/ http://morsthy.dk/media/3874/baenk-jubel.jpg 04-03-2023 12:00:00
U19 DM til Mors HF Mors er blevet tildelt værtskabet for dette års U19 DM for piger og drenge. DM skal spilles i Sparekassen Thy Arena | Mors og afvikles i samarbejde mellem den ene af vores moderklubber HF Mors og Mors-Thy Håndbold Akademi. Det er første gang, at U19 DM afvikles på Mors.

Mors-Thy Håndbold Akademis U19 drenge er en brandvarm kandidat til at tage en af de fire pladser til DM, og således vil en stor del af spillere i ligatruppen og Talenttruppen kunne komme til at spille DM på hjemmebane.

Sæt kryds i kalenderen d. 22.-23. april.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/u19-dm-til-mors/ http://morsthy.dk/media/3873/magnus-norlyk.jpg 02-03-2023 12:00:00
Svend Rughave: - Vi giver alt, hvad vi har Det er dagen derpå efter en fabelagtig aften i Thyhallerne, hvor målvogter Svend Rughave gjorde det grimme ved sine tidligere holdkammerater og i den grad var medvirkende til, at Mors-Thy Håndbold vandt 26-18 over Lemvig-Thyborøn Håndbold.

- Det var en megafed kamp at spille. Der var kommet ekstremt mange for at bakke os op, og det kunne vi mærke lige fra starten. Og så synes jeg bare, at vi kæmper for hinanden hele vejen igennem og giver alt, hvad vi har. Vi ville vise publikum, at vi ville det her - det synes jeg virkelig at vi gjorde, og det var fedt, siger Svend Rughave.

Udtrykket på banen var et andet end set længe. Der var gejst, fight og tænding over hele linjen, og alle boblede af spilleglæde.

- Det har vi snakket meget om det, og vi har fået tilknyttet en mentaltræner, som vi har mødtes med nogle gange, og jeg tror på, at det kommer til at være godt givet ud. Der har været god energi til træningerne den sidste periode, vi har bare manglet at få det med ind i kampene. Mod Lemvig fik vi en god start, og så red vi bare på bølgen, og det var vigtigt for os, fortæller Svend.

Svend Rughave startede kampen i målet og sluttede med en redningsprocent på 52 efter at have ramt de 68 % undervejs i anden halvleg. Svend blev også kåret til Kampens Energibombe.

- Det er en blanding af flere ting - først og fremmest har jeg jo spillet med mange af Lemvigs spillere sidste sæson og har derfor en idé om, hvad de gør, så det er jo en fordel. Og så var det fedt at få chancen fra start. Det giver en anden ro, og man kan lettere spille sig ind i kampen sammen med holdet, så det var rigtigt dejligt, lyder det fra Svend Rughave.

Cheftræner Niels Agesen var imponeret over sin målvogters præstation.

- Det var en helstøbt indsats fra alle, men jeg bliver nødt til at fremhæve Svend Rughave for en fantastisk flot kamp. Ros til spillerne for i fællesskab at tune ind på det, der skal være fokus på og for at være der for hinanden.

Der er blevet stillet spørgsmål ved, om vi vil det nok, og det synes jeg, at der var svar på i går, at det vil vi. Men en kamp gør det ikke alene, og vi arbejder stenhårdt videre. Men kæmpestor respekt til drengene og til alle, der var i hallen - det er i fællesskab vi gør tingene både på og udenfor banen, og sådan var det i Thyhallerne i aftes, siger Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/svend-rughave-vi-giver-alt-hvad-vi-har/ http://morsthy.dk/media/3872/dr7a0980.jpg 01-03-2023 12:00:00
Forløsende sejr over Lemvig-Thyborøn Det sitrede i Thyhallen før dagens kamp mod Lemvig-Thyborøn Håndbold. Af spænding, nervøsitet og en fornemmelse af, at det godt kunne gå hen og blive en god aften. Og det blev det. For Mors-Thy Håndbold viste alt det, der skal til for at vinde: Gejst, vilje, fight, ild i øjnene, energi, 100 % indsats og ikke mindst fantastisk håndbold i begge ender af banen.

Og det var forløsende, det så man både på spillerne og blandt de 1.244 tilskuere på lægterne. De så en fejlaflevering og en udvisning til Mors-Thy Håndbold som de to første aktioner, og sukkene hørtes i hallen. Men de blå ville det anderledes, og med startende Svend Rughave som sikker sidste skanse bagved et stærkt forsvar og et skarpt angrebsspil orkestreret af Mads Svane og eksekveret af Mads Thymann og Nicolaj Spanggaard bragte hjemmeholdet sig hurtigt foran med et par mål og udbyggede føringen gennem hele første halvleg.

Lemvig-Thyborøn Håndbold tog den første timeout efter 19 minutter, hvorefter de gik i 7-mod-seks. Det klarede et bomstærkt forsvar med Kasper Lindgren og Andreas Nielsen i midten uden de store problemer, og gæsterne måtte tage endnu en timeout blot fem minutter senere, hvor Mors-Thy Håndbold havde øget fra 9-5 til 13-6 via forbilledlig forsvarsindsats og plankeværket Svend Rughave, som med 11 redninger i første halvleg havde stor andel i pausestillingen 14-7.

Og han fortsatte med den ene store redning efter den anden efter pausen, og allerede efter 35 minutter kunne Andreas Nielsen sørge for Mors-Thy Håndbolds første 10-målsføring. Efter 40 minutter var stillingen 21-9, og Rughave ramte 68 % i målet. Herfra fik Lemvig-Thyborøn Håndbold bedre fat, og i kampens sidste del fik gæsterne hentet en smule på Mors-Thy Håndbold store føring, så slutresultatet blev 28-21

Der var masser at glæde sig over, mange gode præstationer og vild energi mellem banen og lægterne. Og med sejren rykker vi to pladser op i tabellen, så vi nu ligger nr. 11 med samme antal point som Nordsjælland Håndbold.

HTH Herreligaen, 22. runde: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold 26-18 (14-7)

Målscorere:
Lasse Pedersen 5 (2)
Mads Thymann 4
Mads Svane 3
Frederik Bjerre 3
Nicolaj Spanggaard 2
Marcus Midtgaard 2
Axel Franzén 2
Andreas Nielsen 2
Kristian Vukman 1
Kasper Lindgren 1
Marcus Norrbrink 1

Svend Rughave 20/38

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 5, Lemvig-Thyborøn Håndbold 2

Stillinger undervejs: 3-1, 6-4, 9-5, 13-6, 15-7, 18-7, 19-9, 22-11, 24-13, 25-15 

Tilskuertal: 1.244

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 23. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 18. marts kl. 18.30 i Gigantium

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/forloesende-sejr-over-lemvig-thyboroen/ http://morsthy.dk/media/3871/svend.jpg 28-02-2023 12:00:00
Lokalbrag mod Lemvig-Thyborøn venter i Thy Årets første kamp i Thyhallerne venter tirsdag, når Mors-Thy Håndbold møder Lemvig-Thyborøn Håndbold i 21. runde af HTH Herreligaen. Og det er noget af et håndboldbrag, der er lagt op. Der er ét enkelt point mellem de to hold i tabellen, så der er vitale point til de kommende kampe på spil, det er lokalopgør, og kampen sendes på TV2 Sport.

Kampene mod tirsdagens modstander plejer at være intense og tætte, begge hold har gode og medlevende fangrupper med på lægterne, og så er der flere spillere på begge hold, som har en fortid i den anden lejr. Det er os, der har revanche til gode efter det omvendte opgør i Lemvig, hvor hjemmeholdet løb med sejren efter en scoring i kampens døende sekunder.

Vi ser frem til en spændende kamp i Thyhallerne og håber, at Bette Balkan endnu en gang vil vise håndbold-Danmark, at de er Danmarks bedste fans. Sammen er vi stærkere.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Tirsdag d. 28. februar 2023 kl. 18.30 i Thyhallerne
Dommere: Nicklas Mark Pedersen og Nichlas Nygaard
Observatør: Per Skovgaard

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Kampen kan ses på TV2 Sport og følges via livescore i Tophåndbolds app

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/lokalbrag-mod-lemvig-thyboroen-venter-i-thy/ http://morsthy.dk/media/3870/rasmus-henriksen-3.jpg 27-02-2023 12:00:00
2. division vinder i Aars Mors-Thy Håndbold har gang i en vild stime i 2. division - nu med 8 sejre i træk. Vi skal helt tilbage til starten af december for at finde det seneste nederlag, og lørdag aften gik det ud over Aars HK, som tabte 31-27 på hjemmebane.

- Hvis vi ser bort fra de første ti minutter, spillede vi en rigtig god kamp. Vi begyndte dårligt med nogle tekniske fejl og nogle brændte chancer og var bagud med 3, inden vi fik det stabiliseret og kom tilbage i kampen og kunne gå til pausen med en føring på 14-13. Anden halvleg fik en lidt rodet start på grund af udvisninger til begge hold, men vi spillede fint og fik en god føring. Til sidst gik Aars HK frem i helbanepres, som gjorde os lidt shaky, men ikke mere end at vi fik styr på det til sidst og kunne tage en god sejr med hjem. Mikkel Zimmer var knivskarp og spillede en rigtig god kamp, hvor han foruden 8 mål også var manden bag en stor mængde assists til sine medspillere, lyder det fra Rune Lanng.

2. division: Aars HK - Mors-Thy Håndbold 27-31 (13-14)

Målscorere:
Mikkel Zimmer 8
Nik Haaning 5
Mickey Olah 5
Thomas Petersen 4
Magnus Storgaard 4
Morten Libak 4
Mathias Stisen 1

Simon Lundorf 11/38

Næste kamp:
2. division: Bjerringbro FH - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 5. marts kl. 15.00 i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-vinder-i-aars/ http://morsthy.dk/media/3809/mth-2-division.jpg 26-02-2023 12:00:00
Nederlag til velspillende FHK Kampens start mindede om de hold første indbyrdes opgør - denne gang blot med omvendt fortegn. En skidt start med tekniske fejl og afbrændere tvang Mors-Thy Håndbold til at tage timeout efter blot 4 minutters spil ved stillingen 5-1. Vi fik bedre fat, og efter 11 minutter reducerede Tim Sørensen til 9-5. Det blev også 10-6 og 11-7, inden hjemmeholdet desværre trak fra via 14-7 til 21-12 ved pausen.

Starten på anden halvleg blev ikke meget bedre. Fredericia HK’s skytter var hårde ved Mors-Thy-forsvaret, og det levnede ikke Rasmus Henriksen og Svend Rughave mange chancer i målet. Mors-Thy Håndbold forsøgte med 7 mod 6, som gav større chancer og gode mål, og selv om Mors-Thy Håndbold kom bedre med mod slutningen af kampen, var vi aldrig i nærheden af point mod et velspillende Fredericia-hold.

Nu venter en uhyre vigtig kamp mod Lemvig-Thyborøn Håndbold på tirsdag d. 28. februar kl. 18.30 i Thyhallerne. Vi håber, at folk kommer i hallen - det får vi brug for.  

HTH Herreligaen, 21. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold 36-25 (21-12)

Målscorere:
Mads Thymann 4
Mads Svane 4
Tim Sørensen 3
Lasse Pedersen 3 (3)
Kristian Vukman 2
Frederik Bjerre 2
Andreas Nielsen 2
Axel Franzén 2
Oscar von Oettingen 1
Marcus Midtgaard 1
Magnus Norlyk 1

Rasmus Henriksen 5/23
Svend Rughave 3/18

Udvisninger: Fredericia HK 0, Mors-Thy Håndbold 0

Stillinger undervejs: 2-0, 5-1, 9-3, 9-5, 11-7, 14-7, 16-8, 18-10, 23-12, 26-15, 30-16, 31-20, 33-22, 35-23

Tilskuertal: 2.080

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 22. runde: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Tirsdag d. 28. februar kl. 18.30 i Thyhallerne
Billetsalg på
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/nederlag-til-velspillende-fhk/ http://morsthy.dk/media/3869/fhk_mth.jpg 25-02-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold er klar til Fredericia HK Lørdag eftermiddag skal Mors-Thy Håndbold på pointjagt i det østjyske, når vi gæster Fredericia HK i Thansen Arena. Fredericia HK ligger godt til i forhold til slutspillet efter en god start på forårssæsonen og ligger pt. placeret som nummer syv i HTH Herreligaen. Den omvendte kamp var måske en af sæsonens bedste fra de blå. Med et begejstret Bette Balkan i ryggen vandt vi en storsejr på hele 37-24 i Thyhallerne.

- Kan vi ramme noget lignende det, vi spillede på hjemmebane mod dem, så har vi en god chance. Men der venter os en hård kamp - Fredericia HK er et svært hold at møde på udebane. Der er tryk på i Thansen Arena, hvor mange hold har det svært.

Jeg håber, at det bliver en fed kamp med masser af fight, og jeg tænker, at hvis vi spiller vores spil og rammer vores bedste, så er det et hold, som vi kan slå, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds venstre fløj, Magnus Norlyk.

Magnus & Co. går på banen i Thansen Arena kl. 14.30.

HTH Herreligaen: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 25. februar 2023 kl. 14.30 i Thansen Arena
Dommere: Jacob Jæger Pagh og Kalle Thygesen
Observatør: Flemming Back Rasmussen

Billetsalg på Events - FairBillet
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

Magnus Norlyk er personligt sponseret af Kelds Køreskole

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-er-klar-til-fredericia-hk/ http://morsthy.dk/media/3594/25_magnus_norlyk.jpg 24-02-2023 12:00:00
Talenter indkaldt til U-samlinger Landstræner Arnór Atlason har indkaldt Victor Norlyk og Mads Svane til M21-landsholdets samling og to træningskampe mod Tyskland.

Holdet samles d. 6.-12. marts, og kampene mod Tyskland spilles i Koldinghallerne torsdag d. 9. marts kl. Barclays Arena, Hamburg søndag d. 12. marts kl. 11.45. Kampen i Hamburg efterfølges af A-landsholdets EHF Euro-kamp mod Tyskland.

Også på M19-landsholdet er Mors-Thy Håndbold fornemt repræsenteret af Kristoffer Vestergaard og Simon Lundorf fra talenttruppen og Mors-Thy Håndbold Akademi, som er indkaldt til samling i Nørresundby d. 6.-11. marts.

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/talenter-indkaldt-til-u-samlinger/ http://morsthy.dk/media/3868/marts-2023.jpg 21-02-2023 12:00:00
Ny pokalturnering skydes i gang mod Viborg FH I går blev vinderen af Santander Cup 2022 fundet i Boxen i Herning, og i dag er der trukket lod til 2023-udgave af turneringen, hvor Mors-Thy Håndbold indtræder i 5. runde.

Vi skal møde Viborg FH fra 2. division, og kampen skal afvikles på udebane senest torsdag d. 30. marts.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ny-pokalturnering-skydes-i-gang-mod-viborg-fh/ http://morsthy.dk/media/3867/dr7a0704.jpg 20-02-2023 12:00:00
Håndboldfest i Boxen En stor håndbold-weekend er veloverstået i Jyske Bank Boxen, hvor årets udgave af Santander Final4 løb af stablen, og hvor de fire deltagere GOG, Skjern Håndbold, BSH og Ribe-Esbjerg HH leverede god underholdning både lørdag og søndag.

Efter to i træk - og med den helt store triumf for to år siden - var det i år uden Mors-Thy Håndbold på banen, dog var der hele ti spillere fordelt på de fire hold, som tidligere har spillet i Mors-Thy Håndbold eller HF Mors:

Emil Bergholt (Mors-Thy Håndbold 2019-2021)
Henrik Tilsted (HF Mors 2007-2010, Mors-Thy Håndbold 2013-2018 og 2023-)
Jørgen Rasmussen (Mors-Thy Håndbold 2011-2013)
Mads Andersen (HF Mors 2002-2015, Mors-Thy Håndbold 2015-2019)
Marcus Dahlin (Mors-Thy Håndbold 2016-2020)
Marcus Mørk (HF Mors 2006-2009, Mors-Thy Håndbold 2011-2013 og 2015-2016)
Morten Olsen (HF Mors 2005-06)
Peter Balling (Mors-Thy Håndbold 2008-2011)
René Toft Hansen (HF Mors 2000-2003)
Ronnie Nicolaisen (Mors-Thy Håndbold 2017-2019)

Tak til Divisionsforeningen, Santander Bank og DHF for en fed håndboldfest i Boxen og tillykke til GOG med pokaltitlen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/haandboldfest-i-boxen/ http://morsthy.dk/media/3866/final4.jpg 19-02-2023 12:00:00
Skal du med til Fredericia? Mors-Thy Håndbolds næste hjemmekamp er tirsdag d. 28. februar kl. 18.30, når Lemvig-Thyborøn Håndbold gæster Thyhallerne. Billetsalget kampen er startet på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Inden da spiller vi mod Fredericia HK lørdag d. 25. februar kl. 14.30 i Thansen Arena, og til den kamp arrangerer verdens bedste Bette Balkan bustur.

Det koster kr. 200,-, og der er afgang fra Sparekassen Thy Arena | Mors kl. 12.15.
Tilmelding hos Jacob Mehl på tlf. 6080 4133 senest tirsdag d. 21. februar.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/skal-du-med-til-fredericia/ http://morsthy.dk/media/3865/dr7a0694.jpg 17-02-2023 12:00:00
Samtræning mellem Thy og Mors Onsdag aften var cheftræner Niels Agesen U15-træner for en aften, da Thy Håndbold og Mors Håndbolds U15 Drenge havde samtræning i Sparekassen Thy Arena | Mors.

Samtræningerne mellem de to hold er en del af samarbejdet mellem Mors-Thy Håndbolds moderklubber og en del af talentstrategien i Mors-Thy Håndbold Akademi og Mors-Thy Håndbold.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/samtraening-mellem-thy-og-mors/ http://morsthy.dk/media/3863/agesen-u15.jpg 15-02-2023 12:00:00
2. division: Sejr over Nordthy IF i lokalbrag Søndag eftermiddag hentede Mors-Thy Håndbolds 2. divisionsherrer den syvende sejr i træk, da Nordthy IF blev besejret i et intenst lokalopgør i Nordthyhallen. Fra bænken så Flemming Hangaard og Rune Lanng deres hold få en svær start på kampen mod et godt kæmpende Nordthy-hold med en stærk målvogter som sidste skanse.

- Vi var uden en del spillere, som normalt spiller mange minutter på 2. division, men de unge spillere Kristoffer Vestergaard, Mikkel Zimmer og Nik Haaning løste det fint. Vi kommer til mange chancer, men vi brænder for meget, og det giver Nordthy IF muligheden for at bringe sig foran. Vores forsvar står godt hele kampen, og igen er Casper Würtz eminent god i vores mål, hvor han har 18 redninger på 40 forsøg. Vi kommer i front i anden halvleg, og herfra holder vi os i teten og vinder en god sejr i et fedt lokalopgør, hvor der var masser af tilskuere og klem på i hallen, siger Flemming Hangaard.

2. division føres af Nørre Djurs HK og med Elitesport Vendsyssel på andenpladsen, begge hold med 27 point og Mors-Thy Håndbold på tredjepladsen med tre point færre.

2. division: Nordthy IF - Mors-Thy Håndbold 22-24 (11-9)

Målscorere:
Kristoffer Vestergaard 8
Malthe Bull 6 (3)
Thomas Petersen 3
Frederik Adamsen 3
Morten Libak 2
Mikkel Zimmer 1
Rasmus Knudsen 1

Casper Würtz 18/40

Næste kamp:
2. division: Aars HK - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 25. februar kl. 17.30 i Idrætscenter Østermarken

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-sejr-over-nordthy-if-i-lokalbrag/ http://morsthy.dk/media/3862/nordthy_mth.jpg 12-02-2023 12:00:00
Hæsblæsende afslutning var ikke nok til point Det blev lige ved og næsten efter en hæsblæsende afslutning og et tæt-på-comeback af de blå i dagens målrige kamp mod Skanderborg Aarhus Håndbold, som endte med et nederlag på 31-33.

En fyldt arena så Mors-Thy Håndbold og dagens gæster følges pænt ad det første kvarter, hvor Skanderborg Aarhus fik slået kampens første hul på 5-8 efter et par tekniske fejl og brændte chancer, som gæsterne straffede prompte med kontrascoringer. En timeout ved 5-9 fik de blå tilbage på 10-12, men gæsterne trak igen fra med fire mål i træk til 16-10, inden Lasse P. sørgede for pausestillingen 16-11.

Lasse P. sørgede også for anden halvlegs første scoring, og den blev efterfulgt af et stående hug fra Mads Thymann. Det blev minus tre ad et par omgange, inden tre Skanderborg Aarhus-scoringer i træk fra 19-22 til 19-25 med 12 minutter tilbage af opgøret. Mors-Thy Håndbold kom godt igen og fik reduceret til 27-29 og 31-32, inden gæsterne satte den sidste scoring ind til slutresultatet 31-33.

Mors-Thy Håndbolds topscorer med 7 mål blev Lasse P, som også blev kåret til kampens Energibombe.

HTH Herreligaen, 20. runde: Mors-Thy Håndbold - Skanderborg Aarhus Håndbold 31-33 (11-16)

Målscorere:
Lasse Pedersen 7 (2)
Andreas Nielsen 3
Marcus Midtgaard 3
Mads Thymann 3
Oscar von Oettingen 3
Tim Sørensen 2
Mads Svane 2
Magnus Norlyk 2
Rasmus Henriksen 2
Kristian Vukman 1
Frederik Bjerre 1
Marcus Norrbrink 1
Axel Franzén 1

Rasmus Henriksen 7/31
Svend Rughave 3/12

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Skanderborg Aarhus Håndbold 2
Direkte rødt: Lars Mousing, Skanderborg Aarhus Håndbold

 Stillinger undervejs: 3-2, 5-5, 5-9, 8-11, 10-12, 10-16, 15-18, 16-21, 19-22, 19-25, 23-27, 26-28, 31-32

Tilskuertal: 1.215

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 21. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 25. februar kl.  kl. 14.30 i Thansen Arena

Bette Balkan arrangerer bus til kampen - kontakt Jacob Mehl tlf. 6080 4133, hvis du vil med.
Billetsalg på
Events - FairBillet

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/haesblaesende-afslutning-var-ikke-nok-til-point/ http://morsthy.dk/media/3861/mth_sah.jpg 11-02-2023 12:00:00
Mads Svane inden Skanderborg Aarhus: - Vi skal se fremad! Lørdag eftermiddag er HTH Herreligaen tilbage på Bette Balkan, når Mors-Thy Håndbold står overfor Skanderborg Aarhus Håndbold i 20. spillerunde. Kampen fløjtes i gang kl. 15.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors, og Mads Svane og Co. ser frem til gensynet med hjemmebanen.

- Vi glæder os til at spille på hjemmebane og mærke den stemning, der er i hallen. Vi håber, at vi kan få en god start og hele hallen med, så vi kan ride på den bølge og det tryk, der kommer fra publikum, lyder det fra Mads Svane.

Den unge playmaker fik et vrid i foden i kampen mod SønderjyskE, men dygtigt arbejde af Mors-Thy Håndbolds fysioterapeuter har gjort ham klar til kampen mod Skanderborg Aarhus Håndbold.

- Skanderborg Aarhus Håndbold er lidt en undervurderet størrelse. De har nogle store profiler i Thomas Arnoldsen og Morten Balling, som har lavet mange mål og som kan gøre ondt på mange forsvar - så for at få succes skal vi have dæmmet op for dem. Men de har gode spillere hele vejen rundt, som vi skal være klar på, siger Mads og fortsætter

- Vi skal tage de gode ting med fra sidste kamp og smide de dårlige væk, og så skal vi se fremad. Vi skal løbe og have nogle lette kontramål, så det er dem, der skal kæmpe for målene og ikke os - så tror jeg på, at vi kan løbe med to point, lyder det fra Mads Svane.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Skanderborg Aarhus Håndbold
Lørdag d. 11. februar 2023 kl. 15.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Jonas Primdahl og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg på https://shop.morsthy.dk/
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

Mads Svane er personligt sponseret af GBS Management

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mads-svane-inden-skanderborg-aarhus-vi-skal-se-fremad/ http://morsthy.dk/media/3860/mads-svane-2.jpg 10-02-2023 12:00:00
Ta' med Bette Balkan og Thisted Forsikring til Aalborg Vores hovedsponsor, Thisted Forsikring, er også en god ven af vores fanklub, Bette Balkan, og de to har adskillige gange arrangeret events, som kommer Mors-Thy Håndbold og vores trofaste fans til gode.

Når vi møder Aalborg Håndbold på udebane lørdag d. 18. marts, har Thisted Forsikring og Bette Balkan igen slået pjalterne sammen. Bette Balkan er arrangør på en stor ungdomstur for medlemmer i HF Mors, Morsø HK og VIF til kampen, og Thisted Forsikring har valgt at sponsere en bus til turen.

Vi er super taknemmelige for det store frivillige arbejde, Bette Balkan gør for os og vores fans, og vi er stolte over den måde hvorpå vores hovedsponsorer engagerer sig. Og de to sammen… Det er fantastisk!

Vil du med til kampen i Aalborg, så kontakt Bette Balkans formand, Jacob Mehl på tlf. 6080 4133

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ta-med-bette-balkan-og-thisted-forsikring-til-aalborg/ http://morsthy.dk/media/3858/bb_tf.jpg 09-02-2023 12:00:00
Lasse Vuust søger nye græsgange Efter en enkelt sæson mellem stængerne i Mors-Thy Håndbolds mål søger Lasse Vuust nye græsgange. Den 20-årige målvogter kom til klubben forud for denne sæson, da Svend Rughave var skadet, og Rasmus Henriksen derfor var alene på posten, og nu er det jagten på kontinuerlig spilletid, der sender Lasse Vuust videre.

- Det har været fedt at være i Mors-Thy Håndbold, jeg har rykket mig håndboldmæssigt, jeg er glad for de chancer, jeg har fået af trænerteamet, og det har været vildt at spille foran så mange tilskuere i hallerne. Jeg kunne ikke være mere heldig at få den her mulighed, og det har været et perfekt år for mig. Mors-Thy Håndbold er en fed klub. Det er en familieklub med fantastiske fans, og man kan mærke, at klubben betyder meget for lokalsamfundet, og opbakningen den anden vej betyder lige så meget for os spillere, siger Lasse Vuust og  fortsætter:

- Jeg søger videre i den kommende sæson, da jeg ville få en rolle som tredjevalg på ligaholdet og primært spille 2. division her i Mors-Thy Håndbold. Jeg tror på, at jeg kan udvikle mig mere ved at komme til en anden klub, hvor jeg forhåbentligt kan spille mere kontinuerligt og på et højere niveau, lyder det fra den unge målvogter.

Cheftræner Niels Agesen sender Lasse Vuust videre med ros og held og lykke.

- Lasse kom som lidt af en redningsmand på et tidspunkt, hvor tingene så svære ud for os, og han overskred alles forventninger i forhold til at han skulle ind og udfylde en rolle som andetvalg, da Svend Rughave var ude. Vuust har løst det rigtigt fint - han har været supergod til træning og har gjort nogle gode indhop i kampene, og i forhold til den forventningsafstemning vi lavede om Lasses rolle, og de gensidige krav vi havde til hinanden, så har det været rigtigt godt, og vi ønsker Lasse alt mulig held og lykke fremover, lyder det fra Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/lasse-vuust-soeger-nye-graesgange/ http://morsthy.dk/media/3588/16_lasse_vuust.jpg 07-02-2023 12:00:00
Skidt start gav efterslæb Vi fik ikke den bedst tænkelige start på 2023, da dagens kamp i Sønderjyske sluttede med et nederlag på 30-23. De blå gav sig selv svære betingelser efter en skidt start med en udvisning i første angreb, tre store brændte chancer og bagud 5-1 efter 6 minutter. En hurtig timeout førte til to scoringer, inden hjemmeholdet udnyttede en blå scoringspause til at bringe sig foran med 10-3.

Sønderjyskes Morten Bjørnshauge blev tildelt direkte rødt kort til efter en grov tackling på Oscar von Oettingen, og det gav Mors-Thy Håndbold plads til tre scoringer i træk og 10-6 efter 20 minutter.  Herfra fulgtes de to hold ad, og Axel Franzén afsluttede første halvleg med en scoring i absolut sidste sekund til pausestilling 15-11.

Efter pausen var det igen hjemmeholdet, der kom bedst ud af starthullerne. Svend Rughave var kommet på mål, men han fik ikke megen hjælp af sit forsvar, og stillingen var 20-12 efter 35 minutter. Mors-Thy Håndbold var tættest på ved 26-20 med 12 minutter tilbage af opgøret, men det var ikke nok, og de blå måtte se sig besejret 30-23.

På positivsiden markerede Marcus Norrbrink sig med 3 mål, og Tm Sørensen og Oscar von Oettingen var begge tilbage på banen efter langvarige skader.

HTH Herreligaen: Sønderjyske Herrer - Mors-Thy Håndbold 30-23 (15-11)

Målscorere:
Lasse Pedersen 4 (2)
Marcus Norrbrink 3
Mads Svane 3
Nicolaj Spanggaard 2
Axel Franzén 2
Marcus Midtgaard 2
Frederik Bjerre 2 (2)
Kasper Lindgren 1
Rasmus Henriksen 1
Magnus Norlyk 1
Tim Sørensen 1
Andreas Nielsen 1

Rasmus Henriksen 3/22
Svend Rughave 6/16

Udvisninger: Sønderjyske Herrer 3, Mors-Thy Håndbold 3
Direkte rødt kort: Morten Bjørnshauge, Sønderjyske Herrer

Stillinger undervejs: 3-1, 5-1, 5-3, 10-3, 11-7, 14-9, 16-12, 18-12, 20-12, 24-17, 26-20, 29-20

Tilskuertal:

Næste kamp:
HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Skanderborg Aarhus Håndbold
Lørdag d. 11. februar kl. 15.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg:
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk) 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/skidt-start-gav-efterslaeb/ http://morsthy.dk/media/3857/se_mth.jpg 04-02-2023 12:00:00
Foråret skydes i gang mod SønderjyskE VM-pausen er ovre, og allerede i aften spilles den første kamp i HTH Herreligaen. Vi venter til i morgen, hvor møder SønderjyskE Herrer på udebane i Skansen i Sønderborg. Sønderjyderne ligger med ét point mere og én plads over os i tabellen, og de har vist sig at være lige så svingende som os - således sluttede de efteråret af med at vinde med fem mål over GOG for derefter at tabe med 12 til HC Midtjylland.

For anfører Lasse Pedersen og holdkammeraterne venter et kærkomment gensyn med kampe, hvor der er noget på spil.

- Vi har trænet meget og spillet mange træningskampe, og nu glæder vi os alle sammen til at spille en kamp, hvor det gælder. Vi har mange vigtige kampe der venter, så det ser vi frem til, siger Lasse P.

- Kampen i morgen bliver formentligt en fysisk kamp mod et SønderjyskE-hold, som gerne vil spille med musklerne. De har nogle store drenge til at stå og slå fra sig i forsvaret - det bliver vi udfordret på, men vi er klar til at tage kampen op, og forhåbentligt har vi lagt en god plan for, hvordan vi vinder, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds anfører.

HTH Herreligaen: SønderjyskE Herrer - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 4. februar 2023 kl. 16.00 i Skansen, Sønderborg
Dommere: Henrik Pagh Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Billetsalg på SønderjyskE Herrehåndbold (soenderjyske.dk)
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

Mors-Thy Håndbolds nr. 11 er personligt sponseret af 3N Lakering

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/foraaret-skydes-i-gang-mod-soenderjyske/ http://morsthy.dk/media/3586/11_lasse_pedersen.jpg 03-02-2023 12:00:00
Kampen mod Lemvig-Thyborøn er flyttet Vores kamp mod Lemvig-Thyborøn Håndbold er flyttet, da den vises på TV2 Sport. Kampen er flyttet fra fredag d. 3. marts til tirsdag d. 28. februar kl. 18.30 i Thyhallerne.

I grundspillets sidste kamp mod Bjerringbro-Silkeborg onsdag d. 5. april er kampstart rykket fra kl. 20.00 til kl. 19.00 - også pga. tv.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kampen-mod-lemvig-thyboroen-er-flyttet/ http://morsthy.dk/media/3746/victor-norlyk.jpg 02-02-2023 12:00:00
Mors-Thy Håndbold vandt målorgie Hele 77 mål blev der scoret i aftenens 2. divisionskamp, hvor Mors-Thy Håndbold tog imod Nøvling IF på hjemmebane i Thyhallerne. En kamp hvor Mors-Thy Håndbold havde styringen fra start til slut, og hvor en del spillere fra ligatruppen fik nogle gode kampminutter i benene.

- Når det er muligt, bruger vi sædvanligvis januar måned på at få skadede spillere tilbage, og give dem, som ikke har spillet så meget på ligaholdet, en masse kampminutter. Muligheden var der i dag, hvor vi stillede med et stærkt hold, og jeg synes, at vi var bedre på alt stort set hele kampen igennem. Vi sætter os hurtigt på kampen og får en masse lette mål på kontra og tomt mål, fordi Nøvling IF spiller 7 mod 6. Målene vælter ind i første halvleg, som vi fører 23-15 ved pausen, beretter Lars Krarup.

Allerede der var kampen afgjort, og i anden var det kun et spørgsmål om sejren størrelse, og det hele fes en smule ud.

- Intensitet og vildskab udeblev i dag - i hvert fald defensivt. Men til gengæld var der kreativitet og skarphed. Helt generelt haltede den defensive del gevaldigt, mens det offensive fungerede rigtigt fint med mange, som bød ind. Magnus Storgaard Pedersen gjorde det godt igen i dag og blev kampens topscorer, Marcus Norrbrink lavede 10 mål på 11 forsøg, Oscar von Oettingen 7 på 8 - men jeg kunne nævne alle for flot angrebsspil, lyder det fra Lars Krarup.

Nu kan holdet se frem til små to ugers pause inden næste kamp, som er lokalopgøret mod IF Nordthy på søndag d. 12. februar kl. 15.00 i Nordthyhallen.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Nøvling IF 45-33 (23-15)

Målscorere:
Magnus Storgaard Pedersen 11 (1)
Marcus Norrbrink 10
Oscar von Oettingen 7
Thomas Petersen 6 (2)
Kristian Vukman 5
Morten Libak 2
Nik Haaning 2 (2)
Rasmus Knudsen 1
Svend Rughave 1

Svend Rughave 6/26
Simon Lundorf 6/18

Næste kamp:
Nordthy IF - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 12. februar kl. 15.00 i Nordthyhallen


]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-vandt-maalorgie/ http://morsthy.dk/media/3853/mth_noevling.jpg 01-02-2023 12:00:00
Forårets kampe venter På lørdag tager vi hul på de sidste otte grundspilskampe i 22/23. Vi starter på udebane mod SønderjyskE Herrer kl. 16.00 i Skansen i Sønderborg. Forud for kampene ligger fem ugers forberedelser, som forhåbentligt udmønter sig i nogle gode og spændende kampe og flere point.

- Forhåbentligt står vi som mere sammenhængende i alle spillets faser, mere som en helhed, og vi skulle gerne have sat lidt mere fart på vores kontrafase. Derudover har vi fået arbejdet med nogle ting, så vi har lidt mere i posen, end det har været tilfældet i efteråret, og det glæder vi os til at komme ud og prøve af, fortæller Mors-Thy Håndbolds cheftræner Niels Agesen.

En uges træningslejr på La Santa har udover det håndboldmæssige og fysiske været med til at dyrke det sociale i truppen.

- Der er godt humør, og der er god stemning på holdet, men vi har også kigget på hinanden og blevet enige om, at vi bliver nødt til at stramme skruen for at få det udtryk, vi gerne vil have, når vi spiller kampe. Det er noget, vi skal gøre i fællesskab, og det tager tid, men vi arbejder med det, siger Niels Agesen.

Mors-Thy Håndbold spiller første kamp på hjemmebane i Sparekassen Thy Arena | Mors mod Skanderborg-Aarhus Håndbold lørdag d. 11. februar kl. 15.00. Køb billetter til kampen her.

Kommende kampe:
Lørdag d. 4/2 kl. 16.00: Sønderjyske Herrer - Mors-Thy Håndbold i Skansen
Lørdag d. 11/2 kl. 15.00: Mors-Thy Håndbold - Skanderborg-Aarhus i STAM
Lørdag d. 25/2 kl. 14.30: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold i Thansen Arena
Tirsdag d. 28/2 kl. 18.30: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn i Thyhallerne
Lørdag d. 18/3 kl. 18.30: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold i Gigantium
Lørdag d. 25/3 kl. 15.00: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold i STAM
Fredag d. 31/3 kl. 19.00: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro i Thyhallerne
Onsdag d. 5/4 kl. 19.00: BSH - Mors-Thy Håndbold i Jysk Arena

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/foraarets-kampe-venter/ http://morsthy.dk/media/3850/rasmus-henriksen-2.jpg 31-01-2023 12:00:00
Tim Sørensen lægger håndboldskoene på hylden Han startede med håndbolden som femårig, og nu 25 år senere er det slut, når Tim Sørensen efter denne sæson lægger håndboldskoene på hylden efter en lang og flot karriere. En karriere som har bragt den sympatiske venstrehåndsspiller til Sverige og Tyskland, og som bl.a. har budt på U19 VM-guld, oprykninger, A-landshold og flere titler.

- Det har været fedt, og jeg føler mig privilegeret over at have fået lov til at udleve den drøm, jeg havde som barn. Jeg har fået lov til at spille både i Sverige og Tyskland og været med omkring U-landsholdene og har spillet et par A-landskampe, siger Tim Sørensen.

Tim har taget turen fra ungdomshåndbold i barndomsklubben Oddense-Otting og kredshold, videre til 1. division og oprykning til ligaen i Skive fH. Herfra til nogle rigtigt gode sæsoner i Skanderborg Håndbold, hvor muligheden for at komme til svenske IFK Kristianstad opstod og til sidst et ophold i tyske Frisch auf Göppingen, inden Mors-Thy Håndbold og hjemegnen kaldte.

 - Det er fantastisk at se tilbage på. Mit mål fra starten var at spille i en 100 % professionel klub, hvor jeg kunne leve af at spille håndbold, og det lykkedes hos IFK Kristianstad. Jeg havde en fantastisk tid i Sverige, hvor det gik godt for mig personligt med bl.a. en udtagelse til A-landsholdet, og vi blev svenske mestre. Drømmen om Bundesligaen har også altid været der, og den gik også i opfyldelse. Personligt var Tyskland en stor oplevelse, men sportsligt gik det ikke så godt, og allerede den gang overvejede jeg at stoppe. Men så kom Mors-Thy Håndbold med et tilbud, hvor jeg kunne kombinere håndbold med uddannelse hos Thisted Forsikring, og det har været en ny og god dimension at have noget ved siden af håndbolden, og det er selvfølgelig en bonus at stå med en uddannelse, når jeg er færdig med at spille håndbold, fortæller Tim.

Tim danner par med Emilie, og i efteråret 2021 kom deres første barn, Ingrid, til verden, og det har ændret prioriteterne i den lille familie og været med til at gøre Tims farvel til håndbold nemmere.

- Lysten og gnisten er ikke som tidligere. Jeg synes stadig, at håndbold er fedt, men jeg vil hellere bruge tiden sammen med Emilie og Ingrid. Jeg har nydt at være en del af det fællesskab, som opstår på et håndboldhold, og jeg vil savne at være i omklædningsrummet med gutterne. Mit håndboldliv har været en fornøjelse, og jeg håber, at det kan slutte godt af her i Mors-Thy Håndbold, siger Tim Sørensen.  

Mors-Thy Håndbolds cheftræner har fuld forståelse for Tim Sørensens beslutning.

- Én ting er, at Tim har haft en flot karriere, men jeg tror ikke, at der er mange og nok, der ved, hvor meget han reelt indeholder, både som håndboldspiller, som holdkammerat og som menneske - og som træner kan jeg kun sige, at jeg ville ønske, at der var flere som Tim. Jeg tror, at Tim har taget det helt rigtige valg i forhold til at stoppe nu. Nogle gange er man i tvivl, men det fornemmer jeg overhovedet ikke, at Tim er, og så er det jo det rigtige, siger Niels Agesen.

FAKTA:
Tim Sørensen, født 10. februar 1992
Tidligere klubber: Oddense-Otting GUIF, Skive fH, Skanderborg Håndbold, IFK Kristianstad, Frisch auf Göppingen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/tim-soerensen-laegger-haandboldskoene-paa-hylden/ http://morsthy.dk/media/3849/tim-soerensen.jpg 23-01-2023 12:00:00
Bette Balkan ta’r til Sønderjyske Mors-Thy Håndbolds første kamp efter VM er lørdag d. 4. februar. Modstanderen er SønderjyskE Herrer i Sønderborg. Bette Balkan arrangerer bustur til kampen, og du kan komme med.

Kampen spilles kl. 16.00, og der er afgang fra Sparekassen Thy Arena | Mors kl. 11.30.
Bindende tilmelding til Jacob på tlf. 6080 4133 senest d. 26. januar.

Pris for turen kr. 250,-
Turen gennemføres kun ved minimum 25 deltagere.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/bette-balkan-ta-r-til-soenderjyske/ http://morsthy.dk/media/3774/sejr-4.jpg 22-01-2023 12:00:00
Træningslejr på La Santa Den seneste uge har Mors-Thy Håndbolds ligatrup været på træningslejr på Club La Santa på den spanske vulkanø, Lanzarote.

Udover håndboldtræning, løb, styrke og en træningskamp mod Skjern Håndbold har hver dag været fyldt med forskellige aktiviteter. Der er blevet spillet masser af padel, beachvolley og tennis. Drengene har været på mountainbike, sup-boards, på fodboldbanen, og der har været tid til at nyde solen og dyrke det sociale.

Fredag vender truppen snuden hjem mod Danmark. På tirsdag d. 24. januar møder vi Skive fH i den sidste træningskamp, inden det går løs i HTH Herreligaen mod SønderjyskE Herrer på udebane lørdag d. 4. februar.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/traeningslejr-paa-la-santa/ http://morsthy.dk/media/3848/mth_skjern.jpg 19-01-2023 12:00:00
Fem i træk til 2. division Det blev til fem sejre i træk for Mors-Thy Håndbolds 2. divisionsdrenge, som tirsdag aften tog endnu en flot sejr - denne gang var det gæsterne fra Hjallerup IF, som fik ørerne i MTH-maskinen. Især i anden halvleg imponerede de unge drenge, som vandt 30-24 efter 11-13 ved pausen.

Flemming Hangaard var tilbage på bænken sammen med Rune Lanng, og de så deres hold spille en første halvleg med alt for mange afbrændere.

- Vi brænder for meget - store chancer som vi normalt vil skyde ind, og det er derfor, vi halter bagefter. Det hakker lidt for os, og det er vi egentligt lidt trætte af, men der er ingen panik, og vi får hentet lidt ind på Hjallerup IFs føring og er bagud med to ved pausen. Vi får udlignet efter et par minutter i anden halvleg, og så kører vi bare på. Vi står fantastisk godt i forsvar, Casper Würtz er igen god i målet, og vi får gang i vores kontra, og vi vinder fortjent efter en flot, flot anden halvleg, fortæller Flemming Hangaard.

- Det er simpelthen en fornøjelse at være med på det hold her. Der er god stemning og højt humør, og de unge spillere blomstrer og præsterer godt - de vil vinde, og de tror på, at vi kan vinde hver gang, lyder det fra Flemming Hangaard.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Hjallerup IF 30-24 (11-13)

Målscorere:
Kristoffer Vestergaard 9
Magnus Storgaard Pedersen 6
Christoffer Brorson 5
Niklas Kempa Jensen 5
Morten Libak 3
Mathias Stisen 1
Mikkel Zimmer 1

Casper Würtz 13/30
Simon Lundorf 3/10

Næste kamp:
Mors-Thy Håndbold - Nøvling IF
Tirsdag d. 31. januar kl. 19.30 i Thyhallerne

Entré kr. 25,-
OBS: Sæsonkort og kort til Jesperhus er ikke gældende til kampe i 2. div.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/fem-i-traek-til-2-division/ http://morsthy.dk/media/3846/mth_hjallerup.jpg 18-01-2023 12:00:00
Stærk sejr til 2. divisionsdrengene Det går godt for Mors-Thy Håndbolds 2. divisionsdrenge. I aftes blev det til sejr nummer to i 2023, da topholdet fra Stoholm IF blev besejret 22-19 i egen hule. På bænken vikarierede Rasmus Herbst og Lars Svane Nielsen i fraværet af Lars Krarup, som er på træningslejr med ligatruppen og Flemming Hangaard, som følger sønnike til VM i Malmø.

- Det var en fantastisk men også overraskende sejr. Stoholm er et godt og rutineret hold, og med undtagelse af Rasmus Knudsen, var alle på vores hold født efter årtusindeskiftet. Men vi lagde ud med en sindssygt stærk defensiv og med Casper Würtz på mål, som stod helt eminent. Samtidig spillede vi fint angrebsspil, hvor især Niklas Kempa Jensen vandt en masse dueller og skabte overtal, og oveni det lykkedes vi fint med vores kontra, fortæller Lars Svane Nielsen.

- Vi holdt en føring på 3-4 mål indtil 10 minutter før tid, hvor vi kæmpede lidt med det angrebsmæssige, som gjorde, at Stoholm IF kom op på minus 1 - men heldigvis kløede drengene på, og vi havde heldet med os til sidst. Det var virkelig en mandfolkeindsats af de unge gutter og stærkt af de to førsteårs U19-spillere Magnus Storgaard Pedersen og Christoffer Brorson, som tilsammen stod for 15 af Mors-Thy Håndbolds 22 scoringer, lyder det fra Lars Svane Nielsen, som kan glæde sig over en 4. plads i 2. division og kun fire point op til førstepladsen. 

2. division: Stoholm IF - Mors-Thy Håndbold 19-22 (9-14)

Målscorere:
Magnus Storgaard Pedersen 10 (6)
Christoffer Brorson 5
Niklas Kempa Jensen 3
Markus Eriksen 2
Mikkel Zimmer 1
Nik Haaning 1

Casper Würtz 17/34
Simon Lundorf 1/2

Næste kamp:
Mors-Thy Håndbold - Hjallerup IF
Tirsdag d. 17. januar kl. 20.15 i Thyhallerne

Entré kr. 25,-
OBS: Sæsonkort og kort til Jesperhus er ikke gældende til kampe i 2. div.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/staerk-sejr-til-2-divisionsdrengene/ http://morsthy.dk/media/3808/mth-2-division-jubel.jpg 14-01-2023 12:00:00
VM i padel En ny tradition blev født, da vi onsdag sammen med Racket Club Mors inviterede til VM - Vestjysk Mesterskab - i Padel for Herreligahold. Vores gode venner fra Skjern Håndbold, TTH Holstebro og Lemvig-Thyborøn Håndbold kiggede forbi padelcentret på H.C. Ørstedsvej i Nykøbing og dystede om den prestigefyldte titel og en flot pokal, og efter 4 timers god padel med en velspillet og spændende finale mellem Skjern 1 og Skjern 2, kunne Emil Bergholt og Lasse Uth kåres som vindere.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vm-i-padel/ http://morsthy.dk/media/3845/dr7a0434.jpg 12-01-2023 12:00:00
Billetsalg til første hjemmekamp i 2023 Om præcis en måned spiller vi første kamp på hjemmebane i 2023. Det er lørdag d. 11. februar kl. 15.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors, og modstanderen er Skanderborg-Aarhus Håndbold.

Billetsalget til den kamp starter i dag kl. 15.00 på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billetsalg-til-foerste-hjemmekamp-i-2023/ http://morsthy.dk/media/3844/dr7a9431.jpg 11-01-2023 12:00:00
I medgang og modgang... 💙 Fans, tilskuere, håndboldentusiaster, publikum, supportere, tilhængere, Bette Balkan.
Kært barn har mange navne, og det gælder også her.

Interessen for Mors-Thy Håndbold er stor, og vi mærker den tydeligt på vores fantastiske hjemmebaner og på udebane uanset hvor i landet, vi spiller.

I alt 27.412 tilskuere har set Mors-Thy Håndbold live i Sparekassen Thy Arena | Mors, Thyhallerne og på udebane i hhv. HTH Herreligaen og Santander Cup i efteråret 2022. Vi har haft ni tv-kampe, heraf fire på TV2 Sport med i alt 175.545 seere, og derudover er fem af vores kampe blevet vist på TV2 Play.

Tusind tak til alle jer, der følger os. I er her hver gang. I bakker os op, hepper, råber, synger, klapper, trommer. I er skuffede og ærgerlige, når vi taber, og I glædes, når vi vinder. I medgang og modgang. Mors-Thy Håndbold.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/i-medgang-og-modgang/ http://morsthy.dk/media/3843/tilskuere-2.jpg 09-01-2023 12:00:00
2. division skyder 2023 i gang med storsejr Drengene fra Mors-Thy Håndbolds 2. division fik den bedst tænkelige start på 2023, da holdet storsejrede over rækkens nummer 4 fra Viborg FH. Dagens gæster i Sparekassen Thy Arena | Mors havde vundet det omvendte opgør med et enkelt mål, og den kamp skulle revancheres. Det blev den efter 15-13 til hjemmeholdet ved pausen og en forrygende anden halvleg, som blev vundet med hele 20-7 af Mors-Thy Håndbold.

- Vi havde jo revanche til gode fra den allerførste turneringskamp, hvor vi spillede en rigtig fin kamp og førte komfortabelt, inden vi gik helt i stå i anden halvleg og tabte med et mål. Så jeg kunne godt mærke, at der var nogle af drengene, der meget gerne ville vinde, fortæller træner for 2. division, Lars Krarup.

- Inden sæsonstart troede vi ikke, at Viborg ville blande sig i toppen, men vi må bare sige, at de har gjort det godt, så vi var klar over, at vi skulle give den gas og stå godt defensivt og se, om vi kunne komme til at løbe med dem. Første halvleg blev en god en af slagsen, hvor der blev givet og taget, og hvor vi lige skal indstille os på nogle ting. Og så i anden halvleg spiller vi noget af det bedste vi har gjort i måske flere år. Vi trykker dem fuldstændigt i alle faser af spillet - lige fra Svend Rughave i målet over et godt forsvar, en skarp kontrafase og et angrebsspil fornuftigt sat op af Mikkel Zimmer, hvor vi tager den rigtige beslutning 95 % af gangene. Men uanset hvem vi sætter ind i dag, så gør de det godt, og skal jeg fremhæve nogen, må det være Mikkel Zimmer, og Thomas Petersen, som var skarp fra venstre fløj og Svend Rughave på mål. Og så var det dejligt at se Oscar von Oettingen på håndboldbanen igen, siger Lars Krarup.

- Så jeg er glad og stolt af, at vi afvikler sådan en kamp foran forholdsvis mange tilskuere, som kan se, at det faktisk godt kan betale sig at komme i hallen, når 2. division spiller, for det er altså en rigtig god omgang håndbold, lyder det afslutningsvist fra Lars Krarup.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Viborg FH 35-20 (15-13)

Målscorere:
Magnus Storgaard Pedersen 8 (3)
Niklas Kempa Jensen 6
Oscar von Oettingen 6
Thomas Petersen 6 (1)
Mikkel Zimmer 4
Morten Libak 3
Nik Haaning 2

Svend Rughave 24/44

Stillinger undervejs: 3-2, 6-2, 7-6, 10-8, 14-12, 19-16, 23-17, 27-17, 30-18, 34-19

Næste kamp:
Stoholm IF - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 13. januar kl. 20.00 i Stoholm Fritids- og Kulturcenter

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-skyder-2023-i-gang-med-storsejr/ http://morsthy.dk/media/3842/mth_viborg.jpg 08-01-2023 12:00:00
Et svingende efterår Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Niels Agesen, har set tilbage på efteråret i Mors-Thy Håndbold. Det er blevet til 11 point i 18 kampe, hvilket rækker til en 11. plads i HTH Herreligaen.

- Hvis jeg skal sætte ét ord på efteråret, må det være: Svingende! Vi har svinget fra kamp til kamp, og vi har svinget i kampene, og samlet set er vi ikke tilfredse med det, vi har præsteret. Der kan være mange årsager til, at der har været udfald, og vi har været helt nede i detaljerne og statistikkerne for at se, hvad er det er, vi skal arbejde med. Det skal vi bruge januar måned på, ligesom vi skal lægge nogle nye ting ind i spillet, om end det ikke skal være for meget, fordi vi skal først have styr på basis, siger cheftræner Niels Agesen.

- Heldigvis har vi også set nogle højdepunkter, som giver os tro på, at vi over tid kan levere kontinuerligt på et højere niveau. Vi har fået nogle gode sejre, indimellem har vi spillet fantastisk god håndbold, opbakningen til os har været og er stor, og jeg fornemmer, at drengene er superglade for at spille på vores gode hjemmebaner i Thy og på Mors. Så vi ser frem til et forhåbentligt mere stabilt forår med masser af gode oplevelser i hallerne, og vi glæder os til det for alvor går løs til februar, lyder det fra Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/et-svingende-efteraar/ http://morsthy.dk/media/3841/warrer-og-agesen.jpg 06-01-2023 12:00:00
XL-BYG Tømmergaarden bliver Topsponsor i Mors-Thy Håndbold I den 16. sæson som sponsor for Mors-Thy Håndbold har XL-BYG Tømmergaarden valgt at øge deres engagement ved at blive Topsponsor. XL-BYG Tømmergaarden har siden Mors-Thy Håndbold blev grundlagt i 2007 været en stor og vigtig spiller på sponsorsiden, og den lokale virksomhed har fra dag ét engageret sig i håndboldklubben.

- Hos os er det en klar prioritet at støtte op om det lokale foreningsliv - fra lilleput til liga. Sport, træning, kampe og øvrige aktiviteter samler både børn og voksne og har en stor betydning for livet i lokalsamfundet. Det glæder vi os over at være en del af i kraft af vores forskellige sponsorater, fortæller Mogens Holst fra XL-BYG Tømmergaarden.

Ud af XL-BYG Tømmergaardens i alt 17 afdelinger er de fem beliggende i Thy og på Mors, så det faktum, at Mors-Thy Håndbold er hjemmehørende i både Thisted og Nykøbing er et godt geografisk match og styrker dermed den lokale forankring. Desuden matcher mange af udebanerne også områder, hvor XL-BYG Tømmergaarden har forretninger, f.eks. omkring Aalborg, Aarhus og Silkeborg.

- Vi er stolte over, at et lokalt hold fra ”VandkantsDanmark” kan bide skeer med de tunge drenge i ligaen. Det er en god historie, som vi gerne vil være en del af. Derudover giver samarbejdet med Mors-Thy Håndbold os en god eksponering over for en bred målgruppe. Ligahåndbolden giver os chancen for at komme ud, hvor folk er, f.eks. som kampsponsor ved Mors-Thy Håndbolds hjemmekampe. Desuden har TV-eksponering naturligvis også betydning for branding af XL-BYG Tømmergaarden, forklarer Mogens Holst.

Håndbold er en holdsport, og netop holdånd er en værdi, som XL-BYG Tømmergaarden kan identificere sig med - teamwork er nemlig en kerneværdi hos XL-BYG Tømmergaarden.

- Hver dag spiller vores medarbejdere hinanden gode til gavn for kunderne, for virksomheden og ikke mindst for medarbejderne selv. Hvert år ansætter XL-BYG Tømmergaarden mange trainees. Det har høj prioritet hos os at rekruttere og uddanne unge mennesker som fremtidens medarbejdere. Håndbolden øger vores synlighed overfor denne målgruppe, og mange af vores trainees er aktive i forskellige sportsgrene, lyder det fra Klaus Hansen fra XL-BYG Tømmergaarden.

I Mors-Thy Håndbold byder salgsdirektør HP Madsen XL-BYG Tømmergaarden hjerteligt velkommen som ny Topsponsor.

- XL-BYG Tømmergaarden har været med på liga-rejsen siden starten i 2007. Altid trofaste og engagerede og nu også som et endnu større aktiv i Mors-Thy Håndbold som ny Topsponsor. Det er vi utroligt stolte og glade for - både for den økonomiske del, men også for de ressourcer og den energi, de bringer ind i sponsoratet, siger HP Madsen.

- XL-BYG Tømmergaarden er en stor spiller indenfor deres branche, og vi bruger dem ofte til sparring, ligesom de gennem årene har været behjælpelige med leads, som er ført til flere nye samarbejdspartnere - her kan jeg nævne Airtox, Blåkläder og JKE Design, som i dag alle er sponsorer i Mors-Thy Håndbold, og det er vi meget taknemlige for, lyder det fra HP Madsen.

XL-BYG Tømmergaardens Topsponsorat løber til juni 2024.

På billedet: HP fra Mors-Thy Håndbold sammen med Mogens Holst og Klaus Hansen fra XL-BYG Tømmergaarden.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/xl-byg-toemmergaarden-bliver-topsponsor-i-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3839/topsponsor.jpg 04-01-2023 12:00:00
Rasmus Henriksen er på Efterårets Hold i HTH Herreligaen Det er tid til at kåre Efterårets Hold, hvor Divisionsforeningen Håndbolds statistik-pointsystem ”Most Effective Player” (MEP) ligger til grund for udvælgelsen. Alle spillere på deres respektive syv positioner er således blevet sammenlignet, og Efterårets Hold er derefter fundet.

Efter de første 18 runder har Rasmus Henriksen opnået den højeste MEP-score af alle målvogtere i HTH Herreligaen.

Rasmus Henriksens statistik:
- 219 redninger på 659 forsøg heraf 4 redninger på straffe
- Redningsprocent 33,23
- 8 assist
- 4 mål
- MEP 45,86

Rasmus efterfølges af Christoffer Bonde og Thorsten Fries som hhv. 2. og 3. mest effektive målvogter.

På Efterårets Hold finder vi også to tidligere Mors-Thy Håndbold-drenge, nemlig Bjarke Christensen og Mads Kjeldgaard Andersen, som indtager 1. og 2. pladsen på ligaen topscorerliste.

Målvogter: Rasmus Henriksen, Mors-Thy Håndbold, 45,86 MEP
Venstre fløj: Bjarke Christensen, KIF Kolding, 71,53 MEP
Venstre back: Mads Kjeldgaard Andersen, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, 76,23 MEP
Playmaker: Thomas Arnoldsen, Skanderborg Aarhus Håndbold, 73,01 MEP
Højre back: Emil Madsen, GOG, 63,78 MEP
Højre fløj: Mathias Jørgensen, Ribe-Esbjerg HH A/S, 42,47 MEP
Stregspiller: Lukas Jørgensen, GOG, 77,08 MEP

MEP er et udtryk for, hvor effektiv den enkelte spiller er i alle angrebs-facetterne. F.eks. giver mål og assist plus point, mens brændte skud og fejlafleveringer giver minus. På baggrund af alle aktioner opnår den enkelte spiller et samlet point-antal efter hver kamp, der viser, hvor effektiv han har været sammenlignet med alle de andre spillere. MEP-scoren akkumuleres fra kamp til kamp, hvorefter der skabes et samlet overblik over, hvilke spillere, der gennemgående er mest effektive i HTH Herreligaen. Dette kategoriseres på hver position og dermed kåres Efterårets Hold.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/rasmus-henriksen-er-paa-efteraarets-hold-i-hth-herreligaen/ http://morsthy.dk/media/3840/dr7a5323.jpg 04-01-2023 12:00:00
Nu skal vi i gang igen! Et spændende forår venter, når Mors-Thy Håndbolds ligatrup samles igen onsdag d. 4. januar. Januar skal bruges på forberedelser, så holdet står godt rustet til den sidste del af HTH Herreligaen, som starter lørdag d. 4. februar på udebane i SønderjyskE.

Udover masser af haltræninger, styrke og løb er der planlagt tre træningskampe og en træningslejr på La Santa.

Træningskampe i januar:
Tirsdag d. 10. januar kl. 16.30 mod HC Midtjylland i Sportcenter Holing, Herning
Torsdag d. 19. januar kl. 13.00 mod Skjern Håndbold på La Santa
Tirsdag d. 24. januar kl. 15.15 mod Skive fH i Kulturcenter Skive

Se forårets kampprogram her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/nu-skal-vi-i-gang-igen/ http://morsthy.dk/media/3665/midtgaard.jpg 03-01-2023 12:00:00
Johan Nilsson er blevet opereret Johan Nilsson har været i Mors-Thy Håndbold ad to omgange, og begge gange har udefrakommende omstændigheder stukket en kæp i hjulet for den sympatiske svenske bagspiller. Første gang blev Johan kaldt tilbage til IFK Kristianstad efter blot 12 dage i Danmark. Han nåede dog at gøre et så godt indtryk, at den sportslige ledelse ønskede at knytte Johan til truppen i Mors-Thy Håndbold fra sommeren 2022.

Det er dog blevet til præcis 0 minutter på banen, da en rygskade har gjort Johan ukampdygtig. Det er en diskusprolaps, der driller, og for et par uger siden fik Johan lavet et indgreb på Idrætsklinikken, Regionshospitalet Silkeborg, og nu venter en lang periode med genoptræning, inden vi ser Johan på banen igen til den kommende sæson.

God bedring, Johan!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/johan-nilsson-er-blevet-opereret/ http://morsthy.dk/media/3305/johan-nilsson.jpg 29-12-2022 12:00:00
Julebold for ungdomshold Onsdag d. 28. december er der julehåndbold i Sparekassen Thy Arena | Mors. Mors-Thy Håndbold Akademi og HF Mors har som de forrige år arrangeret et 1-dagsstævne med masser af god håndbold og med flere af Mors-Thy Håndbolds spillere i aktion. 

Program for dagen:
Kl. 11.00: Roskilde Håndbold U19 Liga - Aalborg Håndbold U19 Liga
Kl. 12.30: Mors-Thy Håndbold Akademi U17 Liga - Mors-Thy Håndbold Akademi U19 1. div.
Kl. 13.45: Aalborg Håndbold U19 Liga - Mors-Thy Håndbold Akademi U19 Liga
Kl. 16.15: Mors-Thy Håndbold Akademi U19 Liga - Roskilde Håndbold U19 Liga

Der er gratis entré. Vi ses i hallen!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/julebold-for-ungdomshold/ http://morsthy.dk/media/3554/norlyk.jpg 26-12-2022 12:00:00
U21- og U19-landsholdene kalder Mors-Thy Håndbold er flot repræsenteret på ungdomslandsholdene, som har kaldt til samling i januar måned. Landstræner for U21, Arnór Atlason, har indkaldt Magnus Norlyk, Victor Norlyk og Mads Svane til træningslejr i Skærbæk d. 9.-14. januar. U19-landstræner Simon Sørensen har udtaget Kristoffer Vestergaard fra Mors-Thy Håndbolds talenttrup til samling og to landskampe mod Egypten d. 8.-14. januar.

Stort tillykke, drenge - og held og lykke!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/u21-og-u19-landsholdene-kalder/ http://morsthy.dk/media/3838/u19_u21.jpg 22-12-2022 12:00:00
Rughave: - Vi døde med skoene på Svend Rughave fik sat en tyk streg under sine målmandskvaliteter, da han kom på mål fra anden halvlegs start. Den lange målvogter forlod banen med 11 redninger og en redningsprocent på 50.

- Det var en fed kamp at spille, der var meget på spil, og der var mange fans med hjemmefra, som vi kunne mærke hele vejen. Skjern får desværre tidligt et for stort hul, som gør at vi skal kæmpe hele vejen. Det synes jeg også, at vi gør - forsvaret står godt i anden halvleg, og det giver mig fine betingelser, så det er frustrerende, at vi ikke kan sætte boldene i kassen i den anden ende - Skjern Håndbold er et stærkt hold, og skal vi vinde her, skal vi sætte to gode ender sammen over 60 minutter. Det er en skuffelse og ærgrelse, at vi ikke formår at få en sejr - det havde været dejligt at gå til pause med sådan en, men jeg synes, at vi dør med skoene på - vi kæmper til det sidste, og vi gør alt, hvad vi kan, siger Svend Rughave.

Nu venter en kærkommen juleferie, inden truppen mødes igen til januar, hvor de tager hul på forberedelserne til nogle spændende kampe i foråret.

- Vi har spillet mange gode minutter, hvor vi har spillet flot håndbold i begge ender, vi har bare manglet at kunne sætte det sammen over 60 minutter. Fundamentet er der, vi skal som gruppe finde balance i tingene, som gør at vi kan præstere over hele kampe, så er jeg sikker på, at der venter flere points til os, lyder det fra Rughave.

Svend Rughave og Co. møder ind til træning d. 4. januar. På planen er bl.a. træningskampe mod HC Midtjylland og Skive fH og en træningslejr på La Santa

Svend er personligt sponseret af MTH Biler

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/rughave-vi-doede-med-skoene-paa/ http://morsthy.dk/media/3837/svend-skjern.jpg 21-12-2022 12:00:00
Kvartfinale blev endestationen i dette års Santander Cup Det blev ved drømmen om deltagelse i Santander Final4 for tredje gang i træk, da Mors-Thy Håndbold tabte kvartfinalen til Skjern Håndbold tirsdag aften.

Begge hold lagde ud med et par misbrugte chancer, og ved 3-3 var det Skjern Håndbold, der trak fra. Christoffer Bonde i Skjern-målet voldte mildt sagt Mors-Thy-spillerne store problemer, og hjemmeholdet udnyttede en 12 minutter lang MTH-scoringspause til at bringe sig foran 10-3, inden vi igen fandt målet og fik reduceret til 10-6. Pausestilling: 15-10.

Svend Rughave startede på mål efter pausen, og selv om det ikke blev til en sejr på hans tidligere hjemmebane, så gjorde Rughave sit til at få Mors-Thy Håndbold tilbage i kampen med fem redninger på de første fem Skjern-forsøg. Desværre blev det kun til en enkelt MTH-scoring på samme tid, for i den anden ende fortsatte Bonde, og vi skulle hen til det 10. minut, før Mads Thymann scorede Mors-Thy Håndbolds andet mål efter pausen til 17-12.

Mors-Thy Håndbold gik i syv mod seks, og det førte til tre scoringer i træk af Axel Franzén fra 19-14 til 19-16. Samtidig havde Svend Rughave og hans forsvar styr på hjemmeholdet, som flere gange blev spillede til markering for henholdende spil. Med otte minutter igen reducerede Magnus Norlyk til 22-19, med Skjern Håndbold svarede igen med to hurtige scoringer. Til sidst forsøgte Mors-Thy Håndbold med helbanepres, og det gav hjemmeholdet nogle lette scoringer, og kampen endte 28-21.

Tak for flot opbakning til de mange medrejsende fans i Skjern Bank Arena. 

Santander Cup kvartfinale: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold 28-21 (15-10)

Målscorere:
Axel Franzén 4
Mads Thymann 3
Frederik Bjerre 3
Nicolaj Spanggaard 2
Marcus Midtgaard 2
Kasper Lindgren 2
Magnus Norlyk 2
Mads Svane 1
Victor Norlyk 1
Lasse Pedersen 1

Rasmus Henriksen 6/21
Svend Rughave 11/22

Udvisninger: Skjern Håndbold 1, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 3-3, 7-3, 10-4, 10-6, 12-8, 15-11, 17-11, 19-16, 22-16, 22-19, 24-19, 25-21

Tilskuertal: 2.712

Næste kamp:
Træningskamp: HC Midtjylland - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 10. januar kl. 16.30 i Holinghallen, Herning

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kvartfinale-blev-endestationen-i-dette-aars-santander-cup/ http://morsthy.dk/media/3836/skjern_mth_santander.jpg 20-12-2022 12:00:00
Axel Franzén: Det er alt eller intet! Tirsdag aften står Mors-Thy Håndbold med muligheden for at spille sig til Santander Final4 for tredje år i træk. Den sidste forhindring er Skjern Håndbold på udebane i Skjern Bank Arena - kampen spilles kl. 20.30 og vises på TV2 Sport.

I dag trænede truppen for sidste gang inden årets sidste og meget vigtige kamp.

- Det var en god træning i dag, og vi er klar til i morgen. Vi drømmer om at komme til Final4 igen, og jeg synes, at vi har gode chancer mod Skjern Håndbold, som vi har for vane at spille tætte kampe mod - sådan håber jeg også, at det bliver i morgen, lyder det fra Axel Franzén, som glæder sig til kampen.

- Det er altid specielt med de her vind eller forsvind-kampe, og vi kommer til at kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne. Vi glæder os over, at rigtigt mange af vores fans tager turen, det betyder meget i en kamp, som den her - det er alt eller intet, og det skal nok blive sjovt, siger Axel Franzén.

Santander Cup kvartfinale: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 20. december 2022 kl. 20.30 i Skjern Bank Arena
Dommere: Morten Lethan Albrechtsen og Mik Trustrup
Observatør: Bjarne Munk Jensen

Billetsalg på https://shop.skjernhaandbold.dk/kampe/skjernhaandbold-mth-201222
Kampen vises på TV2 Sport eller følges via livescore i Tophåndbolds app

Axel Franzén er personligt Fredsø

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/axel-franzén-det-er-alt-eller-intet/ http://morsthy.dk/media/3835/axel-franzén.jpg 19-12-2022 12:00:00
Et point efter spændende afslutning Det blev til et point efter en spændende afslutning, hvor både Mors-Thy Håndbold og gæsterne fra Nordsjælland havde mulighed for at tage begge point.

En velbesøgt Sparekassen Thy Arena | Mors dannede rammen om opgøret, og der var god opbakning fra lægterne fra første fløjt. Holdene fulgtes ad i de første 30 minutter med skiftevise føringer, men via et par MTH-fejl fik gæsterne slået et lille hul til 9-12 med 5 minutter inden pausen, inden Marcus Midtgaard, Victor Norlyk og Frederik Bjerre fik reduceret til pausestillingen 12-13.

Efter pausen var det igen gæsterne, der var i teten - Mors-Thy Håndbold havde en enkelt føring, da Mads Thymann gjorde det til 18-17 efter 36 minutters spil. Herefter trak gæsterne igen fra, og det så svært ud med 22-26 og 10 minutter tilbage. Men tre hurtige mål fra Mads Svane, Lasse P. og Frederik Bjerre gjorde spændingen intakt, og kampen var helt åben, da Frederik Bjerre udlignede til 27-27 med 5 minutter tilbage, og jubelbrølet var enormt, da Marcus Midtgaard to minutter senere bragte sit hold foran. Nordsjælland bragte sig foran igen, og Mads Svane stod for scoringen til 29-29, inden gæsternes sidste angreb løb ud i sandet, og det blev til pointdeling i årets sidste ligakamp.

Nu venter kvartfinale-braget mod Skjern Håndbold på tirsdag d. 20. december kl. 20.30, hvor over 100 fans er med på lægterne. Vi glæder os!

HTH Herreligaen, 18. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold 29-29 (12-13)

Målscorere:
Frederik Bjerre 8 (4)
Mads Svane 6
Marcus Midtgaard 4
Lasse Pedersen 3
Nicolaj Spanggaard 2
Mads Thymann 2
Andreas Nielsen 1
Victor Norlyk 1
Axel Franzén 1
Kasper Lindgren 1

Rasmus Henriksen 11/32
Svend Rughave 0/7

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 5, Nordsjælland Håndbold 5

Stillinger undervejs: 1-2, 3-3, 4-6, 8-7, 9-9, 9-12, 13-13, 14-16, 18-17, 19-20, 21-24, 22-26, 25-26, 28-29

Tilskuertal: 1.171

Kommende kamp:
Santander Cup, ¼-finale: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 20. december kl. 20.30 i Skjern Bank Arena   
Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/et-point-efter-spaendende-afslutning/ http://morsthy.dk/media/3672/frederik-bjerre.jpg 16-12-2022 12:00:00
Optakt: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold Årets sidste kamp i HTH Herreligaen venter for Mors-Thy Håndbold, når vi fredag aften tager imod Nordsjælland Håndbold hjemme i Sparekassen Thy Arena | Mors. Mors-Thy Håndbold trak det længste strå i den omvendte kamp efter at have været foran, bagud, foran igen - og med spænding til sidste sekund.

Fredagens gæster har to point færre end os, og det kunne nemt have været flere, for nordsjællænderne har vist tænder i år og presset mange af holdene i ligaen. Senest var de i teten i store dele af kampen mod rækkens nummer 4 fra KIF Kolding, som dog tog sejren til sidst.

- Vi skal møde et formstærkt hold. Et hold, der holder det simpelt, men som er utroligt gode til det, de kan. Vi skal udfordre dem ved at holde fokus på de ting, vi kan og det vi har aftalt, og så skal det gerne være os, der sætter fart i kampen, lyder det fra Niels Agesen, som også kommer med en opfordring:

- Vi håber, at der kommer mange i hallen, så stemningen og opbakningen i Sparekassen Thy Arena | Mors kan være med til at bære os i mål, lyder der fra cheftræneren.

Før og efter kampen inviterer vi til JULEHYGGE i foyeren, hvor der er musik og mulighed for at købe drikkevarer. Efter kampen kan du møde alle spillere fra Mors-Thy Håndbold - det er også i foyeren.

HTH Herreligaen, 18. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold
Fredag d. 16. december 2022 kl. 18.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Henrik Grønvald Nielsen og Jakob Falkenberg Hansen
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Kampen livestreames i Tophåndbolds app.

Niels Agesen er personligt sponseret af Reron

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/optakt-mors-thy-haandbold-nordsjaelland-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3602/cheftraener-niels-agesen.jpg 15-12-2022 12:00:00
Ta’ med Bette Balkan til Santander kvartfinale Tirsdag d. 20. december møder vi Skjern Håndbold i en vind-eller-forsvind-kamp, når kampen om en af pladserne til Santander Final4 skal afgøres. Kampen spilles i Skjern Bank Arena kl. 20.30, og vi har brug for DIN hjælp til at kvalificere os til Final4 for tredje år i træk.

Bussen kører fra Sparekassen Thy Arena | Mors kl. 18.15.  
Pris KUN kr. 200,- Tilmelding senest torsdag d. 15. december til Jacob på tlf. 6080 4133.

KOM SÅ BLÅ!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ta-med-bette-balkan-til-santander-kvartfinale/ http://morsthy.dk/media/3834/foto-kasper-glintborg_0-140.jpg 13-12-2022 12:00:00
2. division: Endnu en sejr over et af topholdene Igen kunne Mors-Thy Håndbolds hold i 2. division juble efter at have vundet over en af topholdene i rækken. Denne gang gik det udover sidste sæsons nedrykker fra 1. division, Elitesport Vendsyssel, som har flere tidligere Mors-Thy-spillere på holdkortet.

Mors-Thy Håndbold var foran - endda komfortabelt det meste af første halvleg. En overgang med fire mål men ES Vendsyssel hang på, udlignede til 13-13 og bragte sig også foran kort før pausen - dog var det hjemmeholdet, der gik til pause med en spinkel føring på 15-14.

Efter pausen var det skiftevist med gæsterne i front med et mål og Mors-Thy Håndbold, der jagtede og udlignede indtil ca. halvvejs, hvor hjemmeholdet bragte sig i front og fik den første tomålsføring siden første halvleg. Det blev også til 3 mål med 10 minutter igen, men det ES Vendsyssel blev ved, og fik reduceret til 29-28, inden topscorer Niklas Kempa Jensen satte den sidste og afgørende scoring ind for Mors-Thy Håndbold.

-Det er jo en god vane med at slå topholdene. Vendsyssel er et rigtigt godt hold, og det er to hold, der står fint til hinanden, som gerne vil ud over banen og som begge har gode duelspillere, skytter og dygtige keepere. Andreas Højer Vilhelmsen, som tidligere har spillet her hos os, er med til at gøre det svært for os i perioder, og vores egen Svend Rughave står godt.  

- Vi er lidt udfordrede i vores forsvar fra midten af første halvleg til slutningen. Vendsyssel får lov til at skyde for meget på et for fladt forsvar. Det får vi justeret efter 10-12 minutter i anden halvleg, hvor vi finder den rigtige højde og får arbejdet os rundt om screeningerne. Og så fortsætter Svend med at pille bolde og er afgørende i de sidste ti minutter, ligesom Marcus Norrbrink kommer med stor fysik og skudkraft, men jeg synes, at alle bidrager fornuftigt. Så alt i alt en fed 2. divisionskamp, som vi kan lære noget af ifht, at man skal komme med 100 % i begge ender, siger Lars Krarup.

Med sejren holder Mors-Thy Håndbold velfortjent juleferie på en flot 5. plads.

2. division: Mors-Thy Håndbold - ES Vendsyssel 30-28 (15-14)

Målscorere:
Niklas Kempa Jensen 8
Marcus Norrbrink 6
Kristoffer Vestergaard 6
Magnus Storgaard Pedersen 3
Nik Kristensen 2
Thomas Petersen 2
Morten Libak 2
Markus Eriksen 1

Svend Rughave 20/48

Stillinger undervejs: 6-4, 9-5, 11-9, 13-13, 13-14, 16-15, 19-19, 20-21, 24-22, 26-23, 29-26, 29-28

Kampprogrammet for foråret er endnu ikke fastlagt. Følg med på
Stilling & Kampprogram 22/23 (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-endnu-en-sejr-over-et-af-topholdene/ http://morsthy.dk/media/3831/mth_esv.jpg 11-12-2022 12:00:00
Midtgaard: - Den bedste halvleg vi har spillet i år Marcus Midtgaard spillede stort i Mors-Thy Håndbolds sejr over HC Midtjylland, og den stærke venstre back kunne se tilbage på en kamp med to vidt forskellige halvlege.

- Første halvleg var måske den bedste, vi overhovedet har spillet i denne sæson. Vi står rigtigt godt i forsvaret og får løbet nogle gode kontraer på Midtjylland. Generelt flyder spillet godt i angrebet, og alt det, vi havde snakket om inden, lykkedes, hvilket man også kunne se på måltavlen. Anden halvleg var så det helt modsatte - her lykkedes vi ikke rigtigt med de ting, vi havde talt om. HC Midtjylland får mere hårdhed i deres forsvar, og vi finder ikke rigtigt timingen. Heldigvis står vores forsvar stadig rigtigt godt, og det gør, at vi vinder kampen.

Cheftræner Niels Agesen var stolt over sit holds flotte første halvleg og holder fokus på de positive ting i kampen.

- Jeg holder fokus på, at vi får to point, og det er jeg glad for, fordi HC Midtjylland er et hold, der har været tæt på i rigtig mange kampe, og de er i fremgang. Der er ingen af os, der kan være tilfredse med den anden halvleg, vi leverer. Og jeg forstår godt, at folk ikke forstår, at der kan være så stor forskel på de to halvlege, for det ser mærkeligt ud, men vi er har en gennemsnitsalder på 22 og ikke ret mange års ligaerfaring, og det her med at sætte sig på kampen tager tid. Men vi holder fokus på de gode ting i kampen og på de to point, og så håber jeg, at folk ikke tvivler det mindste på, at hver eneste gang vi sætter fødderne på den bane, så gør vi alle sammen det allerbedste, vi kan, lyder det fra Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/midtgaard-den-bedste-halvleg-vi-har-spillet-i-aar/ http://morsthy.dk/media/3778/midtgaard.jpg 07-12-2022 12:00:00
Sejr og to vigtige points mod HC Midtjylland Det holdt hårdt, men det holdt!

Mors-Thy Håndbold hentede sæsonens 5. sejr, da HC Midtjylland blev besejret med 25-26 efter en første halvleg med noget af det flotteste spil i denne sæson og en anden halvleg, der blev nervøs og forkrampet og mod et hjemmehold, der i den grad slap håndbremsen.

Mads Thymann startede første halvleg med to mål og en attitude, der strømmede helt ud på tilskuerpladserne, hvor Bette Balkan var mødt talstærkt op og leverede 2 x 30 minutter på højeste niveau. Mors-Thy Håndbold bragte sig foran 2-5, men HC Midtjylland hentede føringen og var med til 7-8 efter 20 minutter. Her trak Mors-Thy Håndbold fra, og i kraft af storspil fra især Marcus Midtgaard og Victor Norlyk og en stærk defensiv styret af Kasper Lindgren, vandt vi de sidste ti minutter med 10-2 og kunne gå til pause med en komfortabel føring på 9-18.

Mors-Thy Håndbold startede 2. halvleg i undertal og en udvisning mere satte hjemmeholdet i gang med tre hurtige scoringer, inden Mads Thymann stod for Mors-Thy Håndbolds første scoring til 12-19. Hjemmeholdet fik bedre greb om kampen, og Mors-Thy Håndbold fik problemer med at lave mål. Endnu en udvisning ved 17-22 blev dyr, og pludselig havde HC Midtjylland reduceret til kun minus to på måltavlen, og i forhold til det flotte spil i første halvleg, blev det usammenhængende og nervøst, og hjemmeholdet kom helt tæt på ved 23-24 med syv minutter tilbage. Heldigvis formåede vi at holde hovederne kolde og kunne juble over to vigtige point.

Tak til alle jer, der havde taget turen til Herning for at bakke os op. Det var en fornøjelse at have jer i ryggen hele kampen igennem.

HTH Herreligaen, 17. runde: HC Midtjylland - Mors-Thy Håndbold 25-26 (9-18)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 6
Mads Thymann 4
Victor Norlyk 4
Nicolaj Spanggaard 3
Andreas Nielsen 2
Mads Svane 2
Axel Franzén 2
Frederik Bjerre 2 (1)
Lasse Pedersen 1

Rasmus Henriksen 14/36
Svend Rughave 0/2

Udvisninger: HC Midtjylland 1, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 1-2, 2-5, 6-8, 7-12, 8-15, 12-18, 14-19, 16-20, 20-22, 23-24, 24-26

Tilskuertal: 842

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 18. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold
Fredag d. 16. december kl. 18.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors  
Billetsalg:
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sejr-og-to-vigtige-points-mod-hc-midtjylland/ http://morsthy.dk/media/3777/hcm_mth.jpg 06-12-2022 12:00:00
Optakt HC Midtjylland - Mors-Thy Håndbold En vigtig kamp venter tirsdag aften, når Mors-Thy Håndbold tager turen til Herning, hvor HC Midtjylland tager imod. Oprykkerne fra 1. division har endnu deres første ligasejr til gode, og situationen skulle gerne være den samme efter kampen i morgen.

- Vi vil gøre vores til, at der står stadig står 0 på HC Midtjyllands pointkonto efter kampen i morgen. Vi skal vise, at vores niveau er bedre end det, vi har vist de sidste kampe, og jeg håber, at vi kan gå fra banen med en sejr. Men dermed ikke sagt at det bliver en let opgave. HC Midtjylland er et godt hold, og de har været tæt på i mange af deres kampe, hvor det godt kunne have blevet til points.

Hos HC Midtjylland har bl.a. Bjarke Nybo været godt spillende, så ham skal vi have et øje på, men de har fine spillere på alle positioner, så vi skal være klar over hele linjen, lyder det fra Lasse P.

Lasse P. og resten af Mors-Thy-mandskabet går på banen kl. 20.15. Kampen vises på TV2 Play, hvis du ikke tager turen til Herning.

HTH Herreligaen, 17. runde: HC Midtjylland - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 6. december 2022 kl. 20.15 i Klink & Jensen Arena, Holing
Dommere: Henrik Pagh Mortensen og Jesper Madsen
Observatør: Peter Lorentzen

Billetsalg på https://hcm.safeticket.dk/
Kampen vises på TV2 Play

Lasse P. er personligt sponseret af 3N Lakering

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/optakt-hc-midtjylland-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3776/lasse-p-3.jpg 05-12-2022 12:00:00
En god første halvleg og en fin defensiv var ikke nok Det var langt hen ad vejen en flot kamp, som de blå præsterede lørdag eftermiddag mod rækkens nummer 4 fra KIF Kolding. Efter en rigtig god første halvleg og pauseføring til hjemmeholdet på 14-12, skruede gæsterne op for intensiteten i anden halvleg, hvor især afslutningerne skulle blive et tema. Blot otte scoringer fra Mors-Thy Håndbold blev det til i de sidste 30 minutter, og derfor blev det KIF Kolding, der løb med sejren på 22-27.  

Der stod 3-0 til Mors-Thy Håndbold, inden KIF forlangte timeout og derefter scorede deres første mål efter 7 minutters spil. Mors-Thy Håndbolds defensiv stod godt, og det samme gjorde Rasmus Henriksen. Vi spillede godt og førte med fem mål efter 22 minutter. Gæsterne forsøgte sig med syv mod seks, men også det havde Mors-Thy Håndbold rimeligt styr på og to gange straffede Axel Franzén det hurtigt efter KIF-scoringer. Pauseføringen var på 14-12.

Andreas Nielsen åbnede scoringerne i det, der skulle vise sig at blive en målfattig anden halvleg for hjemmeholdet. KIF fortsatte med syv mod seks, og det begyndte at volde det blå forsvar kvaler. I den anden ende blev der flittigt brændt på Tim Winkler, som sluttede kampen med en redningsprocent på 50.

Gæsternes første udligning ramte efter 42 minutter til 16-16, og deres første føring var ved 19-20 med godt et kvarter igen, og herfra trak de stille og roligt fra, mens de blå kunne ærgre sig over det ene brændte forsøg efter det andet.

- Vi skal score på vores chancer. Vi spiller en rigtig flot første halvleg, men udnyttelsesprocenten er for lav i forhold til, hvor godt vi spiller. Vi skal føre med mere ved pausen, og så skal vi være skarpere, når vi kommer under pres. Vi løser det defensive fint. Vi arbejder stenhårdt med Koldings syv mod seks og kommer til at stå lang tid i forsvar, og selvom det ikke bliver til point, så synes faktisk, at vi kan se hinanden i øjnene og sige, at vi har spillet en god kamp, lyder det fra Niels Agesen.

Nu venter to spændende opgør i ligaen mod hhv. HC Midtjylland (U) og Nordsjælland Håndbold (H).

- De er vigtige i forhold til tabellen, og det er selvfølgelig væsentligt og okay at snakke om, men det vigtigste for mig er, at vi kan vise, at vi spiller det spil, som vi er gode til og får kampen derhen, hvor vi gerne vil have den, siger Mors-Thy Håndbolds cheftræner.

HTH Herreligaen, 16. runde: Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding 22-27 (14-12)

Målscorere:
Frederik Bjerre 6 (1)
Lasse Pedersen 5
Mads Svane 4
Marcus Midtgaard 2
Andreas Nielsen 2
Axel Franzén 2
Mads Thymann 1

Rasmus Henriksen 14/40

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 0, KIF Kolding 0

Stillinger undervejs: 3-0, 6-2, 8-5, 11-6, 14-10, 15-12, 16-16, 19-18, 19-21, 20-24

Tilskuertal: 953

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 17. runde: HC Midtjylland - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 6. december kl. 20.15 i Klink og Jensen Arena, Holing  
Billetsalg:
HC Midtjylland | Safeticket

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/en-god-foerste-halvleg-og-en-fin-defensiv-var-ikke-nok/ http://morsthy.dk/media/3775/dr7a0030.jpg 03-12-2022 12:00:00
Lindgren inden KIF Kolding: - Der er grobund for en god håndboldkamp Lørdag eftermiddag tørner vi sammen med KIF Kolding i årets sidste håndboldbrag i Thyhallerne. Det var på et hængende hår, at gæsterne fra Kolding klarede frisag i sidste sæson, men i denne sæson har mandskabet derimod været stærke og indtager fjerdepladsen i HTH Herreligaen.

Især de to tidligere Mors-Thy-spillere, Bjarke Christensen og Sander Øverjordet har været skarpe - Bjarke er nummer et på topscorerlisten, og Sander topper assistlisten. Co-kaptajn Kasper Lindgren i Mors-Thy Håndbold glæder sig til at stå overfor sine tidligere holdkammerater.

- Vi kender hinandens styrker og svagheder, så der er altid sjovt at se, hvem der får fordelen ud af kendskabet til hinanden, og hvem der står stærkest fysisk og mentalt. De kommer med en god portion selvtillid efter nogle gode kampe, og vi skal prikke lidt til dem og forsøge at ødelægge det. KIF Kolding har været rigtigt gode. De har et godt forsvar, og de har gode målmænd, som lukker meget få mål ind. De har nogle store gutter til at stå i midten, og dem skal forsøge at løse ved at spille smart i stedet for at udfordre dem på fysikken, siger Kasper Lindgren og fortsætter:

- Vi spiller altid gode og fede kampe i Thy, så der er grobund for en god håndboldkamp og forhåbentligt to point.

HTH Herreligaen, 16. runde: Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding
Lørdag d. 3. december 2022 kl. 15.00 i Thyhallerne
Dommere: Mads Hansen og Jesper Madsen
Observatør: Bjarke Munk Jensen

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Kampen kan følges via liveopdateringer i Tophåndbold app’en.

Kasper Lindgren er personligt sponseret af NIC Denmark

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/lindgren-inden-kif-kolding-der-er-grobund-for-en-god-haandboldkamp/ http://morsthy.dk/media/3768/kasper-lindgren-2.jpg 02-12-2022 12:00:00
Ta’ med Bette Balkan til HC Midtjylland Tirsdag d. 6. december møder vi HC Midtjylland på hjemmebane i Klink & Jensen Arena i Herning. Oprykkerne er stadig uden point, og det skal de også være, når vi forlader Herning. Derfor har vi brug for al den hjælp, vi kan få fra Bette Balkan.

Bussen kører fra Sparekassen Thy Arena | Mors kl. 18.30. Kampen spilles kl. 20.15.
Pris KUN kr. 150,- Tilmelding senest torsdag d. 1. december til Jacob på tlf. 6080 4133

Husk også at billetsalget til braget mod KIF Kolding er startet. Kampen spilles lørdag d. 3. december kl. 15.00 i Thyhallerne. Køb billetter her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ta-med-bette-balkan-til-hc-midtjylland/ http://morsthy.dk/media/3774/sejr-4.jpg 30-11-2022 12:00:00
Frederik Tilsted vender tilbage til Mors-Thy Håndbold Familien Tilsted bliver rigt repræsenteret i Mors-Thy Håndbold fra sommeren 2023, hvor Frederik Tilsted følger efter storebror Henrik og tiltræder på en toårig aftale. Den 23-årige bagspiller er hentet i TTH Holstebro, hvor han for alvor har vist prøver på sine store håndboldkvaliteter i denne sæson. Siden U12 har Frederik Tilsted slået sine folder i HF Mors, og først blev han tilknyttet talenttruppen i 17/18, og sæsonen derefter en del af ligatruppen. Desuden var Frederik en stor del af guldholdet, der triumferede til Santander Final4 i 2021.

- Mors-Thy Håndbold er et perfekt match i forhold til, hvor jeg er i min karriere lige nu, og hvor jeg gerne vil hen. Klubben har en stærk kultur og et godt træningsmiljø, hvor man får lov til at spille og udvikle sig, og jeg kommer med nogle ting, som jeg gerne vil udvikle og lægge på mit spil for at blive endnu bedre. Min tid i TTH Holstebro har været god og lærerig - jeg synes, at jeg er blevet stærkere mentalt og en bedre spiller, og det glæder jeg mig til at vise frem, siger Frederik Tilsted.

- Jeg vender hjem til Mors-Thy Håndbold, fordi der et stærkt hold og nogle spændende spillere, som jeg glæder mig til at spille sammen med - jeg ser bl.a. frem til at spille sammen med min bror. Vi har jo set, at vi kan levere gode resultater med fyldte haller og Bette Balkan i ryggen, og jeg drømmer om, at vi kan tage et step op med Mors-Thy Håndbold i den danske liga, så vi kan kalde os et slutspilshold, lyder det fra Frederik Tilsted.

Cheftræner Niels Agesen ser tilgangen af Frederik Tilsted som lidt af et scoop.

- Da jeg tiltrådte i Mors-Thy Håndbold, var jeg ærgerlig over, at Frederik Tilsted ikke skulle blive her, for han kan lidt af det hele, er utrolig bevægelig og et godt mix af en playmaker/venstre back. Vi ser ham som en stor forstærkning, og ud fra de samtaler jeg har haft med Frederik og hvad jeg har hørt, så får vi en fyr i truppen, som fylder meget på en positiv måde, lyder skudsmålet fra cheftræner Niels Agesen.

- Det er jo ikke så ofte, at der træder en ligaprofil ind i Mors-Thy Håndbold. Det er oftest profiler, der tager herfra og bliver endnu større profiler et andet sted - det i sig selv gør, at det er et scoop for os. Og at endnu en af de spillere, som er udviklet her, vender tilbage til Mors-Thy Håndbold, Det synes jeg, at klubben, miljøet og området skal tage som et kæmpe skulderklap, siger Niels Agesen.

Aftalen mellem Mors-Thy Håndbold og Frederik Tilsted løber til 30. juni 2025


FAKTA:
Frederik Tilsted, født: 5. juli 1999
Højde: 192 cm. Vægt: 92 kg.
Tidligere klubber: HF Mors, Mors-Thy Håndbold, TTH Holstebro
Bosætter sig i Nykøbing

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/frederik-tilsted-vender-tilbage-til-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3773/frederik-tilsted.jpg 29-11-2022 12:00:00
De blå gav GOG kamp til stregen Det blev ikke til en sejr i GOG, og selv om Mors-Thys spillere sikkert er skuffede, så kan de tage fra Sydfyn med stor ære af kampen. De blå gav nemlig rækkens nummer et kamp til stregen i en målrig kamp, som blev afgjort til GOG's fordel af ti dårlige Mors-Thyminutter i starten af 2. halvleg.

Kampen startede med åbent hus i begge forsvar og masser af mål på den konto. Hjemmeholdet var i front, men Mors-Thy Håndbold hang på og var på omgangshøjde ved 11-11 og 15-15. Her slog GOG det første hul til 18-15, og en fin afslutning af Mors-Thy Håndbold gav en pausestilling på 19-17.

I starten af 2. halvleg fik Mors-Thy Håndbold fik skudt GOG’s keeper varm. Det blev kun til to scoringer, og hjemmeholdet stak af fra pausestillingen 19-17 til 26-19. Det hul formåede et godt kæmpende Mors-Thy Håndbold-mandskab ikke at lukke - tættest på var vi ved 30-27 med 10 minutter tilbage, og kampens slutresultat blev 37-31.

På plussiden var der ligadebut til Mors-Thy Håndbolds Svend Rughave, som afløste Rasmus Henriksen halvvejs i første halvleg. Det gjorde han bl.a. med to strafferedninger. Derudover var der i alt 10 forskellige målscorere for Mors-Thy Håndbold.

HTH Herreligaen, 15. runde: GOG - Mors-Thy Håndbold 37-31 (19-17)

Målscorere:
Frederik Bjerre 6 (2)
Lasse Pedersen 4
Mads Svane 4
Andreas Nielsen 3
Marcus Midtgaard 3
Mads Thymann 3
Axel Franzén 3
Nicolaj Spanggaard 2
Kristian Vukman 2
Victor Norlyk 1

Rasmus Henriksen 1/14
Svend Rughave 7/26

Udvisninger: GOG 3, Mors-Thy Håndbold 3
Direkte rødt kort: Andreas Nielsen, Mors-Thy Håndbold

Stillinger undervejs: 2-1, 5-5, 7-8, 11-9, 11-11, 15-15, 18-15, 19-18, 21-18, 23-19, 28-20, 28-23, 30-27, 33-29

Tilskuertal: 1.181

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 16. runde: Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding
Lørdag d. 3. december kl. 15.00 i Thyhallerne
Billetsalg:
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/de-blaa-gav-gog-kamp-til-stregen/ http://morsthy.dk/media/3770/gog_mth_svend.jpg 26-11-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold henter talentfuld stregspiller Mors-Thy Håndbold har lavet en treårig aftale med den 23-årige stregspiller Kasper Didriksen. Kasper Didriksen har en fortid på Mors-Thy Håndbold Akademi og i Mors-Thy Håndbolds talenttrup, hvor han nåede en enkelt ligakamp for Mors-Thy Håndbold, inden han drog til HC Midtjylland i 2019. Fra sommer 2023 er ”KD” tilbage i den blå trøje og kommer til at udgøre Mors-Thy Håndbolds stregtrio sammen med Henrik Toft Hansen og Kasper Lindgren.  

- Jeg har haft nogle gode snakke med Niels Agesen, og jeg synes, at planerne for de kommende år lyder spændende. Jeg glæder mig til at komme tilbage til Mors-Thy Håndbold, hvor jeg kender miljøet fra et par gode år som ungdomsspiller. Jeg synes, at klubben har taget et step op de senere år med slutspil og Final4, og det bliver også et step op for mig at komme tilbage og spille sammen med nogle dygtige spillere, som jeg skal tage ved lære af, lyder det fra Kasper Didriksen.

Ifølge cheftræner i Mors-Thy Håndbold, Niels Agesen, har Kasper Didriksen været på ønskelisten i Mors-Thy Håndbold længe.

- Vi har haft Kasper Didriksen i kikkerten længe, og qua hans tid på vores eget akademi og nogle gode år i HC Midtjylland, er vi sikre på, at vi får en spiller, der passer godt ind i vores kultur og dna. Kasper arbejder stenhårdt, han er bevægelig og har en god fysik. Hans udviklingspotentiale er stadig stort i begge ender af banen, og jeg tror på, at vi kan være med til at løfte ham yderligere. Med KD, Henrik Toft Hansen og Kasper Lindgren får vi en stærk stregspilstrio.

Aftalen med Kasper Didriksen løber til 30. juni 2026. 

FAKTA:
Kasper Didriksen, født: 3. maj 1999
Højde: 198 cm. Vægt: 108 kg.
Tidligere klubber: Løgstrup GIF, Viborg HK, Sportsefterskolen SINE, HF Mors, HC Midtjylland

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-henter-talentfuld-stregspiller/ http://morsthy.dk/media/3769/kasper-didriksen.jpg 25-11-2022 12:00:00
Rughave inden GOG: - Vi skal forsøge at stoppe deres målfest I går lukkede han skodderne i målet på 2. division, og i morgen venter en mulig Mors-Thy Håndbold-ligadebut for Svend Rughave. Den 21-årige keeper blev knæopereret kort inden opstarten i juli måned, og siden da har han sammen med den fysiske stab knoklet for at komme tilbage.

- Jeg glæder mig utroligt meget til at komme til at spille igen. Jeg har været ude en længere periode, og det har ikke været lige sjovt hele tiden, men jeg synes faktisk, at hele forløbet været meget gnidningsfrit både i forhold til selve genoptræningen og i forhold til den mentale del, så det er dejligt. Nu er jeg klar til at komme ind og give den gas, og jeg glæder mig til forhåbentligt at få debut for Mors-Thy Håndbold på lørdag.

Mors-Thy Håndbold møder GOG, hvor Svend Rughave fik ligadebut som 17-årig i 2018.

- Det bliver en svær kamp, det er det altid, når man spiller mod GOG. De laver ufatteligt mange mål, så vi skal sammen prøve at få løst den defensive del og få stoppet deres målfest. Og så giver det jo sig selv, at hvis de scorer mange mål, så er vi nødt til at gøre det samme. Vi tror på det og skal forsøge at udnytte, at de har et stramt kampprogram grundet Champions League, og så kan der også være noget i at møde Paris Saint-Germain den ene dag og Mors-Thy Håndbold den næste, lyder det fra Svend Rughave.

HTH Herreligaen, 15. runde: GOG - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 26. november 2022 kl. 14.00 i Phønix Tag Arena   
Dommere: Henrik Pagh Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Observatør: Martin Lykke
Mentor: Jørn Møller Nielsen

Billetsalg på GOG (eventii.dk)
Kampen kan følges via livestream i Tophåndbold app’en.

Svend Rughave er personligt sponseret af MTH Biler

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/rughave-inden-gog-vi-skal-forsoege-at-stoppe-deres-maalfest/ http://morsthy.dk/media/3606/dsc_8571.jpg 25-11-2022 12:00:00
2. division slår topholdet Det var ungdom mod erfaring og rutine, da Mors-Thy Håndbold tørnede sammen med topholdet fra Stoholm IF i Thisted torsdag aften, og det var hjemmeholdets unge drenge, som trak det længste strå med en sejr på 28-22 efter flotte 18-10 ved pausen.

- Det var et godt Stoholm-hold med mange spillere med både 1. divisions- og ligaerfaring mod vores hold med syv U19-drenge på holdet. Vi boksede løs fra starten og fik stablet et aggressivt og stabilt forsvar på benene foran Svend Rughave, som pillede stort set alt, så vi kunne løbe. Og på den måde fik vi pumpet energien ud af dem og vandt første halvleg flot 18-10.

- I anden halvleg kommer vi ikke ret godt fra land. De scorer på det meste, så vi ikke kan løbe, samtidig brænder vi lidt, og usikkerheden breder sig, da Stoholm kommer på 19-18. Her får vi rettet forsvaret til og hjælper igen Svend til nogle redninger, så vi får slået et hul igen. Til sidst går de i helbanepres, hvilket vi udnytter fornuftigt ved bl.a. Kristoffer Vestergaard og Magnus Storgaard Pedersen, som tager ansvar til sidst. Der udover så Svend Rughave skarp ud, og det samme gjorde Casper Würtz, da han afløste Rughave i anden halvleg. Også stor ros til Markus Eriksen for en stærk forsvarsindsats, hvor han får bundet det hele godt sammen. Det var to gode point, og jeg er er en smule imponeret over at de unge drenge holdt hovedet koldt, selv da det brændte på undervejs, lyder det fra træner Lars Krarup.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Stoholm IF 28-22 (18-10)

Målscorere:
Kristoffer Vestergaard 10
Niklas Kempa Jensen 5
Magnus Storgaard Pedersen 5 (1)
Mikkel Zimmer 2
Nik Kristensen 2
Anders Toft 2 (1)
Mathias Stisen 1
Markus Eriksen 1

Svend Rughave 20/39
Casper Würtz 3/6

Næste kamp:
2. division: Nørre Djurs HK - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 3. december 2022 kl. 14.00 i Nørre Djurshallen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-slaar-topholdet/ http://morsthy.dk/media/3597/30_svend_rughave.jpg 24-11-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold og Kasper Lindgren forlænger Når Mors-Thy Håndbold tager hul på de kommende sæsoner, er det fortsat med Kasper Lindgren på holdkortet. Mors-Thy Håndbolds forsvarsfyrtårn har underskrevet en ny toårig aftale. Dermed har Kasper Lindgren udsigt til sin 7. og 8. ligasæson hos de blå, og han glæder sig til at fortsætte.

- Mors-Thy Håndbold er et fedt sted at være. Jeg har en stor rolle og masser af ansvar, som jeg trives med, og vi har gang i noget spændende, så jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle fortsætte. Over årene har jeg fået mere og mere ansvar og deler nu også anførerrollen med Lasse - det er en af de ting, som motiverer mig, og jeg glæder mig til de kommende to år i den blå trøje, siger Kasper Lindgren.

Hos Mors-Thy Håndbold og cheftræner Niels Agesen er der glæde over, at Kasper Lindgren er på plads.

- Kasper Lindgren er anfører og udfylder en vigtig rolle der. Derudover er han omdrejningspunktet i vores forsvar, hvor han skaber ro og tryghed for sig selv og sine omgivelser, som giver et fundament, alle kan arbejde ud fra. Lindgren har et kæmpe ansvar omkring defensiven, og med forlængelsen følger endnu mere ansvar omkring den defensive del. Det har været vigtigt for os med kontinuitet i begge ender af banen, så vi kan lægge nogle lag på som hold. Vi har nogle mål med Kasper, som han hele tiden rykker sig på, og kan vi fortsætte den udvikling, vil vi få en endnu stærkere leder og en endnu stærkere forsvarsstyrmand over tid, lyder det fra cheftræner Niels Agesen.

Aftalen med Kasper Lindgren løber til 30. juni 2025.

FAKTA:
Kasper Lindgren, født: 26. april 1998
Højde: 201 cm. Vægt: 106 kg.
Tidligere klubber: HF Mors
Bosat i Glyngøre med Nanna
Driver egen virksomhed
Personlig sponsor: NIC Denmark 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-og-kasper-lindgren-forlaenger/ http://morsthy.dk/media/3768/kasper-lindgren-2.jpg 22-11-2022 12:00:00
Billetsalg til KIF-kampen Lørdag d. 3. december kl. 15.00 tager vi imod KIF Kolding. Efter en mildest talt spændende sæson 21/22 har KIF Kolding med bl.a. stærk tilgang fra Mors-Thy Håndbold overrasket alt og alle i denne sæson og ligger pt. nummer fire i HTH Herreligaen. KIF Kolding har netop tilføjet Aalborg Håndbold deres første liga-nederlag i år, så der venter en stor og spændende opgave for Mors-Thy Håndbold i Thyhallerne næste lørdag.

Billetsalget til kampen starter onsdag d. 23. november kl. 15.00 på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billetsalg-til-kif-kampen/ http://morsthy.dk/media/3767/dr7a9431.jpg 21-11-2022 12:00:00
Agesen efter BSH: - Vi taber til et bedre hold Selv om det ikke blev til point mod Bjerringbro-Silkeborg i lørdagens match, var cheftræner Niels Agesen alligevel tilfreds med sit mandskab.

- Vi taber som et hold, og vi taber til et hold, der er bedre og skarpere end os. Vi laver for mange tekniske fejl og kommer i perioder til at spille lidt for tæt på, og det straffer BSH. Vi falder ikke væk fra konceptet, vi bliver ved med at holde på og gøre tingene, vi stresser ikke, og vi bliver ved med at dække godt op, når vi får løbet hjem. Jeg er aldrig tilfreds, når vi taber, men i modsætning til nogle af de kampe, hvor vi har været frustrerede og skuffede over os selv, så møder vi et godt hold, og vi skal være skarpere, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at få point mod så godt et hold som Bjerringbro-Silkeborg, siger Niels Agesen.

Niels Agesen er personligt sponseret af Reron

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-efter-bsh-vi-taber-til-et-bedre-hold/ http://morsthy.dk/media/3766/agesen-og-krarup.jpg 20-11-2022 12:00:00
Nederlag til Bjerringbro-Silkeborg Der skulle gå 7 minutter før første MTH-scoring i dagens kamp mod BSH, og da havde gæsterne scoret 4 gange, og selv om Mors-Thy Håndbold fik reduceret til 3-4 ved Mads Thymann og 2 x Bjerre og, trak BSH fra endnu en gang. I løbet af anden halvleg kom Mors-Thy Håndbold minus to, og afslutningen på første halvleg var en udvisning til BSH og straffereducering til Mors-Thy Håndbold og 13-16 til pausen.

Dermed startede Mors-Thy Håndbold anden halvleg i overtal, hvilket blev udnyttet af Lasse P. til 14-16, og det var det tætteste, Mors-Thy Håndbold kom på. Herfra stod der BSH de næste ti minutter, hvor de øgede fra 15-18 til 16-24. Mors-Thy Håndbold fik hentet lidt af Bjerringbro-Silkeborgs føring, og slutresultatet blev en sejr på 30-25 til gæsterne.

HTH Herreligaen, 14. runde: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg 25-30 (13-16)

Målscorere:
Frederik Bjerre 8 (2)
Nicolaj Spanggaard 4
Mads Thymann 3
Mads Svane 2
Marcus Midtgaard 2
Andreas Nielsen 2
Victor Norlyk 1
Lasse Pedersen 1
Rasmus Henriksen 1
Axel Franzén 1

Rasmus Henriksen 15/45

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Bjerringbro-Silkeborg 2

Stillinger undervejs: 0-4, 3-4, 3-7, 5-10, 7-10, 9-14, 12-14, 14-18, 15-20, 15-22, 17-26, 23-27

Tilskuertal: 1.014

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 15. runde: GOG - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 26. november kl. 14.00 i Phønix Tag Arena
Billetsalg:
GOG (eventii.dk)

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/nederlag-til-bjerringbro-silkeborg/ http://morsthy.dk/media/3765/mth_bsh.jpg 19-11-2022 12:00:00
Spanggaard før BSH: - Det bliver en utrolig svær kamp Lørdag eftermiddag skal Mors-Thy Håndbold forsøge at følge op på onsdagens flotte sejr over Ribe-Esbjerg HH. Denne gang hedder modstanderen Bjerringbro-Silkeborg, HTH Herreligaens nummer 3. For de blå handler det om at fortsætte de gode takter på banen, hvor Mors-Thy Håndbold leverede en fantastisk kollektiv indsats, og på lægterne handler det om, at Bette Balkan endnu en gang leverer 100 %, som det var tilfældet i onsdags.  

Bjerringbro-Silkeborg er et dygtigt mandskab med store navne på holdkortet. En af dem, som har gjort sig ekstraordinært bemærket i denne sæson, er Mads Kjeldgaard Andersen, som pt. indtager andenpladsen på topscorerlisten i HTH Herreligaen, og ham skal Mors-Thy Håndbold holde godt øje med, fortæller Nicolaj Spanggaard:

- Vi har hovedsageligt haft fokus på forsvaret og fået repeteret nogle af de ting, der lykkedes i den seneste kamp. Der kommer en del fra deres højre backs, og så kommer Mads Andersen med et stort tryk, som vi skal være klar på. Det bliver en utrolig svær kamp. Det er et godt hold, der dygtige til at eksekvere på det, de er rigtigt gode til. Et godt sammentømret hold, der ikke har den største bredde, men de kender derimod deres roller og kommer med en kæmpe fysik, som vi skal være klar til at modstå, siger Nicolaj Spanggaard.

- Vi håber, at vi kan bringe den samme intensitet, fight og vildskab ind i kampen, som vi havde på hjemmebane i onsdags. Vi er gode, når vi får intensitet i kampen og får lagt et tryk på modstanderne og har hallen med, og det skal vi gøre alt for, at vi kan gøre igen i morgen, for så tror jeg, at der er gode muligheder for point, lyder det fra Nicolaj Spanggaard.

HTH Herreligaen, 14. runde: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg
Lørdag d. 19. november 2022 kl. 16.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors   
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbold app’en.

Nicolaj Spanggaard er personligt sponseret af Interfjord

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/spanggaard-foer-bsh-det-bliver-en-utrolig-svaer-kamp/ http://morsthy.dk/media/3764/spanggaard-2.jpg 18-11-2022 12:00:00
Agesen: - Det var en kollektiv sejr Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Niels Agesen, var en glad mand efter onsdags aftens flotte sejr over gæsterne fra Ribe-Esbjerg HH. Det var ikke bare det, at Mors-Thy Håndbold vandt, men måden de blå vandt på, gjorde Agesen glad.

- Sejren kommer ud af en kollektiv arbejdsindsats, og det er ikke kun få enkelte spillere, der præsterer. Det kommer på baggrund af et godt forsvar, et angrebsspil, der bliver forløst først af Mads Svane og sidenhen af Victor Norlyk, som begge strukturerer det rigtigt fint - alle spiller det kollektive spil, og der var den udstråling, fight og vilje, som jeg havde efterlyst inden kampen og håbet på, at vi kunne levere. Jeg tror, det var den mentale styrke fra hver enkelt spiller, der blev smidt i en stor pulje - og det var effekten af det, vi så. Vi er jo ikke blevet dårligere håndboldspillere over 10-14 dage, fra vi slår Fredericia HK stort hjemme til at spille dårligt både i Skjern og Holstebro, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds cheftræner.

Endnu en gang leverede tilskuerne på Bette Balkan en uvurderlig opbakning til hjemmeholdet, og det gør i den grad indtryk.

- Med hensyn til opbakningen i arenaen, så er jeg beæret og stolt over at stå med ansvaret for et hold, der får lov til at spille for fulde huse, efter at vi på udebane har spillet to rigtigt dårlige kampe. Det kan vi ikke sætte stor nok pris på, og det betyder mere, end jeg tror, at alle tilskuerne i hallen ved. Vi håber, at vi kan tage både den fine holdpræstation på banen og den sublime præstation på lægterne med til kampen på lørdag, slutter Niels Agesen.

Niels Agesens tropper er på banen i Sparekassen Thy Arena | Mors igen lørdag d. 19. november kl. 16.00, hvor modstanderen hedder Bjerringbro-Silkeborg. Billetsalg til kampen her.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-det-var-en-kollektiv-sejr/ http://morsthy.dk/media/3763/agesen-og-h.jpg 17-11-2022 12:00:00
Henrik Tilsted vender tilbage til Mors-Thy Håndbold Det er en spiller med Mors-Thy Håndbold-blod i årerne, der fra sommeren 2023 igen trækker den blå trøje over hovedet. Mors-Thy Håndbold har nemlig lavet en 3-årig aftale med venstre fløj Henrik Tilsted. Den 28-årige Vestervig-dreng spillede sine tidlige ungdomsår i HF Mors, inden han efter tre år i Aalborg Håndbold vendte tilbage til Mors-Thy Håndbold som førsteårssenior i sæson 13/14. Her blev det til fem år, og siden da har adresserne heddet GOG, IK Sävehof og Bjerringbro-Silkeborg - og nu vender Tilsted hjem med 2 x DM-sølv, et svensk mesterskab og 1 x DM-bronze i bagagen.

- Jeg har valgt Mors-Thy Håndbold, fordi jeg fik den helt rigtige følelse i kroppen, da jeg blev forelagt muligheden. Det er den klub, jeg altid har holdt af og med. Jeg er Thy-dreng, og det har været min drøm at vende tilbage, så det har været et forholdsvist nemt valg for mig. Jeg glæder mig til at komme hjem til alt det, jeg kender og til at spille i Thy og på Mors og med Bette Balkan i ryggen, siger Henrik Tilsted.

- Siden jeg forlod Mors-Thy Håndbold, er klubben blevet endnu dygtigere på ungdoms-setuppet, og der er fortsat flere af landets bedste ungdomsspillere, der tager dertil. Klubben har udviklet sig i positiv retning med slutspil, deltagelse i Final4 og selvfølgelig pokaltriumfen - der bliver leveret større resultater. Jeg er i min bedste alder og har mange gode år i mig endnu, og jeg kommer for at lave store resultater og for at vinde noget med Mors-Thy Håndbold, lyder det fra Henrik Tilsted.

Cheftræner Niels Agesen er meget tilfreds med signingen af Henrik Tilsted.

- Det er et scoop for Mors-Thy Håndbold at få Henrik Tilsted hjem. Vi får erfaring og højt niveau. En komplet fløjspiller set på fysik, teknik og rutine. Han har prøvet optur, nedtur, har spillet Champions League og vundet medaljer, og så er han skabt af og kender derfor kulturen her i Mors-Thy Håndbold. Med Henrik Tilsted og Magnus Norlyk får vi en komplet fløjduo i venstre side, som kommer til at komplementere hinanden, siger Niels Agesen.

- Mors-Thy Håndbold er bygget på en kultur, hvor man uddanner og udvikler unge spillere og sender dem videre. Nu er vi kommet dertil, hvor vi også kan få dem tilbage på et tidspunkt, hvor de er på toppen af karrieren. Det er Henrik Tilsted et super eksempel på, og forhåbentligt den første af mange spillere fremover, siger Mors-Thy Håndbolds cheftræner.

Aftalen mellem Mors-Thy Håndbold og Henrik Tilsted løber til 30. juni 2026, og samtidig er Henrik Tilsted blevet ansat som cheftræner for Mors-Thy Håndbold Akademis U19 Drenge.

FAKTA:
Henrik Tilsted, født: 17. maj 1994
Højde: 185 cm. Vægt: 88 kg.
Tidligere klubber: Mors-Thy Håndbold, GOG, IK Sävehof, Bjerringbro-Silkeborg
Kærester med Line

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/henrik-tilsted-vender-tilbage-til-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3752/henrik-tilsted.jpg 16-11-2022 12:00:00
Flot og velfortjent sejr over Ribe-Esbjerg HH Efter fire kampe uden point fik Mors-Thy Håndbold i aften en flot og særdeles velfortjent sejr på 33-25 over Ribe-Esbjerg HH. Inden kampen havde cheftræner Niels Agesen efterlyst indstilling og udtryk, og det fik han samtidig med, at 1.274 tilskuere fik en spændende håndboldkamp i en fed kulisse.

Mors-Thy Håndbold fik godt fat i i kampen fra start. Med Kasper Lindgren dirigerende i den ene ende foran en veloplagt Rasmus Henriksen i målet og med Mads Svane som opfinder i den anden. Mors-Thy Håndbold spillede godt, desværre stod Ribe-Esbjerg HH’s målmænd lidt for ofte i vejen for de blå forsøg.

Hjemmeholdets første føring kom ved 8-7 og førte til en REHH-timeout og efterfølgende to hurtige scoringer fra gæsterne. Og sådan blev det ved resten af første halvleg med skiftevise føringer - og med Mors-Thy Håndbold nede med et enkelt mål til pausen.  

Det bølgede fortsat i anden halvleg, men cheftræner Niels Agesens indskiftning af Victor Norlyk gjorde ondt på de store drenge i Ribe-Esbjergs forsvar og første to-målsføring var en realitet efter godt 40 minutters spil. Det blev til tre måls forspring med 12 minutter igen, og herfra udbyggede Mors-Thy Håndbold stille og roligt føringen med fortsat godt forsvarsspil, klasseredninger fra Rasmus Henriksen, stærke præstationer fra bl.a. Axel Franzén og Marcus Midtgaard og ikke at forglemme et kolossalt tryk fra Danmarks bedste hjemmebane.

En stor aften i arenaen blev kronet med en sejr på 33-25 og to vigtige point til Mors-Thy Håndbold.

HTH Herreligaen, 13. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH 33-25 (12-13)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 8
Axel Franzén 6
Frederik Bjerre 6 (1)
Nicolaj Spanggaard 4
Lasse Pedersen 4 (2)
Mads Svane 2
Victor Norlyk 2
Rasmus Henriksen 1

Rasmus Henriksen 18/43

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 3, Ribe-Esbjerg HH 2

Stillinger undervejs: 0-2, 4-4, 4-6, 8-7, 12-11, 14-14, 16-15, 18-16, 22-20, 25-21, 27-21, 31-23

Tilskuertal: 1.274

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 14. runde: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg
Fredag d. 19. november kl. 16.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg:
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/flot-og-velfortjent-sejr-over-ribe-esbjerg-hh/ http://morsthy.dk/media/3753/mth_rehh.jpg 16-11-2022 12:00:00
Rasmus H. inden REHH: - Vi skal ha' gang i hallen! Der venter Mors-Thy Håndbold to svære kampe i denne uge. Vi møder hhv. Ribe-Esbjerg HH i morgen aften og lørdag eftermiddag er det Bjerringbro-Silkeborg, der gæster Sparekassen Thy Arena | Mors. I onsdagens kamp mod Ribe-Esbjerg HH har Mors-Thy Håndbold revanche til gode. Den omvendte kamp var den første i turneringen, hvor Mors-Thy Håndbold tabte 30-27.

- Vi havde gode muligheder i den omvendte kamp, men det blev desværre ikke til point. Jeg håber, at kampen i morgen bliver på vores præmisser, hvilket bl.a. betyder, at vi skal stå solidt i forsvaret og have genetableret det, som vi ikke har formået de sidste par kampe, lyder det fra Rasmus Henriksen.

- Vi har forberedt os godt og haft en god træning i dag, og det skal vi tage med til i morgen. Vi skal ha' gang i hallen. Der kommer mange mennesker, så vi skal bruge vores hjemmebane og få noget gejst og noget energi ind i det, så tror jeg på, at vi kan byde Ribe-Esbjerg HH op til dans og forhåbentligt få en sejr herhjemme i egen hule, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds målvogter.

HTH Herreligaen, 13. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Onsdag d. 16. november 2022 kl. 19.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors   
Dommere: Kim Borup og Allan Theils
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbold app’en.

Rasmus Henriksen er personligt sponseret af Airtox / XL Byg Tømmergaarden

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/rasmus-h-inden-rehh-vi-skal-ha-gang-i-hallen/ http://morsthy.dk/media/3751/rasmus-henriksen-3.jpg 15-11-2022 12:00:00
Godkendt anden halvleg var ikke nok Mors-Thy Håndbold kom sig aldrig over en dårlig første halvleg, som gav en pauseføring på syv mål til hjemmeholdet. Og selv om de blå spillede en ganske fornuftig anden halvleg, som blev vundet med et enkelt mål, så var det langt fra nok til point i dag.

Der var masser af mål i opgøret fra kampens start, og holdene fulgtes ad til det 10. minut, hvor først TTH fik slået et lille hul ved 8-6, og herefter bragte Mors-Thy Håndbold sig foran 8-9, og efter et kvarter var stillingen 10-11 i MTH-favør.

Herfra trak hjemmeholdet fra til 15-12, hvor Niels Agesen forlangte timeout. Den havde ikke den ønskede effekt, da TTH Holstebro trak yderligere fra. Mors-Thy Håndbold fik skudt TTH’s målmand varm, og defensivt havde vi problemer, og derfor kunne TTH Holstebro gå til pause med en føring på 22-15.

Anden halvlegs start fulgte op på første halvleg med problemer både forsvars- og angrebsmæssigt. Således gik der næsten 10 minutter, inden Mors-Thy Håndbold kom på tavlen efter pausen, og da havde TTH scoret 4 gange. De sidste 20 minutter var til gengæld oplivende - i den periode blev der scoret i alt 16 mål.

Tak for opbakningen til alle jer, der havde taget turen til Holstebro. Nu venter to spændene hjemmekampe mod hhv. Ribe-Esbjerg HH på onsdag og Bjerringbro-Silkeborg på lørdag. Kom i hallen - vi har brug for jer!

HTH Herreligaen, 12. runde: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold 37-31 (22-15)

Målscorere:
Frederik Bjerre 7 (6)
Mads Svane 5
Marcus Midtgaard 5
Nicolaj Spanggaard 4
Lasse Pedersen 2
Magnus Norlyk 2
Kasper Lindgren 1
Andreas Nielsen 1
Kristian Vukman 1
Mads Thymann 1
Axel Franzén 1
Marcus Norrbrink 1

Rasmus Henriksen 9/37
Lasse Vuust 0/9

Udvisninger: TTH Holstebro 2, Mors-Thy Håndbold 4

Stillinger undervejs: 2-1, 5-5, 8-6, 8-9, 13-11, 16-12, 19-13, 23-15, 26-16, 30-19, 32-25, 34-27

Tilskuertal: 2.214

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 13. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Onsdag d. 16. november kl. 19.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg:
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

 

 

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/godkendt-anden-halvleg-var-ikke-nok/ http://morsthy.dk/media/3750/tth_mth_.jpg 13-11-2022 12:00:00
2. division: Dårlig start blev dyr Mors-Thy Håndbolds 2. division kom skidt fra land i eftermiddagens kamp mod Aars HK, og den dårlige start kom til at koste for mange kræfter, så selv om de blå fik hentet gæsterne ad flere omgange, så formåede de ikke at bringe sig foran, og dermed kunne Aars HK tage en sejr på 35-33 med hjem efter en spændende afslutning.

I fraværet af Lars Krarup, Flemming Hangaard og Rune Lanng, var det Rasmus Herbst fra HF Mors og Rasmus Knudsen, der stod i spidsen for det unge hold.

- Vi kommer til at jagte stort set hele kampen, og det bruger vi uendeligt mange kræfter på. Vi kommer alligevel op og får udlignet, men kommer igen bagud med et par stykker, og derfra bytter vi mål. Vi er ikke kyniske nok i forsvaret, hvor de får lov til at komme for tæt på uden vi laver frikast eller får tacklet af. Når vi så lykkes med at have en god forsvarsaktion eller en redning, så bliver det alt for hektisk i angrebet. Det første kvarter ligner vi nogen, der ikke gider at spille håndbold, men de sidste 45 minutter er der masser af gejst, og vi tror på, at det kan lade sig gøre. Vi får spillet de ting, vi er gode til, men brænder desværre for meget, lyder det fra Rasmus Knudsen.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Aars HK 33-35 (14-16)

Målscorere:
Anders Toft 10 (2)
Kristoffer Vestergaard 6
Magnus Storgaard Pedersen 4 (1)
Morten Libak 4
Niklas Kempa Jensen 4
Thomas Petersen 2
Markus Eriksen 2
Mathias Stisen 1

Lasse Vuust 10/31
Simon Lundorf 9/23

Stillinger undervejs: 1-4, 3-9, 6-13, 10-14, 16-18, 21-21, 22-25, 27-29, 31-31

Næste kamp:
2. division: Skive fH - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 19. november 2022 kl. 14.00 i Kulturcenter Skive

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-daarlig-start-blev-dyr/ http://morsthy.dk/media/3749/mth_aars.jpg 12-11-2022 12:00:00
Magnus Norlyk inden TTH: - Det bliver fight til det sidste Den sidste kamp i 12. spillerunde er Mors-Thy Håndbolds sene eftermiddagskamp mod TTH Holstebro på udebane søndag. Det er tredje gang i denne sæson, at de to hold står overfor hinanden - et nederlag i en træningskamp i opstarten og 1/8-finalen i Santander Cup i august, der endte med en sejr til Mors-Thy Håndbold, og nu gælder det så det første møde i HTH Herreligaen.

- Da vi mødte dem i pokalen, var det en fight til det sidste, og det tror jeg også, at det bliver denne gang. TTH Holstebro er kommet godt i gang efter en blandet start, de har bl.a. fået deres forsvar med Mathias Smed til at køre, men jeg føler, at vi har bredden, så vi skal udnytte vores ressourcer og løbe i 60 minutter, lyder det fra Magnus Norlyk, som håber på god opbakning i Holstebro.

- Det er en fed hal at spille i, og der er altid med god stemning, så vi håber, at Bette Balkan møder talstærkt op som sidst, for med dem i ryggen tror jeg på, at vi kan nappe to point dernede.

Kampen fløjtes i gang kl. 17.00 i Gråkjær Arena.

HTH Herreligaen, 12. runde: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 13. november 2022 kl. 17.00 i Gråkjær Arena   
Dommere: Mads Hansen og Jesper Hansen
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Billetsalg på TTH Holstebro
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbold app’en.

Magnus Norlyk er personligt sponseret af Keld’s Køreskole

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/magnus-norlyk-inden-tth-det-bliver-fight-til-det-sidste/ http://morsthy.dk/media/3720/magnus-norlyk.jpg 12-11-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold siger farvel til Axel Franzén To år blev det til i Mors-Thy Håndbold - i hvert tilfælde i denne omgang - for stregspiller Axel Franzén, da samarbejdet mellem de to parter stopper efter indeværende sæson.

- Jeg har været superglad for at bo på Mors og for at spille i Mors-Thy Håndbold. Vi blev taget godt imod, da vi kom hertil, og det har været fedt at opleve alle de ting, der er sket med slutspil og Final4 og at få lov til at spille foran Bette Balkan, som er helt fantatiske. Nu skal jeg søge udfordringer, og det bliver spændende at se, hvad der venter for mig, siger Axel Franzén.

- Når vi siger farvel til Axel Franzén, siger vi farvel til en kriger og en spiller med alle de dyder og værdier, som Mors-Thy Håndbold gerne vil stå for. Vi takker Axel for hans tid i Mors-Thy Håndbold, ønsker ham alt det bedste fremover og håber, at det er på gensyn og ikke farvel, siger cheftræner Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-siger-farvel-til-axel-franzén/ http://morsthy.dk/media/3748/axel-franzén.jpg 11-11-2022 12:00:00
Reaktioner fra Lasse Vuust og Niels Agesen I sommers skiftede Mors-Thy Håndbolds Lasse Vuust Skjern ud med Mors, og derfor var kampen mod Skjern Håndbold i aftes længe ventet for den 20-årige målvogter, som var tilbage på sin gamle hjemmebane:

- Vi spiller fint i starten, men tager nogle dumme beslutninger og begynder at forcere tingene, og så giver vi dem nogle nemme mål, som giver dem pauseføringen. Resultatet er træls, men på det personlige plan var det en rigtig fed oplevelse for mig. Jeg har glædet mig til den her kamp, siden kampprogrammet kom ud, og det var fedt at spille foran publikum her på min gamle hjemmebane, lyder det fra Lasse Vuust.

Cheftræner Niels Agesen kunne se sit hold spille fremragende de første 20 minutter, for herefter at overlade initiativet til Skjern Håndbold.

- Jeg vil gerne holde fast i de første 20 minutter, for her er vi, hvor vi gerne vil være. Vi udfordrer dem fysisk, løber med dem, får tilspillet os nogle fine chancer, og da vi skifter ud, bliver vi med at tilspille os nogle fine chancer, vi får bare ikke scoret på dem. Da Skjern henter ind på os og kommer foran, stresser vi helt vildt - og så taber vi til os selv i de sidste minutter af første halvleg og i starten af anden halvleg, og så er kampen reelt set afgjort. Vi må også lette på hatten for, at Skjern Håndbold spiller godt og straffer os benhårdt, lyder det fra Niels Agesen og fortsætter:

- Nu skal vi restituere og træne fredag og lørdag op mod Holstebro-kampen, og så venter et nyt og spændende opgør på søndag d. 13. november.

Personlig sponsor for Lasse Vuust og Niels Agesen er MTH Biler og Reron.

Niels Agesens tropper er på banen igen søndag d. 13. november kl. 17.00 i Gråkjær Arena, hvor TTH Holstebro venter. Billetsalg til kampen her: TTH Holstebro # Mors-Thy Håndbold + Holstebro Håndbold # EH Aalborg - TTH Holstebro

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/reaktioner-fra-lasse-vuust-og-niels-agesen/ http://morsthy.dk/media/3588/16_lasse_vuust.jpg 10-11-2022 12:00:00
Ingen points i Skjern Det blev ikke til point i aftenens opgør mod Skjern Håndbold, dertil var de grønblusede ganske enkelt for gode på dagen. Og selvom Mors-Thy Håndbold startede godt med især flot angrebsspil og stod med en firemåls-føring, da haluret rundede det første kvarter, endte det med et nederlag på 36-27.

Mors-Thy Håndbold kæmpede for at finde løsningerne, men Skjern Håndbold udlignede til 13-13 og så sig ikke tilbage, da de efterfølgende bragte sig foran. I den sidste periode i første halvleg gik det helt galt for Mors-Thy-drengene, som på få minutter kunne se Skjern Håndbold øge til pauseføringen på 18-14. Det fortsatte efter pausen, hvor Skjern Håndbold trak yderligere fra uden at vi kunne svare igen - stillingen var 21-14 efter 33 minutters spil. Mors-Thy Håndbolds spillere kæmpede, men defensivt så det svært ud, og Skjern Håndbold havde ikke de store problemer med at finde målet, og derfor endte det med et nederlag på 36-27.

For Mors-Thy Håndbold gjorde bl.a. Axel Franzén god figur med fire scoringer, og Mads Thymann og Frederik Bjerre delte topscorerværdigheden. Også Lasse Vuust i Mors-Thy-målet leverede en godkendt indsats med 8 redninger på 29 forsøg, da han kom på banen i slutningen af første halvleg. For Vuust var det et gensyn med den gamle hjemmebane i Skjern, hvor han har spillet ungdomshåndbold.

Nu ser vi frem mod næste opgave, og det gælder om at tage de gode ting med til kampen mod TTH Holstebro i Gråkjær Arena på søndag d. 13. november kl. 17.00.

HTH Herreligaen, 11. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold 36-27 (18-14)

Målscorere:
Mads Thymann 5
Frederik Bjerre 5 (1)
Lasse Pedersen 4 (1)
Axel Franzén 4
Tim Sørensen 3
Nicolaj Spanggaard 2
Mads Svane 1
Andreas Nielsen 1
Marcus Norrbrink 1
Marcus Midtgaard 1

Rasmus Henriksen 3/17
Lasse Vuust 8/29

Udvisninger: Skjern Håndbold 4, Mors-Thy Håndbold 1
Direkte rødt kort: Emil Bergholt, Skjern Håndbold

Stillinger undervejs: 2-2, 4-6, 6-9, 8-12, 11-12, 15-13, 17-14, 21-14, 24-18, 27-19, 30-20, 31-25, 35-27

Tilskuertal: 2.481

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 12. runde: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 13. november kl. 17.00 i Gråkjær Arena

Bette Balkan arrangerer bus til kampen- Kontakt Jacob Mehl tlf. 6080 4133, hvis du vil med.
Billetsalg på
https://shop.tthholstebro.dk/kampe/20221113

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ingen-points-i-skjern/ http://morsthy.dk/media/3747/pic_6476.jpg 09-11-2022 12:00:00
Norlyk & Norlyk mod Norlyk Næste kamp for Mors-Thy Håndbold i HTH Herreligaen er mod Skjern Håndbold onsdag aften i Skjern Bank Arena. De grønne ligger nr. 5 i ligaen og spiller samtidig gruppespil i European League, så vestjyderne har et tætpakket kampprogram. Historisk set har vi spillet gode og spændende opgør mod Skjern Håndbold.

- Det bliver forhåbentligt en god kamp, hvor vi kan få to point med hjem. Jeg tror, at det bliver en spændende og intens kamp på en svær udebane. De har et par stamspillere, som er ude med skader, og det er klart, at det bør være til vores fordel, men Skjern er stadig et rigtig godt mandskab, siger Mors-Thy Håndbolds playmaker, Victor Norlyk.

For ham og tvillingebror Magnus har kampen en ekstra dimension i, at de to for første gang står overfor storebror Oliver Norlyk, som er højre back i Skjern Håndbold.

- Det bliver specielt. Vi har ikke prøvet det før, men vi har snakket meget om det derhjemme, og det bliver spændende. Oliver har sagt, at han vil dele øretæver ud, men Magnus og jeg har en anden plan, lyder det med et smil fra Victor Norlyk.  

Kampen fløjtes i gang kl. 18.30 i Skjern Bank Arena.

HTH Herreligaen, 11. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 9. november 2022 kl. 18.30 i Skjern Bank Arena   
Dommere: Frederik Skou Nielsen og Teodor Mygind
Observatør: Bjarne Munk Jensen

Billetsalg på Skjern Håndbold (skjernhaandbold.dk)
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbold app’en.

Victor Norlyk er personligt sponseret af Go’ Mad Spar Thy-Mors

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/norlyk-norlyk-mod-norlyk/ http://morsthy.dk/media/3746/victor-norlyk.jpg 08-11-2022 12:00:00
Billetsalget til Ribe-Esbjerg HH starter i dag Uge 46 byder på hele to hjemmekamp for Mors-Thy Håndbold. Onsdag d. 16. november kl. 19.00 mod Ribe-Esbjerg HH - billetsalget til den kamp starter i dag kl. 15.00.

Lørdag d. 19. november spiller vi mod Bjerringbro-Silkeborg kl. 16.00 - billetsalget til den kamp er startet.
Begge kampe spilles i Sparekassen Thy Arena | Mors

Find billetter her: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Skal du med på udebanetur til Skjern på onsdag d. 9. november kl. 18.30 og TTH Holstebro på søndag d. 13. november kl. 17.00, så kontakt Jacob Mehl fra Bette Balkan tlf. 6080 4133.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billetsalget-til-ribe-esbjerg-hh-starter-i-dag/ http://morsthy.dk/media/3745/tim-soerensen.jpg 07-11-2022 12:00:00
Lindgren efter Aalborg: - En fed kamp Det blev ikke til point i lørdagens kamp, men det tager ikke en flot præstation fra Mors-Thy Håndbold, og Mors-Thy Håndbolds defensive styrmand var også godt tilfreds med kampen.

- Det jo det, vi træner for - at spille i sådan en kulisse, hvor vi kan mærke det tryk, som Bette Balkan lægger på både dommere og modstandere, og det var megafedt at spille derinde. Det var en kamp med forskellige forløb. I starten får vi ikke helt fat, men begge hold får fundet intensiteten, og så bliver det faktisk en fed kamp, hvor der er masser af fysik og god stemning. Jeg synes, at vi presser dem fornuftigt, og så har de jo bare kvaliteten til at hive sejren hjem til sidst, siger Mors-Thy Håndbolds Kasper Lindgren.

Også cheftræner Niels Agesen var imponeret over kulissen i Thisted.

- Tilskuerrekord i Thyhallen i nyere tid. Fantastisk kulisse, fantastisk ramme om en ligakamp og egentligt også en god håndboldkamp. Det var rart at komme hjem og spille mod et supergodt hold og vise, at vi turde spille og tage kampen op. At vi turde bruge stort set hele bænken - dem der kom ind, byder sig til og kommer med masser af energi og power.

Vi viser det, vi havde aftalt som kollektiv, og indtil der er spillet 50 minutter, ligger vi tæt på Aalborg Håndbold. Så langt hen ad vejen er jeg tilfreds med præstationen, med udtrykket og spændingsniveauet. Mod Fredericia HK viste vi måske vores topniveau rent spillemæssigt, og i dag ser vi, hvad vi kan i fællesskab og som kollektiv, og det skal vi tage med videre til de kommende kampe.

Næste opgave for Mors-Thy Håndbold er på onsdag d. 9. november, hvor turen går til Skjern Håndbold. Billetter til den kamp, kan købes her: Skjern Håndbold (skjernhaandbold.dk)

Kasper Lindgren og Niels Agesen er personligt sponseret af NIC Denmark og Reron

 

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/lindgren-efter-aalborg-en-fed-kamp/ http://morsthy.dk/media/3743/lundorf-og-forsvar-2.jpg 06-11-2022 12:00:00
2. division vinder i Nøvling Det var ikke kun i Thy Hallen, der blev spillet håndbold lørdag eftermiddag. Det blev der også i Klaruphallen, hvor Mors-Thy Håndbolds 2. division vandt sikkert over Nøvling IF.

I fraværet af Lars Krarup og Flemming Hangaard, var det Rune Lanng, der stod i spidsen for holdet, og det gjorde han godt med en stærk sejr.

- Det var en god kamp med en god blanding af U19 og vores unge seniorspillere. Vi kommer med en fed attitude og god stemning, og alle bød flot ind. Vi kommer hurtigt foran med 2-3 mål, og det giver ro og selvtillid. Vi dækker godt op med Morten Libak og Markus Eriksen i midten, og med Thomas Petersen og Magnus SP på fløjene fik vi mange kontramål, ligesom Mikkel Zimmer styrer spillet godt, og vi går til pausen med en 5-målsføring. I anden halvleg går Nøvling IF frem i en 3-2-1 forsvarsformation, og det gør os lidt shaky. Det skulle vi lige bruge lidt tid på at få styr på, men det får vi og så kan vi cruise sejren hjem, lyder det fra Rune Lanng, som fortsætter:

- Det er altid fedt at være med på 2. division uanset om det er som assistent- eller cheftræner, men det her var min første sejr, hvor jeg er afsted alene, og det var dejligt, siger Rune Lanng.  

2. division: Nøvling IF - Mors-Thy Håndbold 27-33 (12-17)

Målscorere:
Magnus Storgaard Pedersen 9 (1)
Mikkel Zimmer 8
Thomas Petersen 3
Morten Libak 3
Kristoffer Vestergaard 3
Nik Haaning Kristensen 3 (1)
Mickey Olah 2
Mathias Stisen 1
Markus Eriksen 1

Simon Lundorf 17/44

Næste kamp:
2. division: Mors-Thy Håndbold - Aars HK
Lørdag d. 12. november 2022 kl. 15.00 i Thyhallerne

Entré kr. 25,-
Sæsonkort til Mors-Thy Håndbold liga og sæsonkort til Jesperhus er ikke gældende til kampe i 2. division.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-vinder-i-noevling/ http://morsthy.dk/media/3744/2-division-22_23.jpg 06-11-2022 12:00:00
Alt udsolgt til opgøret mod Aalborg Håndbold De røde lamper lyser, når Mors-Thy Håndbold tager mod Aalborg Håndbold i Thyhallerne. Alle siddepladser og ståpladser er solgt, og der er lagt op til et vaskeægte håndboldbrag.

- Det er første gang i flere år, at vi kan melde totalt udsolgt til en af vores kampe, og det er skønt. Siddepladserne var væk et par dage efter billetsalget til kampen startede, og nu har vi valgt at lukke for salg og ombytning af ståpladser for at give alle tilskuere en god oplevelse, siger HP Madsen fra Mors-Thy Håndbold.

Kampen mellem Mors-Thy Håndbold og Aalborg Håndbold starter kl. 15.00 og kan ses direkte på TV2 Play eller følges via livescore i Tophåndbold app’en.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/alt-udsolgt-til-opgoeret-mod-aalborg-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3741/tilskuere-2.jpg 05-11-2022 12:00:00
Flot kamp mod Aalborg Håndbold Vi lovede håndboldfest, og det var, hvad 1.611 tilskuere fik i en stuvende fuld Thyhal, hvor Mors-Thy Håndbold spillede en flot kamp og var med til 22-23 efter 49 minutters spil, inden Aalborg Håndbold trak fra i slutfasen og kunne tage en sejr på 31-26 med nordpå.

Det lignede en hurtig afgørelse på kampen, da Aalborg Håndbold bragte sig foran 1-4 efter blot fire minutters spil, men med godt spil kom Mors-Thy Håndbold tilbage på sporet, og selv om hjemmeholdet var nede med seks mål undervejs i første halvleg, var det de blå, der sluttede bedst af til pausen, hvor stillingen var 11-14.

Der stod også Mors-Thy Håndbold på de to første mål efter pausen, og samtidig formåede et stærkt forsvar at holde Aalborg Håndbold fra at score fra 22. til 33. minut, før gæsternes Jesper Nielsen scorede til 13-15. Herfra fulgte en stærk periode af hjemmeholdet, som pressede gæsterne, og med kun 11 minutter tilbage stod der 22-23 på måltavlen. I kampens slutning trak Aalborg Håndbold afgørende fra, og slutresultatet blev en sejr til gæsterne på 26-31.

Frederik Bjerre blev fortjent kåret til Kampens Energibombe powered by Thy-Mors Energi.

Tak, tak, tak for en fantastisk kulisse og flot opbakning til dagens kamp, og tak til Aalborg Håndbold for at stille op til autografer og fotos efter kampen.

HTH Herreligaen, 10. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold 26-31 (11-14)

Målscorere:
Frederik Bjerre 10 (1)
Mads Svane 4
Mads Thymann 4
Lasse Pedersen 2
Tim Sørensen 1
Marcus Midtgaard 1
Andreas Nielsen 1
Axel Franzén 1
Nicolaj Spanggaard 1
Victor Norlyk 1

Rasmus Henriksen 8/38

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Aalborg Håndbold 1

Stillinger undervejs: 1-1, 1-4, 3-4, 5-7, 8-14, 10-14, 13-14, 16-17, 19-20, 19-22, 21-22, 22-25, 23-28, 26-29

Tilskuertal: 1.611

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 11. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 9. november kl. 18.30 i Skjern Bank Arena

Bette Balkan arrangerer bus til kampen - Kontakt Jacob Mehl tlf. 6080 4133, hvis du vil med.
Billetsalg på https://shop.skjernhaandbold.dk/

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/flot-kamp-mod-aalborg-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3742/mth_aalborg.jpg 05-11-2022 12:00:00
Næste opgave: Aalborg Håndbold Pálmarsson, Claar, Hansen, Hoxer - og alle de andre. Det er et stjernespækket mandskab, der gæster Thyhallerne lørdag eftermiddag, og vi glæder os til at byde Aalborg Håndbold og de mange tilskuere velkommen i Thisted.

Aalborg Håndbold ligger nr. 1 i HTH Herreligaen og har kun sat et enkelt point til - på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg, resten af kampene er vundet sikkert. Derudover indtager de 4. pladsen i pulje B i Champions League og spillede så sent som i onsdags uafgjort med THW Kiel på udebane. Det siger lidt om, hvad for en modstander, vi står overfor lørdag.

I kampen mod Lemvig-Thyborøn Håndbold fik Mads Svane Knudsen ligadebut for de blå, og den unge playmaker glæder sig opgøret mod Aalborg Håndbold.

- Det bliver først og fremmest rigtigt sjovt. Aalborg Håndbold kommer med mange verdensstjerner, som vi skal forsøge at dæmme op for. Det bliver ikke nogen let opgave, men det bliver heller ikke umuligt, så vi går benhårdt efter to point. De har mange kampe i øjeblikket, så det skal vi se, om vi kan lukrere lidt på. De kommer fra et hårdt kampprogram og en hård midtuge-kamp i Kiel, så vi skal ud og sætte noget tempo i kampen og se, om vi kan løbe lidt med dem og drille dem på den måde, siger Svane og fortsætter:

- Opbakningen kommer til at gøre en forskel. Det er altafgørende, at Bette Balkan giver den fuld gas, og at hele hallen er med. Det lyder til, at der bliver udsolgt, så der bliver forhåbentligt en helt suveræn stemning, som kan bære os igennem kampen, lyder det fra Mads Svane.

Mads Svane og Co. går på banen lørdag eftermiddag kl. 15.00 til håndboldfest i Thyhallerne, og du kan sikre dig billet til opgøret her: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

HTH Herreligaen, 10. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Lørdag d. 5. november 2022 kl. 15.00 i Thyhallerne      
Dommere: Jeppe Theis Vestergaard og Daniel Møller
Observatør: Per Skovgaard

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Kampen vises på TV2 Play og kan følges via livescore i Tophåndbold app’en.

Mads Svane Knudsen er personligt sponseret af GBS Management.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/naeste-opgave-aalborg-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3739/mads-svane1.jpg 04-11-2022 12:00:00
Praktiske oplysninger ifm. Aalborg-kampen Vi glæder os til at byde dig velkommen til håndboldkampen mellem Mors-Thy Håndbold og Aalborg Håndbold lørdag den 5. november kl. 15.00 i Thyhallerne. Vi bliver mange, og vi har derfor samlet en række praktiske oplysninger.

Billetter

  • Er du sæsonkortholder, og kommer du ikke til kampen, har du mulighed for at udlåne eller frigive din plads. Kontakt Johannes Veje på jv@morsthy.dk hvis du vil frigive din plads.

Adgang og parkering

  • Vi åbner dørene til Thyhallerne kl. 13.15.
  • Vær opmærksom på de ændrede adgangs- og parkeringsforhold ved Thyhallen. Der er adgang via den midlertidige hovedindgang på siden af hallen.
  • Ved indgangen går du
  • Til højre hvis du har billet til Blok A, B, C og G
  • Til venstre hvis du har billet til Blok D, E, eller F
  • Billetsalg findes til venstre i det gamle caféområde
  • Vi bliver mange, så kom i god tid, så vi kan nå at få alle på plads i hallen til kampstart.
  • Efter kampen kan tilskuere i Blok C & G med fordel forlade hallen via handicapudgangen bagerst i hallen.

 Aftermatch og autografskrivning

  • 10 minutter efter kampens afslutning er der Aftermatch på banen foran G-tribunen.
  • 10 minutter efter kampens afslutning vil der være autografskrivning med alle spillere fra Mors-Thy Håndbold og Aalborg Håndbold.
]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/praktiske-oplysninger-ifm-aalborg-kampen/ http://morsthy.dk/media/3645/mors-thy-haandbold-2.jpg 03-11-2022 12:00:00
Andreas Nielsen og Mors-Thy Håndbold skilles Mors-Thy Håndbolds og Andreas Nielsens veje skilles efter den igangværende sæson. Den store stregspiller er i gang med sin anden sæson i klubben, og det bliver den sidste i denne omgang.

- Jeg er og har været glad for at være i Mors-Thy Håndbold. Det er et fedt sted med nogle gode mennesker, fede tilskuere og vilde hjemmebaner. Klubben gør meget for, at nye spillere skal falde godt til, og det har været nemt at komme hertil. Vi har haft nogle fede oplevelser med slutspil og Final4 i sidste sæson, og jeg glæder mig til resten af denne sæson og til at se hvad fremtiden bringer. Jeg føler, at jeg er et godt sted både personligt og håndboldmæssigt, så jeg er spændt på, hvad der skal ske fremadrettet. Tak til spillere, trænere, ansatte og især fans i Mors-Thy Håndbold for en god tid, lyder det fra Andreas Nielsen.

- Vi har kun godt at sige om Andreas Nielsen. Han har håndteret et klub- og miljøskifte fint og trods en længerevarende skade i starten, har han leveret i begge ender af banen og er blevet en vigtig del af vores midterforsvar. Vi takker Andreas for hans tid i den blå trøje og ønsker ham alt det bedste fremover, siger cheftræner Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/andreas-nielsen-og-mors-thy-haandbold-skilles/ http://morsthy.dk/media/3703/andreas-nielsen.jpg 01-11-2022 12:00:00
2. divison: Stærk sejr i lokalbrag Tempo, intensitet, drama, udvisninger, syngende tacklinger og flotte scoringer. Eftermiddagens lokalbrag i 2. division mod Nordthy IF havde det hele. Det var tydeligt fra starten, at der var mere end de to points på spil - allerede fra starten blev der kæmpet om hver centimeter af banen. Det var lige hele første halvleg indtil de sidste minutter, hvor Mors-Thy Håndbold fik kæmpet sig til et lille forspring på to mål.

I anden halvleg trak hjemmeholdet fra, men Nordthy IF fik lukket hullet, blot for at se Mors-Thy Håndbold stikke af igen, og det kunne gæsterne ikke gøre noget ved, og derfor endte kampen med en komfortabel og dejlig sejr på 31-26 til Mors-Thy Håndbold.

- Det var en kamp, som begge klubber har glædet sig til længe, og en håndboldkamp og kulisse, der i den grad levede op til vores forventninger. Der bliver vist noget godt håndbold i kampens start, men gassen går lidt af ballonen efter et kvarters tid. Igen står Lasse Vuust en fin halvleg, og han har et par vigtige redninger til sidst, som giver os en to-målsføring til pausen.

Vi er enige om, at vi skal forsøge at trykke dem noget mere for at køre dem trætte, og jeg synes, at både vores kontra og angrebsspil er fornuftigt i anden halvleg, forsvaret får spillet sig ind i kampen, ligesom Casper Würtz kommer ind og fortsætter det gode målmandsspil.

Stor ros til Nordthy IF, som er gode til det, de kan, og det har vi svært ved at dæmme op for, men jeg synes, at det er en fortjent sejr til os efter en god kamp i begge ender af banen. Det er fedt, at Nordthy er kommet i 2. division - det bliver ikke bedre end sådan et lokalopgør her i 2. division, lyder det fra Lars Krarup.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Nordthy IF 31-26 (15-13)

Målscorere:
Marcus Norrbrink 7
Niklas Kempa Jensen 6
Mads Svane Knudsen 5 (3)
Malthe Bull 4
Morten Libak 3
Kristoffer Vestergaard 3
Anders Toft 2
Thomas Petersen 1

Lasse Vuust 8/21
Casper Würtz 10/23

Næste kamp:
2. division: Nøvling IF - Mors-Thy Håndbold  
Lørdag d. 5. november 2022 kl. 16.30 i Klaruphallen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-divison-staerk-sejr-i-lokalbrag/ http://morsthy.dk/media/3738/mth_nordthy.jpg 30-10-2022 12:00:00
Frederik Bjerre siger farvel til Mors-Thy Håndbold Efter denne sæson siger Mors-Thy Håndbolds venstre fløj, Frederik Bjerre, farvel og tak for denne gang. Bjerre har været i Mors-Thy Håndbold siden 19/20, hvor han startede i talenttruppen, inden han blev en del af ligatruppen i 20/21.

- Til sommer er det fem år siden, jeg flyttede til Mors og ind på Mors-Thy Håndbold Akademi. Tiden er fløjet afsted, og jeg har udviklet mig enormt både som håndboldspiller og menneske. Jeg trives godt i Mors-Thy Håndbold, men føler at et klubskifte er det rigtige for mig nu, hvis jeg vil udvikle mig yderligere og fortsat have mulighed for at jagte mine drømmemål. Lige nu glæder jeg mig bare helt vildt til resten af denne sæson, og jeg kommer til at give alt for Mors-Thy Håndbold i resten af sæsonen, siger Frederik Bjerre.

- Det er ikke muligt at beholde alle spillere i lige lang tid, og vi er stolte hver gang, vi har været med til at udvikle en spiller, som vi kan sende videre til en anden klub. Vi takker Frederik Bjerre for hans tid i Mors-Thy Håndbold og ønsker ham alt mulig held og lykke på hans videre færd, siger cheftræner Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/frederik-bjerre-siger-farvel-til-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3672/frederik-bjerre.jpg 28-10-2022 12:00:00
Flot debut af Mads Svane Et af lyspunkterne i onsdagens nederlag i Lemvig-Thyborøn var fra anden halvlegs start, hvor Mors-Thy Håndbolds nummer 10 kom på banen. Mads Svane Knudsen er tilbage efter en skadespause på 14 måneder, og ligadebuterede således for Mors-Thy Håndbold i aftes med 7 assists på notesblokken efter 30 minutters håndbold.

Den 19-årige playmaker fik en alvorlig knæskade under sidste sommers EM-slutrunde med U21-landsholdet, og siden da har Mads knoklet og kæmpet hårdt med ét mål for øje: At komme tilbage på håndboldbanen.

- Det var skønt at spille og megafedt at opleve Bette Balkan, som jeg selv har været en del af. Jeg har siddet ude med en knæskade i mange måneder, så jeg har efterhånden ventet længe på at kunne komme ind og bidrage og spille for Mors-Thy Håndbold, som jeg har drømt om, siden jeg var helt lille, så det var virkelig dejligt, lyder det fra Mads Svane.

Mads Svane er personligt sponseret af GBS Management.

Svane & Co. spiller igen lørdag d. 5. november kl. 15.00, hvor modstanderen er Aalborg Håndbold i Thyhallerne. Billetter til den kamp kan købes her: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/flot-debut-af-mads-svane/ http://morsthy.dk/media/3737/mads-svane2.jpg 27-10-2022 12:00:00
Allan Damgaard er Mors-Thy Håndbolds nye assistenttræner Der er sat navn på Mors-Thy Håndbolds kommende assistenttræner. Det bliver Allan Damgaard, der fremover skal varetage den opgave og danne makkerpar med cheftræner Niels Agesen. 36-årige Allan Damgaard er et kendt navn på egnen. I 2006-2010 spillede han i HF Mors og Mors-Thy Håndbold, og siden da har håndbolden bragt Allan til Tyskland ad to omgange, ligesom han har spillet på topniveau i Danmark.

- Det har været meget lige til at sige ja. Jeg har fantastiske minder fra min tid i Mors-Thy Håndbold, og jeg glæder mig meget til at komme tilbage. Jeg har puslet med tankerne om et karrierestop og vil gerne i gang med trænergerningen, så da Niels Agesen spurgte, om det kunne være interessant at arbejde sammen med ham, faldt brikkerne på plads, fortæller Allan Damgaard.

- Det er nyt, og jeg er meget spændt på at skulle stå på den anden side af sidelinjen. Jeg skal lære mig selv at kende som træner, og jeg håber på at kunne sammensætte det bedste fra de mange trænere, jeg har haft i min karriere. Jeg har et meget stort vinderinstinkt, og som spiller går jeg aldrig på kompromis med mine forberedelser, og det tager jeg med mig ind i min nye rolle som træner. Der er et solidt fundament i Mors-Thy Håndbold med et imponerende ungdoms- og talentarbejde gennem mange år, og det glæder jeg mig til at være med til at udvikle videre på. Jeg har masser af erfaring at give videre og håber, at jeg kan bidrage til at spillerne lykkes - og samtidig vil jeg suge til mig fra Agesen og hele miljøet omkring klubben og akademiet, lyder det fra Allan Damgaard.

Mors-Thy Håndbold er glad for, at den kommende trænerkonstellation er på plads.

-  Vi er utroligt glade for og stolte over, at vi har indgået aftalen med Allan Damgaard. Det er jo endnu en af de blå, der vender hjem for at arbejde med den fortsatte udvikling af Mors-Thy Håndbold. Allan har gennem sine mange år som spiller bevist sine åbenlyse lederegenskaber på banen, og det er bl.a. disse kompetencer, der gør, at vi har set Allan som et oplagt emne til rollen som assistenttræner, ligesom vores samtaler med Allan har også understøttet dette. Allan har derudover naturligvis et indgående kendskab til håndboldverdenen og ikke mindst de tendenser, der rører sig i forhold til udvikling af spillet og kan derved bidrage på mange fronter i samarbejdet med cheftræner Niels Agesen, siger direktør Sigurd Skovborg.

Aftalen med Allan Damgaard løber til juni 2025, og udover arbejdet med ligaholdet vil Allan ligeledes få en rolle omkring træning mm. af Mors-Thy Håndbolds talenttrup/U19 samt Mors-Thy Håndbold Akademi.

FAKTA:
Allan Damgaard, født: 11. april 1986
Tidligere klubber: TTH Holstebro, Frisch auf Göppingen, Bjerringbro-Silkeborg, HSV Hamburg, Team Tvis Holstebro, Viborg HK, Mors-Thy Håndbold, HF Mors.

Bosat i Holstebro med Cecilie og børnene Theo og Sofia

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/allan-damgaard-er-mors-thy-haandbolds-nye-assistenttraener/ http://morsthy.dk/media/3735/allan-damgaard3.png 26-10-2022 12:00:00
Kæmpe mavepuster i Lemvig En scoring i allersidste sekund sendte Mors-Thy Håndbold hjem fra aftenens kamp i Lemvig med et nederlag på 28-27 efter 13-12 ved pausen. Mors-Thy Håndbold var ellers foran med fire mål seks minutter før tid, men Lemvig-Thyborøn Håndbold vandt den sidste periode 6-1 - sidste scoring sat ind af hjemmeholdets Jeppe Gade.

I første halvleg havde Mors-Thy Håndbold svært ved at dæmme op for Lemvigs mange indspil til stregen. Det resulterede i en del scoringer og et par straffekast, og vi var bagud 13-9, inden vi fik reduceret til pausestillingen 13-12.

I anden halvleg begyndte Mors-Thy Håndbold bedst, og Mads Thymann stod for udligningen til 14-14. Lasse Pedersen stod for første Mors-Thy Håndbold-føring i anden halvleg ved 16-17, og holdene fulgtes ad til det 47. minut, hvor Marcus Midtgaard øgede til to mål. Det blev til 3-målsføring ved Andreas Nielsen og Midtgaard til 22-26 i kampens 54. minut.

Og her gik det fuldstændigt i stå. Mors-Thy Håndbold formåede ikke at løse hjemmeholdets offensive 5-1-forsvar, og samtidig fik Lemvig-Thyborøn Håndbold gang i scoringerne og fik udlignet til 26-26 med 2 minutter tilbage. Andreas Nielsen fik tildelt et straffekast, som Lasse Pedersen desværre misbrugte, og i stedet kunne hjemmepublikummet juble over Lemvig-Thyborøn Håndbolds sene sejrsmål.

For Mors-Thy Håndbold var der en fornem debut til Mads Svane, som godt nok forlod banen uden scoringer men med syv flotte assists.

Tak til de mange medrejsende fans fra Bette Balkan, som var med til at skabe en fed stemning.

HTH Herreligaen, 9. runde: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold 28-27 (13-12)

Målscorere:
Nicolaj Spanggaard 7
Axel Franzén 5
Marcus Midtgaard 5
Lasse Pedersen 4 (1)
Magnus Norlyk 2
Andreas Nielsen 2
Victor Norlyk 1
Mads Thymann 1

Rasmus Henriksen 14/42

Udvisninger: Lemvig-Thyborøn Håndbold 3, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 1-2, 3-4, 6-6, 6-9, 11-8, 13-9, 14-14, 16-17, 20-23, 22-26, 25-26, 27-27

Tilskuertal: 1.385

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 10. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Lørdag d. 5. november kl. 15.00 i Thy Hallerne

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kaempe-mavepuster-i-lemvig/ http://morsthy.dk/media/3736/lemvig-mth.jpg 26-10-2022 12:00:00
2. division: Nederlag i Hjallerup Mors-Thy Håndbolds hold i 2. division har fået en blandet start på dette års turnering, og efter et smalt nederlag i sæsonpremieren og en hjemmesejr, blev det i dag til endnu en nederlag. Denne gang ude mod Hjallerup IF med cifrene 32-26.

- Det er ganske enkelt - vi var dårlige. Jeg har ikke noget imod at tabe, når vi har gjort alt, hvad vi kan, men det gjorde vi ikke i dag. Der var for mange, der faldt igennem på det, som vi ikke må falde igennem på, og som vi plejer at være kendte for - nemlig at kæmpe alt det, vi kan. Læg dertil at vi brænder for meget og laver for mange tekniske fejl, lyder det fra assistenttræner Flemming Hangaard.

- Vi halter bagefter fra kampens start mod et fint Hjallerup-hold. Vi kommer bagud 12-7, får hentet det ved 12-12, men så er det Hjallerup, der slutter første halvleg bedst af.  og kommer på 12-12 - men brænder de sidste, mens de scorer og er foran med tre mål ved pausen. Vi snakker om, at vi skal undgå at lave fejl, men lige efter pausen laver vi tre fejl i træk og kommer bagud med 6 - og så mangler vi viljen til at kæmpe og holde sammen, som ellers er kendetegnende for vores hold, siger Flemming Hangaard.

Næste kamp er lokalbrag mod Nordthy IF. Det er på søndag d. 30. oktober i Sparekassen Thy Arena | Mors.

2. division: Hjallerup IF - Mors-Thy Håndbold 32-26 (16-13)

Målscorere:
Niklas Jensen 7
Anders Toft 5
Thomas Petersen 5
Mikkel Zimmer 3
Magnus Storgaard Pedersen 3 (1)
Markus Eriksen 1
Mathias Stisen 1
Kristoffer Vestergaard 1

Lasse Vuust 8/24
Simon Lundorf 2/18

Næste kamp:
2. division: Mors-Thy Håndbold - Nordthy IF
Søndag d. 30. oktober 2022 kl. 16.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Entré kr. 25,-

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-nederlag-i-hjallerup/ http://morsthy.dk/media/1135/untitled-1.jpg 25-10-2022 12:00:00
Thymann: - Spiller vi op til vores bedste, så vinder vi! Onsdag aften er der dømt lokalopgør, når Mors-Thy Håndbold tørner sammen med Lemvig-Thyborøn Håndbold på udebane i Lemvig. Det bliver et specielt gensyn for Mads Thymann, som inden han kom til Mors-Thy Håndbold i sommers, spillede seks sæsoner for de røde i Vestjylland.

- Det er lokalopgør og en af de kampe, som begge hold ser frem til. Det bliver spændende, sjovt og mærkeligt på samme tid at spille på udebane i Lemvig. Det er vel en af de bedste hjemmebaner i Danmark, hvor hele hallen er med, hvis det rigtigt kommer i kog for dem, og hvis det går skidt, kan de altid regne med det røde hjørne, så jeg er meget spændt, siger Mors-Thy Håndbolds venstre back.

Hjemmeholdet kommer med et klart nederlag i deres seneste kamp, mens vi kommer med en storsejr i bagagen, så det bliver spændende at se, hvem der udnytter de forskellige udgangspunkter bedst.

- Lemvig-Thyborøn Håndbold har haft det svært i denne sæson, men spillede en god kamp mod Nordsjælland Håndbold, så der er ingen tvivl om, at de godt kan, de mangler at sætte det sammen over 60 minutter. Vi kommer med en god kamp i ryggen, så det gælder om at finde de samme dyder og især den samme fight frem, for det er et af de punkter, som vi godt kan blive overmatchet på - men spiller vi op til vores bedste, så vinder vi, lyder det fra Mads Thymann.

HTH Herreligaen, 9. runde: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 26. oktober 2022 kl. 18.30 i Lemvig Fritids- og Kulturcenter
Dommere: Henrik Pagh Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Observatør: Jens Henriksen

Kampen vises på TV2 Sport med optakt fra kl. 18.00, og den kan følges via livescore i Tophåndbold app’en.

Mads Thymann er personligt sponseret af Ornestation Mors.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/thymann-spiller-vi-op-til-vores-bedste-saa-vinder-vi/ http://morsthy.dk/media/3732/mads-thymann-2.jpg 24-10-2022 12:00:00
Vukman: - En perfekt aften i Thisted En perfekt håndboldkamp. Sådan beskrev Mors-Thy Håndbolds Kristian Vukman kampen torsdag aften i Thisted.

- Vi har haft lidt problemer med at sætte en god kamp sammen i begge ender, og det lykkes vi med og stort set uden fejl. Til sidst kommer nogle af de unge ind og får en vanvittig god oplevelse, så en perfekt aften i Thy Hallen, hvor vi kan krydse af i alle bokse både defensivt og offensivt, lyder det fra playmakeren, som selv stod bag fire mål.

Før kampen havde cheftræner Niels Agesen talt om at vigtigheden af at spille en god kamp i begge ender, og det lykkes mod Fredericia HK.

- Når man laver 37 mål, og topscoreren laver seks, så vidner det om bredde. Alle spillere er på banen, og samtlige sætter et aftryk på kampen. De unge spillere har vist så meget til træning, at jeg ikke tænker over at sætte dem ind, for de. De går fint ind i flowet - fine redninger fra Casper Würtz, frække scoringer fra Malthe Bull og gode præstationer defensivt fra Rasmus Houmøller. Det er det, jeg godt kan lide ved vores miljø, at når vi tager de unge med, så ved vi, at vi får en helstøbt indsats, lyder det fra Agesen.

- Der kun fem minutter i første halvleg og nogle få sekvenser i midten af anden, hvor jeg synes at der er noget, der skal gøres bedre, og ellers spiller vi en superfin kamp mod et Fredericia-hold, som tydeligvis ikke fik noget til at fungere. Jeg er yderst tilfreds med vores præstation, vores udtryk og kulissen var fabelagtig. I forhold til hvor vi er som hold, kan vi ikke forvente meget mere end det her, slutter Niels Agesen.

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vukman-en-perfekt-aften-i-thisted/ http://morsthy.dk/media/3730/kristian-vukman.jpg 21-10-2022 12:00:00
Debutanter på en stor aften På en stor aften i Thy var der også plads til store oplevelser for tre unge spillere fra Mors-Thy Håndbold Akademis U19-hold. Der var nemlig debut til stregspiller Rasmus Houmøller, keeper Casper Würtz, og for Malthe Bull var der hjemmebane-debut i den blå trøje inklusiv to flotte scoringer fra højre fløj.

- Det var en fantastisk oplevelse. Der var mange mennesker i hallen til at bakke os op, og vi kommer ind på et tidspunkt, hvor der er godt flow i spillet, hvilket gør det nemmere for os at komme ind og vise, hvad vi kan, sagde Malthe Bull efter kampen.

Også Casper Würtz var imponeret over debuten.
- De ”gamle” gør, at det er nemt for os unge at komme ind og få en god oplevelse ud af det og få noget værdifuld erfaring med - det var en sindssygt fed oplevelse, lød det fra Würtz.

Rasmus Houmøller var tilbage på sin barndoms hjemmebane og kronede indsatsen med en enkelt scoring.
- Jeg har løbet i den hal her en million gange. Det er bare en fed arena, og der er mennesker overalt, det var vildt fedt, og det er kæmpestort at få lov til at få debut her, sagde Rasmus Houmøller efter kampen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/debutanter-paa-en-stor-aften/ http://morsthy.dk/media/3731/debutanter-mth_fhk.jpg 21-10-2022 12:00:00
Storsejr over Fredericia HK 1.149 tilskuere i en fantastisk kulisse overværede Mors-Thy Håndbold sende gæsterne fra Fredericia HK hjem med et nederlag på 37-24 efter en pauseføring på solide 18-8.

De blå gav sig selv og publikum en flot start og med Rasmus Henriksen som sikker sidste skanse skulle der gå 11 minutter, inden gæsterne fik scoret deres første mål til stillingen 6-1. Mors-Thy Håndbold-spillerne satte ikke mange fødder forkerte, og det blev 12-3 og 15-4 inden føringen landede på 10 mål efter de første 30 minutters forrygende håndbold.

Selvom Fredericia HK fik spillet sig bedre ind i kampen i anden halvleg, var det stadig med Mors-Thy Håndbold i teten, og midt i anden halvleg var føringen på ni mål. Bette Balkan var vilde, og stemningen nåede uanede højder, da Rasmus Henriksen lavede en griber på gæsternes venstre fløj for derefter at sætte sin anden scoring i træk på tomt mål til 32-19.

I slutningen af kampen var der ligadebut til Rasmus Houmøller og Casper Würtz, og Malthe Bull fik hjemmebanedebut i den blå trøje - alle tre fra Mors-Thy Håndbold Akademis U19-hold.

HTH Herreligaen, 8. runde: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK 37-24 (18-8)

Målscorere:
Frederik Bjerre 5
Nicolaj Spanggaard 5
Mads Thymann 5
Lasse Pedersen 4
Kristian Vukman 4
Marcus Midtgaard 2
Tim Sørensen 2
Axel Franzén 2
Marcus Norrbrink 2
Rasmus Henriksen 2
Malthe Bull 2
Magnus Norlyk 1
Rasmus Houmøller 1

Rasmus Henriksen 16/37
Casper Würtz 2/5

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Fredericia HK 4

Stillinger undervejs: 1-0, 4-0, 6-1, 9-3, 12-3, 15-4, 17-8, 20-11, 22-14, 25-17, 30-19, 33-20, 35-22

Tilskuertal: 1.149

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 9. runde: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 26. oktober kl. 18.30 i Lemvig Idræts- og Kulturcenter

Bette Balkan arrangerer bustur til kampen. Kontakt Jacob Mehl tlf. 6080 4133.
Billetsalg på
LEMVIG - THYBORØN HÅNDBOLD A/S (safeticket.dk)

Kommende hjemmekamp: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Lørdag d. 5. november kl. 15.00 i Thyhallerne.
Billetsalget starter fredag d. 21. oktober kl. 15.00 på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/storsejr-over-fredericia-hk/ http://morsthy.dk/media/3728/mth_fhk.jpg 20-10-2022 12:00:00
Midtgaard inden FHK: Vi skal bevare roen Torsdag aften går det løs i Thyhallerne, og modstanderen hedder Fredericia HK. Østjyderne ligger godt til i HTH Herreligaen, hvor de indtager 4. pladsen efter de første syv runder. Vi skal spille op til vores allerbedste, og vi håber, at vi kan få vendt skuden og få gang i pointhøsten igen. Tager vi et kig på statistikken, så taler den for en hjemmesejr - vi skal nemlig hele 14 år tilbage for at finde den seneste Fredericia-sejr på Bette Balkan.

Siden sidste kamp har landsholdene været i aktion, og den pause er ifølge Mors-Thy Håndbolds Marcus Midtgaard blevet brugt fornuftigt.

- Vi har brugt kamppausen på at træne nogle alternativer, så vi har fået lagt nogle lag på vores spil og på de muligheder vi har som hold. Fredericia HK spiller tempofyldt, de løber stærkt og vil gerne straffe modstandernes fejl ved at løbe kontra. Samtidig dækker de et atypisk og meget offensivt forsvar - det minder nærmest om mand-mod-mand-opdækning ind imellem, og det skal man vænne sig til at spille mod, fordi det er så meget anderledes end alle andre hold i den danske liga. Vi har selvfølgelig øvet på nogle ting, som vi håber, kan løse det. Vi skal minimere vores fejl, og så tror jeg, at det handler om at bevare roen og ikke lade sig stresse af, at de står højt på os, siger Marcus Midtgaard.

Marcus Midtgaard er sponseret af TKS Thisted Kloakservice

HTH Herreligaen, 8. runde: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK
Torsdag d. 20. oktober 2022 kl. 20.30 i Thyhallerne      
Dommere: Morten Lethan Albrechtsen og Mik Trustrup
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen vises på TV2 Play og følges via livescore i Tophåndbold app’en. Her kan du også stemme på Kampens Energibombe, som vi kårer i samarbejde med Thy-Mors Energi.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/midtgaard-inden-fhk-vi-skal-bevare-roen/ http://morsthy.dk/media/3727/midtgaard-2.jpg 19-10-2022 12:00:00
U21-landsholdets kampe livestreames Magnus og Victor Norlyk og resten af U21-landsholdet har siden mandag været samlet i Ishøj, og nu er truppen rejst til Ungarn, hvor de deltager i en fire-nationersturnering med Ungarn, Norge og Frankrig.

Danmark møder Ungarn i dag kl. 15.00, og i morgen gælder det så Norge eller Frankrig kl. 15.00 eller 17.00 alt efter resultaterne i dagens kampe.
Kampene kan følges via livestream her: https://www.facebook.com/events/846445710126963/846445720126962/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/u21-landsholdets-kampe-livestreames/ http://morsthy.dk/media/3724/norlyk-landshold.jpg 14-10-2022 12:00:00
Veteranmatch-spillertrøje på Odendo 💙 Lige nu kan du byde på Victor Norlyk, Marcus Midtgaard og Axel Franzéns spillertrøjer fra kampen mod SønderjyskE Herrer. Overskuddet fra trøjerne går til at styrke arbejdet med skadede veteraners foreningsdeltagelse i landets godt 40 safe zones.

Trøjerne har alle påtrykt det flotte Veteranmatch-logo på ryggen.

Du kan byde på trøjerne her: https://www.odendo.dk/Mors-Thy-Haandbold-stoetter-Veteran-Match

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/veteranmatch-spillertroeje-paa-odendo/ http://morsthy.dk/media/3723/troejer-odendo.jpg 12-10-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold og Magnus Norlyk forlænger Mors-Thy Håndbold og Magnus Norlyk har forlænget den eksisterende aftale med yderligere to år, så den nu løber til 30. juni 2026. Den 18-årige venstre fløj tiltrådte i Mors-Thy Håndbold d. 1. juli 2022, og på den korte tid har Magnus formået at imponere klubbens sportslige ledelse i en sådan grad, at det nu er blevet til en kontraktforlængelse. Ud over succesen i Mors-Thy Håndbold har præstationerne også kastet den første U21-landsholdsudtagelse af sig - her er Magnus afsted netop i denne uge sammen med sin tvillingebror, Victor.

- Jeg ser det som en stor mulighed for at kunne udvikle mig, og jeg er glad for, at vi har forlænget aftalen. Vi har en dygtig og ung trup, som det har været let at falde til i, og som er god at være en del af. Hierarkiet er ikke så markant, og alle bliver hørt, selv om man er ny og ung. Det er fedt at være med, og jeg havde slet ikke regnet med at skulle spille så meget, som det har været tilfældet, men vi unge spillere får chancen, og der er stor tillid fra trænerne - så hvis du gør det godt, bliver du belønnet, lyder det fra Magnus Norlyk.

Cheftræner Niels Agesen er glad for forlængelsen med Magnus Norlyk.

- Der er ikke tvivl om, at Magnus er fremtiden på den position for os. I Mors-Thy Håndbold glæder vi os meget over at have lavet en aftale med en spiller, der kan så mange ting på nuværende tidspunkt, og jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi ellers sørger for at udfordre og presse Magnus og give ham noget tryghed, så kan han løfte sig til at blive en af de dygtigste på sit felt. Om det kommer til at tage et, to eller tre år, må tiden vise, men vi synes, at han gør det godt, og det er også derfor, at vi allerede nu har valgt at sige, at ham vil vi gerne have i mange år - så det er egentligt rimeligt simpelt, siger Niels Agesen.

Den nye aftale mellem Mors-Thy Håndbold og Magnus Norlyk løber til juni 2026.

FAKTA:
Magnus Norlyk, født: 24. oktober 2003
Højde: 182 cm. Vægt: 77 kg.
Tidligere klubber: Aars HK, HF Mors
Bosat på Mors-Thy Håndbold Akademi
Studerer HHX på EUC Nordvest
Personlig sponsor: Kelds Køreskole

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-og-magnus-norlyk-forlaenger/ http://morsthy.dk/media/3594/25_magnus_norlyk.jpg 10-10-2022 12:00:00
Nederlag i Århus De tekniske fejl blev minimeret, angrebsspillet var godt, men den defensive del haltede, og der manglede redninger. Det er i store træk overskrifterne fra lørdagens nederlag til Skanderborg Aarhus Håndbold.

Mors-Thy Håndbold kom lynhurtigt bagud 3-0, inden den første scoring blev sat ind. Mors-Thy Håndbold spillede ganske fint angrebsspil, men havde specielt i første halvleg problemer med at passere SAH’s målmand, Kristoffer Laursen, hvilket førte til en del kontrascoringer til hjemmeholdet. Værst så det ud ved 17-9, men et par gode aktioner af Marcus Norrbrink i slutningen af første halvleg reducerede hjemmeholdets føring til 6 mål ved pausen. I anden halvleg fik Mors-Thy Håndbold hentet yderligere to mål til stillingerne 21-17 og 23-19, men Skanderborg Aarhus Håndbold trak fra igen, og det sidste kvarter byttede de to hold mål, og kampens resultat blev 37-29.

- Vi har brugt meget tid på vores angrebsspil, fordi det var skidt sidst, og langt hen ad vejen fungerer det okay. Men vi lukker 37 mål ind, så det er klart, at vi mangler redninger, selvom vi får nogle afslutninger ud på nogle punkter, hvor vi gerne vil have dem, så vi mangler også forsvarsspil. Problematikken er egentligt i første halvleg, hvor vi gør det for nemt for dem, og de får skabt et forspring.

Jeg synes egentligt, at der kommer god energi. Axel og Norrbrink kommer med masser af power. Norrbrink har været ude meget af opstarten og har ikke kunnet deltage, og han fortjener ros for at vise noget af det, han kan. Jeg synes, at vi ser en anden Thymann. Victor Norlyk, Tim og Magnus Norlyk kommer ind med noget energi. Så der er noget at tage med, men vi skal have sat det hele sammen. Vi kan ikke dække godt op og have mange redninger og så ikke spille angrebsspil den ene gang og så omvendt den anden gang. Så vi har et fælles stykke arbejde om, at vi kan løfte det hele på samme tid, lyder det fra cheftræner Niels Agesen.

HTH Herreligaen, 7. runde: Skanderborg Aarhus Håndbold - Mors-Thy Håndbold 37-29 (20-14)

Målscorere:
Nicolaj Spanggaard 6
Frederik Bjerre 4 (1)
Tim Sørensen 4
Magnus Norlyk 4
Marcus Norrbrink 3
Axel Franzén 3
Marcus Midtgaard 2
Mads Thymann 2
Lasse Pedersen 1

Rasmus Henriksen 3/25
Lasse Vuust 2/16

Udvisninger: Skanderborg Aarhus Håndbold 2, Mors-Thy Håndbold 5

Stillinger undervejs: 3-0, 7-3, 9-3, 11-6, 14-7, 17-9, 18-12, 21-17, 24-20, 27-21, 30-23, 33-25, 36-28

Tilskuertal: 1.485

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 8. runde: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK
Torsdag d. 20. oktober kl. 20.30 i Thy Hallerne
Billetsalg starter på mandag d. 10. oktober kl. 15.00 på
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/nederlag-i-århus/ http://morsthy.dk/media/3722/sah_mth.jpg 09-10-2022 12:00:00
Optakt Skanderborg Aarhus Håndbold - Mors-Thy Håndbold Der er to vigtige point på spil, når Mors-Thy Håndbold lørdag møder Skanderborg Aarhus Håndbold i 7. spillerunde. Gennem årene har de to hold spillet intense og tætte kampe, og i de sidste fire kampe mellem Mors-Thy Håndbold og Skanderborg Aarhus er den samlede målforskel på blot ét enkelt mål, så der er lagt i kakkelovnen til et spændende opgør.

Mors-Thy Håndbolds venstre fløj Frederik Bjerre glæder sig til opgøret:

- Mors-Thy Håndbold spiller altid nogle gode kampe mod Skanderborg Aarhus. Det er et rutineret hold, som har holdt sammen på mange af de samme spillere gennem en lang periode, og så har de fået nogle unge spillere op. De har en solid defensiv og har en god base med gode målmænd, og så er det et løbestærkt hold, så vi skal løbe godt retur og sørge for at minimere vores fejl.

Det bliver en hård nød at knække, men med opbakning fra Bette Balkan i Århus, så tror jeg på, at vi har en god mulighed, siger Frederik Bjerre.

HTH Herreligaen, 7. runde: Skanderborg Aarhus Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 8. oktober 2022 kl. 18.30 i Ceres Arena      
Dommere: Jonas Primdahl og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Billetsalg på Skanderborg Aarhus Håndbold - Mors/Thy | Skanderborg Aarhus Håndbold ApS (skanderborg-aarhus.dk)

Kampen vises på TV2 Sport og følges via livescore i Tophåndbold app’en

Frederik Bjerre er personligt sponseret af Fjordland

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/optakt-skanderborg-aarhus-haandbold-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3719/frederik-bjerre.jpg 07-10-2022 12:00:00
2. division er på tavlen Efter nederlag i sæsonens første kamp kom Mors-Thy Håndbolds 2. divisionsdrenge på tavlen med en sejr over Bjerringbro FH. En rigtig god håndboldkamp fra begge hold og en sejr til Mors-Thy Håndbold på 31-26 efter 18-16 ved pausen.

- Jeg kan simpelthen ikke huske, at vi har været med i en 2. div kamp, der var så god. To jævnbyrdige hold på højt niveau, som bød hinanden op til en ægte herrefight med hårdhed, dueller, udvisninger, flot angrebsspil og masser af flotte mål, fortæller Lars Krarup.

- Og heldigvis var det med os i førersædet i størstedelen af kampen. Vi får flere gange slået et lille hul, som vi ikke formår at gøre større eller holde fast i, måske grundet en smule manglende koncentration, men bestemt også fordi Bjerringbro er gode. Hos os var det en blanding af rigtig god holdpræstation og mange gode individuelle præstationer - Marcus Norrbrink gjorde det, som vi håber, at han kan få forløst på liganiveau, Oscar von Oettingen viste gode ting, og Mikkel Zimmer fra U19-holdet spillede noget af det bedste, jeg har set fra ham. Det var dejligt at komme på tavlen efter vores lidt trælse start på sæsonen, lyder det fra Lars Krarup.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro FH 31-26 (18-16)

Målscorere:
Marcus Norrbrink 8
Magnus Storgaard Pedersen 7
Oscar von Oettingen 6
Thomas Petersen 5
Niklas Jensen 2
Rasmus Knudsen 1
Mikkel Zimmer 1
Morten Libak 1

Casper Würtz 3/14
Simon Lundorf 8/22

Næste kamp:
2. division: Hjallerup IF - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 25. oktober 2022 kl. 19.30 i Hjallerup Idrætscenter

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-er-paa-tavlen/ http://morsthy.dk/media/3718/norrbrink-oscar.jpg 06-10-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold præsenterer overskud for 5. år i træk Mandag d. 3. oktober blev der afholdt generalforsamling i Mors-Thy håndbold og her kunne bestyrelsesformand Kurt Sonne Thomsen præsentere et overskud for ligaklubben for 5. år i træk - nærmere bestemt på kr. 210.000,-

Et overskud der er skabt efter endnu et år, hvor klubben har oplevet en fantastisk opbakning fra sponsorer, erhvervsklub, publikum, frivillige og andre interessenter. En opbakning der vidner om den meget fine og stærke forankring i lokalsamfundet. Denne støtte er også medvirkende til iværksættelse af de tiltag, der fremadrettet skal sikre den fortsatte udvikling af klubben og derved skabe fundament for fortsat ligahåndbold i det nordvestjyske. Tiltag der bl.a. omfatter styrkelse af både organisationen samt spillertruppen.

På det sportslige område har det ligeledes være en meget fin sæson, hvor alle de opsatte mål blev opfyldt.

Trods en lidt udfordrende start på sæsonen med en lang række skader blev pladsen i slutspillet opnået efter en placering som nummer 7 i grundspillet. Semifinalen glippede dog trods 2 sejre i slutspillet samt yderligere jævnbyrdige kampe. For 2. år i træk kvalificerede Mors-Thy Håndbold sig til Santander Final 4, hvor det desværre blev til 2 nederlag og derved en samlet 4. plads.

Efter pokaltriumfen i sæsonen 2021/2022 var deltagelse i Europa-cup sikret. Vi trak GOG, som var for stærke, og vi røg ud af turneringen. Sportsligt træls, men godt for økonomien, da Mors-Thy Håndbold derved undgik de store rejseudgifter.

På generalforsamlingen takkede formanden Lars Erik Nielsen for en stor indsats i bestyrelsen, herunder en periode som formand. Lars Erik Nielsen udtrådte af bestyrelsen efter eget ønske og blev erstattet af Anders Sørensen, Nykøbing.

Mors-Thy Håndbold ser nu frem mod en ny sæson med store sportslige ambitioner, som hviler på en stærk støtte fra vores sponsorer og alle de thyboer og morsingboer, der følger og bakker op om holdet.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-praesenterer-overskud-for-5-aar-i-traek/ http://morsthy.dk/media/3645/mors-thy-haandbold-2.jpg 04-10-2022 12:00:00
2. division er klar til en ny sæson Søndag skyder Mors-Thy Håndbolds 2. division turneringen i gang, når de møder Viborg HK på udebane i Liseborgcentret. Igen i år har der været stor udskiftning i truppen, og de eneste tilbageværende fra sidste års trup er Rasmus Knudsen, Mathias Stisen og Morten Libak.

- Vi har en smal trup igen i denne sæson - måske noget af det smalleste vi har haft de senere år, da antallet af reelle 2. divisionsspillere kun er seks mand, men som i de tidligere år er planen, at U19’erne skal med, og så er ligatruppen udvidet markant til 19 spillere, så der skal være nogle pladser åbne, så dem, der ikke spiller så meget i ligakampene, skal spille nogle minutter på 2. division, fortæller cheftræner på 2. division, Lars Krarup og fortsætter.

- Det er en flok gode drenge, som knokler for det, og der er ikke en finger at sætte på indsats og ærgerrighed, når vi træner og spiller kamp, så det er som det skal være. Og det er nogle dygtige spillere, som bestemt kan begå sig i 2. division og koblet sammen med spillere fra ligatruppen og fra U19, er det en god blanding, som ser godt ud. Vi har fået en fin opstart, og vi er, hvor vi skal være. Der er selv altid nogle ting, som vi kan blive bedre på, men det regner jeg med, at vi bliver løbende gennem sæsonen, lyder det fra Krarup.

Sidste sæson vandt Mors-Thy Håndbold 2. division efter en flot sæson med kun to nederlag i turneringen, og hvad er så målsætningen i sæson 22/23?

- Det kedelige svar, vi skal sørge for, at der er et 2. divisionshold i Mors-Thy Håndbold. Hvor langt det kan række, er svært at udtale sig om pt. Elitesport Vendsyssel, som er nedrykker fra 1. division, ser stærke ud, og der er nogle andre gode hold, som har forstærket sig - Nørre Djurs, Hjallerup, Stoholm, Aars - det er en stærk pulje, og det ser spændende ud. En realistisk placering vil være nummer 4-8, og alt derover vil være godt, siger Lars Krarup.

Mors-Thy Håndbolds 2. division spiller deres første kamp på hjemmebane på onsdag d. 5. oktober kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors. Modstanderen er Bjerringbro FH.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-er-klar-til-en-ny-saeson/ http://morsthy.dk/media/1135/untitled-1.jpg 01-10-2022 12:00:00
Tekniske fejl skyld i tungt nederlag Det så godt ud efter de første 30 minutter af kampen mod SønderjyskE Herrer. Mors-Thy Håndbold var foran med to efter en fin første halvleg - godt nok målfattig, men med hjemmeholdet i teten, et fint forsvar og en stærkt spillende Rasmus Henriksen i målet. Men skidt start på anden halvleg var mere end de blå kunne overkomme, og pludselig var kampen med omvendte fortegn, og det var gæsterne, der var i front.

Efter 43 minutter var Mors-Thy Håndbold bagud med 4, men efter 10 gode minutter, hvor Rasmus Henriksen kun tillod gæsterne at lave et enkelt mål, havde de blå muligheden for at udligne til 19-19. Den chance blev misset, og i stedet kunne SønderjyskE igen øge føringen, og slutresultatet blev 21-25.

Cheftræner Niels Agesen var skuffet efter kampen.

- Jeg ved godt, at ingen af os laver fejl med vilje, men vi må ikke lave så højt et antal fejl på det her niveau, og med så mange flere tekniske fejl end SønderjyskE hjælper det os ikke noget, at Rasmus Henriksen står fantastisk og har 10 redninger flere end dem. Jeg tror, at vi alle skal have kigget indad i forhold til vores attitude og udstråling, når vi har lidt modgang, for det her er ikke den DNA, den blå trøje står for.

Vi skal sige undskyld til alle dem, der mødte op og bakkede os op, for det her kan vi ganske enkelt ikke være bekendt! Vi håber, at folk vil komme igen til vores næste hjemmekamp. Jeg kan ikke garantere, at vi vinder, men vi kan kun gøre det her bedre, og det kommer til at ske startende fra i morgen, når vi evaluerer, lød det fra Niels Agesen efter kampen.

I samarbejde med Thy-Mors Energi kårer vi Kampens Energibombe, og valget faldt velfortjent på Rasmus Henriksen.

HTH Herreligaen, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE Herrer 21-25 (11-9)

Målscorere:
Lasse Pedersen 7 (2)
Victor Norlyk 3
Marcus Midtgaard 3
Magnus Norlyk 3
Tim Sørensen 2
Mads Thymann 1
Andreas Nielsen 1
Axel Franzén 1

Rasmus Henriksen 24/45

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 3, SønderjyskE Herrer 3
Direkte rødt kort: Axel Franzén, Mors-Thy Håndbold

Stillinger undervejs: 3-1, 4-4, 7-6, 11-7, 11-9, 11-12, 12-15, 14-18, 18-19, 18-22, 20-23

Tilskuertal: 1.170

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 7. runde: Skanderborg Aarhus Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 8. oktober kl. 18.30 i Ceres Arena  
Billetsalg på
Skanderborg Aarhus Håndbold ApS (skanderborg-aarhus.dk)

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/tekniske-fejl-skyld-i-tungt-nederlag/ http://morsthy.dk/media/3707/rasmus-h-280922.jpg 28-09-2022 12:00:00
Veteran Match mod SønderjyskE Herrer Når vi afvikler onsdagens HTH Herreligakamp mod SønderjyskE Herrer, hylder vi samtidig de danske veteraner. Kampen er nemlig en del af DIF’s Soldaterprojekt, Veteran Match, som har til formål at hylde de danske soldaterveteraner og skabe gode rammer for at få dem ud på arbejdsmarkedet. Både de, som er blevet skadet fysisk og/eller psykisk at være på mission i globale brændpunkt, og de som af andre grunde står uden for arbejdsmarkedet efter overgangen fra militær til civil.

Over 30 veteraner, som har kæmpet for Danmark, har meldt deres ankomst til kampen, og vi glæder os til at hylde dem med klapsalver umiddelbart inden kampen fløjtes i gang.

På banen er Lasse P. en af dem, der skal kæmpe for point mod SønderjyskE Herrer.

- Der venter os en fysisk kamp. De har nogle store gutter i deres forsvar, som vi gerne skal undgå at komme for tæt på. Så er det en kamp, hvor vi defensivt skal holde øje med Noah Gaudin og Andreas Lang, som har være godt spillende de sidste par kampe, så hvis vi kan få nogenlunde styr på dem, så tror jeg, at vi er nået langt. Vi glæder os til at spille på hjemmebane igen og håber naturligvis på, at vi kan trække det længste strå med Bette Balkan i ryggen, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds højre fløj.

I forbindelse med Veteran Matchen kan du købe specialdesignede Veteran Match-pins, og vi har fremstillet 3 stk. eksklusive spillertrøjer med Veteran Match-logo, som bortauktioneres på Odendo. Overskuddet fra salg af pins og trøjer går til at styrke arbejdet med skadede veteraners foreningsdeltagelse i landets godt 40 Safe Zones.

HTH Herreligaen, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE
Onsdag d. 28. september 2022 kl. 18.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors     
Dommere: Henrik Grønvald Nielsen og Jakob Falkenberg Hansen
Observatør: Jan Sabro

Billetsalg på https://shop.morsthy.dk/

Kampen kan ses på TV2 Sport og følges via livescore i Tophåndbold app’en

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/veteran-match-mod-soenderjyske-herrer/ http://morsthy.dk/media/3706/webfoto.jpg 27-09-2022 12:00:00
2 x Norlyk udtaget til U21-landsholdet Victor og Magnus Norlyk er blandt landstræner Arnor Atlasons udvalgte, når U21-landsholdet samles fra 10.-16. oktober. U21-drengene er indkaldt til træning i Ishøj og efterfølgende landskampe mod Ungarn fredag d. 14. oktober kl. 15.00 og enten Norge eller Frankrig i Ungarn lørdag d. 15. oktober. 

Tillykke Magnus og Victor - og held og lykke!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-x-norlyk-udtaget-til-u21-landsholdet/ http://morsthy.dk/media/3705/victor-og-magnus.jpg 26-09-2022 12:00:00
Vild sejr i Nordsjælland Bagud med tre, foran med fire, bagud med to - og sejr med et enkelt mål. Det er kampen mod Nordsjælland Håndbold i korte træk. Herimellem var der masser af dramatisk og tempofyldt håndbold mellem to angrebsivrige hold og vigtige point på spil.

Mors-Thy Håndbold var foran 0-2 i kampens indledning, men de blå kunne ikke holde føringen, og Nordsjælland Håndbold bragte sig foran med tre. En periode med godt spil fik Mors-Thy Håndbold tæt på ved stillingen 9-8, men hjemmeholdet øgede igen, og pausestillingen var 12-9.

Det var et forvandlet Mors-Thy-hold, der kom på banen i anden halvleg. Det var med Tim Sørensen som skarpretter med de to første scoringer, herpå fulgte 2 x Lasse P, Midtgaard og Frederik Bjerre - altså seks mål i træk og næsten syv minutter spillet, før Nordsjælland Håndbold fik sat deres første scoring ind i anden halvleg. Mors-Thy Håndbolds føring voksede til fire mål efter 41 minutters spil, men knapt fire minutter senere havde Nordsjælland Håndbold udlignet.

Det sidste kvarter blev nervepirrende. Nordsjælland Håndbold bragte sig i spidsen med to mål, men Mors-Thy Håndbold fik udlignet til 24-24 efter et par vigtige stregscoringer af Axel Franzén. Marcus Midtgaard stod bag scoringen til 24-25, men Lasse P. smed kampens sidste mål i kassen. Nordsjælland Håndbold var på bolden til sidst, men Mors-Thy Håndbold fik afværget, og fik to dejlige point med i bussen mod Mors og Thy.

HTH Herreligaen, 5. runde: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold 25-26 (12-9)

Målscorere:
Lasse Pedersen 7 (3)
Frederik Bjerre 5
Marcus Midtgaard 4
Tim Sørensen 3
Axel Franzén 2
Mads Thymann 1
Andreas Nielsen 1
Victor Norlyk 1
Nicolaj Spanggaard 1
Marcus Norrbrink 1

Rasmus Henriksen 11/36

Udvisninger: Nordsjælland Håndbold 3, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 0-2, 5-3, 9-6, 9-8, 12-11, 12-15, 15-17, 15-19, 19-19, 19-20, 22-20, 24-22, 24-25,

Tilskuertal: 1.143

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE Herrer
Onsdag d. 28. september kl. 18.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg på
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen er en Veteran Match, hvor vi hylder de danske veteraner.

 

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vild-sejr-i-nordsjaelland/ http://morsthy.dk/media/3642/jubel-ml.jpg 23-09-2022 12:00:00
Andreas Nielsen før Nordsjælland: - Vi vil kæmpe med næb og klør Fredag aften byder på sæsonens længste udebanetur, når Mors-Thy Håndbold møder Nordsjælland Håndbold i Helsinge. Nordsjælland Håndbold har ligesom os to point efter de første fire spillerunder, og de er placeret en plads under os tabellen.

For Andreas Nielsen venter et gensyn med den klub, som han spillede for i fem sæsoner, inden han skiftede til Mors-Thy Håndbold.

- Jeg glæder mig altid til at komme tilbage til mine gamle holdkammerater og mit gamle hold. Det bliver en fed kamp, og alt andet lige er det nok mere specielt for mig end for de andre, men det ændrer ikke på, at jeg og vi tager derover med stor selvtillid og al mulig tro på, at vi kan vinde, siger den store stregspiller og sætter lidt ord på de to holds situation.

- Begge hold har fået svært start og har brug for point. Nordsjælland har været gode på hjemmebane de sidste sæsoner, og det er et svært sted at spille - det er en lang tur, som tærer på energi og kræfter, og de er gode til at hive sig op på hjemmebane. Men vi vil kæmpe med næb og klør for at tage de to point med hjem til Mors og Thy, lyder det fra Andreas Nielsen.

HTH Herreligaen, 5. runde: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 23. september 2022 kl. 19.00 i Helsinge-hallen     
Dommere: Henrik Pagh Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Observatør: Ole Frydkjær Petersen

Billetsalg på https://www.ticketmaster.dk/artist/nordsjaelland-handbold-billetter/1016680

Kampen kan følges via livescore i Tophåndbold-app’en.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/andreas-nielsen-foer-nordsjaelland-vi-vil-kaempe-med-naeb-og-kloer/ http://morsthy.dk/media/3703/andreas-nielsen.jpg 22-09-2022 12:00:00
Santander Cup ¼-finaler I lørdags blev der trukket lod til kvartfinalerne i Santander Cup. Op ad bowlen kom Skjern Håndbold, som vi møder på udebane, og kampen spilles tirsdag d. 20. december kl. 20.30.

De øvrige kvartfinaler:
Skive fH - Bjerringbro-Silkeborg tirsdag d. 20. december kl. 18.30
Ribe-Esbjerg HH - Skanderborg-Aarhus onsdag d. 21. december kl. 18.30
GOG - Aalborg Håndbold onsdag d. 21. december kl. 20.30

Lodtrækning til semifinalerne finder sted efter sidste kvartfinale.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/santander-cup-finaler/ http://morsthy.dk/media/3684/santander-kvartfinaler.jpg 19-09-2022 12:00:00
Victor Norlyk: - Det var fedt! Han var her og der og alle vegne, da han kom på banen, og Victor Norlyk satte fart i spillet i Mors-Thy Håndbolds sejr over HC Midtjylland lørdag eftermiddag.

- Det var en god oplevelse. Vi er foran hele kampen, hakker lidt i første halvleg, men i anden halvleg løber vi generelt mere, og vi får bragt noget glæde ind i spillet. Det var min første kamp i Thy hallerne, og jeg kan rigtigt god lide at spille her - det er en god hal, hvor tilskuerne sidder tæt, og der er god stemning. Det var fedt, siger Victor Norlyk, som blev kåret til Man of The Match.

Også cheftræner Niels Agesen var tilpas efter kampen.

- Det føles rigtigt god med sæsonens første sejr, og jeg synes, at det er en god kamp. Det bliver lidt arytmisk i første halvleg grundet de mange udvisninger, men vi spiller fint, vi dækker fint op, men jeg synes, at HC Midtjylland får for mange mål, hvor de får lov at komme for tæt ind under vores forsvar. Det er unødvendigt, og der mangler vi noget kynisme. I den anden ende har vi god struktur på vores angrebsspil, men vi brænder igen for mange oplagte chancer - det er egentligt det eneste punkt, jeg er utilfreds med, siger Agesen, der roser stemningen i Thyhallen.

- Det var dejligt at være tilbage i Thisted, der var fin stemning og tryk på. Det er forskellen på at spille ude eller hjemme, at når vi har lidt modgang, så har vi nogen i ryggen, der bakker os op. Det har større betydning, end flere tillægger det, så vores hjemmebane betyder meget for os, fortæller cheftræneren.

Personlig sponsor for Victor Norlyk og Niels Agesen er Go’ Mad Spar Thy/Mors og Reron.

Næste kamp for Mors-Thy Håndbold er på fredag d. 23. september, hvor turen går til Helsinge i Nordsjælland.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/victor-norlyk-det-var-fedt/ http://morsthy.dk/media/3683/victor-norlyk.jpg 18-09-2022 12:00:00
De første to point i 22/23 er hjemme Sæsonens første to point er en realitet efter en sikker sejr over HC Midtjylland i eftermiddagens opgør i Thyhallerne. Gæsterne bragte sig hurtigt foran 0-2, inden Thymann og Lasse P. med to mål hver sørgede for 2-målsføring til Mors-Thy Håndbold. Et par tekniske fejl gav plads til et par HCM-scoringer til 7-6, inden Mors-Thy Håndbold igen trak fra til den første 3-målsføring efter en overtalsperiode.

Efter 25 minutter blev gæsternes Bjarke Jørgensen præsenteret for et direkte rødt kort efter et slag i ansigtet på Oscar von Oettingen, men desværre formåede Mors-Thy Håndbold ikke at udnytte den efterfølgende overtalsperiode og i stedet scorede gæsterne to gange til 11-10, inden de blå fik øget igen og kunne gå til pausen med 13-11

Efter pausen bombede først Victor Norlyk og derefter Marcus Midtgaard til Mors-Thy Håndbolds første føring på 4 mål. Det blev også til fem mål, inden gæsterne tog timeout - dog uden held, for Mors-Thy Håndbold øgede yderligere til 20-14 ved en finurlig underhåndsscoring fra Frederik Bjerre. HC Midtjylland kom på 20-16, men tættere på kom oprykkerne aldrig, og efter en flot 2. halvleg kunne Mors-Thy Håndbold gå fra banen med en sejr på 31-24.

Victor Norlyk blev kåret til Man of The Match.

HTH Herreligaen, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - HC Midtjylland 31-24 (13-11)

Målscorere:
Lasse Pedersen 5 (2)
Axel Franzén 4
Marcus Midtgaard 4
Victor Norlyk 4
Mads Thymann 3
Andreas Nielsen 2
Frederik Bjerre 2
Nicolaj Spanggaard 2
Tim Sørensen 2
Kristian Vukman 1
Oscar von Oettingen 1
Magnus Norlyk 1

Rasmus Henriksen 18/40
Lasse Vuust 1/3

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 4, HC Midtjylland 4

Direkte rødt kort: Bjarke Jørgensen, HC Midtjylland

Stillinger undervejs: 0-2, 4-2, 7-6, 10-7, 11-10, 13-10, 16-12, 18-13, 20-14, 23-18, 26-20, 28-21, 30-24

Tilskuertal: 869

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 5. runde: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 23. september kl. 19.00 i Helsinge-Hallen
Billetsalg på
Nordsjælland Håndbold billetter | Officielt Ticketmaster billetsalg

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/de-foerste-to-point-i-2223-er-hjemme/ http://morsthy.dk/media/3682/forsvar.jpg 17-09-2022 12:00:00
Opgør mod oprykkerne Lørdag møder Mors-Thy Håndbold HC Midtjylland, som er rykket op efter en suveræn sæson i 1. division sidste år. HC Midtjylland har ikke haft den store udskiftning i truppen, så der venter et ganske sammenspillet mandskab, der ligesom os mangler at få prikket hul på point-bylden i denne sæson.

- Det er en kamp mellem to mandskaber, der jagter de første point. HC Midtjylland har et rigtigt godt hold med mange dygtige spillere og ligesom os, mangler de at få det forløst til point. De begyndte voldsomt mod Skjern Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg, hvor man så forskellen af dansk tophåndbold og en oprykker, men i deres sidste kamp på hjemmebane mod GOG præsterede de godt - så det er ikke bare en oprykker, men en oprykker med god kvalitet, siger Mors-Thy Håndbolds assistenttræner, Lars Krarup.

- Vi skal finde topniveau på både forsvarsdelen og angrebsdelen på samme tidspunkt. Det er det, vi kæmper med lige nu - mod GOG lavede vi mange mål, mod KIF Kolding stod vores forsvar godt. Vi mangler at ramme en kamp, hvor det fungerer i begge ender. Men når det så er sagt, så skal vi vinde på hjemmebane - alt andet kan vi ikke være tilfredse med, lyder det fra Lars Krarup.

HTH Herreligaen, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - HC Midtjylland
Lørdag d. 17. september 2022 kl. 15.00 i Thy Hallerne     
Dommere: Jeppe Theis Vestergaard og Daniel Møller
Observatør: Jørgen Svane Sørensen

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen kan følges via livescore i Tophåndbold-app’en.

Lars Krarup er personligt sponseret af Reron

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/opgoer-mod-oprykkerne/ http://morsthy.dk/media/3601/assistenttraener-lars-krarup.jpg 16-09-2022 12:00:00
Generalforsamling 2022 Mors-Thy Håndbold afholder ordinær generalforsamling for alle aktionærer mandag d. 3. oktober 2022 kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors - mødelokale Tømmergaarden, H.C. Ørsteds vej 15, Nykøbing. Se hele indkaldelsen her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/generalforsamling-2022/ http://morsthy.dk/media/3648/dsc_7920c.jpg 15-09-2022 12:00:00
Agesen efter nederlaget i Kolding: - Det peger på os selv Reaktioner efter mandagsnederlaget til KIF Kolding, hvor Frederik Bjerre blev Mors-Thy Håndbolds topscorer med 6 mål på 7 forsøg.

- Det var en kamp, som vi havde glædet os til at spille, og det var en fed kamp med god stemning i hallen. Vi kommer godt fra start og er foran det meste af første halvleg. I anden halvleg halter vi lidt mere i angrebet og har svært ved at komme til chancer. Til gengæld har vi arbejdet med vores defensiv siden GOG-kampen, og den får et gevaldigt løft i dag, så det er positivt. Men en skam at vi ikke formår at lave nogle flere kasser og hive den hjem til vores fordel, siger Frederik Bjerre.

Cheftræner Niels Agesen har roser til forsvarsspillet:

- Langt hen ad vejen spiller vi en fornuftig håndboldkamp. Vi er på plus 3 i både første og anden halvleg, men får det desværre formøblet. Det er ikke godt nok, men det er svært at være utilfreds med spillet op til føringerne. Ligeledes er der cadeau til forsvarsspillet, hvor vi dækker så godt op, at KIF Kolding skal ud i 7-mod-6 for at komme til afslutning.

Set på spil og chancer, så skal vi vinde en kamp som den her. Men det peger på os selv og på os alle sammen - at vi på en eller anden måde går i stå og mister lidt fart, ikke helt går mod mål, spiller for langt fra Koldings forsvar, skal bruge driblinger, bliver for nemme at læse, og hvor vi i første halvleg udnytter deres 5-1 til at skabe store chancer, bliver det i anden halvleg til, at vi slet ikke tør spille håndbold. Når vi ser tilbage på opstarten, har vi ikke været under den slags pres, og det skal man prøve det nogle gange som hold, lyder det fra Niels Agesen.

Frederik Bjerre er personligt sponseret af Fjordland og cheftræner Niels Agesen af Reron.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-efter-nederlaget-i-kolding-det-peger-paa-os-selv/ http://morsthy.dk/media/3672/frederik-bjerre.jpg 13-09-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold forpassede muligheden for point Det var lige ved og næsten, men desværre forpassede Mors-Thy Håndbold chancen for point i aftenens kamp i Kolding. Mors-Thy Håndbold var ellers i teten i store dele af kampen, men to perioder uden mål i begge halvlege gjorde, at det heller ikke blev i tredje forsøg, at de blå fik point i HTH Herreligaen.

Mors-Thy Håndbold var foran med 1-2 mål hele første halvleg, og Kristian Vukman sørgede for den første 3-målsføring efter 24 minutter - desværre blev det også Mors-Thy Håndbolds sidste scoring i første halvleg, og i stedet kunne KIF Koldings Bjarke Christensen udligne til 12-12 på et af hjemmeholdets i alt seks straffekast.   

Kampens første KIF-føring kom lige efter pausen. Mors-Thy Håndbold svarede igen med to hurtige scoringer af Marcus Midtgaard og Andreas Nielsen. Den føring bevarede Mors-Thy’erne til det 38. minut, hvor først Victor Norlyk øgede til 16-18, og herefter kunne Mads Thymann sende en lang bold i tomt mål til 16-19.

Med et kvarter tilbage af kampen havde KIF Kolding mulighed for at udligne til 19-19, men Rasmus Henriksen hev en redning frem i målet, og i stedet kunne Tim Sørensen øge til 18-20 med et kvarter tilbage. En udvisning og undertalsspil ved 20-22 forhindrede ikke Frederik Bjerre i at stjæle bolden og sende Tim Sørensen afsted med en kontrascoring til 20-23, og uret viste 10 minutter tilbage. Men som i første halvleg tog Mors-Thy’erne sig en for lang scoringspause, og den blev dyr. KIF Kolding bragte sig foran, og den føring fik Mors Thy Håndbold desværre aldrig hentet.

Nu venter en ny kamp på hjemmebane i Thy Hallerne på lørdag d. 17. september kl. 15.00, når vi møder HC Midtjylland.

HTH Herreligaen, 3. runde: KIF Kolding - Mors-Thy Håndbold 26-25 (12-12)

Målscorere:
Frederik Bjerre 6 (1)
Marcus Midtgaard 4
Nicolaj Spanggaard 3
Victor Norlyk 3
Andreas Nielsen 2
Mads Thymann 2
Tim Sørensen 2
Lasse Pedersen 1
Kristian Vukman 1
Marcus Norrbrink 1

Rasmus Henriksen 13/36
Lasse Vuust 0/2

Udvisninger: KIF Kolding 2, Mors-Thy Håndbold 4

Stillinger undervejs: 2-2, 3-5, 6-8, 9-12, 11-12, 12-13, 14-14, 16-19, 18-19, 19-21, 20-23, 25-23

Tilskuertal: 1.507

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - HC Midtjylland
Lørdag d. 17. september kl. 15.00 i Thyhallerne
Billetsalget er startet på https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-forpassede-muligheden-for-point/ http://morsthy.dk/media/3671/kif_mth.jpg 12-09-2022 12:00:00
Vukman før kampen mod Kolding: - Fight og intensitet bliver afgørende Mandag aften skal Mors-Thy Håndbold i ilden igen, når KIF Kolding venter i 3. runde. Mens Mors-Thy Håndbold stadig har de første point til gode i HTH Herreligaen, har KIF Kolding fået en god start på turneringen med sikre sejre over TTH Holstebro og Ribe-Esbjerg HH. Der venter et gensyn med hele fire spillere, som tidligere har tidligere har optrådt i den blå trøje: Erik Toft, Bjarke Christensen, Sander Øverjordet og Jesper Meinby.

Og netop dét kan ifølge Kristian Vukman være med til at give kampen noget intensitet.

- Som alle ved, så har vi et par spillere, som er rykket til Kolding, så vi kender hinanden særdeles godt. Vi kender de tre ret indgående, og Sander var jo playmaker her sidste år, så de har også kendskab til de ting, vi gerne vil angrebsmæssigt. Jeg tror, at begge hold er taktisk ret godt indstillet på hinanden, og derfor forventer jeg en kamp med helt vanvittig meget fight og intensitet. Vi skal spille vores koncept, og så længe vi stoler på det, så skal sejrene og pointene nok komme, lyder det fra playmakeren, som glæder sig til at hilse på de tidligere holdkammerater.

- Nu har jeg jo kun spillet sammen med dem et enkelt år, men jeg tror, at for nogen af de andre, der har spillet med dem i lang tid, bliver det specielt. Men jeg glæder mig, og det bliver godt at se Erik, Bjarke og Sander igen og spændende at stå over for dem i kamp, slutter Vukman.

HTH Herreligaen, 3. runde: KIF Kolding - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 12. september 2022 kl. 20.30 i Sydbank Arena, Kolding     
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Observatør: Peter Lorentzen

Billetsalg på Billetter & Sæsonkort - KIF Kolding

Kampen sendes live på TV2 Play og kan som altid følges via livescore i Tophåndbold-app’en.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vukman-foer-kampen-mod-kolding-fight-og-intensitet-bliver-afgoerende/ http://morsthy.dk/media/3589/18_kristian_vukman.jpg 11-09-2022 12:00:00
Årets Julefrokost i Sparekassen Thy Arena | Mors Sæt X i kalenderen lørdag d. 19. november, hvor vi møder Bjerringbro-Silkeborg i Sparekassen Thy Arena| Mors.

Efter kampen afholder Mors-Thy Håndbold Akademi i samarbejde med Mors-Thy Håndbold og Sparekassen Thy Arena | Mors julefrokost i hal 2. Julefrokosten er for alle, og vi håber, at du har lyst til at bakke op om initiativet og få en hyggelig aften i godt selskab.

Hotel Thinggaard leverer mad, og lokale Række 2½ vil sørge for den musikalske underholdning.  

Billetsalg til julefrokosten starter mandag d. 19. september. (Gratis for medlemmer i Erhvervsklubben)

Se hele indbydelsen her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/årets-julefrokost-i-sparekassen-thy-arena-mors/ http://morsthy.dk/media/3668/erhvervsklub-jpg.jpg 08-09-2022 12:00:00
Midtgaard og Agesen: Fantastisk stemning i arenaen! På trods af en lidt uvant plads som højre back spillede Marcus Midtgaard sin vel nok bedste kamp til dato i Mors-Thy-trøjen - 7 scoringer blev til det for den unge bagspiller, som også blev kåret til kampens spiller.

- Det var fantastisk at være tilbage på hjemmebane. Det har vi glædet os meget til, og der var en utrolig fed stemning i dag - ærgerligt at vi ikke kunne leve op til det, som publikum leverede. Det var en svær kamp at spille, fordi vi hele tiden skulle ligge og jagte. GOG straffede os hårdt, og de er bare et dygtigt hold, lyder det fra Midtgaard, som ikke var meget for at tale om sin egen præstation.

- Det er utroligt dejligt, når man lykkes, men håndbold er jo et holdspil, og det handler om at blive sat i nogle gode situationer af sine holdkammerater, så det er lige så meget deres fortjeneste, som det er min egen, at jeg spiller godt i dag, siger Marcus Midtgaard.

Cheftræner Niels Agesen var derimod ikke sen til at sætte ord på Midtgaards præstation.

- Midtgaard kommer ind på svære betingelser og på en anden position end den, han har spillet mest på, og løser den offensive problematik vi har på det tidspunkt. Generelt er det en fin kollektiv præstation, men Midtgaard får et par ekstra plusser.

Vi tilspiller os mange chancer og laver mange mål - den største forskel er de få fejl vi laver, hvor vi praktisk talt giver dem bolden, det bliver dyrt for os. Og så må vi også bare anerkende, at vi spiller mod et dygtigt mandskab og et klogt spillende hold, og når vi justerer på noget, så agerer de og er skarpe på det. Det er et pissegodt hold, vi taber til, lyder det fra Agesen, som også har roser til publikum i arenaen:

- Stemningen var fantastisk. Jeg ville ønske, at den stemning, der kommer ved marginalkendelser, som ikke går vores vej, at vi kan have den med hver gang vi spiller på hjemmebane, for så er der godt nok tryk på, lyder det fra Niels Agesen.

HTH Herreligaen, 2. runde: Mors-Thy Håndbold - GOG Håndbold 37-39 (16-21)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 7
Nicolaj Spanggaard 6
Andreas Nielsen 6
Marcus Norrbrink 5
Mads Thymann 4
Frederik Bjerre 4 (2)
Magnus Norlyk 3
Lasse Pedersen 1
Oscar von Oettingen 1

Rasmus Henriksen 7/43

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, GOG Håndbold 6

Stillinger undervejs: 0-2, 4-4, 7-6, 9-9, 9-11, 10-13, 12-16, 16-18, 18-21, 19-25, 22-28, 24-28, 28-31, 32-34, 34-39

Tilskuertal: 1.140

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 3. runde: KIF Kolding - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 12. september kl. 20.30 i Sydbank Arena, Kolding
Billetsalg:
https://kif.billetten.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/midtgaard-og-agesen-fantastisk-stemning-i-arenaen/ http://morsthy.dk/media/3665/midtgaard.jpg 07-09-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold forlænger med Victor Norlyk Tilbage i november 2021 underskrev Victor Norlyk og Mors-Thy Håndbold en toårig aftale gældende fra sæson 22/23. Den oprindelige plan var, at Victor Norlyk primært skulle spille U19 i denne sæson, men hans udvikling har været eksplosiv og talentet så massivt, at aftalen nu er ændret til, at Victor er 100 % med i ligatruppen, og samtidig er aftalen forlænget med yderligere to år til sommeren 2026.

Forlængelsen har været en let beslutning for Norlyk

- Mors-Thy Håndbold ville gerne forlænge, og det har været lige til for mig, for jeg har det godt her, og jeg ser en fremtid her i klubben. Jeg er bare utroligt glad for at være en del af det her hold, som har taget godt imod mig, og det er fantastisk at være med i ligatruppen. Det har været fedt med den spilletid, jeg har fået, og det har været dejligt at gøre det godt med den store tillid, som trænerne har vist mig. Som de fleste drømmer jeg om at komme til udlandet og spille, men lige nu og her drømmer jeg om at vinde så mange kampe som muligt og om at spille slutspil og Final4 med Mors-Thy Håndbold, siger Victor Norlyk.

Det glæder cheftræner Niels Agesen, at Victor Norlyk har forlænget sin aftale

- Det har været tydeligt for de fleste gennem mange år, at Victor er et stort talent, og med hans præstationer i opstarten og senest mod TTH Holstebro, har han overbevist alle om, at han kan begå sig på liganiveau. På trods af at han ikke er den største spiller, kan han faktisk lidt af det hele. Han har et superblik for spillet, han er god til at time tingene både for sig selv og sine holdkammerater og dygtig til at analysere et forsvar.

Victors nye fireårige aftale vidner om, hvor stor en tro vi har på ham, men den vidner også om, at det hele ikke skal indfries nu og her. Og så er det bare en del af det, vi gerne vil - at få lov til at beholde de unge spillere i klubben og arbejde længere tid med dem i stedet for at sende dem videre efter én god sæson. Vi glæder os til at opleve Victor udfolde sit store talent over de næste år i Mors-Thy Håndbold, lyder det fra Agesen.

Aftalen mellem Victor Norlyk og Mors-Thy Håndbold løber til 30. juni 2026.

FAKTA:
Victor Norlyk, født: 24. oktober 2003
Højde: 183 cm. Vægt: 76 kg.
Tidligere klubber: Aars HK, HF Mors
Bosat på Mors-Thy Håndbold Akademi
Studerer HHX på EUC Nordvest
Victor er personligt sponseret af Go' Mad Spar Thy/Mors

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-forlaenger-med-victor-norlyk/ http://morsthy.dk/media/3590/19_victor_norlyk.jpg 06-09-2022 12:00:00
Målrig kamp mod GOG Gensynsglæden mellem Mors-Thy Håndbold og Bette Balkan var stor efter 113 dage uden gældende kampe på hjemmebanerne i Thy og på Mors. Det var tydeligt at mærke allerede ved indløbet, at publikum havde glædet sig, og det samme havde spillere og trænere. 1.140 tilskuere fik måske ikke helt, hvad de kom efter, for point blev det ikke til mod de forsvarende danske mestre. Til gengæld fik Bette Balkan en medrivende og intens håndboldkamp med masser af mål og 100 % indsats og fight fra Mors-Thy Håndbolds blå drenge.

Det var tempofyldt fra starten, GOG var i teten, men Mors-Thy Håndbold hang på, og efter et lille kvarters tid kom Marcus Norrbrink på banen til sin hjemmebanedebut, og han begejstrede Bette Balkan fra starten med tre scoringer i træk, og bragte Mors-Thy Håndbold i front 7-6 og 8-7. Ved 9-9 trak GOG fra med et par kontrascoringer efter Mors-Thy-fejl, og pausestillingen var 16-21 til gæsterne.

Anden halvleg var knapt startet, inden Marcus Midtgaard havde reduceret to gange. Gæsterne svarede igen ved at straffe hjemmeholdets fejl, og gæsterne kunne bringe sig foran med seks, da differencen var størst. Det blev helt tæt til sidst, hvor Mors-Thy Håndbold kæmpede sig tilbage på 32-34, men gæsterne var stærkest i kampens afsluttende fase, og det endte med en to-målssejr til GOG på 37-39.

Marcus Midtgaard blev Mors-Thy Håndbolds topscorer med syv scoringer - alle sat ind efter pausen, og Midtgaard blev også kåret til Kampens Spiller.

Tusind tak for opbakningen. Det var en fornøjelse at være tilbage på Bette Balkan.

HTH Herreligaen, 2. runde: Mors-Thy Håndbold - GOG Håndbold 37-39 (16-21)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 7
Nicolaj Spanggaard 6
Andreas Nielsen 6
Marcus Norrbrink 5
Mads Thymann 4
Frederik Bjerre 4 (2)
Magnus Norlyk 3
Lasse Pedersen 1
Oscar von Oettingen 1

Rasmus Henriksen 7/43

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, GOG Håndbold 6

Stillinger undervejs: 0-2, 4-4, 7-6, 9-9, 9-11, 10-13, 12-16, 16-18, 18-21, 19-25, 22-28, 24-28, 28-31, 32-34, 34-39

Tilskuertal: 1.140

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 3. runde: KIF Kolding - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 12. september kl. 20.30 i Sydbank Arena, Kolding
Billetsalg: https://kif.billetten.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/maalrig-kamp-mod-gog/ http://morsthy.dk/media/3663/mth_gog.jpg 06-09-2022 12:00:00
Sæsonens første kamp på Bette Balkan Sæsonens allerførste hjemmekamp på Bette Balkan venter tirsdag, når Mors-Thy Håndbold tager imod GOG Håndbold. En stor mundfuld, javist, men Mors-Thy Håndbold 22/23 er mere end klar til at tage kampen op mod de forsvarende danske mestre foran en forhåbentligt fyldt Sparekassen Thy Arena | Mors.

Mors-Thy Håndbolds svenske stregspiller, Axel Franzén ser frem til opgøret.

- Det bliver sjovt at spille på hjemmebane foran Bette Balkan igen, og jeg glæder mig - det gør vi alle sammen. Vi skal kæmpe for at få kampen afviklet på vores præmisser, og jeg tror, at det bliver en hård fight. Og som altid mod GOG, så bliver det en kamp i højt tempo, da de løber meget, og det vil vi også gerne, lyder det fra Axel Franzén.

Kampen fløjtes i gang kl. 20.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors, og der er stadig ledige billetter på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

HTH Herreligaen, 2. runde: Mors-Thy Håndbold - GOG Håndbold
Tirsdag d. 6. september 2022 kl. 20.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors     
Dommere: Frederik Skou Nielsen og Teodor Mygind
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen sendes live på TV2 Play og kan der udover følges via livescore i Tophåndbold-app’en.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/saesonens-foerste-kamp-paa-bette-balkan/ http://morsthy.dk/media/3592/22_axel_franzén.jpg 05-09-2022 12:00:00
Ærgerligt nederlag til Mors-Thy i sæsonpremiereren Den første kamp i turneringen udløste desværre ikke point til Mors-Thy og endte med et nederlag på 30-27 efter 17-14 til Ribe-Esbjerg ved pausen efter en lidt rodet affære

Kampen startede lige med skiftende føringer i de første 10 minutter, hvorefter Ribe-Esbjerg tog teten og bragte sig foran med 10-5 efter 15 minutters spil. En 5 måls føring der holdt helt frem til 30 sekunder før pausen, hvorefter det lykkedes MTH at score 2 gange til halvlegsresultatet 17-14.
1. halvleg var præget af manglende skarphed i angrebet – ligesom forsvaret ikke den samme pondus som i mandagens kamp i Holstebro. Det betød ligeledes at MTH manglede redninger.

Det var dog et forvandlet hold, der kom på banen efter pausen. Forsvaret fik bedre fat og det gav gode betingelser for Rasmus Henriksen, der diskede op med fine redninger. Da angrebet samtidig blev mere sprudlende med en Victor Norlyk som en god styrmand lykkedes det MTH score 6 mål i træk uden REHH scoringer,og efter 4 minutters spil i 2. halvleg kom MTH foran med 18-17. Denne føring blev udbygget til 20-18 og kun et par store redninger af Agúst E Björgvinsson i REHH's mål forhindrede MTH at udbygge denne føring.
REHH fik momentum og bragte sig foran igen og førte resten af kampen med 1-2 mål. MTH havde dog masser af muligheder for at komme tilbage men ligesom i 1. halvleg manglede den sidste skarphed, da kampen skulle afgøres. Derfor endte det desværre med et ærgerligt nederlag på 30-27 til et af de hold, som MTH forventeligt skal kæmpe med om en plads i slutspillet

Næste kamp er sæsonåbningen på hjemmebane, hvor de forsvarende mestre fra GOG kommer på besøg.

 

HTH Herreligaen, 1. Runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold 30-27 (17-14)

Målscorer:
MTH:
Mads Thymann 7
Lasse Pedersen 5
Magnus Norlyk 5
Victor Norlyk 4
Marcus Midtgaard 3
Frederik Bjerre 2
Marcus Norrbrink 1

REHH:
Jonas Larholm 5
Marcus Dahlin 5                        

Redninger:    Rasmus Henriksen 9 (36)

Udvisninger: Ribe-Esbjerg HH 0, Mors-Thy Håndbold 0

Stillinger undervejs: 3-3. 6-5, 10-5, 13-8, 15-10, 17-14, 18-19, 21-21, 24-23, 25-23, 26-24, 30-27

Tilskuertal: 578

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 2. runde: Mors-Thy Håndbold - GOG Håndbold
Tirsdag d. 6. september kl. 20.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg:
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ærgerligt-nederlag-til-mors-thy-i-saesonpremiereren/ http://morsthy.dk/media/3582/6__mads_thymann.jpg 02-09-2022 12:00:00
Ligasæson 22/23 skydes i gang mod Ribe-Esbjerg Fredag tager Mors-Thy Håndbold fat på den 16. ligasæson i træk, når Ribe-Esbjerg HH venter på udebane i Ribe Fritidscenter. Mors-Thy Håndbold skal forsøge at følge op på den flotte Santander Cup-kamp i Holstebro i mandags - mod en modstander som også er blandt de otte hold, der er tilbage i pokalturneringen.

Rasmus Henriksen glæder sig til at tage hul på ligaturneringen.

- Det bliver spændende. Begge hold kommer med sejre fra pokalturneringen i bagagen, og både Ribe-Esbjerg og vi vil kæmpe for at vinde og dermed få en optimal start på sæsonen, så jeg tror, at det bliver en kamp med masser af fight og intensitet, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds stærke målvogter,

-  Vi har forberedt os godt, og folk har budt godt ind, så det ser lovende ud. Vores tilgang til kampene er, at vi skal stå sammen som en enhed, og at det er kollektivet, der flytter os, så vi har brug for alle. En sejr vil give os noget tryghed og robusthed i forhold til, at vi er unge og har fået mange nye spillere på holdet. En sejr vil tanke op på selvtilliden, og det vil være drømmescenariet at få to point i Ribe, lyder det fra Rasmus Henriksen.

Rasmus Henriksen er personligt sponseret af Airtox / XL Byg Tømmergaarden 

HTH Herreligaen, 1. runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 2. september 2022 kl. 18.00 i Ribe Fritidscenter    
Dommere: Jonas Primdahl og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Bjarne Munk Jensen

Kampen kan livestreames i Tophåndbold-app’en. Du skal være logget ind - og husk at vælge Mors-Thy Håndbold som din hjerteklub.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ligasaeson-2223-skydes-i-gang-mod-ribe-esbjerg/ http://morsthy.dk/media/3381/rasmus-henriksen.jpg 01-09-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold laver aftale med fløjtalent Endnu en spiller fra talentmiljøet har fundet vej til ligatruppen i Mors-Thy Håndbold. Klubben har nemlig sikret sig en to-årig aftale med Malthe Bull, som kommer fra ungdomshåndbold i HF Mors og Mors-Thy Håndbold Akademi. Den 19-årige venstrehåndede højrefløj fik sin ligadebut i sidste sæson, allerede nu træner han jævnligt med ligatruppen, og pr. 1. juli 2023 bliver han en fast del af Mors-Thy Håndbolds ligatrup.

 - Det er på en måde lidt surrealistisk. Jeg har spillet i HF Mors i hele mit håndbold-liv, og jeg har selv stået på lægterne og fulgt Mors-Thy Håndbold, siden jeg var ret lille, og nu er jeg her selv. Det her er grunden til, at man løber rundt og træner hver dag - det er virkelig en drøm, der går i opfyldelse. Mors-Thy Håndbold er kendt for at udvikle talenter, her er et godt fællesskab, og det er bare en god klub, og jeg glæder mig til at blive en del af holdet og klubben og til at opleve Bette Balkan fra den anden side, lyder det fra Malthe Bull.

Cheftræner Niels Agesen er glad for den nye signing.

- Vi er glade for, at Malthe Bull er i Mors-Thy Håndbold fremadrettet. Bull har været en del med til ligatræningerne, og han har også fået sin ligadebut i sidste sæson. I år har han været med i nogle træningskampe og har lavet rigtigt fine præstationer, så jeg synes, at det er indlysende, at han skal være en del af fremtiden i Mors-Thy Håndbold. Han er dygtig, og han er i et miljø, hvor han kan flytte sig yderligere, så han bliver spændende at følge. Fysisk er han ikke den største spiller, men det kompenserer han for med bevægelighed og ihærdighed, og på kontradelen og afslutningsmæssigt har han allerede liganiveau nu, lyder skudsmålet fra Niels Agesen.

Aftalen mellem Mors-Thy Håndbold og Malthe Bull løber til 30. juni 2025

FAKTA:
Malthe Rolighed Bull, født: 15. juni 2003
Højde: 175 cm. Vægt: 70 kg.
Tidligere klubber: HF Mors
Bosat i Nykøbing Mors
3.G på EUC Nordvest
Kæreste med Martha

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-laver-aftale-med-floejtalent/ http://morsthy.dk/media/3661/malthe-bull.jpg 01-09-2022 12:00:00
Topscorer Spanggaard: En dejlig følelse Nicolaj Spanggaard er tilbage i Mors-Thy Håndbold efter tre sæsoner i Lemvig-Thyborøn Håndbold. Det fejrede han med at score syv gange og dermed blive kampens topscorer.

- Åha, det var en fed kamp, og det var dejligt at spille en kamp, hvor der var noget på spil - man kunne mærke på stemningen i omklædningsrummet, at nu var det alvor. Og så var det helt fantastisk at komme i gang igen i en fed kulisse, som hjalp os til at vinde. Jeg synes, at det har været lidt nervepirrende op min comeback-kamp, så det var forløsende, at vi som kollektiv gjorde det godt, og at jeg også klarede mine opgaver godt, så det er en dejlig følelse, siger Nicolaj Spanggaard.

Også cheftræner Niels Agesen var en lettet mand efter sejr over videre avancement.

- Jeg er lettet, fordi jeg var i tvivl om, hvorvidt vi kunne stå distancen, når vi kom under pres, eller hvis tingene vendte efter vi havde spillet fornuftigt. Og det synes jeg jo i hvert fald, at vi har fået nogle indikationer på, at selv om vi fører hele første halvleg, og vi kommer bagud og vi har lidt svært ved at komme til afslutninger, så kan vi, når det skal afgøres. Jeg er glad for, at vi hænger godt sammen, og at vi får brugt mange ressourcer uden at det koster på flowet i vores spil, lyder det fra Niels Agesen.

- Der var mange gode præstationer - Rasmus Henriksen i målet Tim Sørensen gør et rigtigt fint indhop, Spanggaard med en superpræstation, og så må jeg nævne Victor Norlyk, som er lige så iskold som en brøndgravers røv, da han skal afgøre tingene til sidst - det er flot af sådan en ung spiller som ham. Overordnet set synes jeg, at vi får fordelt ressourcerne godt, og alle går ind og udfylder den rolle de er tiltænkt. Nu skal vi bare have trukket lod - der nogle rigtigt erfarne og store hold tilbage i potten, og der er klart nogen, vi hellere vil trække end Aalborg Håndbold og GOG.

Santander Cup, 1/8-finale: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold 24-27 (11-12)

Målscorere:
Nicolaj Spanggaard 7
Frederik Bjerre 5
Lasse Pedersen 5 (1)
Victor Norlyk 3
Mads Thymann 2
Tim Sørensen 2
Andreas Nielsen 1
Magnus Norlyk 1
Marcus Norrbrink 1

Rasmus Henriksen 13/37

Udvisninger: TTH Holstebro 2, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 0-1, 1-4, 3-6, 6-9, 9-10, 10-12, 13-14, 17-16, 18-18, 20-20, 21-20, 21-23, 23-24

Tilskuertal: 1.508

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 1. runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 2. september kl. 18.00 i Ribe Fritidscenter
Billetsalg:
Ribe-Esbjerg HH (rehh.dk)

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/topscorer-spanggaard-en-dejlig-foelelse/ http://morsthy.dk/media/3584/9_nicolaj_spanggaard.jpg 30-08-2022 12:00:00
1/8-finalen i Santander Cup livestreames Livestream kampen mellem TTH Holstebro og Mors-Thy Håndbold gratis i aften kl. 19.00 via appen ”Tophåndbold”

I Tophåndbold appen er der længe blevet arbejdet på en løsning, der skal gøre det muligt at streame håndboldkampe direkte i appen. Arbejdet er nu så langt, at der i disse dage kan tages hul på en snigpremiere af livestream-funktionen i forbindelse med 1/8-finalerne i Santander Cup.

Det betyder, at du i aften kan livestreame kampen mellem TTH Holstebro og Mors-Thy Håndbold. Vi håber og tror på, at alt glider som det skal med det tekniske, men beder om forståelse for, hvis der - mod forventning - skulle være mindre udfordringer undervejs her i den spæde begyndelse på et fantastisk tiltag.

For at få adgang til livestream af kampen skal du sørge for at have den nyeste version af appen Tophåndbold og være logget ind. Har du ikke allerede appen kan den downloades ganske gratis via App Store eller Google Play. Husk selvfølgelig at vælge Mors-Thy Håndbold som din hjerteklub 😊

Kampene der streames kan findes under Livescore funktionen, hvor du blot trykker på live-stream-ikonet ved kampstart. 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/18-finalen-i-santander-cup-livestreames/ http://morsthy.dk/media/3656/mors-thy-ha-èndbold-iphone-mockup.png 29-08-2022 12:00:00
Drømmestart på sæson 22/23 Mors-Thy Håndbold fik en drømmestart på sæson 22/23 med en sejr over TTH Holstebro i 1/8-finalen på 27-24 og dermed videre avancement i Santander Cup.

Bag sejren var en holdpræstation af de større, og selv om starten var nervøs og præget af fejl, så var det Mors-Thy Håndbold, der var bedst. Hjemvendte Nicolaj Spanggaard spillede stort i kampens begyndelse, og en stærk defensiv foran forrygende Rasmus Henriksen i kassen, tillod blot fire TTH-scoringer det første kvarter.

Således var Mors-Thy Håndbold foran hele første halvleg, som bl.a. bød på debut og debut-scoring fra svenske Marcus Norrbrink. Pausestillingen lød på 12-11 i Mors-Thy Håndbolds favør.

Det blev tættere i anden halvleg, hvor hjemmeholdet fik bedre fat og efter ni minutters spil kom den første udligning til 16-16. TTH’erne fik også bragt sig foran - det varede ved til 21-21, hvor Mors-Thy Håndbold igen fik slået et lille hul med to mål i træk fra Frederik Bjerre. Mors-Thy Håndbold var skarpest i slutfasen, og topscorer, Nicolaj Spanggaard, kunne sætte kampens sidste scoring ind til 27-24.

Lodtrækning til kvartfinalerne finder sted onsdag d. 14. september. I bowlen er GOG, Skanderborg Aarhus Håndbold, Aalborg Håndbold, Ribe-Esbjerg HH, Skjern Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg, Skive fH og Mors-Thy Håndbold. Der er ikke seedninger i kvartfinalen.

Santander Cup, 1/8-finale: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold 24-27 (11-12)

Målscorere:
Nicolaj Spanggaard 7
Frederik Bjerre 5
Lasse Pedersen 5 (1)
Victor Norlyk 3
Mads Thymann 2
Tim Sørensen 2
Andreas Nielsen 1
Magnus Norlyk 1
Marcus Norrbrink 1

Rasmus Henriksen 13/37

Udvisninger: TTH Holstebro 2, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 0-1, 1-4, 3-6, 6-9, 9-10, 10-12, 13-14, 17-16, 18-18, 20-20, 21-20, 21-23, 23-24

Tilskuertal: 1.508

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 1. runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 2. september kl. 18.00 i Ribe Fritidscenter
Billetsalg:
Ribe-Esbjerg HH (rehh.dk)

 

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/droemmestart-paa-saeson-2223/ http://morsthy.dk/media/3658/sejr-pokal.jpg 29-08-2022 12:00:00
To sejre fra Santander Final4 Der er sat flueben ved den sidste træning inden mandagens Santander Cup 1/8-finale mod TTH Holstebro. Taktikken er lagt, truppen er klar og forventningens glæde er stor. Der er kun to sejre til drømmen om deltagelse i Final4, og den drøm skal jagtes.

- Vi er et godt sted, hvor folk er ved at være klar og glæder sig til, at der kommer noget på spil igen. Vi drømmer og spiller 100 % for at komme til Final4 og alle de sjove kampe. På papiret er TTH Holstebro et sindssygt stærkt hold med to gode spillere på hver position, så det bliver en svær kamp, men jeg synes også, at de seneste år har vist, at de er til at snakke med - vi har spillet gode og tætte kampe, og jeg synes, at vi har gode muligheder. Det bliver en meget åben kamp, hvor det hold, der kan bringe mest energi ind i situationerne, kommer til at vinde, lyder det fra Kasper Lindgren.

- Jeg glæder mig til at se, hvor vi står. Vi har lavet nogle fine ting i vores opstart, og fysisk står vi godt. Vi har gjort det godt i vores træningskampe, men jeg er spændt på at se, hvordan spillernes reaktioner er, når vi kommer under det store tryk, som godt kan komme mod TTH Holstebro. Santander Final4 er stort, og det vil vi rigtigt gerne deltage i. Der er stor stolthed over at have deltaget to gange i træk, så det vil være kæmpestort at deltage igen, og vi har alt at vinde. Jeg tror ikke, at der er nogen, der ser os som favoritter til at deltage igen, men vi er klar til at tage første skridt på mandag, siger cheftræner Niels Agesen

Santander Cup 1/8-finale: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 29. august 2022 kl. 19.00 i Thansen Arena    
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Observatør: Jan Sabro

Kampen livestreames i Tophåndbold-app’en.

Billetsalg på TTH Holstebro

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/to-sejre-fra-santander-final4/ http://morsthy.dk/media/3642/jubel-ml.jpg 27-08-2022 12:00:00
www.morsthy.dk er opdateret Hvem tror, at Kasper Lindgren bliver topscorer i denne sæson? Hvem læser mange bøger? Og hvem beskriver sig selv med følgende tre ord: Moves like Jagger?

Nu kan du blive klogere på både nye og gamle spillere, vores hjemmeside er nemlig opdateret med friske spillerprofiler og spritnye fotos taget af Per fra Foto Collection Nykøbing Mors. Du finder det hele her: Ligatruppens spillere - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Go' fornøjelse! 💙

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/wwwmorsthydk-er-opdateret/ http://morsthy.dk/media/3655/wwwmorsthydk.jpg 24-08-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold skal have ny assistenttræner Når den igangværende sæson rinder ud, er det samtidigt et punktum for assistenttræner Lars Krarups håndboldliv på Mors og i Thy. Lars Krarups nuværende kontrakt løber til 30. juni 2023, og han og Mors-Thy Håndbold er blevet enige om ikke at forlænge den aftale.

- Beslutningen er taget, fordi jeg ønsker at være cheftræner. Jeg har lyst til at stå på egne ben og prøve mine egne idéer af. Jeg har gennem mange år haft succes i spidsen for Mors-Thy Håndbolds hold i 2. division og HF Mors U19-drenge, og dét kombineret med de ting jeg har taget med fra de forskellige cheftrænere gennem tiden, får mig til at tro på, at mit håndboldmæssige koncept også kan fungere på øverste niveau, lyder det fra Lars Krarup.

Det har været en lang rejse for Lars Krarup. Turen startede i 2009 i HF Mors, i 2012 blev Sports College Mors koblet på og fra 2013 også Mors-Thy Håndbold. I Mors-Thy Håndbold-regi har Krarup været sammenhængen mellem ungdomsarbejdet og ligatruppen, og med særligt de unge spillere og talentudviklingen har haft hans store interesse og hjerte.

- Jeg er stolt over at have fået lov til at arbejde med så mange dygtige unge mennesker, hvoraf mange klarer sig godt rundt omkring i både ligaen og i 1. division i dag. Derudover har jeg haft fornøjelsen af at arbejde sammen med en lang række mennesker, som har betydet meget for min trænerkarriere herunder forskellige trænere og især Lars Svane Nielsen og Flemming Hangaard. Håndbolden her, Bette Balkan og klubben har betydet alt for mig, og det bliver hårdt at sige farvel til det hele, men jeg glæder mig også til at se, hvad mit nye liv byder på efter 1. juli 2023, siger Lars Krarup.

Lars Svane Nielsen er den, der har arbejdet længst og tættest med Lars Krarup.

- Jeg har arbejdet sammen med Lars Krarup de sidste 12 år, og på mange måder har vi sammen udviklet talentarbejdet i Mors-Thy Håndbold, og samtidig har Lars udviklet sig fra U14-træner til ligaassistent og til at være en faglig meget dygtig træner. Når vi sender en ung spiller videre til en ny klub, er det lidt trist og ærgerligt, men samtidig er vi også stolte over udviklingen, og sådan har jeg det også med Lars - her har vi virkelig udviklet en træner, som har gjort sig fortjent til at få en større rolle i en god klub. Han kommer til at efterlade et stort tomrum, og vi skal finde ud af, hvordan vi skal strikke det sammen fremover. Én ting er sikkert: Vi vil fortsætte klubkulturen i samme ånd og på samme resultatskabende måde med det største fokus på udvikling af spillere, siger Lars Svane Nielsen fra Mors-Thy Håndbold Akademi.

I Mors-Thy Håndbold er det farvel til assistenten og chefen for 2. division igennem mange år.

- Vi har drøftet forskellige muligheder for et samarbejde, men Lars har et ønske om at prøve noget andet, og det har vi selvfølgelig fuld forståelse for. Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved Lars’ håndboldfaglige kvaliteter, og vi har dyb respekt for det arbejde han har lavet i Mors-Thy Håndbold og det store talentarbejde i HF Mors-regi. Det bliver specielt at tage afsked med en, som har været i klubben så længe, og vi håber, at det ikke er et farvel men et på gensyn, siger Sigurd Skovborg, administrerende direktør i Mors-Thy Håndbold.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-skal-have-ny-assistenttraener/ http://morsthy.dk/media/3579/lars-krarup.jpg 23-08-2022 12:00:00
Salg af sæsonkort 22/23 Nu starter salget af sæsonkort for sæson 22/23.

Alle eksisterende sæsonkortholdere har haft mulighed for at gentegne, og mange trofaste fans fra tidligere sæsoner er igen klar til at støtte Mors-Thy Håndbold på hjemmebane. Vil du være en af dem, så har du nu mulighed for at købe sæsonkort til den kommende sæson.

Med et sæsonkort har du din egen siddeplads til alle kampe, og du er sikker på en plads, når der er udsolgt til kampene i Sparekassen Thy Arena | Mors og i Thy Hallerne.

Sæsonkort gælder til følgende kampe på hjemmebane:

- 13 kampe i HTH Ligaen grundspil
- 3 kampe i slutspil eller 2 kampe i Kvalifikationsspil
- Santander Cup t.o.m 1/4-finale

Alle sæsonkortholdere har forkøbsret til deres egen plads i DM-Semifinaler og DM-finaler, hvis Mors-Thy Håndbold deltager. Dette sker til gældende billetpris for den pågældende kamp.

Inklusiv i prisen er også forkøbsret til sæsonkort til sæson 23/24.

Priser:
Sæsonkort - siddeplads sæson 2022/23 kr. 1.700,-
Sæsonkort - ståplads sæson 2022/23 kr. 1.200,-

For køb af sæsonkort - kontakt Johannes Veje på jv@morsthy.dk 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/salg-af-saesonkort-2223/ http://morsthy.dk/media/3442/mth_lth.jpg 21-08-2022 12:00:00
Sejr over ØIF Arendal og præsentation af spillertruppen 22/23 Den sidste træningskamp er spillet, inden det for alvor går løs mod TTH Holstebro i Santander Cup mandag d. 29. august. Dagens modstander var ØIF Arendal, som blev nummer 2 i den norske Eliteserie. Efter en sløv første halvleg spillede Mors-Thy Håndbold sig op i anden halvleg. Frederik Bjerre og Lasse P. markerede sig med hhv. 9 og 8 scoringer, og generelt set var der fine præstationer over hele linjen.

Opstartsperioden nærmer sig en ende, og nu venter den kommende uge med de sidste små finpudsninger, så holdet står helt skarpt til den første kamp i sæsonen med stor betydning.

- Vi er kommet godt igennem opstarten, og vi står ok rent fysisk, vi har spillet mange træningskampe og vundet de fleste, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Vi mangler at få svar på, hvad der sker, når vi kommer under pres. Vores omstillingspil er niveauer over sidste sæson, vi supplerer hinanden godt, og vi har været gode til at afvikle ting på vores præmisser, men vi mangler at se, hvor stærkt vores fundament er og hvor, vi står i forhold til ligaen. Det bliver spændende, lyder det fra cheftræner Niels Agesen.   

Efter kampen blev spillertruppen anno 22/23 præsenteret i foyeren i Sparekassen Thy Arena | Mors.

Træningskamp: Mors-Thy Håndbold - ØIF Arendal (NO) 33-22 (16-13)

Målscorere:
Frederik Bjerre 9 (1)
Lasse Pedersen 8 (1)
Magnus Norlyk 4
Nicolaj Spanggaard 3
Axel Franzén 2
Victor Norlyk 2
Oscar von Oettingen 2
Tim Sørensen 2
Kristian Vukman 1

Stillinger undervejs: 3-1, 5-5, 7-8, 11-10, 16-13, 19-13, 23-15, 27-16, 31-18

Næste kamp:
Santander Cup 1/8-finale: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 29. august kl. 19.00 i Gråkjær Arena  

Billetsalg på https://shop.tthholstebro.dk/kampe

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sejr-over-øif-arendal-og-praesentation-af-spillertruppen-2223/ http://morsthy.dk/media/3578/timeout1.jpg 20-08-2022 12:00:00
Ny anfører-duo i Mors-Thy Håndbold Med hhv. ni og seks sæsoner i blåt er det et par Mors-Thy-garvede herrer, der danner den kommende sæsons anfører-duo i Mors-Thy Håndbold. Cheftræner Niels Agesen har udpeget Lasse P. og Kasper Lindgren til at løfte det ærefulde hverv i fællesskab.

- Lasse og Lindgren kommer med forskellige kompetencer i forhold til det, jeg gerne vil have i anførerrollen. De komplementerer hinanden og kommer til løfte bredere end en enkelt person vil kunne, og da de begge nærmest pegede på hinanden, var det indlysende at tage en snak med dem om, at de skulle gøre det i fællesskab. De har allerede samlet stafetten op, og jeg tror, at det bliver rigtigt fint at have to, der kan supplere hinanden, siger Niels Agesen.

Lasse Pedersen ser frem til makkerskabet.

- Vi kender hinanden ret godt efter mange år her i Mors-Thy Håndbold, så vi ved, hvad vi hver især står for og kender hinandens stærke og svage sider, og jeg føler, at Lindgren og jeg er klar til tage det ansvar som anførerrollen er, så jeg er spændt og glæder mig meget, lyder det fra Lasse Pedersen.

Kasper Lindgren glæder sig til den nye rolle.

- Lasse og jeg har begge fået større roller gennem årene, og vi er modnet stille og roligt over efterhånden mange sæsoner. Vi kommer med forskellige egenskaber og kvaliteter, som supplerer hinanden godt. Jeg er stolt over, at Agesen og Krarup har valgt os, og jeg er sikker på, at Lasse og jeg bliver et godt makkerpar, siger Kasper Lindgren.

Du kan se den nyudnævnte anfører-duo i kamp lørdag kl. 14.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors, hvor vi møder ØIF Arendal i den sidste testkamp. Der er gratis entré, og efter kampen præsenterer vi spillertruppen i foyeren.

Lasse P. er personligt sponseret af 3N Lakering, og Kasper Lindgren af NIC Denmark.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ny-anfoerer-duo-i-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3577/lindgren_lasse.jpg 19-08-2022 12:00:00
Klubdag i Mors-Thy Håndbold I dag har vi afholdt klubdag i Mors-Thy Håndbold. Vi startede dagen med et par timers padel hos Racket Club Mors, inden vi drog videre til vores hovedsponsor, Thisted Forsikring, som havde inviteret på frokost i dagens anledning. Herefter videre til rundvisning hos 3N Lakering hos Joan og Morten Fuhlendorff Nielsen, som både er svigerfamilie og personlig sponsor for Lasse Pedersen. Til sidst rundede vi sponsorturen af med et besøg i Jesperhus, hvor formand for Mors-Thy Håndbolds Erhvervsklub, Peter Overgaard, viste rundt og lokkede med en omgang bowling.

En dejlig dag blev afsluttet med fællesspisning med Mors-Thy Håndbolds bestyrelse, administration og spillertrup og stab. Idéen er cheftræner Niels Agesens, og han har trukket den i tøjet sammen med HP Madsen.

- Vi har lavet den her dag, for at vi alle sammen skal komme hinanden lidt nærmere. Det har været dejligt at komme rundt og besøge nogle spændende virksomheder, og det er godt for spillerne at komme ud og møde nogle af de folk, som står bag os økonomisk og som bakker os op i hallen, fortæller cheftræner Niels Agesen.

Agesens tropper er på banen igen på lørdag d. 20. august kl. 14.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors, hvor norske ØIF Arendal kommer på besøg. Efter kampen er der præsentation af denne sæsons spillertrup i foyeren. Der er gratis entré, og der er mulighed for at købe pølser, øl og vand.

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/klubdag-i-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3571/thisted-forsikring.jpg 18-08-2022 12:00:00
Sejr over Lemvig-Thyborøn i testkamp Onsdag stod Mors-Thy Håndbold overfor endnu en af konkurrenterne fra HTH Herreligaen, Lemvig-Thyborøn Håndbold i aftenens kamp i Lemvig. Mors-Thy Håndbold var i teten hele kampen igennem med ni mål som den største føring undervejs i anden halvleg.

For en Mors-Thy-spiller var gensynet med Lemvig-Thyborøn helt særligt. Mads Thymann har nemlig hele seks sæsoner på holdkortet hos de røde, inden han kom til Mors-Thy Håndbold i denne sæson.

- Jeg har egentligt ikke tænkt så meget over det, men da vi kom hertil, fik jeg lige en klump i halsen, men da vi kom i gang, var det fint. Det var en fin kamp, og vi er i teten hele vejen, men i forhold til at vi gerne vil løbe meget og straffe de andre holds fejl og være kyniske, så synes jeg egentligt, at vi mangler en del procenter i dag, lyder det fra Mads Thymann.

Med dagens kamp kan spillerne så småt skimte enden på fem ugers hård opstart, og Thymann kan se tilbage på sine første uger i den blå trøje.

- Det har været en hård opstart, men jeg og vi er kommet godt igennem den. Jeg er faldet godt til - det er en god trup med en masse rare spillere, som har budt mig velkommen, så det har været nemt at komme til Mors-Thy Håndbold, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds nye venstre back.

På lørdag d. 20. august spiller Mors-Thy Håndbold en sidste test, når vi møder norske ØIF Arendal, som har lokale Heine Ernst Jensen som cheftræner. Kampen spilles kl. 14.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors med efterfølgende præsentation af spillertruppen anno 22/23.

Træningskamp: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold 28-33 (11-15)

Målscorere:
Lasse Pedersen 7 (3)
Mads Thymann 5
Tim Sørensen 4
Axel Franzén 3
Marcus Midtgaard 3
Frederik Bjerre 3
Oscar von Oettingen 2
Victor Norlyk 2
Mads Svane 2
Magnus Norlyk 1
Nicolaj Spanggaard 1

Stillinger undervejs: 3-5, 6-9, 10-11, 11-13, 13-18, 17-25, 19-28, 24-31

Næste kamp:
Træningskamp: Mors-Thy Håndbold - ØIF Arendal
Lørdag d. 20. august kl. 14.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Efter kampen er der præsentation af truppen 22/23 i foyeren. Vi tænder grillen, og der er mulighed for at køb pølser, øl og sodavand.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sejr-over-lemvig-thyboroen-i-testkamp/ http://morsthy.dk/media/3570/lth_mth-traening.jpg 17-08-2022 12:00:00
Træningskamp og spillerpræsentation Lørdag d. 20. august spiller vi den sidste træningskamp, inden det går løs mod TTH Holstebro i Santander Cup mandag d. 29. august. Vi møder norske ØIF Arendal i Sparekassen Thy Arena | Mors kl. 14.00, og der er gratis entré.

Efter kampen præsenterer vi spillertruppen for den kommende sæson i arenaens foyer, hvor du kan komme og hilse på både nye og gamle spillere. Der er mulighed for at købe pølser, øl og sodavand.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/traeningskamp-og-spillerpraesentation/ http://morsthy.dk/media/3551/hold-2223.jpg 15-08-2022 12:00:00
Den nye spillertrøje er landet Mors-Thy Håndbolds nye spillertrøje er landet. I samarbejde med Hummel har vi designet en fantastisk flot spillertrøje til sæson 22/23.

Trøjen er holdt i en smuk blå farve, og printet er tern markeret med streger i tre forskellige tykkelser. Der er sorte detaljer ved krave, ærmer og hofte samt Hummels karakteristiske vinkler på skuldrene.

Trøjen hylder Mors-Thy Håndbolds moderklubber med hhv. HF Mors og TIK’s logoer på højre ærme. Vi har bevaret Bette Balkans Hymne i nakken, ligesom der står Bette Balkan i nakken - som et symbol på, at vi altid har Danmarks Bedste Fanklub i ryggen.

Trøjen kan købes hos Sportigan Thisted, Hurup og Nykøbing fra mandag d. 15. august.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/den-nye-spillertroeje-er-landet/ http://morsthy.dk/media/3567/spillertroeje.jpg 14-08-2022 12:00:00
Sponsorer har gjort Toft Hansen mulig i Mors-Thy Reaktionerne har været mange og positive, siden Mors-Thy Håndbold i torsdags præsenterede Henrik Toft Hansen i Mors-Thy Håndbold fra sommeren 2023.

- Det har været nogle vilde dage siden vores tur til Paris for at få Henriks underskrift. Der er ingen tvivl om, at det er en stor håndboldstjerne, der vender tilbage til Mors-Thy Håndbold og til rødderne - det kan vi mærke på alle de tilkendegivelser, der er tikket ind - det har været fantastisk, lyder det fra Sigurd Skovborg, direktør i Mors-Thy Håndbold.

Tilgangen af Henrik Toft Hansen er blevet muliggjort takket være nogle af Mors-Thy Håndbolds sponsorer, som har bidraget ekstraordinært, og derfor har salgsdirektør HP Madsen løbet ekstra hurtigt den sidste tid.

- Vi er virkelig blevet taget godt imod hos vores sponsorer. Det har været fantastisk at opleve den entusiasme og velvilje, der har været til at få aftalen med Henrik Toft Hansen til at lykkes. Vi er meget taknemlige over, at det har ladet sig gøre, og vi er stolte over den kæmpeopbakning og opmærksomhed, vi har fået siden offentliggørelsen i torsdags. Det her er essensen af vores slogan ”Sammen er vi stærkere”, lyder det fra HP Madsen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sponsorer-har-gjort-toft-hansen-mulig-i-mors-thy/ http://morsthy.dk/media/3566/hp-og-sigurd.jpg 13-08-2022 12:00:00
Træningslejr afsluttet med sejr over HCM I eftermiddag afsluttede Mors-Thy Håndbold fem dages træningslejr i Fritidscenter Jammerbugt med den 7. træningskamp i opstarten. Denne gang mod ligakonkurrenterne fra HC Midtjylland. Omkring 200 fremmødte tilskuere fik en god træningskamp med alt, hvad sådan en byder på af forskellige opstillinger og masser af fine momenter. Magnus og Victor Norlyk var i hopla på deres gamle hjemmebane, og Lasse Pedersen og Mads Thymann delte topscorerværdigheden med fem mål hver.

- Jeg vil rose spillerne for, at vi langt hen ad vejen får skabt den intensitet, som vi gerne vil. Vi kommer ud at løbe, vi dækker fint op, vi lukker 12 mål ind de første 40 minutter, så rigtigt fint forsvarsspil og gode målmandspræstationer. Men så synes jeg også, at det er tydeligt, at det her var slutningen på de første tre uger, hvor vi har trænet hårdt og lagt en stor belastning på spillerne. Det var fint uden at være prangende, siger Niels Agesen.

På onsdag d. 17. august venter endnu en test, når vi møder ligakonkurrenterne fra Lemvig-Thyborøn Håndbold. Kampen spilles i Lemvig Fritids og Kulturcenter kl. 18.30, og der er gratis entré

Træningskamp: Mors-Thy Håndbold - HC Midtjylland 27-23 (14-10)

Målscorere:
Mads Thymann 5
Lasse Pedersen 5 (3)
Victor Norlyk 4
Frederik Bjerre 4 (1)
Marcus Midtgaard 2
Magnus Norlyk 2
Andreas Nielsen 2
Nicolaj Spanggaard 1
Mads Svane 1
Kasper Lindgren 1

Stillinger undervejs: 6-3, 10-5, 13-8, 16-10, 20-15, 22-17, 22-19, 24-21

Næste kamp:
Træningskamp: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 17. august kl. 18.30 i Lemvig Fritids- og Kulturcenter
Gratis entré

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/traeningslejr-afsluttet-med-sejr-over-hcm/ http://morsthy.dk/media/3565/mth_hcm.jpg 12-08-2022 12:00:00
Henrik Toft Hansen vender hjem til Mors-Thy Håndbold SG Flensburg-Handewitt. PSG Paris Handball. Mors-Thy Håndbold.

Det lyder lige så vildt, som det er - men ikke desto mindre kommer Mors-Thy Håndbold på listen over klubber på Henrik Toft Hansens CV, når en af Danmarks bedste stregspillere gennem tiderne vender hjem til de blå på en 3-årig kontrakt fra sommeren 2023.

Henrik Toft Hansen stiftede første gang bekendtskab med HF Mors som ungdomsspiller, ligesom de første år i seniorkarrieren også var i den blå trøje - bl.a. den mindeværdige sæson 2004/05, hvor han og holdkammeraterne spillede HF Mors i ligaen for første gang i klubbens historie. Herefter gik turen til Aalborg Håndbold i 2006, og siden da har håndbolden bragt Henrik Toft Hansen over AG København, Bjerringbro-Silkeborg, på udenlandseventyr i tyske HSV Hamburg og SG Flensburg-Handewitt og i franske PSG Paris Handball.

Toft Hansen kontaktede Mors-Thy Håndbold

Det var den kommende Mors-Thy-spiller, der selv kontaktede klubben.

- Jeg har altid fulgt Mors-Thy Håndbold på sidelinjen og har fint kendskab og god kontakt til klubben bl.a. via min bror, Allan. Da vi som familie gerne vil bosætte os i området, og jeg skulle finde ud af, hvor min fremtid skulle ligge, var det nærliggende at forhøre mig om Mors-Thy Håndbolds planer. De syntes, at min henvendelse var interessant, og efter nogle gode samtaler over de sidste måneder er det hele faldet på plads, lyder det fra den stærke stregspiller.

Ambitionerne og drømmene er store hos Henrik Toft Hansen.

- Jeg drømmer om, at vi kan drille de lidt større hold, lave overraskelser i slutspillet og i pokalturneringen og se, hvor det kan føre os henad. Jeg kommer med en stor portion erfaring, som skal gives videre til en ung trup med nogle dygtige, unge spillere både på og udenfor banen. Jeg vil gerne være med til at flytte holdet og klubben sportsligt, fortæller Henrik Toft Hansen.

Hovedpersonen selv glæder sig til at vende tilbage til Danmark og til Mors-Thy Håndbold med sin familie.

- Efter mange år i udlandet hvor håndbolden har bestemt vores destination, glæder vi os til at komme hjem og få en base, hvor vi kan få familieliv og håndbold på højt niveau til at fungere. Det bliver stort for mig at komme hjem til der, hvor tankerne om en professionel karriere startede. Mit hjerte banker for de blå, og Mors-Thy Håndbold er et spændende projekt, der som klub har løftet sig og leveret flotte præstationer gennem de seneste år. Der er store ambitioner, og det kan jeg godt lide, siger Henrik Toft Hansen.

Mors-Thy Håndbold vil mere

I Mors-Thy Håndbold er man stolte over aftalen med Henrik Toft Hansen.

- Vi har haft en bekræftende dialog med Henrik, og fra dag et har vi mærket, at han vil Mors-Thy Håndbold og hele vores område. Ud over det spillemæssige kan Henrik være medvirkende til at rykke Mors-Thy Håndbold mod nye højder. Han kommer med stor erfaring, lederskab og professionalisme, som jeg forventer både kan forstærke og videreudvikle det dna, som Mors-Thy Håndbold bygger på i dag, siger cheftræner Niels Agesen, Mors-Thy Håndbold.

Og det er da også med en vis stolthed, at Mors-Thy Håndbold kan præsentere en spiller fra absolut øverste hylde.

- I Mors-Thy Håndbold er vi stolte af at kunne tiltrække en kapacitet og et navn som Henrik Toft Hansen, og at en topspiller, der så sent som i januar vandt EM-medaljer med Danmark vælger vores klub, det er i den grad en kvalitetsstempling af Mors-Thy Håndbold, lyder det samstemmende fra HP Madsen og Sigurd Skovborg, Mors-Thy Håndbold.

Henrik Toft Hansen tiltræder i Mors-Thy Håndbold pr. 1. juli 2023, og kontrakten løber til 30. juni 2026. 

FAKTA:
Henrik Toft Hansen, 18. december 1986

Højde: 199 cm.
Vægt: 105 kg

Tidligere klubber: PSG Paris Handball, SG Flensburg Handewitt, HSV Hamburg, Bjerringbro-Silkeborg, AG København, Aalborg Håndbold, HF Mors, Skive fH, HRH 74 Roslev

146 kampe på det danske A-landshold. Debut i 2008.
OL-Guld 2016, OL-Sølv 2021
VM-Guld 2019, VM-Sølv 2013
EM-Guld 2012, EM-Bronze 2022

Fransk mester: PSG Paris Handball 21/22, 20/21, 19/20, 18/19
Tysk mester: SG Flensburg-Handewitt 17/18
Dansk mester: AG København 11/12, Aalborg Håndbold 09/10

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/henrik-toft-hansen-vender-hjem-til-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3562/henrik-toft-hansen.jpg 11-08-2022 12:00:00
Tre træningssejre i træk For tredje gang i træk kunne Mors-Thy Håndbold trække sig sejrrigt ud af en træningskamp - dagens opgør mod svenske Redbergslids IK endte nemlig med en sejr på 33-28 til de blå. Især Lasse P. var skarp med otte kasser, og i målet leverede LAsse Vuust en fin præstation.

- Jeg kan næsten kopiere mig selv efter kampen i går. Endnu en god træningskamp, hvor vi får fordelt ressourcerne og får givet spilletid til nogle af de spillere, som har siddet ude. Johan spillede mere i dag, og Oscar fik nogle minutter, og det så rigtigt fint ud. Jeg synes, at Lasse Vuust har grebet de chancer, han har fået, og han står en rigtig fin første halvleg. Lasse P. var skarp og bliver også serviceret med masser af udspil fra Spanggaard. Og for første gang i år får vi ramt den intensitet vi gerne vil i vores kontrafase - de første 20 minutter er fremragende, og det skal vi se, om vi kan få lavet om til 60 minutter, sagde Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Niels Agesen, efter kampen.

Mors-Thy Håndbold spiller tredje og sidste træningskamp i forbindelse med Generation Handball på torsdag d. 4. august kl. 17.30 i ViboCold Arena hal 2.

Træningskamp: Mors-Thy Håndbold - Redbergslids IK 33-28 (18-12)

Målscorere:
Lasse Pedersen 8 (2)
Victor Norlyk 4
Axel Franzén 4
Magnus Norlyk 3
Frederik Bjerre 3 (2)
Mads Thymann 2
Marcus Midtgaard 2
Nicolaj Spanggaard 2
Malthe Bull 1
Kristian Vukman 1
Magnus Norrbrink 1
Oscar von Oettingen 1
Andreas Nielsen 1

Stillinger undervejs: 4-2, 8-3, 11-4, 13-8, 15-10, 18-12, 21-15, 25-18, 25-21, 30-25

Næste kamp:
Træningskamp: Mors-Thy Håndbold - Alingsås HK
Torsdag d. 4. august kl. 17.30 i ViboCold Arena hal 2

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/tre-traeningssejre-i-traek/ http://morsthy.dk/media/3557/mth_redbergslids.jpg 02-08-2022 12:00:00
Træningssejr over norske Kristiansand I denne uge er Mors-Thy Håndbold på træningslejr i Viborg, hvor der undervejs spilles tre træningskampe i forbindelse med ungdomsstævnet Generation Handball. I dag stod Mors-Thy Håndbold overfor norske Kristiansand Topphåndball, som blev besejret i en målrig kamp, som endte 37-28.

- Det er altid rart at vinde, og det var en fin træningskamp igen i dag Der begynder at være noget på angrebsspillet, hvor vi lægger små lag på, og spillerne finder hinanden. Vi satser lidt, og derved kommer der nogle fejl ved, men det lever vi med, når bare vi lærer af fejlene.

Det var flere, som kom i kamp i dag: Marcus Norrbrink fik kampminutter, Andreas Nielsen var med igen, Johan Nilsson så fin ud forsvarsmæssigt – han må stadig kun dække op, men det gør han til gengæld godt. Så det er en fornøjelse, og der kommer hele tiden flere med, og forhåbentligt har vi 17 mand at vælge imellem, når vi starter turneringen om en måned, siger cheftræner i Mors-Thy Håndbold, Niels Agesen.

Allerede i morgen venter endnu en træningskamp i Viborg, når Mors-Thy Håndbold møder svenske Redbergslids IK. Det er kl. 19.00 i ViboCold Arena

Træningskamp: Mors-Thy Håndbold – Kristiansand Topphåndball 37-28 (19-17)

Målscorere:
Frederik Bjerre 10 (4)
Marcus Midtgaard 5
Lasse Pedersen 5 (2)
Marcus Norrbrink 4
Kristian Vukman 4
Kasper Lindgren 2
Magnus Norlyk 2
Malthe Bull 2
Nicolaj Spanggaard 1
Andreas Nielsen 1
Rasmus Houmøller 1

Stillinger undervejs: 5-4, 7-9, 14-15, 17-17, 1-19, 23-19, 29-23, 32-24

Tilskuertal: 600

Næste kamp:
Træningskamp: Mors-Thy Håndbold - Redbergslids IK
Tirsdag d. 2. august kl. 19.00 i ViboCold Arena
Gratis entré

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/traeningssejr-over-norske-kristiansand/ http://morsthy.dk/media/3556/mth_kristiansand.jpg 01-08-2022 12:00:00
Kampprogram 22/23 er fastlagt Den sidste brik i det store kampprograms-puslespil er lagt, og alle kampe i HTH Herreligaen 22/23 er lagt fast.

Mors-Thy Håndbold starter turneringen på udebane mod Ribe-Esbjerg fredag d. 2. september, og i den første hjemmekamp tirsdag d. 6. september får vi besøg af de forsvarende danske mestre fra GOG.

Inden da møder vi TTH Holstebro i 1/8-finalen i Santander Cup mandag d. 29. august kl. 19.00 i Gråkjær Arena.

Se hele kampprogrammet her:  http://morsthy.dk/hold-kampe/ligatruppen/stilling-kampprogram-2223/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kampprogram-2223-er-fastlagt/ http://morsthy.dk/media/3555/mth_tth.jpg 31-07-2022 12:00:00
Træningssejr over TTH Holstebro Sæsonens første sejr er i hus. Det kom den i eftermiddagens træningskamp mod ligarivalerne fra TTH Holstebro. Slutresultatet lød på 29-28 efter 14-16 ved pausen.

- Det var en fin kamp. Det var dejligt at vinde, og vi fik vist noget mere attitude og god indstilling. Jeg synes også, at flere af de nytilkomne spillere fik vist sig godt frem, ligesom der var gode takter fra de ”gamle”. Vi har stadig nogle spillere, der sidder udenfor, som helt sikkert kan bidrage med noget godt, og som jeg glæder mig til at se i aktion, siger Niels Agesen.

I den kommende uge venter yderligere tre træningskampe til Generation Handball-stævnet i Viborg, hvor Mors-Thy Håndbold spiller hhv. mandag, tirsdag og torsdag.

Træningskamp: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro 29-28 (14-16)

Stillinger undervejs: 4-2, 8-5, 9-6, 10-11, 11-14, 16-17, 20-20, 24-23, 26-26

Tilskuertal: 200

Næste kamp:
Træningskamp: Mors-Thy Håndbold - Kristiansand Topphåndball
Mandag d. 1. august kl. 20.30 i ViboCold Arena

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/traeningssejr-over-tth-holstebro/ http://morsthy.dk/media/3554/norlyk.jpg 29-07-2022 12:00:00
Første uge er veloverstået Den første uge er overstået, og seks hårde dage spækkede med træning blev i går afsluttet med grill og hyggeligt samvær for spillere, trænere og administration med påhæng.

- Jeg er sikker på, at de fleste synes, at den første uge har været hård, men vi er kommet godt igennem og fået taget hul på en masse ting i forhold til at skabe vores fundament, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Niels Agesen.

Efter lørdagens træning var koner, kærester og børn inviteret til en hyggelig eftermiddag.

- En del af fundamentet er i høj grad også den opbakning, som vi alle nyder fra vores familier, og derfor er det vigtigt også at byde dem velkommen og få dem integreret i Mors-Thy-familien, siger Agesen.

I den kommende uge tager Mors-Thy Håndbold hul på sæsonens første træningskampe. Onsdag kl. 11.15 møder vi det sydkoreanske landshold, og fredag kl. 13.00 hedder modstanderen TTH Holstebro. Begge kampe spilles i Sparekassen Thy Arena | Mors.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/foerste-uge-er-veloverstaaet/ http://morsthy.dk/media/3553/grill.jpg 24-07-2022 12:00:00
Bette Balkan indkalder til Generalforsamling Bette Balkan Support inviterer jer alle til generalforsamling torsdag d. 25. august kl. 19.00 i HF Mors Klublokale.

Dagsordenen vil være som følger:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Bestyrelsens beretning og klubbens virksomhed i det forløbne år
4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg til bestyrelsen
                             a. På valg er:
                             Arne Glintborg Pedersen (Genopstiller)
                             Dean Petersen (Genopstiller ikke)
                             Jette Markmøller (Genopstiller)
7. Valg til 1. og 2. suppleant til bestyrelsen
                             a. Nicolaj Larsen
                             b. Knud Hansen
8. Valg af revisor
                             a. Lene Nørhave
9. Evt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde skriftligt senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

Vi glæder os til at se jer alle til en hyggelig aften, hvor vi som sædvanlig er vært ved en lille forfriskning.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/bette-balkan-indkalder-til-generalforsamling/ http://morsthy.dk/media/3452/dr7a6035.jpg 22-07-2022 12:00:00
Sæson 22/23 er skudt i gang I dag skød Mors-Thy Håndbold 22/23 i gang med sæsonens første træningsdag. Og med flere møder, haltræning, frokost, skadesforebyggende træning og et løbepas havde cheftræner Niels Agesen fyldt dagen godt ud.

- Det er ligesom første skoledag. Det er megaspændende, der er mange indtryk, og det hele skal gerne klappe - det er nu, vi støber første del af det fundament, som vi kan lægge lag på. Mit førstedagsindtryk er godt. Vi har lavet en spændende rekruttering, og hvis vi evner at få sat de enkelte spilleres forskellige kompetencer sammen, så kan det her blive rigtigt spændende.

Ifølge et af de nye ansigter i truppen, Mads Thymann, har dagen været både nervepirrende og fantastisk.

- Det har været helt vildt nervepirrende at møde de andre på holdet. Jeg har aldrig prøvet at være en af de nye før, men alle har været søde - det har været fantastisk, og jeg har haft en god dag. Vi har haft en haltræning og et løbepas, og vi har fået sagt hej til hinanden, og så regner jeg med, at vi går rigtigt i gang i morgen. De kommende uger med opstart er ren overlevelse. Det bliver lidt sjovere, når der kommer træningskampe, og det bliver rigtigt sjovt, når de rigtige kampe begynder, så det glæder jeg mig til.

En af truppens mere rutinerede herrer, Kasper Lindgren, tog hul på sin 6. sæson i den blå trøje.

- Det har været dejligt at møde ind og se både gamle og nye og se, hvad vi har at gøre med i år, fordi der har været så stor udskiftning. Jeg har glædet mig meget til at se, hvad truppen kan byde ind med, så det har været spændende i dag.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/saeson-2223-er-skudt-i-gang/ http://morsthy.dk/media/3551/hold-2223.jpg 18-07-2022 12:00:00
Klar, parat, opstart Sæson 22/23 står for døren, og på mandag d. 18. juli går det løs i Sparekassen Thy Arena |Mors, når den nye trup samles til den allerførste træning. Spørg lige, om vi glæder os!

Herefter følger lidt over fem uger med masser af haltræning, løb, styrke og et hav af træningskampe. Den første kamp med noget på spil er Santander 1/8-finalen mod TTH Holstebro på udebane mandag d. 29. august.

Har du lyst til at komme og se Mors-Thy Håndbolds trup for den kommende sæson, er du velkommen til at overvære træningen mandag d. 18. juli kl. 11.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors.

TRÆNINGSKAMPE:
Onsdag d. 27/7 kl. 10.00 i STAM: Mors-Thy Håndbold - Sydkorea
Fredag d. 29/7 kl. 13.00 i STAM: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro
Mandag d. 1/8 kl. 20.30 i Viborg: Mors-Thy Håndbold - Kristiansand (NO)
Tirsdag d. 2/8 kl. 19.00 i Viborg: Mors-Thy Håndbold - Redbergslids IK (SVE)
Torsdag d. 4/8 kl. 17.30 i Viborg: Mors-Thy Håndbold - Allingsås HK (SVE)
Lørdag d. 6/8 kl. 13.00 i Fjerritslev: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 12/8 kl. 15.00 i Aars: Mors-Thy Håndbold - HC Midtjylland
Onsdag d. 17/8 kl. 18.30 i Lemvig: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d 20/8 kl. 14.00 i STAM: Mors-Thy Håndbold - ØIF Arendal (NO) + præsentation af Mors-Thy Håndbold 22/23

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/klar-parat-opstart/ http://morsthy.dk/media/1135/untitled-1.jpg 15-07-2022 12:00:00
Victor Norlyk er tilbage i U20-truppen Mors-Thy Håndbolds Victor Norlyk er stødt til den danske U20-trup, og han er klar til aftenens mellemrundeopgør mod værterne fra Portugal.

Victor testede positiv for corona umiddelbart inden afrejse mod EM, og er dermed gået glip af Danmarks tre kampe i den indledende runde mod hhv. Færøerne, Ungarn og Slovenien. 

Kampen vises på Tv3 Sport og Viaplay fra kl. 20.20.

Kom så, Victor og Danmark!

Foto: DHF

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/victor-norlyk-er-tilbage-i-u20-truppen/ http://morsthy.dk/media/3550/victor-norlyk-u21.jpg 12-07-2022 12:00:00
Målmageren takker af Om få dage starter den nye sæson officielt. Sæson 21/22 er forbi, og dermed er det definitivt farvel til de spillere, som har valgt nye klubber. En af dem er Mors-Thy Håndbolds helt store målsluger gennem de sidste 2,5 år, Bjarke Christensen. Pr. 1. juli og tre sæsoner frem spiller han for ligakonkurrenterne i KIF Kolding.

Fra Skjern til Mors
Det startede i januar 2020, hvor Bjarke skiftede 14 års tro tjeneste i Skjern Håndbold ud med Mors-Thy Håndbold.

- Det sidste ½ år i Skjern spillede jeg ikke ret meget og min rolle på holdet var mindre, end jeg havde regnet med. Muligheden for at komme til Mors-Thy opstod, da Søren Nørgård blev skadet. Både Søren P. og Emil Bergholt var i truppen og talte varmt om klubben og om hvor stor en mulighed det var for mig, hvilket var med til at gøre udslaget, fortæller Bjarke Christensen.

Og så gik det ellers stærkt, og fra dag et har Bjarke lavet mange mål på Mors. Han mødte direkte ind til truppens træningslejr i Portugal, hvor han i sin første optræden lavede 14 mål i en træningskamp.

- Det løsnede lidt op, og gjorde tingene lettere, men jeg blev også taget godt imod af mine holdkammerater, og daværende cheftræner Søren Hansen fik mig hurtigt indlemmet på holdet. Så jeg fik en god start i klubben og nåede også lige at opleve snerten af de fantastiske tilhængere, der er på Mors og i Thy, inden ligaen lukkede ned pga. corona. Det var ærgerligt, for vi spillede godt og vandt mange kampe, og vi havde kurs mod slutspillet, lyder det fra venstrefløjen.

Historisk Final4
Som slutningen på sæson 19/20 blev den efterfølgende sæson også præget af corona. En sæson med udsatte kampe og tomme haller. Den endte dog alligevel magisk for Bjarke og Mors-Thy Håndbold med en eventyrlig weekend i Boxen - masser af fans på lægterne, to fantastiske finalekampe og klubbens første titel.

- Selv om vi var et godt hold, var vi underdogs og havde alt at vinde - og det gjorde vi med sejre over Skjern og Aalborg samtidigt med, at vi spillede seværdig håndbold og satte Mors-Thy på håndboldlandkortet. Det gjorde mig stolt. Det er ikke hverdagskost at vinde pokaler i Mors-Thy, og jeg er utroligt glad og stolt over at være en del af det hold, som vandt klubbens første titel. Det der med at vinde noget sammen, det giver nogle vilde minder og et tæt bånd, og jeg tror, at vi alle tænker tilbage på den weekend i juni 2021 med et smil på læben, siger Bjarke.

Ny rolle
I denne sæson var der igen historieskrivning, da Mors-Thy Håndbold for andet år i træk nåede Final4 og samtidig spillede holdet sig i slutspillet for kun tredje gang siden 2007.

- Der var mange spillere, som stoppede efter pokaltriumfen - det er sådan det er her, og det er det lod, som klubber som Mors-Thy Håndbold har. Men når nogen stopper, er der altid nogle nye, som tager over, og vi fik igen skabt noget godt og kom i slutspillet. For mig har det også betydet en ny rolle som leder. Ærligt talt havde jeg ikke set mig selv som en ledertype, men jeg har fundet ud af, at jeg trives med at være en af dem, der skal gå forrest og være med til at afgøre tingene, når det spidser til. 

Mors-Thy Håndbold har været et karriere-springbræt
Efter sommerferien skifter Bjarke Christensen til KIF Kolding. Både tilbud og overvejelserne om fremtiden har været mange, men i sidste ende blev det den traditionsrige klub i det sydjyske, som løb med Bjarkes underskrift.

- Ved et klubskifte står man i et limbo. Man glæder sig til det nye, og samtidig er det svært at sige farvel til det, man er i. Man når at knytte bånd til de andre spillere, trup, administration, fans. Jeg har vidst længe, hvad jeg skulle og har derfor haft mulighed for at vænne mig til tanken, og det har været vigtigt for mig at præstere, så ingen kunne sætte en finger på min indsats, forklarer Bjarke og fortsætter.

- Jeg har været virkelig glad for min tid i klubben. Mors-Thy Håndbold er en klub med sjæl og en fed kultur. Her er et ekstremt godt fællesskab, fed stemning og god opbakning. Folk tør lade sig rive med på lægterne på de fede hjemmebaner, og håndbold og klubben betyder noget for mange mennesker og for området. For mig har Mors-Thy Håndbold været førstehjælp til min karriere på et tidspunkt, hvor jeg manglede spilletid. Min tid her har også givet mig en stor portion selvtillid og tro på mig selv, som jeg tager med mig, og på den måde har jeg også brugt Mors-Thy som springbræt til at komme videre, siger Bjarke Christensen, som har en sidste ting på hjertet.

- Jeg sætter utrolig stor pris på mine år her, og jeg er taknemmelig over, at Mors-Thy Håndbold har hjulpet mig med at udvikle mig til at være landsholdsaktuel og få debut på A-landsholdet. Tak for den store opbakning til mig og holdet. Det har været en fornøjelse, lyder de sidste ord fra målmageren.

Bjarke Christensen og Mors-Thy Håndbold står overfor hinanden i 3. runde i den nye turnering. Kampen spilles på udebane i Sydbank Arena.

Foto: www.photo-andersen.dk

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/maalmageren-takker-af/ http://morsthy.dk/media/3546/bjarke7.jpg 28-06-2022 12:00:00
Ved tidtagerbordet Har du set Mors-Thy Håndbold spille på hjemmebane, har du helt sikkert også set de to, som styrer løjerne ved tidtagerbordet. Elsebeth og Sigurd hedder de - Elsebeth er sekretær og udfylder kamprapporten undervejs i kampen, mens Sigurd varetager selve tidtagertjansen. Eller HAR varetaget, for Mors-Thy Håndbolds opvisningskamp mod HC Midtjylland i tirsdags, var makkerparrets sidste, da Sigurd tiltræder som administrerende direktør i Mors-Thy Håndbold pr. 1. juli.

Ud over af at være frivillig i Mors-Thy Håndbold har de to været kolleger på EUC Nordvest, hvor Sigurd har været ansat som praktikvejleder, og Elsebeth fortsat er vejleder og blandt andet hjælper eleverne på Mors-Thy Håndbold Akademi med at få dagligdagen med skole, håndbold og fritid til at gå op.

-  Vi har siddet tidtager sammen i ni år. Jeg sad et enkelt år sammen med navnkundige Knud Emil, inden Elsebeth kom med, og vi startede med de nationale kampe efter et års tid, fortæller Sigurd.

- I begyndelsen havde vi en del kvindekampe. Vi har bl.a. siddet til kvindernes VM på hjemmebane i 2015, hvor vi også havde Danmarks kvartfinale i Boxen. Og så har vi efterhånden haft en del Champions League-kampe i Aalborg, som vi ynder at kalde vores anden hjemmebane. Det var også i Aalborg, vi havde vores sidste internationale kamp med Aalborg Håndbolds kvartfinale mod Vészprem i maj, lyder det fra Elsebeth.

Som tidtager og sekretær skal man forholde sig neutralt under kampene - også selv om man har et favorithold på banen - og hvordan er det gået med den del?

- Egentligt forholdsvist let. Det går ofte så hurtigt i kampene, at vi slet ikke har tid til andet end at udføre vores opgave. Vi har ofte talt om, at jo mere det hele koger, jo mere vigtigt er det, at vi er fokuserede på jobbet, og så er vi egentligt bare i kontakt med dommerne og observatør - så jo mere ballade der er, jo mere rolige er vi, siger Elsebeth, og makkerparret er enige, da de bliver spurgt til den største håndboldoplevelse ved tidtagerbordet.

- Det må være føromtalte kvartfinale ved kvindernes VM i 2015 mellem Danmark og Rumænien i Boxen. Danmark scorer og udligner i de sidste sekunder og får kampen i forlænget spilletid, hvor det så er Rumænien, der afgør kampen i sidste sekund. Det var vanvittigt, lyder det fra Elsebeth.

- Ja, det var helt ekstremt, men jeg var med, da vi spillede semifinalen mod Aalborg Håndbold i arenaen i maj 2013, og den kamp glemmer jeg heller aldrig. Men ellers er det fantastisk, når det hele koger, og vi får skovlen under et af de lidt større hold, det er altid sjovt, slutter Sigurd af.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ved-tidtagerbordet/ http://morsthy.dk/media/3544/elsebeth-og-sigurd.jpg 19-06-2022 12:00:00
Erstatningsnumre Mors-Thy Lotteri 2022 Erstatningsnumre i Mors-Thy Lotteri 2022 er udtrukket. Se listen her

Gevinsterne afhentes hos netIP på Uglevej 3 i Thisted senest d. 24. juni 2022. Ikke afhentede gevinster tilfalder HF Mors og Thisted IK.

Tak til alle, der har støttet ungdomsarbejdet i Mors-Thy Håndbolds moderklubber ved at købe Mors-Thy Lotteri.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/erstatningsnumre-mors-thy-lotteri-2022/ http://morsthy.dk/media/3541/morsthy_lotteri_2022_erstatningsnr_web_1920px.jpg 17-06-2022 12:00:00
Emil Hansson stopper i Mors-Thy Håndbold Når Mors-Thy Håndbold mødes til opstart på den nye sæson, bliver det uden Emil Hansson. Den svenske bagspiller har med klubbens accept takket ja til en mulighed i en anden klub, og dermed bliver det kun til en enkelt sæson i den blå trøje for Emil.

- Jeg har fået en fed mulighed, som bliver god for mig og min familie, og derfor stopper jeg i Mors-Thy Håndbold. Det har været fedt at være her, og vi har haft en god sæson med slutspil og Final4 og det har været sjovt at opleve det absolut fedeste publikum. Jeg vil gerne sige tak for alt til supportere, alle frivillige og mine holdkammerater - det har været en fornøjelse, siger Emil Hansson.

- Emil har fået en bedre mulighed end det, Mors-Thy Håndbold kunne garantere ham, så derfor er vi enige om at skilles. Vi kan kun rose Emil for hans tilgang til tingene, gode humør og personlighed, og vi takker ham for hans indsats i Mors-Thy Håndbold og ønsker ham og familien alt muligt held og lykke fremover, lyder det fra cheftræner Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/emil-hansson-stopper-i-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3318/dr7a2366.jpg 17-06-2022 12:00:00
Så er der sommerferie Så er der dømt sommerferie i Mors-Thy Håndbold. Spillertrup, ledere og administration mødtes i dag til afslutning med den traditionelle udendørs fodboldkamp mellem de unge og de gamle – en kamp som de gamle vandt i overlegen stil. Efter kampen var der grill, kage og hygge hos holdleder Keld.

Tak for en forrygende sæson. Rigtig god sommer - vi ses til august.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/saa-er-der-sommerferie/ http://morsthy.dk/media/3540/afslutning-21_22.jpg 15-06-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold laver aftale med ung keeper Mors-Thy Håndbold har lavet en aftale med den 19-årige målmand, Lasse Vuust. Lasse Vuust kommer fra Skjern Håndbold, hvor han grundet skadessituationen fik debut på ligaholdet i den netop afsluttede sæson. I Mors-Thy Håndbold kommer den unge keeper til at supplere Rasmus Henriksen og Svend Rughave.

Lasse Vuust ser frem til at blive en del af Mors-Thy Håndbold.

- Jeg er virkelig glad for den mulighed, som jeg har fået her, og jeg glæder mig meget til at starte. Mors-Thy Håndbold og Akademiet er kendt for at være dygtige på talentdelen, og det, som de kan tilbyde mig, er en god mulighed. Min aftale med Mors-Thy Håndbold bliver et år, hvor jeg kun skal spille håndbold - det er det, jeg har trænet for siden jeg var lille, og jeg glæder mig til at spille på højeste niveau samt være en del af et godt træningssmiljø og et stærkt talentmiljø. Min forventning er, at jeg skal udvikle mig og blive en bedre spiller, og det tror jeg, at Mors-Thy Håndbold kan bidrage til, siger Lasse Vuust.

Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Niels Agesen, er glad for, at der er fundet en løsning på skadessituationen, og han glæder sig til at byde Lasse Vuust velkommen.

- Begge vores keepere til den kommende sæson er ude med skader i opstarten, og selvom vi forventer dem tilbage, så vil vi gerne sikre os, at de får en stille og rolig opstart, og her kommer Lasse Vuust ind og bliver en del af målvogtertrioen.

- Lasse er et godt match med Mors-Thy Håndbold. Han er ung og talentfuld, og vi kommer til at udfordre ham på liganiveau samtidig med, at vi får en dygtig målvogter til vores talenttrup og på holdet i 2. division. Og at han allerede har ligakampe for Skjern Håndbold med i rygsækken gør forhåbentligt, at han kan være med til at skabe noget tryghed opad og danne et stærkt målvogter-team med både Rasmus Hennriksen og Svend Rughave og med de målmænd fra akademiets ungdomshold, som bliver en del af talenttruppen, lyder det fra Niels Agesen.

Lasse Vuust tiltræder i Mors-Thy Håndbold pr. 1. juli 2022.

Fakta:
Lasse Vuust, født 27. juni 2002
Højde: 185 cm. Vægt: 89 kg.
Tidligere klubber: Skjern Håndbold, Højmark GF
Bosætter sig på Mors-Thy Håndbold Akademi

Foto: Skjern Håndbold

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-laver-aftale-med-ung-keeper/ http://morsthy.dk/media/3539/lasse-vuust.jpg 14-06-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold og Jonas Hermannsen skilles Jonas Hermannsen blev hentet ind i Mors-Thy Håndbolds ligatrup i starten af denne sæson og blev senere belønnet med en kontrakt for sæson 22/23. Nu er der imidlertid dukket en mulighed op, som gør at parterne har annulleret aftalen, og Jonas Hermannsen i stedet spiller i en anden klub i den kommende sæson.

- Jeg har fået et tilbud med mulighed for flere spilleminutter, mere ansvar og en større rolle, og det har jeg valgt at takke ja til. Min tid i Mors-Thy Håndbold har været helt perfekt. Jeg har trænet på et højt niveau og er blevet en masse erfaringer rigere - det har været en fed oplevelse på et godt hold med nogle gode gutter, siger Jonas Hermannsen.

- Jonas Hermannsen har fået en rigtig god mulighed, og det bakker vi naturligvis op om. Vi holder kontakten med Jonas, og planen er, at han fortsat skal træne med i Mors-Thy Håndbold, når det er muligt og giver mening. Vi glæder os til at se Jonas i hans nye klub og ønsker ham held og lykke, siger cheftræner i Mors-Thy Håndbold, Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-og-jonas-hermannsen-skilles/ http://morsthy.dk/media/3536/jonas-hermannsen.jpg 07-06-2022 12:00:00
Victor Norlyk udtaget til U20 EM Mors-Thy Håndbolds Victor Norlyk er udtaget til EM i Portugal d. 6.-18. juli. Inden EM er der SOC i norske Hamar, hvor Danmark møder Norge, Sverige og Island d. 27.-30. juni.

EM spilles i Porto i Portugal. Danmark spiller mod Færøerne, Ungarn og Slovenien – første kamp i indledende runde spilles torsdag d. 7. juli.

Inden afgang mod EM er der træningslejr i Brøndby d. 3.-5. juli, og her deltager også Oscar von Oettingen.

Kamptidspunkterne er ikke offentliggjort endnu, men du kan holde dig opdateret, se det fulde kampprogram og finde mere information om mesterskabet her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/victor-norlyk-udtaget-til-u20-em/ http://morsthy.dk/media/3537/victor-norlyk.jpg 07-06-2022 12:00:00
Wille bliver norsk landstræner Mors-Thy Håndbolds tidligere cheftræner, Jonas Wille, bliver ny landstræner for det norske landshold. Jonas Wille var i Mors-Thy Håndbold i sæson 20/21, hvor han stod i spidsen for holdet, som vandt klubbens første titel, Santander Cup, i juni 2021.

I denne sæson har Wille været cheftræner i svenske IFK Kristianstad, som nåede til semifinalerne i Håndbollsligaen, hvor de blev slået ud af de senere sølvvindere fra Skövde. Derudover har han siden oktober 2021 været assistent for Christian Berge på det norske landshold og var bl.a. til januar måneds EM, hvor Mors-Thy Håndbold var flot repræsenteret af Erik Toft og Sander Øverjordet.

Jonas Wille har kontrakt frem til sommeren 2026.

Foto: NTB

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/wille-bliver-norsk-landstraener/ http://morsthy.dk/media/3535/wille.jpg 02-06-2022 12:00:00
Månedens Spiller i maj: Mads Hoxer Tophåndbold har kåret månedens spiller i maj i HTH Herreligaen baseret på MEP-pointsystemet (Most Effective Player), og det blev Mors-Thy Håndbolds Mads Hoxer Hangaard, der præsterede bedst af alle i årets sidste forårsmåned.

Dermed satte Hoxer et flot punktum i Mors-Thy Håndbold-trøjen, da højrebacken efter denne sæson skifter til Aalborg Håndbold.

Den fornemme titel kom i hus, da 21-årige Hoxer over 4 kampe præsterede at samle et MEP point-tal på 24,09, hvilket blandt andet kom i hus ved at score 30 gange på 43 forsøg og levere 20 assists. 

Det hjalp Mors-Thy Håndbold til at blive nummer 3 i slutspilspulje 2, hvilket dog ikke rakte til en semifinaleplads for holdet fra Bette Balkan.

Stort tillykke til Hoxer med titlen som månedens spiller i maj i HTH Herreligaen! 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/maanedens-spiller-i-maj-mads-hoxer/ http://morsthy.dk/media/3534/hoxer-maanedens-spiller.jpg 01-06-2022 12:00:00
Trøjeauktion 21/22 Nu har du muligheden for at få fingrene i en original spilletrøje fra din favoritspiller i Mors-Thy Håndbold. Trøjerne er matchworn og fra en historisk sæson i Mors-Thy Håndbold med Super Cup, European League, Santander Final4 og slutspil i HTH Herreligaen

Både hjemme- og udebanetrøjerne sælges for højest bydende på www.odendo.dk/mth fra tirsdag kl. 08.00

Alle auktioner udløber tirsdag d. 14. juni i forbindelse med vores opvisningskamp mod HC Midtjylland 💙

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/troejeauktion-2122/ http://morsthy.dk/media/3174/holdfoto.jpg 30-05-2022 12:00:00
Opvisningskamp, træningskamp og afskedskamp... Tirsdag d. 14. juni kl. 18.30 spiller vi sæsonens allersidste kamp mod oprykkerne fra HC Midtjylland i Midtmors Sport.

Vi skal sige på farvel og på gensyn til blandt andet Mads Hoxer, som er ungdomstræner i Morsø HK. Og derudover er det sidste kamp for anfører Erik Toft, Bjarke Christensen, Sander Øverjordet, Rasmus Bech, Viktor Bergholt og Jacob Hansen.  

Vær med til at få sendt drengene godt på vej mod deres nye klubber med en sejr over HC Midtjylland. 

Billetten koster 25,- + gebyr og kan købes lige her: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/105102

Arrangør er Morsø HK og Midtmors Sport, og der er 250 billetter til salg.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/opvisningskamp-traeningskamp-og-afskedskamp/ http://morsthy.dk/media/3531/mads-hoxer-3.jpg 25-05-2022 12:00:00
Vindernumre Mors-Thy Lotteri 2022 Vindernumrene i Mors-Thy Lotteri 2022 er udtrukket. Se listen her

Gevinsterne afhentes hos netIP på Uglevej 3 i Thisted, Er gevinsterne ikke afhentet senest d. 10. juni 2022, udtrækkes erstatningsnumre, som offentliggøres d. 17. juni 2022.

Er gevinster udtrukket på erstatningsnumre ikke afhentet senest d. 24. juni 2022, tilfalder de HF Mors og Thisted IK.

Tak til alle, der har støttet ungdomsarbejdet i Mors-Thy Håndbolds moderklubber ved at købe Mors-Thy Lotteri.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vindernumre-mors-thy-lotteri-2022/ http://morsthy.dk/media/3533/morsthy_lotteri_2022_praemier_facebook.png 25-05-2022 12:00:00
Farvel til en fantastisk sæson Sæsonens sidste kamp er spillet, og det endte med et nederlag på 35-34 til Fredericia HK efter en dramatisk kamp i et højt tempo mellem to hold, der ville vinde, og hvor målforskellen aldrig var større end tre mål.

Hverken Mors-Thy Håndbold eller Fredericia HK kom godt fra land defensivt. Målene haglede ind i begge ender i kampens indledning, og Mors-Thy Håndbold var med til 6-6, hvor FHK fik slået et lille hul - undervejs var stillingerne 10-7 og 14-11. Mors-Thy Håndbold var flere gange tæt på, og udligningen til 16-16 kom efter 25 minutters spil. Det blev også til en blå føring efter Mors-Thy Håndbolds femte scoring i træk bl.a. takket være en stærkt spillende Tim Sørensen, og en god slutspurt i første halvleg blev kun skæmmet af en reducerende FHK-scoring i sidste sekund.

Fredericia HK udlignede til 19-19 efter pausen, og herfra var Mors-Thy Håndbold foran med et enkelt mål eller Fredericia HK udlignede, indtil det 43. minut, hvor det var FHK, der bragte sig foran med 27-26. Mors-Thy Håndbold svarede igen til 27-28 efter en overtalsperiode og et par gode redninger fra Viktor Warrer, og den næste periode var de blå i teten. Erik Toft sad ude i første halvleg, men bombede løs i anden bl.a. med scoringen til 30-32 med lidt over seks minutter tilbage.

Det blev 31-33 ved Bjarke Christensen, som udnyttede straffekast nummer tre i kampen, men to minutter senere bragte FHK sig foran 34-33, og det blev til 34-34 ved Lasse P, inden hjemmeholdet satte sidste scoring ind med otte sekunder tilbage. Mors-Thy Håndbolds sidste angreb løb ud i sandet, og Emil Hanssons ellers fornuftige forsøg direkte på frikast efter tid, blev reddet af FHK’s målmand.

En fantastisk og historisk sæson er ved vejs ende. Super Cup, European League, Final4 og slutspil. En 7. Plads i grundspillet og nummer 6 i slutspillet. I alt har 50.070 tilskuere overværet vores kampe i grund- og slutspil - heraf 18.711 tilskuere på vores hjemmebaner i Thisted og Nykøbing. Tak for opbakningen!

HTH Herreligaen DM-Slutspil, 6. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold 35-34 (18-19)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 7
Tim Sørensen 5
Axel Franzén 5
Bjarke Christensen 5 (3)
Lasse Pedersen 4
Erik Toft 4
Victor Norlyk 3
Emil Hansson 1

Udvisninger: Fredericia HK 3, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 2-2, 6-4, 6-6, 10-7, 12-11, 16-13, 16-18, 19-19, 22-23, 27-26, 27-28, 28-30, 31-32, 33-33

Tilskuertal: 1.275

Næste kamp:
Opvisningskamp: Mors-Thy Håndbold - HC Midtjylland
Tirsdag d. 14. juni kl. 18.30 i Midtmors Sport
Nærmere info følger

Foto: photo-andersen.dk

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/farvel-til-en-fantastisk-saeson/ http://morsthy.dk/media/3527/tim.jpg 22-05-2022 12:00:00
Tak for nu, Erik Toft Når Erik Toft fører sit hold på banen mod Fredericia HK senere i dag, er det anførerens sidste optræden for Mors-Thy Håndbold. Fem sæsoner er gået, og undervejs er det blevet til 148 officielle kampe og 658 mål for den sympatiske nordmand med det hamrende hårde skud.

Fornemme prædikater står i kø, når man beder holdkammeraterne om at beskrive Erik: Driftssikker, loyal, leder på sin egen måde, humørspreder, herlig, ambitiøs, ærgerrig og slet og ret: King. Og det er sådan det er - det er svært at sige noget dårligt om Erik Toft.

Personlig og håndboldmæssig udvikling
Siden debuten for Mors-Thy Håndbold i 2017, er det kun gået én vej for Erik Toft. Udviklingen har været tydelig at se på banen, hvor venstre backen er gået fra at være skytte - om end en dygtig en af slagsen - til i dag at være endnu bedre på skuddet og til også at være skarp på brud, assist og i defensiven.

- Jeg synes, at jeg har været igennem en god udvikling som håndboldspiller. Jeg kunne skyde, da jeg kom, men fandt hurtigt ud af, at jeg skulle udvikle mig for at være med på niveauet. Det var Søren Hansen, der tog kontakt dengang. Klubben havde egentlig kig på en anden spiller, men Søren havde set mig spille en kamp, hvor jeg bombede nogle kasser ind, og så spurgte han, om jeg kunne være interesseret i at spille i Danmark. Den danske liga er noget stærkere end den norske, og jeg var et sted, hvor jeg følte at jeg havde brug for at prøve noget nyt, så jeg sagde ja tak. Og jeg har været glad for, at jeg tog chancen, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds nr. 17.

Udenfor banen er en lidt stille type, som altid har været holdets mand, blevet til holdets kaptajn.

- At det skulle blive til fem år, havde jeg ikke regnet med, men jeg har haft en fin personlig udvikling gennem alle år og fået masser af spilletid - så jeg har haft det, jeg har haft brug for, og derfor er det blevet til fem sæsoner. Da jeg kom, var jeg ikke en type, der tog så meget ansvar, men jeg har også udviklet mig på det område, og det har været en positiv oplevelse at være holdets anfører. Man er nødt til at tage lidt mere styring, være lidt mere chef både på og udenfor banen og have lidt tættere dialog med trænerteamet, og det er gået fint, fortæller Erik Toft.

Pokalen er det helt store højdepunkt
Erik Toft blev hurtigt en af publikumsfavoritterne på Mors og i Thy. De mange mål og den fede attitude har begejstret de blå fans, og selv om Erik er ret privat uden for banen, så er han nærmest blevet allemandseje på Bette Balkan.

- Mors-Thy er et lille sted, et lille samfund, men en kæmpestor håndboldfamilie. Vi har de vildeste fans, som støtter op om os og klubben, uanset om vi spiller på hjemmebane, i Aalborg eller på Sjælland. Det gør det meget sjovere at spille, det betyder meget for os spillere, og jeg har stor respekt for dem og det arbejde, de gør, siger Erik Toft og slutter af med at sætte ord på det bedste minde fra tiden i Mors-Thy Håndbold.

- Vi har haft mange fede sejre på ligaens bedste hjemmebane, men at vi kunne vinde pokalen og klubbens første titel, er uden tvivl det største. Vi kom som kæmpe underdogs til Final4, bankede Skjern i semifinalen, og jeg synes, at vi vandt fortjent over Aalborg i finalen. Det står som det helt store øjeblik og et klart højdepunkt. Det var en vild oplevelse, og jeg kigger på medaljen, som hænger fremme i stuen hver dag.

Tak for nu, Erik Thorsteinsen Toft - det har været en fornøjelse!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/tak-for-nu-erik-toft/ http://morsthy.dk/media/3526/foto_kasper_glintborg-56.jpg 21-05-2022 12:00:00
Vukman: - Vi skal slutte en flot sæson godt af Søndag eftermiddag spilles den sidste kamp i slutspillet, når Mors-Thy Håndbold står overfor Fredericia HK på udebane. Kampen mod Fredericia HK er Mors-Thy Håndbolds nr. 43 af den officielle slags i sæsonen, og den er blottet for betydning, da begge hold placering ligger fast, så det er kun æren, der er på spil.

For Mors-Thy Håndbold er det afslutningen på slutspillet og på en sæson, der på mange måder har været historisk med slutspil, Santander Final4, Super Cup og European League. Vi har ikke vundet noget, men vi vil alligevel vove den påstand, at det har været godkendt.

Kristian Vukman:
- Vi skal slutte en flot sæson godt af. En sæson med Final4 og med gode resultater i slutspillet, hvor vi har været lige ved og næsten på en semifinale, og hvor vi har spillet op med nogle af de bedste hold i Danmark. Vi har gjort det godkendt, og vi kan være stolte af vores sæson, siger Kristian Vukman, som gerne vil slutte sæsonen med en sejr.

- Fredericia HK spiller med et alternativt forsvar, så vi skal spille i højt tempo, holde boldene i gang og udnytte, at vi har sindssygt dygtige fløje - det bliver vejen til to point. Jeg tror, at det bliver en hård og meget intens kamp. Fredericia vil gerne vise, at de hører til i slutspillet, og at det er fortjent, at de kom med. og vi vil gerne krone en flot sæson af. Så jeg tror, at begge hold går på banen med indstillingen om at vinde og kæmpe alt hvad de kan for at få to point, lyder det fra Vukman.

HTH Herreligaen Slutspil, 6. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 22. maj 2022 kl. 16.00 i Thansen Arena    
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Kampen kan følges via livescore i Tophåndbold-app’en eller på www.tophaandbold.dk/mth 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vukman-vi-skal-slutte-en-flot-saeson-godt-af/ http://morsthy.dk/media/3514/vukman.jpg 20-05-2022 12:00:00
Agesen: - Vi skal kun spille én ligegyldig kamp i slutspillet, og det er sgu vores egen fortjeneste! Victor Norlyk:
- Man bliver straffet, når man laver fejl i Aalborg, og det blev vi i slutningen af første halvleg. Det blev svært at hente, men jeg synes, at vi kæmper godt i anden halvleg og ender med at få hentet et par mål. Warrer tager godt fra i anden halvleg, og vi blev ved med at spille vores 7-mod-6, der virkede godt, fortæller Victor Norlyk og fortsætter:

- Det er altid fedt at bidrage til holdet og gøre en forskel. Det var en kæmpeoplevelse, og jeg er bare glad for den tillid, som Niels giver mig, og for at det lykkes på banen. Det giver blod på tanden, og så håber jeg, at jeg kan blive ved med at fylde på, så jeg bliver bedre og bedre, lyder det fra Norlyk.

Viktor Warrer:
- Desværre var det ikke nok til at vinde, men det var fint at komme ind i anden halvleg og vise, at jeg godt kan være med på det her niveau. Og så er det bare ærgerligt, at vi ikke får scoret nok på vores chancer, og vi ikke har det antal redninger i første halvleg, som der skal til.

- Det har været en kæmpegave at være en del af ligatruppen - det er jo det, man går og håber på, selvom man selvfølgelig håber på, at de andre målmænd præsterer, og at det går Mors-Thy Håndbold godt - men rent egoistisk så er det her drømmen og det, man træner for hver gang man går i fitness eller står i målet, og en oplevelse som den her giver mod på mere, siger Viktor Warrer.

Cheftræner Niels Agesen:
- Jeg er lidt skuffet over vores første halvleg. Vi står ikke godt nok imod, når vi kommer ned og stå, vi giver for mange chancer væk, og Aalborg får for nemme mål, fordi vi ikke er gode nok til at løbe retur. Men til trods for at vi er bagud med seks ved pausen, så giver vi den et skud med de ressourcer vi har til rådighed, og jeg synes, at vi godt kan være vores indsats bekendt, forklarer Niels Agesen og sætter ord på slutspillet så langt.

- Det startede lidt uforløst, synes jeg. Vi var tæt på mod Aalborg i den første kamp, og så var det ikke godt nok i Skjern. Det er sådan noget, det skal vi også lære af. Det er nogle ting, vi skal blive bedre til, hvis vi vil løfte os hen over en sæson. Men når det så er sagt og set med de udfordringer vi har haft, så synes jeg egentligt, at vi kan gå med rank ryg og være stolte over det, vi har præsteret i slutspillet. Vi har vist den rette indstilling, vi skal kun spille én ligegyldig kamp i slutspillet - og det er sgu egen vores fortjeneste, lyder det fra cheftræneren.

HTH Herreligaen DM-Slutspil, 5. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold 38-34 (21-15)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 7
Lasse Pedersen 6
Bjarke Christensen 5
Andreas Nielsen 4
Emil Hansson 4
Erik Toft 3
Victor Norlyk 2
Kristian Vukman 2
Axel Franzén 1

Udvisninger: Aalborg Håndbold 1, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 0-1, 2-2, 6-4, 10-7, 13-11, 16-12, 23-16, 27-19, 31-23, 32-27, 35-31, 36-33

Tilskuertal: 4.057

Kommende kamp:
HTH Herreligaen DM-Slutspil, 6. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 22. maj kl. 16.00 i Thansen Arena, Fredericia
Billetsalg:
Event: FHK - Mors-Thy Håndbold i HTH Herreligaen - FairBillet (mikeno.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-vi-skal-kun-spille-én-ligegyldig-kamp-i-slutspillet-og-det-er-sgu-vores-egen-fortjeneste/ http://morsthy.dk/media/3523/agesen.jpg 16-05-2022 12:00:00
Ingen semifinaleplads til Mors-Thy Håndbold Efter dagens nederlag til Aalborg Håndbold står det klart, at Mors-Thy Håndbold ikke bliver en af de fire semifinalister i dette års DM-Slutspil. Kampen mindede på mange måder om kampen på Mors i første slutspilsrunde. Med Aalborg Håndbold i teten i størstedelen af kampen, og Mors-Thy Håndbold lige-ved-og-næsten i anden halvleg.

Mors-Thy Håndbold fik en fornuftig start på kampen, og første halvleg forløb fint de første 24 minutter, hvor stillingen var 14-12 - bl.a. Victor Norlyk og Jacob Tøfting Jensen i målet gjorde god figur. Herefter var en blanding af brændte chancer og tekniske fejl årsagen til, at Mors-Thy Håndbold gik til pausen bagud 21-15.

Fra anden halvlegs start var der fart på scoringerne, og således scorede hjemmeholdet deres mål nummer 30 efter 40 minutters spil. Viktor Warrer blev skiftet tilbage i målet, og den store målmand havde flere flotte redninger, og samtidig spillede Mors-Thy Håndbold 7-mod-6, og det havde Aalborg Håndbold svært ved at løse. Mod kampens slutning var vi tæt på ved 36-33, men med kun en enkelt scoring i de sidste 3,5 minutter, lykkedes det ikke at hente hjemmeholdets føring.

Dermed er det ikke længere muligt at hente Skjern Håndbold og Aalborg Håndbold, som sammen med GOG og Bjerring-Silkeborg skal spille semifinaler.

Tak for opbakningen til alle de medrejsende fans fra Bette Balkan.

HTH Herreligaen DM-Slutspil, 5. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold 38-34 (21-15)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 7
Lasse Pedersen 6
Bjarke Christensen 5
Andreas Nielsen 4
Emil Hansson 4
Erik Toft 3
Victor Norlyk 2
Kristian Vukman 2
Axel Franzén 1

Udvisninger: Aalborg Håndbold 1, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 0-1, 2-2, 6-4, 10-7, 13-11, 16-12, 23-16, 27-19, 31-23, 32-27, 35-31, 36-33

Tilskuertal: 4.057

Kommende kamp:
HTH Herreligaen DM-Slutspil, 6. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 22. maj kl. 16.00 i Thansen Arena, Fredericia
Billetsalg:
Event: FHK - Mors-Thy Håndbold i HTH Herreligaen - FairBillet (mikeno.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ingen-semifinaleplads-til-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3521/toeffe-og-warrer.jpg 15-05-2022 12:00:00
Slutspil i Gigantium Søndag gælder det kamp nummer fem i slutspillet. Som det har været tilfældet i de foregående slutspilskampe, så skal Mors-Thy Håndbold have point, hvis vi skal holde liv i muligheden for semifinaledeltagelse. Indtil nu er det blevet til sejre over Fredericia HK og senest over Skjern Håndbold, og nu står de blå så overfor Aalborg Håndbold på udebane.

Aalborg Håndbold er allerede semifinaleklar, men nordjyderne skal have point for fortsat at have mulighed for at sikre sig førstepladsen i puljen. Kampen ligger i et tætpakket program med tre vigtige kampe på syv dage med Aalborg Håndbolds første kvartfinale mod ungarske Veszprém i torsdags, slutspil mod Mors-Thy Håndbold søndag og anden kvartfinale på onsdag d. 18. maj.

Det er sjette gang i denne sæson, vi møder Aalborg Håndbold, og vi har endnu ikke formået at trække det længste strå. I det seneste opgør blev det spændende til allersidst i kampen, hvor vi med lidt held havde snuppet et point. Søndag går vi benhårdt efter at få to.

D'herrer Hansen og Madsen fløjter kampen i gang kl. 15.00, og den vises på TV2 Sport.

HTH Herreligaen Slutspil, 5. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 15. maj 2022 kl. 15.00 i Gigantium     
Dommere: Mads Hansen og Jesper Madsen
Observatør: Jens Nybo

TV2 Sport viser kampen med optakt fra kl. 14.30, ligesom den kan følges via livescore i Tophåndbold-app’en eller på www.tophaandbold.dk/mth

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/slutspil-i-gigantium/ http://morsthy.dk/media/3520/axel-franzén-3.jpg 14-05-2022 12:00:00
Vi er videre til 1/8-finalerne i Santander Cup Kønt var det ikke, men vi er videre i Santander Cup, og det er det vigtigste at sige om onsdagens kamp i Idrætscenter Vendsyssel. Elitesport Vendsyssel bed godt fra sig fra kampens start, og først efter pausen trak Mors-Thy Håndbold fra til kampens største føring ved 13-22, inden hjemmeholdet fik pyntet på resultatet til sidst.

Mors-Thy Håndbold stillede op uden anfører Erik Toft, Sander Øverjordet, Marcus Midtgaard, Rasmus Henriksen og Rasmus Bech, så spilletiden var godt fordelt blandt de tilbageværende flere spillere - ligesom Victor Norlyk og Anders Toft fra U19 var med, og målet blev igen passet af Viktor Warrer og Jacob Tøfting.

Viktor Bergholt spillede hele anden halvleg og blev delt topscorer sammen med sin fløjkollega, Bjarke Christensen.

- Det var dejligt at mærke banen igen. Efter nogle vigtige kampe i slutspillet, hvor jeg har set kampe mere end jeg har spillet, var det rart at vise, at jeg stadig godt kan være med. Det er svært at spille de her kampe, som man skal vinde. Modstanderne kan spille frit og har intet at tabe, mens presset ligger på os, siger Bergholt.

- Vi skal lige i gang og får ikke den bedste start. Vi hakker lidt i det i angrebsspillet og har ikke så meget tempo i det, som vi burde og kommer faktisk til at spille kampen på deres præmisser. Vi får os arbejdet ind i kampen og har nogle små føringer og er foran med tre ved pausen. I anden halvleg får vi hurtigt slået et hul på ni mål, og det gør at vores koncentration falder lidt igen, hvilket gør kampen tættere end den egentligt burde være, lyder det fra Viktor Bergholt.

Emil Hansson havde sidste hånd på tre af Mors-Thy Håndbolds scoringer:
- Vi er videre i pokalturneringen, og det er dejligt. Vi er mange, der ikke har spillet så mange minutter ved siden af hinanden, og vi kæmper lidt med timingen og laver en del tekniske fejl. Men heldigvis var vi dygtige nok til at vinde kampen og avancere, lyder det fra Emil Hansson.

Lodtrækning til 1/8-finalerne finder sted i forbindelse med DM-Bronzekampen d. 8. juni.

Santander Cup, 6. runde: Elitesport Vendsyssel - Mors-Thy Håndbold 21-26 (12-15)

Målscorere:
Viktor Bergholt 6 (1)
Bjarke Christensen 6 (2)
Emil Hansson 3
Kasper Lindgren 2
Jonas Hermannsen 2
Tim Sørensen 2
Lasse Pedersen 2 (1)
Mads Hoxer Hangaard 1
Kristian Vukman 1
Victor Norlyk 1

Udvisninger: Elitesport Vendsyssel 4, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 0-2, 4-2, 6-7, 6-10, 13-16, 13-18, 13-22, 16-25, 20-25

Tilskuertal: 472

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, Slutspil, 5. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 15. maj kl. 15.00 i Gigantium, Aalborg
Billetsalg til kampen:
Slutspilskamp: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold (aalborghaandbold.dk)

Kampen vises på TV2 Sport med optakt fra kl. 14.30, og kan som altid følges via livescore i Tophåndbold App’en.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vi-er-videre-til-18-finalerne-i-santander-cup/ http://morsthy.dk/media/3517/viktor-bergholt.jpg 12-05-2022 12:00:00
Til Vendsyssel i Santander Cup Midt i det travle slutspilsprogram har Mors-Thy Håndbold endnu en vigtig opgave, nemlig 6. runde i Santander Cup. Vinderen af kampen avancerer til 1/8-finalen, som spilles i august.

Mors-Thy Håndbold møder Elitesport Vendsyssel, som i denne sæson har spillet 1. division. Her har de haft en svær sæson med kun 6 sejre og et enkelt uafgjort resultat og var en af to direkte nedrykkere til 2. division. Hos Elitesport Vendsyssel har især to spillere været målfarlige: Venstre back, Thomas Steffensen og højre back, Oliver Prince, med hhv. 116 og 109 mål. Elitesport Vendsyssel er kommet til 6. runde via en sejr over Aalestrup IF på 35-17.

Kampen fløjtes i gang kl. 19.00 Idrætscenter Vrå, og der er gratis entré til kampen.

Santander Cup, 6. runde: Elitesport Vendsyssel - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 11. maj 2022 kl. 19.00 i Idrætscenter Vendsyssel, Vrå     
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen

Gratis entré

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/til-vendsyssel-i-santander-cup/ http://morsthy.dk/media/3516/mads-hoxer-3.jpg 11-05-2022 12:00:00
Tilbagevendte Vukman: - Kæmpe forløsning For første gang i sin tid i Mors-Thy Håndbold var Kristian Vukman på holdkortet. Og den 25-årige playmaker fik en ligadebut i den blå trøje, som man kun kan drømme om, med to scoringer og en assist i de afgørende minutter. 

- Når man har siddet udenfor så længe og kommer et nyt sted hen, hvor man bliver taget godt imod, så vil man gerne gøre sit bedste, og det lykkedes for mig. Der svært at beskrive andet end bare glæde og stolthed over, at jeg har været igennem sådan en sej kamp med to korsbåndsskader og alligevel kan komme tilbage og bidrage, fortæller Kristian Vukman og beskriver sekunderne efter slutfløjtet.

- Jeg kigger bagud og kan se Andreas, min gamle kammerat fra ungdomsårene i Ydun, som bare er helt oppe og køre, og så tænker jeg ”Hov, vi har vundet”, og det var bare en kæmpe forløsning, siger Vukman.

Også cheftræner Niels Agesen snakkede om den store forløsning efter en kamp, der indeholdt det hele gennem 60 minutter.

- Vi er egentligt i ret god kontrol, indtil vi rammer en scoringspause på 10 minutter. Det sker, fordi vi løber lidt tør for kræfter og kommer til for få afslutninger i den periode. Stor ros til drengene for at følge den aftale, vi havde lavet om, at det var Lasse Mikkelsen, der skulle have mulighederne, og at der ikke skulle lukkes op til nogen af de andre. Det var dejligt at det lykkedes og en stor forløsning at vinde, siger Niels Agesen, som havde flere roser til sit hold.

- De skal have allermest ros for den måde, de går til kampen og spiller den på. Vi havde spillet okay mod Aalborg og mod Skjern, men vi stod uden point. Det var en smule uforløst, og det så svært ud i slutspillet. Men lige præcis med sådan en kamp her, hvor man er i slutspillet, og uanset hvor stor eller mikroskopisk lille chancen er, så går man efter den. Det viser, hvad Mors-Thy Håndbold.

HTH Herreligaen Slutspil, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold 30-29 (16-14)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 9
Axel Franzén 4
Bjarke Christensen 3 (1)
Erik Toft 3
Marcus Midtgaard 3
Lasse Pedersen 2
Tim Sørensen 2
Andreas Nielsen 2
Kristian Vukman 2

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Skjern Håndbold 4

Stillinger undervejs: 3-0, 8-5, 12-8, 14-11, 16-13, 19-14, 21-15, 23-19, 23-24, 25-25, 27-28

Tilskuertal: 1.294

Kommende kamp:
Santander Cup, 6. runde: Elitesport Vendsyssel - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 11. maj kl. 19.00 i Idrætscenter Vendsyssel, Vrå
Der er gratis adgang til kampen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/tilbagevendte-vukman-kaempe-forloesning/ http://morsthy.dk/media/3514/vukman.jpg 10-05-2022 12:00:00
Årets Spiller 21/22: Rasmus Henriksen Hvert år kårer vi Årets Spiller i samarbejde med vores hovedsponsor, Thisted Forsikring. Vinderen findes via afstemning på www.thistedforsikring.dk, hvor alle kan afgive deres stemme.

Årets Spiller har haft en fantastisk sæson som sikker sidste skanse i Mors-Thy Håndbolds mål, hvor han i mange kampe har været afgørende og stået med flotte redningsprocenter. Han er ambitiøs, træningsgal og kendt for sin store udstråling og smittende smil.

Adm. Direktør i Thisted Forsikring, Dennis René Petersen overrakte prisen til Årets Spiller 21/22 i Mors-Thy Håndbold: Rasmus Henriksen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/årets-spiller-2122-rasmus-henriksen/ http://morsthy.dk/media/3513/rasmus-henriksen-aarets-spiller-2.jpg 09-05-2022 12:00:00
Sigurd Skovborg bliver ny Adm. direktør for Mors-Thy Håndbold Bestyrelsen for Mors-Thy Håndbold A/S har udpeget Sigurd Skovborg som ny Adm. direktør fra 1. juli 2022. Han afløser Hans Peter Jarl Madsen, der tidligere på året meddelte klubben, at han fremtidigt ønsker at fokusere på jobbet som salgschef i klubben.

Bestyrelsesformand Kurt Sonne Thomsen glæder sig over valget.

- Sigurd Skovborg lever på alle måder op til de kriterier, vi havde sat op for den administrerende direktør. Han har stor ledelseserfaring og er vant til at håndtere administrative opgaver og arbejde med stramme budgetter. Han har internt kendskab til både Mors-Thy Håndbold og de to moderklubber, og han er sportsfagligt et virkelig godt kort. Sigurd er desuden en stærk kommunikator med et meget stort netværk. Han har tillige gode samarbejdsevner og er god til at motivere folk omkring sig. Sigurd vil være en synlig leder, der vil være med til at styrke Mors-Thy Håndbold både indadtil og udadtil, siger Kurt Sonne Thomsen.

Erfaren håndboldmand

Håndbold er på ingen måde ubetrådt land for Sigurd Skovborg. Siden han som 12-årig for første gang trådte ind på træningsbanen i Thyhallen, har håndbold været en stor del af hans liv. Dels som spiller, hvor han spillede på højeste plan i området, men også som træner og leder i TIK i Thisted. En korsbåndsskade satte dog en stopper for den aktive karriere på højt niveau, hvorefter han kastede sig over trænergerningen, hvor han trænede bl.a. TIKs 1. divisionshold frem til fusionen med HF Mors og har desuden været tilknyttet som kreds-/talenttræner under DHF.

Siden 1998 har han arbejdet på bestyrelsesniveau bl.a. i Jysk Håndbold Forbund samt siddet fem år i Dansk Håndbold Forbunds bestyrelse.

- Jeg er en håndboldsjæl med blåt blod i årerne. TIK spillede i blåt og det har Mors-Thy Håndbold også gjort siden dannelsen i 2007. Trods profetier igennem årene fra diverse eksperter om det modsatte og til trods af, at Mors-Thy Håndbold er en udviklingsklub, hvor gennemstrømningen af talenter er større end hos andre ligaklubber, har vi formået at have et hold med i landets bedste håndboldrække de seneste 15 år, påpeger Sigurd Skovborg. 

Og det har kun kunnet lade sig at gøre på grund af sammenholdet omkring klubben.

- Der er et enormt engagement fra hele lokalområdet, og det smitter af på spillere, trænere og den øvrige stab omkring klubben og har været stærkt medvirkende til, at vi er blandt landets otte bedste klubber, og det skal vi fortsætte med at være i fremtiden, siger Sigurd Skovborg.

Talentudvikling er nøglen til succes

Han peger blandt andet på det enorme arbejde, der laves på Mors-Thy Håndbold Akademi som afgørende for klubbens fortsatte udviklingsmuligheder. Krydret med spændende og mere erfarne spillere udefra har det vist sig at være det helt rigtige mix for klubben.

- Derfor har jeg også stor respekt for den udviklingsstrategi, der er lagt for Mors-Thy Håndbold og ikke mindst det store arbejde, der gøres på dette område i samarbejde med en lang række interessenter – herunder uddannelsesinstitutioner. Vi har fostret utroligt mange spillere, der i dag slår deres folder på højeste niveau, og det kan vi være stolte af. Vi har landets pt. bedste talentakademi, og det niveau og den strategi, skal vi fortsætte med at udvikle, slår Sigurd Skovborg fast.

Han vil samtidigt være en synlig leder i hele organisationen i det daglige.

- Hvor den Adm. direktør tidligere også har skullet tage sig af salget, er min opgave at varetage den overordnede ledelse af klubben, men også ind i mellem at være djævelens advokat. Være ham der stiller spørgsmål ved de beslutninger, man er på vej til at tage, udelukkende med det formål, at vi træffer de rigtige beslutninger. Det kan være i forbindelse med spillertruppens sammensætning eller i alle andre forhold. Det betyder ikke, at jeg blander mig ned på detaljeniveau. Det er her, at de enkelte skal udfylde deres funktioner. Men jeg vil være lyttende og min dør vil altid stå åben for alle i hele organisationen. Når man arbejder i en dedikeret organisation, vil der komme en kurre på tråden nu og da, og de ting skal vi have løst inden, de vokser sig store. Vi skal hele tiden bestræbe os på at finde de bedste løsninger, og komme videre, slår Sigurd Skovborg fast.

Han er samtidigt utroligt glad for, at klubbens afgående Adm. direktør, Hans Peter Jarl Madsen, bliver i klubben og dermed sikrer dens økonomiske fundament som en yderst kompetent og effektiv salgschef. 

Sigurd Skovborg tiltræder som ny Adm. direktør fra 1. juli 2022 

Yderligere information:
Bestyrelsesformand Kurt Sonne Thomsen, tlf. 2016 1842
Tiltrædende adm. Direktør Sigurd Skovborg, tlf. 2045 7533

 

 

 

 

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sigurd-skovborg-bliver-ny-adm-direktoer-for-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3512/sigurd-skovborg.jpg 09-05-2022 12:00:00
Dramatisk sejr i sidste sekund Mors-Thy Håndbolds slutspilssejr nr. 2 kom i hus efter et kæmpedrama i Thy Hallerne, hvor Mads Hoxer Hangaard sikrede sejren med en scoring i absolut sidste sekund.

Mors-Thy Håndbold fik en fantastisk start på kampen med en 3-0-føring. Viktor Warrer i Mors-Thy Håndbolds mål tog fra, Axel Franzén var skarp i den anden ende, og det så godt ud med en blå firemålsføring efter 15 minutters spil. Skjern Håndbold hentede ind på føringen, særligt gæsternes Lasse Mikkelsen voldte Mors-Thy Håndbolds defensiv problemer, og pausestillingen var 16-14.

I anden halvlegs første minutter trak Mors-Thy Håndbold fra igen, og de blå var foran med seks med 20 minutter tilbage, men fra Axel Franzens fjerde scoring til 23-18 gik ni lange minutter uden Mors-Thy-scoringer, og det udnyttede gæsterne til at bringe sig foran 23-24.

Erik Toft udlignede til 24-24 med 9 minutter igen. Bjarke Christensen til 25-25 med sit ligamål nummer 200 i denne sæson. Og et af aftenens største bifald kom ved målet til 26-26 - det blev nemlig sat ind af ligadebuterende Kristian Vukman, som er tilbage på højeste niveau efter halvandet års skadespause. Der stod også Vukman på scoringen til 28-28 efter et vidunderligt to-fodsafsæt.

Ved 29-29 havde endnu en debutant, Jacob Tøfting, sin eneste og kampens vigtigste redning på Skjern Håndbolds René Rasmussen. Og så var det, selvfølgelig fristes man til at sige, Mads Hoxer Hangaard, der stod bag Mors-Thy Håndbolds to sidste mål. Det ene på et lækkert vip, og det andet den afgørende scoring i kampens døende sekunder. Og skulle det blive Hoxers foreløbigt sidste scoringer for Mors-Thy Håndbold i Thy Hallerne, så bliver de i hvert fald husket!

Med sejren holder Mors-Thy Håndbold liv i håbet om en plads i semifinalerne. Næste slutspilskamp er på søndag d. 15. maj kl. 15.00 i Aalborg, og inden da spiller vi 6. runde i Santander Cup mod Elitesport Vendsyssel på onsdag d. 11. maj.

HTH Herreligaen Slutspil, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold 30-29 (16-14)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 9
Axel Franzén 4
Bjarke Christensen 3 (1)
Erik Toft 3
Marcus Midtgaard 3
Lasse Pedersen 2
Tim Sørensen 2
Andreas Nielsen 2
Kristian Vukman 2

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Skjern Håndbold 4

Stillinger undervejs: 3-0, 8-5, 12-8, 14-11, 16-13, 19-14, 21-15, 23-19, 23-24, 25-25, 27-28

Tilskuertal: 1.294

Kommende kamp:
Santander Cup, 6. runde: Elitesport Vendsyssel - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 11. maj kl. 19.00 i Idrætscenter Vendsyssel, Vrå
Der er gratis adgang til kampen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/dramatisk-sejr-i-sidste-sekund/ http://morsthy.dk/media/3189/kristian-vukman.jpg 08-05-2022 12:00:00
Slutspil mod Skjern Søndag aften tager vi mod Skjern Håndbold på hjemmebane i Thy Hallerne, og de knaldhårde facts er, at kampen skal vindes, hvis vi skal bevare muligheden for en plads i semifinalerne. Vi har tidligere mødt Skjern Håndbold tre gange i denne sæson med en sejr og to nederlag til følge.

Og spørger man Lasse Pedersen, så er motivationen i top for at gå efter en sejr.

- Vi glæder os meget. Vi har revanche til gode - vi var tæt på, da vi mødte dem sidst, og efter kampen sad vi med en følelse af, at vi ikke ramte det niveau, vi kan og gerne vil. Så jeg synes, at der er gode muligheder for at nappe to point, lyder det fra Lasse P.

- Det er stor motivation for os, at vi skal have point. Vi ved alle sammen, at vi er pisket til at vinde, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en semifinale, og det tror vi på, at vi kan. Vi håber, at folk kommer i hallen og fejrer en historisk sæson for Mors-Thy Håndbold med Santander Final4 og med slutspil - det vil virkelig være fedt med en fyldt hal, siger Lasse P.

Inden kampen kårer vi Årets Spiller 21/22 i Mors-Thy Håndbold, og da kampen kan vise sig at være den sidste hjemmekamp i denne sæson, tager vi afsked med de spillere, som stopper i Mors-Thy Håndbold på banen umiddelbart efter kampen.

HTH Herreligaen Slutspil, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Søndag d. 8. maj 2022 kl. 18.30 i Thy Hallerne     
Dommere: Nicklas Mark Pedersen og Nichlas Nygaard
Observatør: Per Skovgaard

Billetsalg: Kampe 2021-2022 - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

TV2 Sport viser kampen med optakt fra kl. 18.00, ligesom den kan følges via livescore i Tophåndbold-app’en eller på www.tophaandbold.dk/mth

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/slutspil-mod-skjern/ http://morsthy.dk/media/3510/lasse-p6.jpg 07-05-2022 12:00:00
Masser af gode grunde til at komme i hallen Kan du forestille dig bedre selskab end disse gutter? Nej vel?... 

Der er masser af gode grunde til at komme i Thy Hallerne til vores fjerde slutspilskamp søndag aften kl. 18.30. Der skal en blå sejr til for at holde liv i håbet om en plads i semifinalerne, Skjern Håndbold skal vinde for at sikre sig, så der venter med garanti en fed håndboldkamp.

Derudover kårer vi Årets Spiller 21/22 i Mors-Thy Håndbold. Du kan placere din stemme lige her: https://www.thistedforsikring.dk/aaretsspiller/

Efter kampen siger vi farvel og tak til en række spillere, som stopper i Mors-Thy Håndbold efter denne sæson: Jacob Hansen, Viktor Bergholt, Rasmus Bech, Sander Øverjordet, Mads Hoxer Hangaard, Bjarke Christensen og anfører Erik Toft 💙

Det sker på banen, hvor vi er vært ved en øl/sodavand umiddelbart efter kampen. Alle er velkomne, og der er plads til fotos, autografer og snak. Vi håber, at I har lyst til at give spillerne en fantastisk afsked.

Du kan købe billetter til kampen her: https://shop.morsthy.dk/kampe

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/masser-af-gode-grunde-til-at-komme-i-hallen/ http://morsthy.dk/media/3174/holdfoto.jpg 04-05-2022 12:00:00
Glædens Aktie Alle i Mors-Thy Håndbold har købt Glædens Aktie for at støtte kampagnen “1 Million Til Børnene”, som vores tidligere spiller og anfører, Søren Nørgård står bag. Målet er at indsamle 1 million kroner til syge og sårbare børn (KidsAid)

Køb Glædens Aktie og vær med til at opfylde ønsker for syge og sårbare børn og unge ❤️
Aktien koster 100,- og beløbet går i ubeskåret til KidsAid Ønskeskyen ☁️

Støt og køb her: https://www.odendo.dk/glaedens-aktie-2022 eller på MobilePay 500310 (husk at skrive din mailadresse i kommentarfeltet)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/glaedens-aktie/ http://morsthy.dk/media/3509/glaedens-aktie.jpg 03-05-2022 12:00:00
Første slutspilssejr i hus Søndag aften sikrede Mors-Thy Håndbold sig de første to point i slutspillet efter et målrigt opgør i Thy Hallerne, og dermed holdt de blå liv i muligheden for at nå en af de to semifinalepladser.

Mors-Thy Håndbold fik ellers alt andet end en spændende optakt til kampen med to spillere på samme vitale plads ude. 2 x Rasmus - Henriksen og Bech var nemlig ikke til Cheftræner Niels Agesens rådighed, og i stedet var Viktor Warrer fra klubbens talenttrup og 18-årige Simon Lundorf fra U17 kaldt ind - og der var succesfuld ligadebut til begge.

De to hold fulgtes ad til 3-3, hvorefter Warrers første ligaredning var starten på fem gode minutter med fem scoringer i træk fra hjemmeholdet - heraf to af en stærkt spillende Marcus Midtgaard. Efter 20 minutter havde Mors-Thy øget til 13-5 bl.a. på gode redninger af Viktor Warrer i målet. Fredericia HK fik pyntet på stillingen, men det var Mors-Thy Håndbold, der gik til pause med en føring på 18-13 godt hjulpet på vej af tilskuerne i Thy Hallerne.

I anden halvleg lagde Fredericia HK ud med scoringerne, men gæsterne kom aldrig tættere på end fire måls afstand. Halvvejs i anden halvleg var stillingen 29-22, og Mors-Thy Håndbold boltrede sig med lækkert spil, knastørre drøn fra distancen med Erik Toft og Mads Hoxer som afsender, og igen leverede Bjarke Christensen på højt niveau - venstrefløjen blev for 13. gang i denne sæson sit holds topscorer.

Den sidste del af kampen blev der byttet mål, og der var spilletid og ligadebut til 18-årige Simon Lundorf fra Mors-Thy Håndbold Akademis U17-hold. Man of The Match blev Marcus Midtgaard.

Nu gælder det Skjern Håndbold på søndag d. 8. maj kl. 18.30 i Thy Hallerne. Den kamp skal vindes, hvis vi skal bevare muligheden for at nå semifinalerne. Vi får brug for jer på lægterne - KOM SÅ BLÅ!

HTH Herreligaen Slutspil, 3. runde: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK 39-32 (18-13)

Målscorere:
Bjarke Christensen 10
Erik Toft 8
Mads Hoxer Hangaard 7
Marcus Midtgaard 5
Lasse Pedersen 3 (3)
Sander Øverjordet 2
Andreas Nielsen 2
Emil Hansson 1
Tim Sørensen 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Fredericia HK 2

Stillinger undervejs: 2-1, 8-3, 13-5, 15-10, 17-12, 19-15, 23-18, 27-21, 29-22, 34-27, 37-29

Tilskuertal: 910

Kommende kamp:
HTH Herreligaen Slutspil, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Søndag d. 8. maj kl. 18.30 i Thyhallerne

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/kampe
Vises på TV2 Sport fra kl. 18.00

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/foerste-slutspilssejr-i-hus/ http://morsthy.dk/media/3507/debut.jpg 02-05-2022 12:00:00
Reaktioner fra Bjarke, Midtgaard og Agesen Marcus Midtgaard spillede sin vel nok bedste kamp i Mors-Thy-trøjen med fem mål og to assists, og den stærke venstre back blev fortjent kåret til Man of the Match.  

- Vi har talt om, at jeg skal holde mere afstand, komme i højere fart og ikke altid duellerne selv, men prøve at skabe flow i angrebsspillet i stedet. Det gør, at de andre kan vinde deres dueller og spille mig fri. Det gik godt i dag, og det var dejligt. Vi var rimeligt meget i kontrol under hele kampen - går til pause foran med fem mål, og derfra har vi et okay forspring resten af kampen. Nu ser vi frem og forbereder os mod de kommende kampe, som vi plejer, og så håber vi, at vi kan få nogle flere point på kontoen, så vi kan gøre det spændende til det sidste, lyder det fra Midtgaard.

Bjarke Christensen havde sidste hånd på 10 af Mors-Thy Håndbolds scoringer, og han var glad for de to point og for sin egen og holdets præstation.

- Jeg ved, at jeg skal præstere, og jeg trives i den rolle. Jeg har nogle backs, der stort set ikke laver andet end at spille bolden ud og sætter mig rigtigt godt op. Vi viser høj moral ved at stå sammen og kæmpe, selv om det så lidt broget ud, og det er stærkt, at vi vinder sikkert og stort.

- Point i slutspillet betyder alverden for os. Nu har vi Skjern Håndbold på søndag, hvor vi kommer under et stort tryk, så vi håber på en fyldt hal i Thisted - publikum betyder sindssygt meget for os, og vi skal vinde for at have forhåbninger om en semifinaleplads.

Cheftræner Niels Agesen var imponeret over sit hold efter en mildest talt hektisk optakt til kampen.

- I forvejen var Rasmus H. ude af kampen, og vi finder ud af 1½ time før kampstart, at Rasmus Bech ikke kan spille og må ringe efter en ny målmand. Det er ret symptomatisk for denne sæson, så vi har lært af det. Det er det, jeg kalder Mors-Thy-DNA’et. Hvor vi slås for tingene og kommer med den rigtige indstilling uanset, hvad vi bliver budt, og jeg har kæmperespekt for den attitude og den indstilling, spillerne kommer med. Vi spiller disciplineret angrebsspil, og vi hænger godt sammen defensivt, siger Agesen og fortsætter.

- Jeg må også nævne Midtgaard. Han er en superdygtig håndboldspiller, han skaber noget flow, og det er langt hen ad vejen hans fortjeneste, at der bliver plads til Erik og Hoxer. Og Viktor Warrer debuterer i målet med en virkelig flot præstation - især første halvleg, hvor han står på 35 %.  Det gav ham og holdet noget ro, og så voksede de bare i fællesskab derfra. Og at der til sidst var plads til at Simon Lundorf kunne komme ind og have et par redninger, det var en god oplevelse.

HTH Herreligaen Slutspil, 3. runde: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK 39-32 (18-13)

Målscorere:
Bjarke Christensen 10
Erik Toft 8
Mads Hoxer Hangaard 7
Marcus Midtgaard 5
Lasse Pedersen 3 (3)
Sander Øverjordet 2
Andreas Nielsen 2
Emil Hansson 1
Tim Sørensen 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Fredericia HK 2

Stillinger undervejs: 2-1, 8-3, 13-5, 15-10, 17-12, 19-15, 23-18, 27-21, 29-22, 34-27, 37-29

Tilskuertal: 910

Kommende kamp:
HTH Herreligaen Slutspil, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Søndag d. 8. maj kl. 18.30 i Thyhallerne

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/kampe
Vises på TV2 Sport fra kl. 18.00

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/reaktioner-fra-bjarke-midtgaard-og-agesen/ http://morsthy.dk/media/3508/midtgaard.jpg 02-05-2022 12:00:00
Slutspilsoptakt: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK For fjerde gang i denne sæson står vi overfor Fredericia HK, når søndagens sene kamp fløjtes i gang i Thy Hallerne kl. 20.30. Det er to hold, som endnu ikke har fået point i slutspillet. Dagens gæster har tabt stort i begge kampe, mens Mors-Thy Håndbold været tæt på. Så mon ikke begge mandskaber har planer om at tage point i dag.

Det er i hvert fald det, der skal til. Skjern Håndbold og Aalborg Håndbold har lagt sig i spidsen af puljen, men det er stadig muligt for både os og Fredericia HK at nå semifinalerne, hvis alt flasker sig.

For Mors-Thy Håndbolds svenske stregspiller har det været en oplevelse at spille slutspil - strukturen er nemlig anderledes end i Sverige.

- I Sverige spiller man bedst af fem kampe i kvart-, semi- og finalerne, så det er anderledes end puljespillet her i Danmark, men det har været fint at prøve, lyder det fra Franzén.

- Spillemæssigt har vi gjort det godt i de to første kampe, desværre har det bare ikke været nok til point. Nu venter en hård kamp mod Fredericia HK, hvor vi skal ud og give alt, hvad vi har. Vi skal være skarpe på de ting, de kommer med - kontra, krydsspil og alternative forsvarsopstillinger, men hvis vi rammer niveau, så vinder vi, og det gør sig også gældende i de kommende kampe. Muligheden er der stadig, og vi går 100 % efter den, selv om det ser svært ud, siger Axel Franzén.

HTH Herreligaen Slutspil, 3. runde: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK
Søndag d. 1. maj 2022 kl. 20.30 i Thy Hallerne     
Dommere: Jeppe Theis Vestergaard og Daniel Møller
Observatør: Jan Sabro

Billetsalg: Kampe 2021-2022 - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

TV2 Sport viser kampen med optakt fra kl. 20.00, ligesom den kan følges via livescore i Tophåndbold-app’en eller på www.tophaandbold.dk/mth

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/slutspilsoptakt-mors-thy-haandbold-fredericia-hk/ http://morsthy.dk/media/3506/dr7a4639.jpg 30-04-2022 12:00:00
U19 Drengene er klar til DM Final4-weekend Mors-Thy Håndbold Akademis U19 Drenge 1 står overfor sæsonens vigtigste kampe, når DM Final4 venter i denne weekend. DM-stævnet afholdes i GOG, hvor også de fire bedste U17 drengehold sætter hinanden stævne. Mors-Thy Håndbold Akademi møder GOG Håndbold i semifinalen lørdag, mens den anden semifinale står mellem FIF og Skanderborg Håndbold.

- Vi møder GOG, der ligesom os har mange store talenter. De er gode på alle pladser, også når de skifter ud, så det er en stor udfordring, og vi skal præstere på topniveau for at slå dem, siger Lars Krarup

Akademi-drengene drømmer om guld

- Forventningerne er, at vi gør god figur, og så drømmer vi da alle sammen om at komme hjem med guld. Men bare det at vi er blandt de fire bedste hold i Danmark og skal spille Final4 med et hold bestående stort set af U19-spillere, det er stort. Og så er det jo altid spændende med sådan en weekend - alle skal virkelig ramme et højt niveau, hvis vi skal have noget med hjem.

- For de her drenge er det her det største, de endnu har oplevet i deres håndboldkarriere, så jeg tror da, at der er lidt flere sommerfugle i maverne, end der plejer at være, og sådan skal det være. Drengene er klar - det er vi alle sammen, og vi er spændte og glæder os.  

U19 drengene går på banen til den anden semifinalekamp, som fløjtes i gang kl. 17.00.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/u19-drengene-er-klar-til-dm-final4-weekend/ http://morsthy.dk/media/3505/u19-akademi.jpg 29-04-2022 12:00:00
Årets Spiller 21/22 i Mors-Thy Håndbold I lighed med de sidste sæsoner står vores hovedsponsor Thisted Forsikring bag kåringen af Årets Spiller. Sammen med Thisted Forsikring giver vi dig muligheden for at stemme på lige netop den spiller, som efter din mening, har gjort sig fortjent til den ærefulde titel.

Årets Spiller findes via afstemning på www.thistedforsikring.dk/aaretsspiller/
Når du deltager i afstemningen, er du med i konkurrencen om en signeret udebanetrøje.

Afstemningen slutter fredag d. 6. maj kl. 13.00, og Årets Spiller afsløres inden kampen mod Skjern søndag d. 8. maj.
Thisted Forsikring står også bag kåringen af Årets Talent, som offentliggøres inden kampen mod Fredericia HK søndag d. 1. maj.

Thisted Forsikring har siden sæson 14/15 stået bag kåringen af Årets Spiller og Årets Talent i Mors-Thy Håndbold, og du kan se listen med de tidligere vindere her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/årets-spiller-2122-i-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3173/vildsund-front.jpg 28-04-2022 12:00:00
Billetsalg til slutspil mod Skjern Håndbold er startet Billetsalget er startet til vores tredje hjemmekamp i DM-slutspillet.
Kampen spilles søndag d. 8. maj kl. 18.30, hvor Skjern Håndbold gæster Thy Hallerne.

Billetter kan købes på Kampe 2021-2022 - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Her kan du også købe billetter til kampen mod Fredericia HK, som spilles nu på søndag d. 1. maj kl. 20.30.

Og venner, husk nu er det er DM-SLUTSPIL, vi har gang i. Mors-Thy Håndbold er blandt de 8 bedste hold i Danmark - det kan og skal vi være stolte over. Kom i hallen og bak op om holdet i de fede slutspilskampe.

KOM SÅ BLÅ!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billetsalg-til-slutspil-mod-skjern-haandbold-er-startet/ http://morsthy.dk/media/3419/mth_skjern.jpg 27-04-2022 12:00:00
Desværre ingen point i Skjern Det blev heller ikke til point i andet slutspilsforsøg, da Mors-Thy Håndbold måtte se sig besejret af Skjern Håndbold på udebane i Skjern. På mange punkter blev det en kamp, som mindede om kampen mod Aalborg Håndbold, hvor Mors-Thy Håndbold viste både stor styrke og stor moral ved at indhente store føringer mod kampens slutning.

Vi begyndte godt og fik en føring på 3-1. herfra havde vi en enkelt føring ved 6-5, men ellers var Skjern Håndbold i front hele kampen - største føring ved 22-17, og Mors-Thy Håndbold var tættest på, da Axel Franzén med sin 5. scoring reducerede til 27-26 med under et minut tilbage.

Desværre var det ikke nok, og Mors-Thy Håndbold måtte for anden gang i træk forlade banen uden point, men i den grad med æren i behold.

Nu ser vejen mod slutspillet lidt mere besværlig ud, så de to kommende hjemmekampe i Thy Hallerne SKAL vindes. Det bliver de lettest med en fyldt hal - så køb billetter til kampen mod Fredericia HK på søndag d. 1. maj på www.shop.morsthy.dk - og så er der revanche-tid, når Skjern Håndbold gæster Thy søndag d. 8. maj.

HTH Herreligaen Slutspil, 2. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold 28-26 (13-10)

Målscorere:
Axel Franzén 5
Mads Hoxer Hangaard 4
Erik Toft 4
Bjarke Christensen (4)
Sander Øverjordet 3
Lasse Pedersen 3
Marcus Midtgaard 1
Andreas Nielsen 1
Tim Sørensen 1

Udvisninger: Skjern Håndbold 2, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 1-3, 5-4, 6-6, 8-6, 10-7, 12-8, 14-10, 16-14, 19-15, 22-17, 25-23, 27-26

Tilskuertal: 2.917

Kommende kamp:
HTH Herreligaen Slutspil, 3. runde: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK
Søndag d. 1. maj kl. 20.00 i Thyhallerne
Billetsalg på www.shop.morsthy.dk

Foto: Skjern Håndbold

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/desvaerre-ingen-point-i-skjern/ http://morsthy.dk/media/3504/pic_9617.jpg 25-04-2022 12:00:00
Midtgaard: Altid god fight og god energi mod Skjern Næste modstander i DM-slutspillet er Skjern Håndbold. De grønblusede kom godt fra start i slutspillet med en storsejr over Fredericia HK på udebane, og selvom det ikke blev til point i Mors-Thy Håndbolds første slutspilskamp, så kom Mors-Thy Håndbold godt ud af kampen mod Aalborg Håndbold.

Marcus Midtgaard ser frem til et spændende opgør i Skjern Bank Arena.

- Skjern har spillet supergodt, siden vi mødte dem i Thy Hallerne - de vundet en masse kampe og senest klart i Fredericia, så det er et hold fyldt med selvtillid, og vi skal være klar. Vi var selvfølgelig skuffede, da vi tabte til Aalborg, men vi har snakket om kampen, og der er en masse ting, vi kan tage med derfra. Vi viste god moral og kom tilbage mod et af de bedste hold i Danmark, og jeg synes, at vi har en stor selvtillid og tro på tingene, siger Midtgaard.

- De seneste år har det været nogle tætte kampe og nogle drabelige opgør mod Skjern. Der er også nogle indbyrdes relationer, som giver det en ekstra twist, og der er altid god fight og god energi, når vi møder Skjern, og det er måske, der vi er allerbedst, lyder det fra Marcus Midtgaard.

HTH Herreligaen Slutspil, 2. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 25. april 2022 kl. 20.00 i Skjern Bank Arena     
Dommere: Karina Christiansen og Line Hesseldal Hansen
Observatør: Per Skovgaard

TV2 Sport viser kampen med optakt fra kl. 19.30, ligesom den kan følges via livescore i Tophåndbold-app’en eller på www.tophaandbold.dk/mth

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/midtgaard-altid-god-fight-og-god-energi-mod-skjern/ http://morsthy.dk/media/3503/dr7a4752.jpg 24-04-2022 12:00:00
Santander Cup mod Elitesport Vendsyssel Kampen i Santander Cuppens 6. runde er nu fastlagt. Vores modstander er som bekendt Elitesport Vendsyssel, som er nedrykker til 2. division efter denne sæson, og kampen spilles onsdag d. 11. maj kl. 19.00 i Idrætscenter Vendsyssel, Vrå.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/santander-cup-mod-elitesport-vendsyssel/ http://morsthy.dk/media/3174/holdfoto.jpg 23-04-2022 12:00:00
Billetsalg til DM-slutspil mod FHK er i gang Billetsalget er startet til vores anden hjemmekamp i DM-slutspillet. Det er søndag d. 1. maj kl. 20.30 hvor vi tager imod Fredericia HK i Thy Hallerne.

Vi glæder os meget til at byde tilskuere velkommen til slutspil i Thy Hallerne. Faktisk er det præcist 5 år siden i dag, at vi sidst spillede slutspil i Thisted. Det var en kamp mod Bjerringbro-Silkeborg. Midtjyderne vandt 30-24 og tog sig senere af bronzemedaljerne i 2016/17.

Billetter kan købes på Kampe 2021-2022 - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

KOM SÅ BLÅ! Det er DM-SLUTSPIL, vi har gang i. Mors-Thy Håndbold er blandt de 8 bedste hold i Danmark - det kan og skal vi være stolte over. Kom i hallen og bak op om holdet, så vi kan jagte drømmen om en plads i semifinalerne i dette års slutspil.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billetsalg-til-dm-slutspil-mod-fhk-er-i-gang/ http://morsthy.dk/media/3502/dr7a6436.jpg 22-04-2022 12:00:00
Sander Øverjordet: - Vi kæmper i alle 60 minutter Mors-Thy Håndbolds norske playmaker, Sander Øverjordet, var storspillende i kampen mod Aalborg Håndbold. 8 mål og 2 assists blev det til.

- Det er fedt at være i gang med slutspillet. Det hele er lidt ekstra - men kan mærke det på holdet, i hallen og rundt om kampen, og det er sjovt at være med til. Kampen mod Aalborg var en kriger-kamp. Vi kæmper igennem 60 minutter, og det er vores mål - at kunne være med hele vejen. Vi har en periode i anden halvleg, hvor vi er bagud med 6-7 mål, men det får vi hentet fint, og jeg synes, at vi havde fortjent minimum et point - måske endda to på en god dag. Men vi tager det positive med os i næste kamp, og så tager vi to point der, lyder det fra Sander Øverjordet.

Også cheftræner Niels Agesen ærgrede sig over, at det ikke blev til point efter en flot afslutning på kampen.

- Fortjent eller ufortjent eksisterer ikke i elitesport, men jeg synes godt, at vi kunne have fået et point. Vi er skidegode de sidste 20 minutter, men vi kender desværre ikke vores besøgelsestid i de første 40. Vi er for uskarpe - bruger de første 10-12 minutter på at få forsvaret til at stå, og helt generelt så afslutter vi simpelthen for dårligt eller laver fejl, som bliver straffet i de første 2/3 af kampen, siger Niels Agesen og fortsætter:

- Men jeg må også rose spillerne, for det er første gang mod Aalborg, at vi får taget noget fra dem, og at de ikke kommer med tilnærmelsesvis samme tryk de sidste 20 minutter af kampen. Og det er vores fortjeneste. Rasmus Henriksen i målet bliver bedre i takt med, at forsvaret bliver bedre og får afvist Aalborg længere ude. Det giver os nogle kontrascoringer, og via vores 7-mod-6 får vi stille og roligt halet ind på Aalborg. Det var tæt på og superærgerligt, men vi fik vist, at vi er her for at spille med.

- Nu skal vi kigge lidt på Skjern Håndbold, og det kommer som minimum til at kræve et niveau som i dag, hvis vi skal til Skjern og have point - og vi jo nok erkende, at det skal helst give point, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger videre frem, lyder det fra Agesen.

HTH Herreligaen Slutspil, 1. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold 30-31 (13-17)

Målscorere:
Bjarke Christensen 9 (4)
Sander Øverjordet 8
Erik Toft 4
Mads Hoxer Hangaard 2
Axel Franzén 2
Marcus Midtgaard 2
Andreas Nielsen 1
Lasse Pedersen 1
Kasper Lindgren 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Aalborg Håndbold 5
Direkte rødt kort: Erik Toft, Mors-Thy Håndbold

Stillinger undervejs: 0-2, 1-4, 4-6, 5-9, 8-11, 11-12, 12-16, 14-19, 17-20, 17-24, 24-26, 26-27, 28-29

Tilskuertal: 1.149

Kommende kamp:
HTH Herreligaen Slutspil, 2. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 25. april kl. 20.00 i Skjern Bank Arena
Vises på TV2 Sport fra kl. 19.30

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sander-øverjordet-vi-kaemper-i-alle-60-minutter/ http://morsthy.dk/media/3500/sander-oeverjordet.jpg 21-04-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold Akademi U19 til DM HF Mors og Mors-Thy Håndbold Akademis U19 drenge har kvalificeret sig til dette års U19 DM i Gudme. DM-stævnet afholdes lørdag d.  30. april og søndag d. 1. maj, hvor de fire bedste U19-hold i Danmark skal dyste om DM-guld.

U19-holdet har spillet en fantastisk sæson med overbevisende 19 sejre ud af 22 mulige, og førstepladsen i Pulje 2 kom i hus i aftes med en sikker sejr på 32-25 over Aarhus Elitehåndbold på udebane. Det betyder, at akademi-drengene møder GOG, som sluttede på 2. pladsen i Pulje 1. De to andre deltagere er FIF og Skanderborg Håndbold.

Stort tillykke til U19-drengene!

U19 Liga: Aarhus Elitehåndbold - Mors-Thy Håndbold Akademi 25-32 (8-19)

Målscorere:
Magnus Norlyk 8
Anders Toft 5
Kristoffer Vestergaard 5
Victor Norlyk 5
Malthe Bull 2
Mikkel Zimmer Olesen 2
Rasmus Houmøller 2
Mikkel Krogh 1
Morten Libak 1
Niklas Kikkenborg Jensen 1

Stillinger undervejs: 1-6, 4-10, 5-13, 6-16, 11-23, 14-25, 16-28, 19-29, 21-29

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-akademi-u19-til-dm/ http://morsthy.dk/media/3501/u19.jpg 21-04-2022 12:00:00
Agesen før Slutspillet: - Vi skal virkelig præstere Cheftræner Niels Agesens første sæson i Mors-Thy Håndbold bliver med slutspilsdeltagelse, og i aften tørner hans mandskab ud mod Aalborg Håndbold i den første af seks slutspilskampe.

- Det er klart, at vi skal optimere på nogle ting, hvis vi skal udfordre et hold som Aalborg, og det synes jeg, at vi har forberedt godt. Så er spørgsmålet, om vi kan omsætte det til handling, når vi først går i gang og pulsen bliver høj. Vi har ikke den store slutspilserfaring, og min erfaring er, at alt bliver skruet 10-20 % hele vejen rundt - publikum, dommere, modstandere, så vi må se, hvordan vi reagerer på det, siger Niels Agesen.

- Alle i truppen glæder sig helt vildt, men jeg fornemmer også stor respekt for det, vi står overfor, og folk er klar over, der ikke er noget, der kommer af sig selv. Der er en skærpet koncentration og fokus på at være skarpe på tingene og få talt med hinanden om, hvad det er man skal. Vi skal virkelig præstere - vi ikke helt ved, hvor vi står, når vi kommer i gang, så det er jeg meget spændt på, lyder det fra cheftræneren.

Mors-Thy Håndbolds første slutspilskamp fløjtes i gang kl. 18.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors. Der er stadig få ledige billetter på Kampe 2021-2022 - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-foer-slutspillet-vi-skal-virkelig-praestere/ http://morsthy.dk/media/3498/dr7a4805.jpg 20-04-2022 12:00:00
Stort comeback ikke nok mod Aalborg Håndbold Mors-Thy Håndbold var uhyggeligt tæt på at lave den helt store overraskelse i slutspillets første kamp mod Aalborg Håndbold, men de blå måtte desværre se sig slået med 30-31 på trods af et stort comeback og en flot præstation især i den sidste del af anden halvleg.

Det så ellers ikke ud til, at det skulle blive tæt. Aalborg Håndbold kom gevaldigt let til deres scoringer i kampens indledning og var foran 1-4, 5-9 og 8-12, og uanset om Mors-Thy Håndbold scorede eller ej, blev det straffet hurtigt og hårdt af gæsterne. Rasmus Henriksen stod godt i målet, og Mors-Thy Håndbold udnyttede en Aalborg-fejludskiftning til at reducere til 11-12 med fem minutter tilbage af 1. halvleg. Desværre fik gæsterne mest ud af de resterende minutter, og pausestillingen var 13-17.

I anden halvleg fik Mors-Thy Håndbold reduceret til 17-20, inden gæsterne med fire scoringer i træk pludselig havde brag sig foran med syv mål - 17-24 med kun 15 spilleminutter tilbage. Et par gode scoringer af Marcus Midtgaard reducerede Aalborgs føring, og med 10 minutter tilbage sørgede Kasper Lindgren for, at gæsternes føring var skrumpet til to mål, og taget lettede på arenaen, da Rasmus Henriksen reddede Jesper Nielsens forsøg, smed et millimeterpræcist udkast til Bjarke, som scorede sit 8. mål til 26-27.

Lige derefter blev Erik Toft præsenteret for et direkte rødt kort efter en tackling på Lukas Sandell, og så tog en storspillende Sander Øverjordet over og viste format med tre mål på de sidste fem minutter og sammen med Bjarke Christensens 9. mål blev det 27-28, 28-29, 29-30 og altså slutteligt kampens resultat 30-31.

Slutspillet er i gang, og trods nederlag i den første kamp, så er vi ikke kommet for at lægge os ned!

HTH Herreligaen Slutspil, 1. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold 30-31 (13-17)

Målscorere:
Bjarke Christensen 9 (4)
Sander Øverjordet 8
Erik Toft 4
Mads Hoxer Hangaard 2
Axel Franzén 2
Marcus Midtgaard 2
Andreas Nielsen 1
Lasse Pedersen 1
Kasper Lindgren 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Aalborg Håndbold 5
Direkte rødt kort: Erik Toft, Mors-Thy Håndbold

Stillinger undervejs: 0-2, 1-4, 4-6, 5-9, 8-11, 11-12, 12-16, 14-19, 17-20, 17-24, 24-26, 26-27, 28-29

Tilskuertal: 1.149

Kommende kamp:
HTH Herreligaen Slutspil, 2. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 25. april kl. 20.00 i Skjern Bank Arena

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/stort-comeback-ikke-nok-mod-aalborg-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3499/sander-oeverjordet-2.jpg 20-04-2022 12:00:00
Lindgren inden Aalborg: - Alt kan ske! Det er kun tredje gang i Mors-Thy Håndbolds 15 år lange historie, at vi deltager i slutspillet. Første gang var i 12/13, hvor vi gik videre til semifinalerne, og hvor et enkelt mål var forskellen på finale og bronzekampen. Sæson 16/17 var den anden med slutspil - denne gang uden den store succes og kun med en enkelt sejr i de seks kampe. Og nu står vi her igen, når Aalborg Håndbold gæster Sparekassen Thy Arena | Mors onsdag aften.

Det er stort for klubben, for holdet og for Kasper Lindgren, som for første gang i karrieren skal agere styrmand på den defensive del på et slutspilshold.

- Vi er stolte, glade og meget motiverede for at skulle spille slutspil i stedet for nedrykningspil. Her kommer vi helt uden pres og skal spille en masse fede kampe i fyldte haller og forhåbentligt få en masse erfaring med i bagagen til næste sæson. Slutspillet betyder meget for os alle - vi skriver os ind i Mors-Thy Håndbolds historie ved at have været en del af et af de hold, som har klaret sig ekstra godt, siger Lindgren.

Mors-Thy Håndbold står overfor de forsvarende danske mestre og denne sæsons nummer 2 i grundspillet, Aalborg Håndbold, men Lindgren & Co. har ikke tænkt sig at lægge sig ned.

- Aalborg Håndbold er et af de bedste hold, ikke bare i Danmark, men i verden. Det har vi selvfølgelig stor respekt for, men ikke så megen respekt, at vi ikke tør at udfordre dem. Jeg synes, at vi har holdet til det, og vi har trænet til at kunne levere en toppræstation, som der skal til - og hvis hallen koger og det hele spiller, så kan alt ske, lyder det fra Kasper Lindgren.

HTH Herreligaen Slutspil, 1. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Onsdag d. 20. april 2022 kl. 18.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors    
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg til kampen: Kampe 2021-2022 - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen kan følges via livescore i Tophåndbold-app’en eller på www.tophaandbold.dk/mth

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/lindgren-inden-aalborg-alt-kan-ske/ http://morsthy.dk/media/3188/kasper-lindgren.jpg 19-04-2022 12:00:00
Skal du med til Skjern? Mors-Thy Håndbold møder Skjern Håndbold i den første udekamp i slutspillet. Kampen spilles mandag d. 25. april kl. 20.00, og Bette Balkan arrangerer bustur til Skjern Bank Arena. Skal du med på udebanetur til Skjern og støtte Mors-Thy Håndbold i den vigtige kampe, så kontakt Jacob Mehl tlf. 6080 4133 - skriv om du ønsker stå- eller siddeplads. Sidste tilmelding er tirsdag d. 19. april kl. 12.00.

Der er afgang fra Sparekassen Thy Arena | Mors kl. 17.30.

KOM SÅ BLÅ - og KOM SÅ BETTE BALKAN!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/skal-du-med-til-skjern/ http://morsthy.dk/media/3167/foto-kasper-glintborg_0-6.jpg 17-04-2022 12:00:00
Billetsalg til slutspillet starter nu Slutspillet står for døren, og de tre hjemmekampe er lagt fast:

Onsdag d. 20. april kl. 18.30 mod Aalborg Håndbold i Sparekassen Thy Arena | Mors
Søndag d. 1. maj kl. 20.30 mod Fredericia HK i Thy Hallerne
Søndag d. 8. maj kl. 18.30 mod Skjern Håndbold i Thy Hallerne

Billetsalget til kampen mod Aalborg Håndbold starter i dag kl. 15.00 på Kampe 2021-2022 - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Vi åbner for salg til kampen mod Fredericia HK d. 22. april og mod Skjern Håndbold d. 27. april.

Vi ses i slutspillet!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billetsalg-til-slutspillet-starter-nu/ http://morsthy.dk/media/3497/dr7a6316.jpg 13-04-2022 12:00:00
Slutspilsprogrammet er på plads For tredje gang i Mors-Thy Håndbolds historie skal vi spille DM-slutspil. De to slutspilspuljer er fundet, og kampprogrammet er stort set på plads, dog mangler kamptidspunkter for kampene i 5. runde.

Kampprogram

Onsdag d. 20. april kl. 18.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Mandag d. 25. april kl. 20.00 i Skjern Bank Arena: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 1. maj kl. 20.30 i Thy Hallerne: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK
Søndag d. 8. maj kl. 18.30 i Thy Hallerne: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
XXX d. XX. maj kl. ??? i Gigantium: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 22. maj kl. 16.00 i Thansen Arena: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold

Billetsalg til kampen mod Aalborg Håndbold starter onsdag d. 13. april kl. 15.00 på https://shop.morsthy.dk/

Du har dog allerede nu muligheden for at sikre dig to billetter inkl. spisning til de tre kampe i slutspillet + evt. semifinaler og finalekampe. Det gør du ved at tegne et Slutspilssponsorat - læs mere her: Slutspilssponsor eller ved at kontakte HP på tlf. 2123 1231

Vi ses i slutspillet!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/slutspilsprogrammet-er-paa-plads/ http://morsthy.dk/media/3493/dr7a6462.jpg 11-04-2022 12:00:00
Agesen efter NH-kampen: - Jeg havde håbet på mere power end det var tilfældet For Andreas Nielsen var kampen mod Nordsjælland Håndbold et gensyn med hans hjemmebane gennem de sidste fem sæsoner, inden hans skifte til Mors-Thy Håndbold:

- Det var fedt at være tilbage på min gamle hjemmebane som gæst, og jeg havde glædet mig til det. Det var selvfølgelig ærgerligt, at vi tabte, men vi var ikke skarpe nok - vi brænder lidt for mange chancer, og vi holder ikke helt vores aftaler i forsvaret. Nu venter en lille kamppause, inden vi skal i gang med slutspillet. Den skal vi bruge på at få trænet hårdt og få styr på de ting, som kan gøres bedre, så vi er klar til de kommende kampe. Der venter nogle svære kampe, men vi går til det med krum hals og håber, at vi kan vinde nogle kampe i slutspillet, lyder det fra Andreas Nielsen.

Cheftræner Niels Agesen:

- Vi har en god rytme i vores spil, kommer til masser af chancer, men vi bøvlede lidt med at holde bund i vores forsvar, og så fik de lidt for mange chancer på noget, som vi var forberedt på. Og hvis vi skal være helt ærlige, så bar det præg af, at vi lige manglede de sidste 5-10 % for at være der 100 %, og jeg havde håbet på, at vi kunne levere med lidt mere power, end det var tilfældet, lyder det fra Agesen, som nu har øjnene på slutspillet:

- Vi skal gøre os fysisk klar, og så skal vi lige have optimeret på de ting, som vi gerne vil tage med ind i det spillemæssigt. Når vi samles til forberedelserne mod Aalborg Håndbold, har vi jo jeg ved ikke hvor mange gange revanche til gode, så den skal have et skud mere, og så må vi se, om vi kan ryste posen, så vi kan udfordre Aalborg, siger Mors-Thy Håndbolds cheftræner.

HTH Herreligaen: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold 28-27 (15-14)

Målscorere:
Mads Hoxer 5
Bjarke Christensen 5 (2)
Lasse Pedersen 4
Sander Øverjordet 4
Erik Toft 4
Andreas Nielsen 3
Axel Franzén 2

Udvisninger: Nordsjælland Håndbold 1, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 1-2, 6-6, 10-12, 13-12, 16-14, 18-18, 21-19, 25-22, 26-25

Tilskuertal: 1.477

Kommende kamp:
HTH Herreligaen Slutspil, 1. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Kampinformation kommer snarest

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-efter-nh-kampen-jeg-havde-haabet-paa-mere-power-end-det-var-tilfaeldet/ http://morsthy.dk/media/3490/foto_kasper_glintborg-59.jpg 10-04-2022 12:00:00
Smalt nederlag i Nordsjælland Heldigvis betød det ikke noget, da Mors-Thy Håndbold lod begge point blive i Hillerød i eftermiddagens kamp mod Nordsjælland Håndbold. Inden kampen var Mors-Thy Håndbold sikret slutspil, mens hjemmeholdet skulle vinde for at være 100 % sikre på at undgå den ene af de to direkte nedrykningspladser.

I første halvleg var de blå i teten og først tre minutter før pausen havde Nordsjælland Håndbold deres første føring ved 13-12, som blev til 15-14 ved pausen. I anden halvleg øgede hjemmeholdet, men scoringer af Bjarke Christensen og Sander Øverjordet udlignede. Herfra blev der byttet mål, og det var helt lige med 11 minutter igen og 22-22 på måltavlen. Nordsjælland Håndbold udnyttede et par Mors-Thy-fejl til at bringe sig foran 25-22, og nogle gode mål i slutfasen var ikke nok til at undgå en Nordsjælland-sejr på 28-27.

Grundspillet i HTH Herreligaen er færdigspillet, og vi kender dermed slutspilspuljerne og kvalifikationspuljen, og vi må sige farvel til Skive fH og TMS Ringsted, der efter dagens dramatiske kampe i bundstriden må en tur i 1. division. Stort tillykke til grundspilsvinderne fra GOG

HTH Herreligaen: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold 28-27 (15-14)

Målscorere:
Mads Hoxer 5
Bjarke Christensen 5 (2)
Lasse Pedersen 4
Sander Øverjordet 4
Erik Toft 4
Andreas Nielsen 3
Axel Franzén 2

Udvisninger: Nordsjælland Håndbold 1, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 1-2, 6-6, 10-12, 13-12, 16-14, 18-18, 21-19, 25-22, 26-25

Tilskuertal: 1.477

Kommende kamp:
HTH Herreligaen Slutspil, 1. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Kampinformation kommer snarest

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/smalt-nederlag-i-nordsjaelland/ http://morsthy.dk/media/3174/holdfoto.jpg 09-04-2022 12:00:00
Turen går til Nordsjælland Lørdag drager Mors-Thy Håndbold på grundspillets sidste og sæsonens længste udebanetur, når Nordsjælland Håndbold venter i Royal Stage i Hillerød. Mors-Thy Håndbold er sikre på 7. pladsen i HTH Herreligaen og dermed slutspil, mens hjemmeholdet er blandt de hold, som kæmper for en plads i kvalifikationsspillet og for at undgå direkte nedrykning.

Men Mors-Thy Håndbold kommer ikke til at tage let på opgaven i det sjællandske.

- Vi har talt om det flere gange, og vi går til kampen som alle andre kampe - vi vil vinde. For os er det en slags generalprøve før slutspillet, så vi kan se, hvordan formen er, og så vi får det bedst mulige udgangspunkt for de kommende kampe, siger Sander Øverjordet.

- Nordsjælland Håndbolds sæson har lignet vores - et svært efterår og i foråret en periode med et sindssygt flow og godt spil. De er svære at spille mod på udebane, og de er langt, langt bedre nu, end da vi mødte dem første gang, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds norske playmaker.

Sander og Co. går på banen i Hillerød kl. 15.30

HTH Herreligaen: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 9. april 2022 kl. 15.30 i Royal Stage, Hillerød   
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Observatør: Ken Cardozo

Kampen kan følges via livescore i Tophåndbold-app’en eller på www.tophaandbold.dk/mth

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/turen-gaar-til-nordsjaelland/ http://morsthy.dk/media/3485/dr7a6417.jpg 08-04-2022 12:00:00
Månedens Spiller i marts: Bjarke Christensen Tophåndbold har kåret Månedens Spiller i marts i HTH Herreligaen. Kåringen er baseret på MEP-pointsystemet (Most Effective Player), og det er Bjarke Christensen, der løber med titlen og den store ære.

Bjarke præsterede over 4 kampe i årets første forårsmåned at samle et MEP point-tal på 21,33, hvilket blandt andet kom i hus ved at score flotte 33 gange på kun 40 forsøg og levere 5 assists.  

Stort tillykke til Bjarke Christensen med titlen som månedens spiller i marts i HTH Herreligaen!   

https://youtu.be/19fIEqHLnQI

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/maanedens-spiller-i-marts-bjarke-christensen/ http://morsthy.dk/media/3484/maanedens-spiller.jpg 06-04-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold med i den statistiske top Grundspillet nærmer sig sin afslutning, og i den anledning har vi taget de statistiske briller på og dykket ned i Mors-Thy Håndbolds kollektive og individuelle præstationer gennem sæsonen.

Mors-Thy Håndbold har den 6. højeste MEP-score (Most Effective Player) på i alt 515,1. Sammen med GOG er Mors-Thy Håndbold det eneste hold, som er repræsenteret med to spillere på MEP-top 10: Bjarke Christensen med 98,51 som den fjerde mest effektive spiller i ligaen og Erik Toft nummer 10 med MEP på 79,47.

De to herrer brillerer også på topscorerlisten: Bjarke Christensen er nummer to med flotte 169 mål. Erik Toft er nummer fire med 132 scoringer i 25 kampe, mens Mads Hoxer Hangaard er nr. 27 med 104 scoringer i blot 18 kampe.

Samlet set er vi det 5. mest scorende hold med 792 mål i 27 kampe, hvilket giver et gennemsnit på 29,7 mål pr. kamp. Vi er også nummer fem i den anden ende, hvor et solidt forsvar og vores målmænd kun har lukket 770 mål ind. Det er et gennemsnit på 28,5 pr. kamp og det gør 2 x Rasmus til det fjerdebedste målmandspar i ligaen med en redningsprocent på 30,51. Individuelt er Rasmus Henriksen også placeret som nummer 4.

Mors-Thy Håndbold er det mest 5. mest scoringssikre hold med en samlet udnyttelsesprocent på 63,16 - gennemsnittet for ligaen er 62,24. Scoringsprocenten i almindeligt spil er 61,79, og her er 61,17 det gennemsnitlige for ligaen. Vi klarer os ualmindeligt godt på straffekast, hvor vi med 82,14 % har den højeste scoringsprocent i ligaen. Det er 6,72 % over gennemsnittet i ligaen og 69 mål på 84 forsøg - heraf 54 sat ind af Bjarke Christensen.

Vi har også et par dygtige assistmagere på holdet. På listen finder vi Sander Øverjordet på 9. pladsen - hele 90 gange har han haft andensidste hånd på bolden inden en Mors-Thy-scoring. Erik Toft indtager 12. pladsen med sine 76 assists.

En enkelt Mors-Thy-spiller har fundet vej til bisselisten, nemlig Andreas Nielsen, som med sine 19 udvisninger har fået 8. flest i HTH Herreligaen i denne sæson. Samlet får Mors-Thy Håndbold gennemsnitligt tre udvisninger pr. kamp.

I alt har 23 forskellige spillere været på holdkortet til Mors-Thy Håndbolds kampe i ligaen. Kun to spillere har spillet alle kampe, nemlig Rasmus Henriksen og Bjarke Christensen. 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-med-i-den-statistiske-top/ http://morsthy.dk/media/3466/dr7a6275.jpg 05-04-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold vinder 2. division Søndag eftermiddag sikrede Mors-Thy Håndbolds 2. divisionsherrer endegyldigt førstepladsen i puljen, da Tvis blev sendt hjem med et nederlag på 35-26. Dermed har holdet kun sat fire point til, inden de sætter punktum for en forrygende sæson mod Skive fH i sæsonens sidste kamp på lørdag.

Træner Flemming Hangaard:

- Det er svært at være utilfreds, når vi har vundet med ni mål. Vi får løbet kontra mod et hold, som ikke gider at løbe hjem, og havde vi været endnu skarpere, kunne vi have scoret 10 mere. Men jeg synes, at vi gør det godt, og det er ligegyldigt, hvem vi sætter ind - Oscar von Oettingen viser, hvad han indeholder, og Nik Haaning, Mikkel Zimmer og Markus Eriksen falder bare ind på holdet.

Inden sæsonen havde vi spået, at vi ville komme til at ligge på 5.-8. plads, så jeg må ærligt sige, at det overrasker mig l en smule, at vi har vundet puljen. Men vi er bare gode, og det viser, at ungdoms- og talentarbejdet virker. Der kommer hele tiden nye spillere, og de er gode. Vi har haft nogle kampe, hvor vi har haft flere spillere fra U19 2 med, som også har været dominerende på 2. divisionsholdet. De har en fantastisk indstilling, er sultne og spiller for at blive bedre, og det er fedt at arbejde med. Vi har stabile og gode og har stort set ikke haft udsving, så det har været en fantastisk sæson, siger Flemming Hangaard.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Tvis 35-26 (16-12)

Målscorere:
Jonas Hermannsen 9 (1)
Viktor Bergholt 8
Oscar von Oettingen 5
Jacob Hansen 5
Markus Eriksen 3
Nik Haaning 2
Rasmus Knudsen 1
Mathias Stisen 1
Mikkel Zimmer 1

Viktor Warrer 17/35
Andreas Højer Vilhelmsen 2/10

Næste kamp:
2. division: Mors-Thy Håndbold - Skive fH
Lørdag d. 9. april 2022 kl. 13.00 i Nykøbing Hallen

Her fejrer vi drengenes flotte og fortjente puljesejr efter kampen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-vinder-2-division/ http://morsthy.dk/media/3464/vinder.jpg 04-04-2022 12:00:00
Elitesport Vendsyssel i Santander Cup Vi har trukket Elitesport Vendsyssel fra 1. division i 6. runde af Santander Cup. Kampen spilles på udebane og skal afvikles senest d. 19. maj.

Elitesport Vendsyssel har haft en hård sæson i 1. division, og nedrykning til 2. division er en realitet. Anderledes godt er det gået i Santander Cup, hvor holdet har spillet sig videre til 6. runde efter en storsejr på 35-17 over Aalestrup IF fra 2. division.

De øvrige kampe i 6. runde:
Stoholm - Ribe-Esbjerg HH
HC Midtjylland - Skjern Håndbold
IK Skovbakken - TTH Holstebro
Nørre Djurs - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Hjallerup IF - Skanderborg Aarhus Håndbold
HEI - KIF Kolding
Grindsted GIF - Skive fH
TM Tønder - Bjerringbro-Silkeborg
Odder Håndbold - Fredericia HK
Rækker Møller - SønderjyskE Herrer

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/elitesport-vendsyssel-i-santander-cup/ http://morsthy.dk/media/3465/pokal.jpeg 04-04-2022 12:00:00
Sejr og S L U T S P I L Mors-Thy Håndbold skal spille slutspil for tredje gang i klubbens historie og for første gang siden sæson 16/17. Det står klart efter lørdagens dramatiske sejr over Fredericia HK i Thyhallerne. Det er også sikkert, at Mors-Thy Håndbold slutter som nummer 7 i HTH Herreligaens grundspil, og dermed hedder slutspilspuljen Mors-Thy Håndbold, Aalborg Håndbold, Fredericia HK og enten Skjern Håndbold eller Skanderborg-Århus Håndbold.

Cheftræner Niels Agesen:

- Det var ikke en køn kamp. Det virkede nervøst og usammenhængende - helt sikkert fordi der var noget på spil. Men heldigvis fik vi samlet os, kom tilbage på sporet og vandt kampen. Igen synes jeg, at det var holdet, der vandt, men Sander Øverjordet og Marcus Midtgaard lukkede kampen for os angrebsmæssigt, og Rasmus Bech hævede niveauet betragteligt i målet, da tingene skulle afgøres.

-  Jeg synes, at vi har været en del igennem internt. Der har været masser af benspænd på vejen hertil, men dem har spillerne trodset som hold, og det er dét, der gør det vildt fedt. Det her var drømmen, da vi startede sæsonen, og nu står vi her. Det er kun Bjarke, Lasse og Andreas i truppen, der tidligere har spillet slutspil i Danmark, så jeg synes virkelig, at det er en flot præstation - og det er fedt at kunne give noget tilbage til den store opbakning, vi har fået. Nu kan vi og Bette Balkan gå og glæde sig til slutspil, lyder det fra Niels Agesen.

Det kommende slutspil byder på i alt seks kampe, og kampprogrammet offentliggøres, så snart det er fastlagt. Vi ved dog allerede nu, at den første kamp bliver på hjemmebane mod Aalborg Håndbold.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK 31-29 (13-16)

Målscorere:
Bjarke Christensen 8 (5)
Mads Hoxer Hangaard 7
Sander Øverjordet 6
Marcus Midtgaard 3
Lasse Pedersen 3
Axel Franzén 2
Tim Sørensen 1
Erik Toft 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 0, Fredericia HK 5

Stillinger undervejs: 0-3, 3-8, 7-9, 10-10, 10-14, 12-15, 15-20, 19-21, 22-21, 25-23, 27-26, 29-26, 29-28

Tilskuertal: 1.217

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 9. april 2022 kl. 15.30 i Royal Stage, Hillerød  

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sejr-og-s-l-u-t-s-p-i-l/ http://morsthy.dk/media/3463/dr7a6458.jpg 03-04-2022 12:00:00
Thy-Mors Energi fortsætter som Topsponsor i Mors-Thy Håndbold Med en ny treårig kontrakt har Thy-Mors Energi forlænget sit engagement i Mors-Thy Håndbold – et engagement og en økonomisk opbakning til klubben, der vækker glæde hos Hans Peter Jarl Madsen, direktør i Mors-Thy Håndbold:

- Thy-Mors Energi er en af egnens større virksomheder, som vi i flere år har haft et supergodt og tæt samarbejde med, og vi er derfor også stolte over, at de fortsætter som topsponsor, fortæller han og fortsætter:

- I Mors-Thy Håndbold er vi dybt afhængige af det lokale erhvervslivs opbakning, og derfor betyder den treårige aftale med Thy-Mors Energi meget for os. Det giver os mere arbejdsro, hvilket har stor betydning i forhold til at drive en håndboldklub - og så tager vi det også som et stort skulderklap for alt det arbejde klubben udfører.

Titlen som Topsponsor er man også stolt over i Thy-Mors Energi, hvor engagementet i Mors-Thy Håndbold både handler om lokal synlighed samt at værne om klubben, der samler Thy og Mors om håndbolden. Direktør, Lars Peter Christiansen, fortæller:

- Vi anerkender, at det er en stor bedrift at drive en klub som Mors-Thy Håndbold i landets bedste liga, og ved at fortsætte som Topsponsor de næste tre år kan vi være med til at skabe ro omkring klubbens økonomi, så klubben kan koncentrere sig om at levere tilfredsstillende resultater på banen. Med titlen som Topsponsor opnår vi samtidig ønsket om at være synlig lokalt, og det er bestemt også vigtigt for os.

Den nye kontrakt er gældende til sommeren 2025.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/thy-mors-energi-fortsaetter-som-topsponsor-i-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3462/dr7a6192-3.jpg 02-04-2022 12:00:00
Optakt Mors-Thy - Fredericia Lørdag kan blive en af de bedre i Mors-Thy Håndbolds historie, da vi efter fredag aftens resultater i HTH Herreligaen kan sikre en plads i dette års slutspil, når vi møder Fredericia HK i Thyhallerne.

Et enkelt point i de sidste to kampe er hvad, der skal til, for at de blå er sikre på at være blandt de otte hold, der skal spille slutspil. Lykkes det, slutter Mors-Thy Håndbold som nummer 7 eller 8 i grundspillet efter et blandet efterår og et virkelig flot forår.

Mors-Thy Håndbold-topscorer Bjarke Christensen:

- Vi er tilbage i ligaen efter en god oplevelse til Santander Final4. Det har skabt glæde og stolthed over, at vi kan være med blandt topholdene. Vi har fået en på opleveren til et af de største håndboldevents på klubplan i Danmark - det har været positivt, og det kan vi tage med os, fortæller Bjarke.

- Vi møder Fredericia HK, som er et hold i fin form. De er stærkt spillende og har gjort det godt i år, så det selvfølgelig et hold, vi skal have respekt for. De har nogle individualister, som kan være kampafgørende på dagen, og dem skal vi sørge for at få lukket ned for. Og så gælder det om at få løbet en masse og få bragt vores skytter i gode situationer ved at få løst deres forsvar. Og så er det jo ganske enkelt - får vi point, er vi i slutspillet, lyder det fra Bjarke Christensen.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK
Lørdag d. 2. april 2022 kl. 16.10 i Thyhallerne   
Dommere: Karina Christiansen og Line Hesseldal Hansen
Observatør: Per Skovgaard

Billetsalg: Mors-Thy Håndbold - Fredericia Håndbold - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen vises på TV2 med optakt fra kl. 15.50

Bjarke er personlig sponsoret af RSM 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/optakt-mors-thy-fredericia/ http://morsthy.dk/media/3461/bjarke4.jpg 01-04-2022 12:00:00
2. div. vinder topkamp Mors-Thy Håndbolds 2. division tog et stort skridt mod en puljesejr, da de besejrede Hjallerup IF i en kamp, der var et topbrag værdigt. Det er helt tæt i toppen af rækken hvor tre hold, (Mors-Thy Håndbold, Hjallerup IF og Nørre Djurs) alle har 36 point - Mors-Thy Håndbold har dog spillet en kamp færre end de to andre, og det har givet os en god chance for at slutte som nummer et.

Cheftræner Lars Krarup:

- Det er sådan en kamp, man glæder sig til. Vi har glædet os til at møde nogen, der matcher os, og hvor vi virkelig skal arbejde hårdt - og det kom vi til i dag. Det var en god kamp mod et hold, der også kan og vil spille håndbold. De dækker godt op og har gode spillere på alle pladser. Det blev en god forsvarskamp, hvor vi står godt defensivt og har en god målmand inde bagved. I den anden ende laver vi 29 mål, og det er endda selv om vi hakker lidt og brænder lidt for mange - men alt i alt en rigtig god kamp fra begge hold, som roser publikum i hallen.

- Der var megafed stemning i hallen. Hjallerup havde taget en del tilskuere med, og sammen med de lokale Mors-Thy-tilhængere skabte de en herlig kulisse. Det her var en af de fedeste 2. divisionskampe, vi har spillet, lyder det fra Lars Krarup.

Mors-Thy Håndbold har fordel af hjemmebane i de sidste to kampe:
3. april kl. 15.00 i Thyhallerne mod Tvis
9.  april kl. 13.00 i Nykøbing Hallen mod Skive fH.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Hjallerup IF 29-23 (13-9)

Målscorere:
Viktor Bergholt 6 (4)
Marcus Midtgaard 5
Oscar von Oettingen 4
Jonas Hermannsen 4
Jacob Hansen 4
Rasmus Houmøller 3
Mathias Stisen 2
Kristian Vukman 1

Viktor Warrer 26/49

Næste kamp:
2. division: Mors-Thy Håndbold - Tvis
Søndag d. 3. april 2022 kl. 15.00 i Thyhallen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-div-vinder-topkamp/ http://morsthy.dk/media/3457/mth_hjallerup.jpg 30-03-2022 12:00:00
TV-kamp mod Fredericia Lørdagens kamp mod Fredericia HK bliver sendt på TV2. Derfor er kamptidspunktet ændret til kl. 16.10.

MEN husk at håndbold skal ses live, så vi skal have fyldt Thyhallen til bristepunktet og vise håndbold-Danmark, at Bette Balkan leverer HVER gang - uanset, om vi spiller i Boxen eller på hjemmebane i Thy eller på Mors.

Billetsalg til kampen kan købes her: Mors-Thy Håndbold - Fredericia Håndbold - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/tv-kamp-mod-fredericia/ http://morsthy.dk/media/3442/mth_lth.jpg 29-03-2022 12:00:00
Santander Final4 Placeringskamp mod BSH Mors-Thy Håndbold møder Bjerringbro-Silkeborg i placeringskampen til Santander Final4. Og når de blå går på banen i Boxen er det med fuldt fokus på opgaven, der venter. Det er der flere grunde til - en af dem er de mange fans fra Bette Balkan, som forventes at være på plads på lægterne igen i dag. En anden er, at en god kamp i dag vil give et godt rygstød til de to kommende og meget vigtige kampe i HTH Herreligaens grundspil. En tredje er selvfølgelig, at vi gerne vil vinde.

Cheftræner Niels Agesen:
- Vi er trætte af kampen i går. Vi synes, at vi kæmpede, men vi performede ikke, og vi fik det ikke ud, som vi gerne ville hverken individuelt eller kollektivt, og det vil vi bevise, at vi kan gøre bedre. Det er vigtigt for os at komme herfra med noget - om ikke andet med en solid kamp, så vi har den med frem mod de sidste kampe i grundspillet. Og så er der den blå mur, og de fortjener en god kamp fra os.

Santander Final4 Placeringskamp: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg
Lørdag d. 27. marts 2022 kl. 13.30 i Jyske Bank Boxen   
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Mentor: Martin Gjeding
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg til Santander Final4: Santander Final4 Herrer billetter | Officielt Ticketmaster billetsalg

Kampen vises på TV2 Sport med optakt fra kl. 13.00

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/santander-final4-placeringskamp-mod-bsh/ http://morsthy.dk/media/3453/dr7a6026.jpg 27-03-2022 12:00:00
Agesen: - Vi har ikke vundet i Boxen, men Bette Balkan har vundet to dage i streg Det var lige ved og næsten, men Mors-Thy Håndbold måtte se Bjerringbro-Silkeborg løbe med 3. pladsen ved dette års Santander Fina4. Efter at have været bagud med 6 mål i anden halvleg, fik Mors-Thy Håndbold kæmpet sig tilbage i kampen og var kun bagud med et enkelt mål ved 22-23 efter 53 minutters spilletid. De blå formåede dog aldrig at komme helt tæt på, og det blev til et nederlag på 27-25.

Efter kampen var cheftræner Niels Agesen ærgerlig over nederlaget, men mere ærgerlig over måden hvorpå det skete.

- I går var vi overmatchet, og i dag må vi sige, at BSH var klogere end os. Dét vi fandt de sidste ti minutter, var det vi manglede de første 50, og vi viste ikke det udtryk, vi gerne vil. Jeg synes egentligt, at vi starter fint, men så bliver der et lille slip op mod pausen, og det fortsætter efter pausen.

- Vi kæmper os fint nok tilbage og slutter ok af, men samlet set kan vi ikke være tilfredse med resultatet, men det er mere måden, det sker på. De får lov til at lave alt for mange af de samme ting på vores forsvar, vi mangler rytme og fart, og vi mangler dybde og tempo i vores angrebsspil. Der er mange ting, vi skal gøre bedre end det var tilfældet i dag. Nu skal vi lukke den her weekend ned, og så skal vi hjem og forberede os på lørdag, det er vigtigt, lyder det fra Agesen, som til gengæld har store roser til Bette Balkan for opbakningen i weekenden:

- Jeg synes, at vi fighter, men vi lykkes ikke helt med det. Vi skylder en kæmpe tak til alle de mange mennesker, som har brugt en hel weekend på at bakke os op. Vi har ikke vundet i Boxen, men Bette Balkan har vundet to dage i streg, og det er rart at være sammen med nogen, der vinder hver gang.

Santander Final4, Placeringskamp: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg 25-27 (12-14)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 11
Bjarke Christensen 6 (3)
Erik Toft 3
Lasse Pedersen 1
Andreas Nielsen 1
Tim Sørensen 1
Axel Franzén 1
Marcus Midtgaard 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Bjerringbro-Silkeborg 3

Stillinger undervejs: 3-2, 5-7, 11-11, 12-15, 13-19, 18-21, 22-23, 25-26

Tilskuertal: 6.200

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK
Lørdag d. 2. april 2022 kl. 16.00 i Thyhallen  

Billetsalg: Kampe 2021-2022 - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-vi-har-ikke-vundet-i-boxen-men-bette-balkan-har-vundet-to-dage-i-streg/ http://morsthy.dk/media/3454/mads-hoxer.jpg 27-03-2022 12:00:00
Semifinale-nederlag til Aalborg Det gik ikke, som vi havde drømt om eller håbet på i Santander Final4 semifinalen, dertil var Aalborg Håndbold ganske enkelt for stærke i dagens kamp. Dermed forbliver det ved drømmen om at tage en pokal mere med hjem til Mors og Thy, og i stedet spiller vi om tredjepladsen mod Bjerringbro-Silkeborg Håndbold søndag kl. 13.30 i Jyske Bank Boxen.

Det var Mads Hoxer, der scorede Mors-Thy Håndbolds første mål, og holdene fulgtes af indtil det 10. minut, hvor Aalborg Håndbold fik slået et hul på tre mål. Mors-Thy Håndbold fulgte med, men det var med Aalborg i front, og det var først, da Mors-Thy Håndbold blev ramt af to udvisninger til Axel Franzén og Tim Sørensen, at de blå måtte se Aalborg Håndbold trække fra til pausestillingen 17-12.

I anden halvleg fik Axel Franzén reduceret, inden Aalborg Håndbold stak af, og efter 40 minutter var målforskellen vokset til otte, og selv med sublim opbakning på lægterne kunne Mors-Thy’erne ikke gøre noget ved den føring. Kampens resultat blev 34-25 til Aalborg Håndbold, som møder GOG i finalen i morgen. GOG vandt 35-26 i overbevisende stil over Bjerringbro-Silkeborg i dagens anden semifinale.

Niels Agesen:
- Vi taber til et hold, der er bedre end os, længere er den ikke. Jeg synes, at de spiller godt, og de straffer vores fejl prompte, og hvis vi skal vinde over Aalborg, så skal alle individuelle og kollektive præstationer være bedre. Når man deltager i Final4 er man ærgerlig over ikke at komme i finalen, men jeg kan også være realistisk, og jeg synes, at både udtryk og fight på banen er godkendt, og det er det vigtigste for os i forhold til den kamp, der venter i morgen.

Santander Final4, Semifinale: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold 25-34 (12-17)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 6
Erik Toft 4
Sander Øverjordet 4
Lasse Pedersen 3
Tim Sørensen 3
Andreas Nielsen 2
Axel Franzén 2
Bjarke Christensen 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 4, Aalborg Håndbold 5

Stillinger undervejs: 2-3, 5-7, 10-12, 10-15, 13-17, 13-20, 15-23, 19-26, 21-29, 23-32

Tilskuertal 5.713

Kommende kamp:
Santander Final4 Placeringskamp: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg
Søndag d. 27. marts 2022 kl. 13.30 i Jyske Bank Boxen

Billetter til Santander Final4: Herrernes Final 4 (ticketmaster.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/semifinale-nederlag-til-aalborg/ http://morsthy.dk/media/3452/dr7a6035.jpg 26-03-2022 12:00:00
Bette Balkan er klar til Boxen På lørdag triller flere busser fra Thy og Mors mod Boxen i Herning. Busserne er et samarbejde mellem Mors-Thy Håndbolds hovedsponsor Thisted Forsikring og Bette Balkan. Formand for Bette Balkan, Jacob Mehl, glæder sig til oplevelsen i Boxen.

- Der venter en kæmpestor oplevelse, hvis man er bare en smule interesseret i håndbold. Det summer simpelthen bare af håndbold, og det er fedt uanset om man er stor eller lille, og om man er neutral eller fan af et af de fire deltagende hold. I år er der en stor fanzone, som vi glæder os til at komme ned og kigge nærmere på, siger Jacob Mehl, som også har et bud på, hvordan det kommer til at gå de lokale helte på håndboldbanen:

- Nu har vi jo ikke ligefrem haft lodtrækningsheld i år, og Aalborg Håndbold er gode. Men med Bette Balkan på lægterne og mellem 1.200-1.400 fans i ryggen, så vinder vi 28-26. Så folk skal bare gå ind på den nye Tophåndbold-app og købe billet - selvfølgelig helst i det blå hjørne, som bliver det største og mest larmende hjørne i Boxen. Om søndagen kan alt jo ske, det så vi sidste år. Og hvis alt går som det skal, så tager vi hjem og fejrer det søndag aften, lyder det overbevisende fra formanden.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/bette-balkan-er-klar-til-boxen/ http://morsthy.dk/media/3451/jacob-mehl.jpg 25-03-2022 12:00:00
2. div: Sejr over Stoholm og comeback til Vukman Weekenden startede perfekt med endnu en sejr til Mors-Thy Håndbolds 2. divisionsherrer. Denne gang gik det udover Stoholm IF, som indtager 4. pladsen i rækken. Træner Flemming Hangaard var imponeret over sit holds spil.  

- Vi spiller en af de bedste første halvlege længe. Både defensivt med så sandelig også offensivt hvor vi producerer chancer på samlebånd, mens Stoholm ikke rigtigt kommer til noget, og vi er foran med otte ved pausen.

- I anden halvleg går der lidt hat og briller i det - vi spiller egentligt ikke dårligt, men vi brænder bare meget. Tre mål var det tætteste Stoholm var på, så vi kørte en sikker sejr hjem, lyder det fra Flemming Hangaard.

Kampen gav et længe ventet og skønt comeback til Kristian Vukman, som er tilbage på banen efter næsten to hele år ude grundet knæskader. Vukman spillede en god kamp, og det blev til hans første to mål i den blå trøje.

Nu venter et vaskeægte topbrag mod Hjallerup IF på tirsdag d. 29. marts i Thyhallen. Vinderen af den kamp spiller sig i en gunstig position i forhold til førstepladsen i 2. division.

2. division: Stoholm IF - Mors-Thy Håndbold 27-31 (10-18)

Målscorere:
Jacob Hansen 6
Anders Toft 6 (3)
Viktor Bergholt 5 (1)
Mikkel Krog Christensen 5
Kristian Vukman 2
Anders Svarrer 2
Jonas Hermannsen 2 (1)
Victor Norlyk 1
Rasmus Houmøller 1
Andreas Højer Vilhelmsen 1

Viktor Warrer 10/27
Andreas Højer Vilhelmsen 4/14

Næste kamp:
2. division: Mors-Thy Håndbold - Hjallerup IF
Tirsdag d. 29. marts 2022 kl. 19.30 i Thyhallen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-div-sejr-over-stoholm-og-comeback-til-vukman/ http://morsthy.dk/media/3189/kristian-vukman.jpg 25-03-2022 12:00:00
Anfører Toft før Final4: - Det er en helt speciel oplevelse Det var historisk sidste år, og det er historisk igen i år, når Mors-Thy Håndbold for anden gang i træk skal spille Santander Final4 i Jyske Bank Boxen. Sidste år vandt Mors-Thy Håndbold semifinalen mod Skjern Håndbold, og Aalborg Håndbold blev besejret i finalen efter Lasse P’s heroiske parade på Henrik Møllgaards frikast-forsøg efter tid.

Og netop Aalborg Håndbold er modstanderen i dette års semifinale, når det går løs på lørdag kl. 13.30.

- Først og fremmest glæder vi os alle mand til at spille i Boxen igen - det var sjovt, sidste gang vi var der, og det bliver bare en kæmpe håndboldfest. Og så vil vi gerne vinde. Der er ingen tvivl om, at det bliver svært - vi møder Aalborg Håndbold, som er kæmpe favoritter, men vi beviste sidste år, at vi kan vinde mod alle hold, så det er det, vi går efter, siger Erik Toft

- Santander Final4 er en helt speciel oplevelse, som er lidt svært at sætte ord på - man skal opleve det, og vi glæder os til at få den oplevelse som hold og sammen med Bette Balkan, jeg kan kun opfordre til, at folk, der ikke har billet til at købe en. Det er en kæmpefest, som man ikke vil gå glip af, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds anfører.

Santander Final4, Semifinale: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Lørdag d. 26. marts 2022 kl. 13.30 i Jyske Bank Boxen   
Dommere: Henrik Pagh Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Mentor: Jørn Møller Nielsen
Observatør: Martin Gjeding

Billetsalg til Santander Final4: Santander Final4 Herrer billetter | Officielt Ticketmaster billetsalg

Kampen vises på TV2 med optakt fra kl. 13.00

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/anfoerer-toft-foer-final4-det-er-en-helt-speciel-oplevelse/ http://morsthy.dk/media/3450/erik-toft.jpg 24-03-2022 12:00:00
Landskampe på tv Landsholdsugen afsluttes med de sidste to Golden League-kampe i Ceres Arena. Norge med Erik Toft og Sander Øverjordet møder Spanien kl. 13.30, kampen vises på TV2 Sport. Kl. 16.00 møder Danmark og Bjarke Christensen Frankrig, og den kamp vises på TV2.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/landskampe-paa-tv/ http://morsthy.dk/media/3449/bjarke.jpg 20-03-2022 12:00:00
15 mål fra Bergholt i 2. div. sejr over Vendsyssel Det ser spændende ud for Mors-Thy Håndbolds hold i 2. division, som med en storsejr i dagens kamp mod Elitesport Vendsyssel, holdt trit med de andre hold fra toppen af rækken. Mors-Thy Håndbold er pt. placeret på 3. pladsen og har hhv. en og to kampe i baghånden i forhold til Hjallerup IF og Nørre Djurs HK på første- og andenpladsen.

Mors-Thy Håndbold har fire kampe tilbage, og de to kommende er topopgør Stoholm IF og netop Hjallerup IF. I de sidste to kampe møder vi Tvis og Skive fH.

I dagens kamp var det igen en solid holdindsats, der grundlagde sejren, men endnu en gang overstrålede Mors-Thy Håndbolds venstre fløj, Viktor Bergholt, alt og alle med sine 15 scoringer på 15 forsøg. 

2. division: Mors-Thy Håndbold - Elitesport Vendsyssel 20-13 (35-25)

Målscorere:
Viktor Bergholt 15 (3)
Markus Eriksen 5
Anders Svarrer 4
Thomas Petersen 4
Mads Brund 2
Morten Libak 2
Nik Haaning 2 (1)
Victor Thomadsen 1

Andreas Højer Vilhelmsen 5/18
Jacob Tøfting Jensen 4/16

Næste kamp:
2. division: Stoholm IF - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 25. marts 2022 kl. 18.45 i Stoholm Fritids- og Kulturcenter

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/15-maal-fra-bergholt-i-2-div-sejr-over-vendsyssel/ http://morsthy.dk/media/3200/viktor-bergholt.jpg 20-03-2022 12:00:00
Kom til Santander Final4 enten lørdag eller søndag I næste weekend løber Santander Final4 af stablen i Jyske Bank Boxen, og et stort ønske fra mange har været muligheden for at købe dagsbilletter til enten semifinaledagen lørdag eller finaledagen søndag.

Det ønske har de fire deltagerklubber, Aalborg Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg, GOG og Mors-Thy Håndbold samt arrangøren Tophåndbold nu efterkommet, så skal du opleve årets største håndboldfest live i Jyske Bank Boxen, kan dette nu gøres fra kun 200 kr. ex gebyr.

Udover to kampe giver en dagsbillet til Santander Final4 adgang til et væld af aktiviteter, fanzone, konkurrencer med fede præmier på spil og underholdning, hvor blandt andet ingen ringere end Safri Duo leverer finaleshowet (søndag).

Læs mere og køb billet her: https://tophaandbold.dk/final4/herrer/billetsalg

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kom-til-santander-final4-enten-loerdag-eller-soendag/ http://morsthy.dk/media/3150/foto-kasper-glintborg_0-136.jpg 17-03-2022 12:00:00
Sejr til 2. division over Hammel GF Mors-Thy Håndbolds 2. divisionsherrer er i den grad tilbage på sporet, og i aftes kunne holdet tage den tredje sejr i træk og har nu vundet 15 ud af 17 mulige i sæsonen. I går gik det ud over Hammel GF, som blev besejret 34-30 på hjemmebane.

Træner Lars Krarup:

- Vi vandt 36-12, da vi spillede mod Hammel GF på hjemmebane, men det var et andet hold med mange nye spillere, som vi mødte i går. De kæmper for at sikre sig overlevelse i rækken, og vi fik lov til at arbejde for sejren.

Vi kommer ok ud af starthullerne og får løst angrebsdelen og forsvarsdelen, og da vi begynder at løbe bedre og mere koncentreret, får vi nogle nemme mål og kan slå et hul på 16-11 ved pausen. I anden halvleg begynder vi at sløse lidt med vores ting, og Hammel GF æder sig ind på os, så vi kun er foran med et enkelt mål. Heldigvis får vi momentum igen de sidste ti minutter og trækker fra til slutresultatet 34-30, fortæller Lars Krarup, der har roser til bl.a. Anders Toft fra Mors-Thy Håndbold Akademis U19-hold:

- Stor ros til Anders Toft fra U19-holdet, som laver 10 mål på lige så mange forsøg. Også Jacob Hansen var skarp, særligt i anden halvleg både på straffe og fra højre fløj. Det var to gode point, og nu venter en kamp mod Elitesport Vendsyssel, og derefter to topopgør i træk mod hhv. Stoholm IF fredag d. 25. marts på udebane og hjemme mod Hjallerup tirsdag d. 29. marts.

2. division: Hammel GF - Mors-Thy Håndbold 30-34 (11-16)

Målscorere:
Anders Toft 10
Viktor Bergholt 9 (1)
Jacob Hansen 6 (2)
Markus Eriksen 3
Mikkel Krog 3
Mathias Stisen 1
Anders Svarrer 1
Rasmus Houmøller 1

Viktor Warrer 7/22
Andreas Højer Vilhelmsen 6/21

Næste kamp:
2. division: Mors-Thy Håndbold - Elitesport Vendsyssel
Søndag d. 20. marts 2022 kl. 16.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sejr-til-2-division-over-hammel-gf/ http://morsthy.dk/media/3357/mors-thy-haandbold-2-div-jubel.jpg 16-03-2022 12:00:00
Billetsalg Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK I dag starter billetsalget til sæsonens sidste hjemmekamp i grundspillet, nemlig mod Fredericia HK lørdag d. 2. april kl. 16.00 i Thyhallerne.

Kampen kan vise sig at være afgørende for, om Mors-Thy Håndbold skal spille slutspil for tredje gang i klubbens historie, eller om vi skal være en del af det nervepirrende kvalifikationsspil for at sikre en sæson mere i ligaen.

Billetsalget starter kl. 15.00 på Kampe 2021-2022 - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billetsalg-mors-thy-haandbold-fredericia-hk/ http://morsthy.dk/media/3442/mth_lth.jpg 16-03-2022 12:00:00
Bjarke er udtaget til landsholdet Mandag blev en af de bedre for Bjarke Christensen. Først nød han og holdkammeraterne en storsejr og videre avancement i Santander Cup, og da han efterfølgende kom i omklædningen, havde landstræner Nikolaj Jacobsen haft ringet.

Landsholdet er ramt af corona-tilfælde, og Bjarke er indkaldt i stedet for Casper U. Mortensen, og nu venter en uges træningslejr sammen med bl.a. Mads Hoxer Hangaard og med tre landskampe mod hhv. Norge, Spanien og Frankrig på programmet.

Bjarke Christensen har tidligere været i bruttotruppen, men det er første gang, at han er indkaldt til landsholdssamling.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig på Casper U’s vegne, men jeg er glad for, at Nicolaj Jakobsen har set min vej, og jeg er stolt over at få chancen. Jeg har altid drømt om landsholdet og kæmpet for det, og at drømmen nu bliver til virkelighed, det er bare dejligt, siger Bjarke Christensen.

Golden League Kampprogram:
Torsdag d. 17. marts kl. 20.45: Danmark - Norge i Gigantium
Lørdag d. 19. marts kl. 16.00: Danmark -Spanien i Boxen
Søndag d. 20. marts kl.16.00: Danmark - Frankrig i Ceres Arena

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/bjarke-er-udtaget-til-landsholdet/ http://morsthy.dk/media/3314/dr7a9825.jpg 15-03-2022 12:00:00
Vi er videre i Santander Cup Vi er videre i Santander Cup

Mors-Thy Håndbold tog første skridt på rejsen mod et nyt pokaleventyr, da Hogager Mejrup-Hvam blev besejret med sikre 38-21 i aftenens pokaldyst.

Mors-Thy Håndbold trak stille og roligt fra, og pausestillingen lød på 23-8. Særligt Lasse P. foldede sig ud med 8 scoringer. Efter pausen var der masser af spilletid til mange af de unge spillere, som var udtaget til kampen, og Mors-Thy Håndbold gik fra banen med en sejr på 38-21.

Assistenttræner Lars Krarup:

- Det blev sådan en kamp, som de fleste nok havde regnet med, at det ville blive, hvor vi rimeligt hurtigt sætter os tungt på kampen. Efter de første ti minutter strammer vi lidt til, og vi får dem presset langt fremme på banen og giver Rasmus Henriksen gode betingelser i målet, lyder det fra Krarup, som har roser til dagens modstandere:

- De kæmper heroisk, og giver den alt hvad den kan trække og får en god oplevelse ud af det, og de gjorde det ganske fint. Og så var det gode lærepenge for vores unge spillere, og alt i alt så fik vi det, vi kom efter - videre avancement og ingen skader eller overbelastninger, siger Krarup.

Sammen med Niels Agesen og resten af truppen er der nu 100 % fokus på Santander Final4, hvor vi står overfor Aalborg Håndbold lørdag d. 26. marts kl. 13.30 i Jyske Bank Boxen.

Santander Cup, 5. runde: Hogager Mejrup-Hvam - Mors-Thy Håndbold 21-38 (8-23)

Målscorere:
Lasse Pedersen 11 (3)
Viktor Bergholt 7
Emil Hansson 5
Jacob Hansen 4
Tim Sørensen 3
Victor Norlyk 3
Anders Toft 2
Andreas Nielsen 1
Morten Libak 1
Viktor Thomadsen 1 

Udvisninger: Hogager Mejrup-Hvam 1, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 1-0, 2-3, 3-10, 6-17, 11-25, 13-29, 16-33

Kommende kamp:
Semifinale Santander Final4: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Lørdag d. 26. marts 2022 kl. 13.30 i Jyske Bank Boxen

Billetter til Santander Final4: Herrernes Final 4 (ticketmaster.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vi-er-videre-i-santander-cup/ http://morsthy.dk/media/3448/hogager_mth.jpg 14-03-2022 12:00:00
Debutant: - Det var en virkelig fed oplevelse! Et godt kæmpende og decimeret Mors-Thy-mandskab var ikke langt fra point på udebane i lørdagens opgør mod GOG. For anden kamp i træk kunne Mads Hoxer forlade banen som Mors-Thy-topscorer:

- Det var en hård kamp, hvor vi var ramt lidt på ressourcer. Planen var at trække tempoet ud af kampen, så hvis vi ikke kunne løbe vores kontra, skulle vi bruge lang tid på angrebene og på den måde stresse GOG ved at skulle stå lang tid i forsvar. Inden vi tog afsted, havde vi regnet med, at det ville blive en bøvlet kamp, så vi er egentligt ok tilfredse med hvordan vi spillede, og så er det selvfølgelig en skam, at vi ikke får noget med herfra, siger Hoxer.

Der var ligadebut til HF Mors U19-spilleren, Niklas ”Kempa” Jensen. Niklas kvittede tilliden med en enkelt scoring på GOG’s islandske landsholdsmålmand, Viktor Hallgrimsson:

- Det var fedt at komme ind og spille. Det var vildt at stå på banen overfor de spillere, som jeg har set på tv - en virkelig fed oplevelse, lød det fra ”Kempa” efter kampen.

Der var blandede følelser hos assistenttræner Lars Krarup:

- Der var nok ikke mange, der havde levnet os en chance mod GOG på udebane uden store profiler som Erik Toft, Kasper Lindgren og Axel Franzén, men vi leverer en fantastisk flot indsats. Første halvlegs slutning er lidt ærgerlig - vi fører 14-12 og har et par chancer til at bringe os yderligere foran, men det ender med at fise lidt ud, og det bliver GOG, der går til pause med en etmålsføring, siger Lars Krarup og fortsætter:

- Derimod er det os, der kommer bedst ud til anden halvleg, hvor vi kommer foran med et enkelt mål. Herfra er det lige mellem os og GOG, indtil de sidste 12-13 minutter, hvor vi bliver pressede, og det begynder at ligne et ressourcespørgsmål. Men alle kæmper forbilledligt og gør alt hvad de kan, lyder det fra Krarup.

- Samtidig står vi med en enorm følelse af stolthed over, at holdet har gjort det godt, men også en ærgerlig følelse, for hvis vi skal slå GOG, så var det en dag, som i dag. Alt i alt er vi meget tilfredse med udtrykket og fighten fra drengene, og vi fik afleveret en god kamp, som vi går til pause på, slutter assistenttræneren.

HTH Herreligaen: GOG - Mors-Thy Håndbold 31-29 (15-14)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 9
Bjarke Christensen 8 (3)
Marcus Midtgaard 3
Lasse Pedersen 2
Tim Sørensen 2
Sander Øverjordet 2
Andreas Nielsen 1
Emil Hansson 1
Niklas Kempa Jensen 1

Udvisninger: GOG 3, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 0-1, 4-2, 8-4, 9-9, 11-10, 11-13, 14-14, 16-16, 17-18, 22-19, 23-21, 25-25, 28-26, 30-27

Tilskuertal: 1.688

Kommende kamp:
Santander Cup, 5. runde: Hogager Mejrup-Hvam - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 14. marts 2022 kl. 18.30 i Skave-Hallen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/debutant-det-var-en-virkelig-fed-oplevelse/ http://morsthy.dk/media/3446/gog_mth.jpg 13-03-2022 12:00:00
Vi møder Hogager Mejrup-Hvam i Santander Cup I går blev der trykket på pause for en flot anden halvdel for Mors-Thy Håndbold i HTH Herreligaen. Den startede med sejre over TMS Ringsted og SønderjyskE inden jul, og rækken er fortsat i foråret med 13 point i 10 kampe. Mors-Thy Håndbold ligger pt. nr. 7 i ligaen, og de kommende uger bliver afgørende for, om det hedder slutspil eller kvalifikationsspil, når grundspillet er færdigt lørdag d. 9. april.

Men fra nu og 14 dage frem ligger fokus på Santander Cup og Santander Final4. Vi starter med den nye udgave af Santander Cup, som vi tager hul på mandag i Skave-Hallen. Vi indtræder i 5. runde, hvor vi møder Hogager Mejrup-Hvam fra 3. division. Kampen falder samtidig med en international uge, og dermed stiller vi op uden landsholdaktuelle Mads Hoxer (DK), Erik Toft, Sander Øverjordet (NO) og Oscar von Oettingen, som er med det danske U21-landshold.

Det giver plads til en række spillere fra Talenttruppen samt fra Mors-Thy Håndbold Akademis U19-hold.  

Santander Cup, 5. runde: Hogager Mejrup-Hvam - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 14. marts 2022 kl. 18.30 i Skave-Hallen   
Dommere: Brian Bitsch Kristoffersen og Jesper Ibsen

Der er gratis adgang til kampen.  

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vi-moeder-hogager-mejrup-hvam-i-santander-cup/ http://morsthy.dk/media/3447/santandercup_bred.jpg 13-03-2022 12:00:00
Mors-Thy pressede GOG Det blev til et ærgerligt nederlag til GOG på 31-29, da Mors-Thy Håndbold gæstede GOG lørdag eftermiddag. Mors-Thy Håndbold pressede topholdet og var flere gange foran i opgøret.

De blå var igen afsted uden nogle af stamspillerne - således var Erik Toft, Kasper Lindgren og Axel Franzén ikke på holdkortet grundet sygdom. Mors-Thy Håndbold indledte scoringerne, men derfra tog hjemmeholdet teten med kontraspil og gode redninger i målet. Ved 6-3 efter syv minutter tog cheftræner Niels Agesen timeout. Den hjalp ikke synligt i første omgang, og GOG kom på 8-4, inden Mors-Thy Håndbolds Marcus Midtgaard kunne udligne til 9-9 efter 17 minutters spil. Det blev også til Mors-Thy-føringer på 12-11 og 13-11, inden de blå pressede GOG til at spille 7-mod-6 spil, hvilket gav Mors-Thy Håndbold problemer og GOG en pauseføring på 15-14.

Det var Mors-Thy Håndbold, der kom bedst ud af starthullerne efter pausen, da 15-14 blev vekslet til 17-18. Desværre blev en udvisning til Mors-Thy Håndbold efter 40 minutter dyr, og GOG bragte sig foran med tre og et kvarter tilbage. Bjarke Christensen scorede på Mors-Thy Håndbolds første straffekast efter 47 minutter - da havde hjemmeholdet haft seks af slagsen - og det blev tæt igen, da 18-årige Niklas ”Kempa” Jensen fejrede sin ligadebut med en reducering til 25-24, og Hoxer udlignede til 25-25 med syv minutter tilbage af opgøret.

Det blev også 26-26 og 28-27, men med to mål i træk afgjorde GOG hjemmeholdet kampen til deres fordel, og Bjarke Christensens scoringer nummer 7 og 8 var ikke nok til at ændre på slutresultatet 31-29.

HTH Herreligaen: GOG - Mors-Thy Håndbold 31-29 (15-14)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 9
Bjarke Christensen 8 (3)
Marcus Midtgaard 3
Lasse Pedersen 2
Tim Sørensen 2
Sander Øverjordet 2
Andreas Nielsen 1
Emil Hansson 1
Niklas Kempa Jensen 1

Udvisninger: GOG 3, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 0-1, 4-2, 8-4, 9-9, 11-10, 11-13, 14-14, 16-16, 17-18, 22-19, 23-21, 25-25, 28-26, 30-27

Tilskuertal: 1.688

Kommende kamp:
Santander Cup, 5. runde: Hogager Mejrup-Hvam - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 14. marts 2022 kl. 18.30 i Skave-Hallen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-pressede-gog/ http://morsthy.dk/media/3444/gog_mth_1.jpg 12-03-2022 12:00:00
2. division vinder over Løgstør For anden gang i træk kunne Mors-Thy Håndbolds herrer i 2. division forlade banen som vindere - og det endda i decimeret udgave. Løgstør HK havde nemlig placeret kampen akkurat samtidig med Mors-Thy Håndbolds ligakamp i GOG, og da HF Mors U19 Liga-hold spiller søndag, var det ikke muligt at bruge spillere derfra. I stedet havde holdet været på lånemarkedet og havde Nils Pedersen og Rune Lanng med i truppen til dagens kamp.

- Det var ikke verdens kønneste kamp, men der blev fightet 100 %, og det er fedt, at når vi tager afsted, så er der bare en sund lyst til at ville vinde hos alle. Vi var uden en del af de spillere, som har været bærende gennem sæsonen, og vi havde mange spillere, som ikke har været med før, men det var fin kamp og en god oplevelse - og humøret var højt i omklædningen efter kampen, lyder det fra assistenttræner Flemming Hangaard.

Med sejren holder Mors-Thy Håndbold fat i toppen af 2. division. Rækkes toppes af Nørre Djurs HK med 32 point. På 2. pladsen ligger Stoholm IF med 30 point og nr. 3 er Hjallerup IF også med 30 point men med to kampe færre. Mors-Thy Håndbold er nr. 4 med 28 point.

2. division: Løgstør HK - Mors-Thy Håndbold 20-24 (11-13)

Målscorere:
Jacob Hansen 7 (6)
Markus Eriksen 4
Thomas Petersen 4
Mads Brund 3
Anders Svarrer 3
Nils Pedersen 2
Victor Thomadsen 1

Viktor Warrer 14/29
Andreas Højer Vilhelmsen 1/6

Næste kamp:
2. division: Hammel GF - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 15. marts 2022 kl. 20.00 i Hammel Idrætscenter

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-vinder-over-loegstoer/ http://morsthy.dk/media/3445/loegstoer_mth.jpg 12-03-2022 12:00:00
Ligaens tophold venter Lørdag drager spillerbussen mod det sydfynske, hvor topholdet i HTH Herreligaen, GOG, venter i en svær udekamp. Vi har stået overfor GOG tre gange tidligere i denne sæson, da de gulblusede var vores første og sidste stop i European League. Det første ligaopgør endte med et tre-målsnederlag i Sparekassen Thy Arena | Mors.

- Det er ligaens bedste hold. De har mange dygtige spillere på alle positioner, og det er vanskeligt at forberede sig på dem, da de har så mange individuelle kvaliteter. Og selv om det klart er et tab for dem at være uden Mathias Gidsel, som vel var verdens bedste spiller, da han blev skadet, så er der bare kommet en anden spiller med højt niveau på den plads, så vi får nok at se til, siger Mors-Thy Håndbolds Emil Hansson.

Efter en længere periode med godt spil og masser af point på kontoen, løb de blå ind i et nederlag til Lemvig-Thyborøn Håndbold i onsdags.

- Det var ærgerligt, men vi skal videre, og jeg tror ikke, at det har påvirket os. Der er mange ting, som vi kan tage med, men også ting som vi kan forbedre, og vi sætter os i bussen med troen på, at vi kan tage point med hjem fra Sydfyn, lyder det fra Hansson.

Emil er personligt sponseret af Thy-Mors Energi

HTH Herreligaen: GOG - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 12. marts 2022 kl. 16.00 i Gudmehallerne   
Dommere: Henrik Pagh Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Observatør: Ole Frydkjær Petersen

Kampen kan følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth eller i app’en Tophåndbold, som kan downloades her: https://apps.apple.com/dk/app/toph%C3%A5ndbold/id1582157256?l=da

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/ligaens-tophold-venter/ http://morsthy.dk/media/3443/emil-hansson-2.jpg 11-03-2022 12:00:00
Niels Agesen: - Vi kender ikke vores besøgelsestid - Jeg synes, at vi langt hen ad vejen kommer til afslutninger, og at vi får afslutningerne, hvor vi gerne vil have dem - desværre fører det ikke til så mange redninger, som vi har fået tidligere. Vi har været forvænte med at få redninger på skud på udvendig side af backs og på fløjafslutninger, og det fik vi ikke i dag.

Og tilsvarende i den anden ende, så synes jeg, at vi får afslutningerne hvor vi skal, men brænder dem. Generelt angrebsmæssigt er jeg skuffet over, at vi ikke har mere fart og flow og ikke holder bolden i gang, men dem, der spiller, har ikke ret mange minutter ved siden af hinanden Om det er forklaringen - det håber jeg, for vi skal i hvert fald spille med højere fart end det er tilfælde i det etablerede angreb i dag.

Jeg synes ikke, at vi kender vores besøgelsestid, og det er der flere ting i: Med kun seks redninger i det etablerede forsvar får vi ikke løbet kontra, og vi brænder meget. Og så var vi uden Sander og Erik, ja - og der var stor sandsynlighed for, at Erik kunne lægge et skudmæssigt tryk bagfra, og at Sanders fart ville gavne os i forhold til at vinde nogle flere dueller, så det ville nok have gjort en forskel, men der er også holde, der har haft syge spillere, så det kan vi ikke hænge vores hat på, lyder det fra Niels Agesen.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold 24-27 (12-14)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 7
Bjarke Christensen 5 (4)
Marcus Midtgaard 4
Axel Franzén 3
Emil Hansson 1
Tim Sørensen 1
Lasse Pedersen 1
Jonas Hermannsen 1
Victor Norlyk 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 3, Lemvig-Thyborøn Håndbold 4

Stillinger undervejs: 3-1, 4-4, 7-6, 10-8, 10-10, 12-12, 12-13, 13-16, 15-16, 18-18, 20-21, 23-22, 23-25

Tilskuertal: 1.476

Kommende kamp:
GOG Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 12. marts 2022 kl. 16.00 i Phønix Tag Arena

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/niels-agesen-vi-kender-ikke-vores-besoegelsestid/ http://morsthy.dk/media/3399/niels-agesen.jpg 10-03-2022 12:00:00
Så gik den ikke længere.... Det blev ikke til fire på stribe, da Mors-Thy Håndbold tabte til Lemvig-Thyborøn Håndbold onsdag aften. Der var ellers lagt op til den helt store fest med 1.476 og dermed sæsonrekord på tilskuerpladserne, men festen udeblev sammen med de to store Mors-Thy-profiler anfører Erik Toft og Sander Øverjordet, som begge var ude med sygdom - og det fravær blev for stort.

Mors-Thy Håndbold kom fint fra start i første halvleg med en 3-1 føring. Lemvig-Thyborøn fik udlignet første gang ved 4-4, og selvom Mors-Thy Håndbold kom foran med to efter 20 minutters spil, så var det gæsterne, der sluttede første halvleg bedst af, og Mors-Thy Håndbold gik til pausen bagud med to mål.

Marcus Midtgaard startede anden halvleg med den første af sine i alt fire scoringer, men Lemvig-Thyborøn Håndbold trak fra og skabte deres første 3-målsføring efter 36 minutter. Mors-Thy Håndbold fik kæmpet sig tilbage, og tre gange i træk udlignede Marcus Midtgaard til 18-18, 19-19 og 20-20. Med otte minutter tilbage bragte Mads Hoxer sit hold foran 23-22 - for første gang siden 12-11. Desværre varede glæden varede kort, og med tre Lemvig-scoringer i træk, så det svært ud for de blå. Mads Hoxers syvende scoring til 24-25 blev den sidste for hjemmeholdet, og det hele endte med et nederlag på 24-27.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold 24-27 (12-14)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 7
Bjarke Christensen 5 (4)
Marcus Midtgaard 4
Axel Franzén 3
Emil Hansson 1
Tim Sørensen 1
Lasse Pedersen 1
Jonas Hermannsen 1
Victor Norlyk 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 3, Lemvig-Thyborøn Håndbold 4

Stillinger undervejs: 3-1, 4-4, 7-6, 10-8, 10-10, 12-12, 12-13, 13-16, 15-16, 18-18, 20-21, 23-22, 23-25

Tilskuertal: 1.476

Kommende kamp:
GOG Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 12. marts 2022 kl. 16.00 i Phønix Tag Arena


]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/saa-gik-den-ikke-laengere/ http://morsthy.dk/media/3442/mth_lth.jpg 09-03-2022 12:00:00
Andreas Nielsen før Lemvig: - Det bliver en svær kamp En ny kamp venter onsdag, når Thyhallen lægger gulv til det nærmeste, Mors-Thy Håndbold kommer et lokalbrag. Det er nemlig vores vestjyske naboer fra Lemvig-Thyborøn Håndbold, som kommer forbi. Ikke nok med at det er lokalt målt i kilometer, så er der stort kendskab spillerne og holdene imellem, ligesom der adskillige spillere i Lemvig-Thyborøn Håndbold, som har stillet op i den blå trøje, eller som gør det fra næste sæson.

Mors-Thy Håndbolds Andreas Nielsen glæder sig til kampen og en fyldt hal.

- Det bliver en svær kamp - Lemvig-Thyborøn Håndbold er gode. Vi har oplevet på egen krop én gang, at det er et hold, der godt kan finde ud af at spille håndbold. Og selvom de måske ikke har fået skrabet så mange point til sig i de seneste kampe, så spiller de op med de fleste hold og tager point på dage, hvor de spiller godt. Så vi ved, at det bliver en svær kamp, og derfor har vi også grebet den an som alle andre kampe, og vi går selvfølgelig efter at få to point for at spille os endnu tættere på den slutspilsplads, som vi så gerne vil have, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds store stregspiller.

- De sidste par gange, vi har været i Thyhallen, har der været stort set fuldt hus, og det håber vi selvfølgelig på igen. Det hjælper os gevaldigt, når vi kan mærke en fyldt hal, som lægger pres på både dommere og modstandere, så vi kan kun opfordre folk til at komme og fylde hallen, siger Andreas Nielsen.

Andreas er personligt sponseret af Mors-Thy Håndbolds hovedsponsor Thisted Forsikring

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Onsdag d. 9. marts 2022 kl. 19.30 i Thyhallen   
Dommere: Daniel Møller og Jeppe Theis Vestergaard
Observatør: Jan Sabro

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen kan følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth eller i app’en Tophåndbold, som kan downloades her: https://apps.apple.com/dk/app/toph%C3%A5ndbold/id1582157256?l=da

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/andreas-nielsen-foer-lemvig-det-bliver-en-svaer-kamp/ http://morsthy.dk/media/3441/andreas-nielsen.jpg 08-03-2022 12:00:00
Spinning-succes: Mors-Thy Håndbold cyklede en halv million kroner ind Der har været jackpot for Mors-Thy Håndbold både på og udenfor banen denne weekend. Lørdag eftermiddag slog hjemmehjemmeholdet Ribe-Esbjerg HH med 30-24 i Thyhallen og lørdag aften satte klubben indsamlingsrekord ved det årlige spinningevent. Hele 502.400 kroner cyklede de 15 ryttere ind til klubkassen.

- Det er ny rekord og et fantastisk flot beløb. Spinningeventet er der, hvor rigtigt mange virksomheder, der ikke er sponsorer, laver et sponsorat på en af rytterne og dermed er med til at bakke op om Mors-Thy Håndbold. Herudover er mange af vores sponsorer også med. Hele den samlede opbakning er vi selvfølgeligt dybt taknemmelige for, siger Direktør Hans Peter Jarl Madsen.

Han fortæller, at der var en helt fantastisk stemning blandt de 535 fremmødte deltagere til arrangementet, hvor Hotel Thisted hentede stor ros for maden og Onplugged for den efterfølgende musik.

- Det var tydeligt, at deltagerne har savnet at komme ud og have en god aften sammen. Med en sejr i eftermiddagens kamp, var banen da også kridtet op for en god aften, og det fik deltagerne, fortæller Hans Peter Jarl Madsen.

Det blev det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Torben Overgaard fra Thy, der kørte flest kilometer og dermed flest penge ind til Mors-Thy Håndbold. Lige i hælene på ham fulgte Venstres Jesper Balle Kristensen fra Morsø Kommunalbestyrelse og Bette Balkans Dean Petersen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/spinning-succes-mors-thy-haandbold-cyklede-en-halv-million-kroner-ind/ http://morsthy.dk/media/3439/dr7a5544.jpg 07-03-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold ønsker at styrke organisationen Arbejdspresset som både direktør og salgschef for Mors-Thy Håndbold er så stort, at Hans-Peter Jarl Madsen har meddelt Mors-Thy Håndbold, at han ønsker mere tid til sit salgsarbejde. Det har fået bestyrelsen til, i samarbejde med Hans-Peter Jarl Madsen, at arbejde i retning af en ny struktur med en ny administrerende direktør og med Hans-Peter Jarl Madsen som salgsdirektør.

- Vi har et stigende antal sponsorer og det giver flere arbejdsopgaver omkring sponsorpleje og så videre samtidigt med, at Mors-Thy Håndbold har implementeret en ny sportslig ledelse og det administrative pres har været stigende hen over de sidste par år på grund af bl.a. Coronaen. Det har været voldsomt, og da jeg fik en advarsel fra kroppen i julen, var valget klart, siger Hans Peter Jarl Madsen.

Han understreger, at han er fit for fight og klar til at fortsætte som salgsdirektør.

- Hvis man skal levere optimalt overalt, kan man ikke bestride begge jobs, og det er derfor, vi har taget beslutningen, siger Hans Peter Jarl Madsen.

Afløser på vej i fokuseret organisation

Bestyrelsesformand Kurt Sonne Thomsen beklager Hans Peter Jarl Madsens beslutning, men har også forståelse for den.

- HP har gjort en fantastisk indsats i en svær tid for hele Håndbold Danmark under Coronaen samtidigt med, at han har øget sponsorindtægterne. Vi er glade for, at han forbliver i klubben som salgsdirektør, hvor han virkeligt har gjort og også i fremtiden kommer til at gøre en forskel, siger Kurt Sonne Thomsen.

Han fortæller samtidigt, at Mors-Thy Håndbold, i tæt dialog med nogle af hovedsponsorerne, har brugt de seneste uger på at strikke en organisationsmodel sammen, der passer til klubbens nuværende situation og hvor stillingsopslaget efter en ny adm. direktør bliver meget præcist i forhold til den profil, man søger.

- Vi går efter en person, der skal drive klubben administrativt og ikke mindst være stærk på personaleområdet, samtidig med, at den nye administrerende direktør kommer tæt på den sportslige sektor. Mors-Thy Håndbold er en stor organisation med mange ansatte i form af spillere, stab, administration mv. og det betyder, at personen skal være i stand til at uddelegere og samtidigt sikre en forsvarlig drift økonomisk som personalemæssigt, siger Kurt Sonne Thomsen. 

Stillingen som adm. direktør for Mors-Thy Håndbold er allerede slået op og der er deadline for ansøgninger den 6. april 2022 og der forventes afviklet ansættelsessamtaler i uge 16. Stillingen forventes besat fra den 1. juli 2022.

Yderligere information:
Kurt Sonne Thomsen, Bestyrelsesformand for Mors-Thy Håndbold A/S, tlf. 2016 1842
Hans Peter Jarl Madsen, Direktør Mors-Thy Håndbold A/S, tlf. 2123 1231

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-oensker-at-styrke-organisationen/ http://morsthy.dk/media/1135/untitled-1.jpg 07-03-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold søger ny administrerende direktør Mors-Thy Håndbold er et holdsamarbejde mellem de to moderklubber HF Mors og Thisted IK. Siden sammenlægningen i 2007 har man været at finde i den danske håndboldliga.

Vi søger en direktør, der helt overordnet skal kunne tegne klubben både internt og eksternt under hensyntagen til klubbens mål og værdier og være bindeled til bestyrelsen på strategisk niveau og organisationen på operationelt niveau. Desuden vil direktøren få en rolle i forhold til samarbejde med den sportslige ledelse.

Direktøren skal både kunne varetage de ledelsesmæssige opgaver, der ligger i forbindelse med personaleledelse samt kunne varetage de overordnede administrative opgaver, der sikrer, at klubben drives forsvarligt og med hensigtsmæssig udnyttelse af alle ressourcer – både de menneskelige og de økonomiske.

Profil:

Direktøren vil få opgaver inden for både personaleledelse, administrativ ledelse, salg og det sportslige område og skal derfor have brede kvalifikationer inden for drift, økonomi og personalehåndtering med motivation og trivsel som fokusområder. I øvrigt foretrækkes ansøgere med ledelseserfaring. Det forventes, at du

  • Har gode samarbejdsevner – flair for at få alle i organisationen til at spille sammen
  • Har gode kommunikationsevner
  • Er god til konfliktløsning
  • Er en stærk afslutter – følger tingene til dørs
  • Har drive og engagement
  • Er åben og ærlig
  • Er fleksibel – både i forhold til arbejdstider og opgaveløsning
  • Har stor interesse for håndbold på eliteniveau

Vi tilbyder:
Et spændende job i et dynamisk miljø, hvor tingene går hurtigt, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du bliver en del af en organisation, hvor man brænder for håndbolden og lokal talentudvikling på Mors og i Thy.

Tiltrædelse og arbejdstid:
1/7 2022.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge, men du skal være villig til at yde en ekstra indsats, når behovet opstår.

Løn:
Der aflønnes efter kvalifikationer og tilbydes pensionsordning.

Ansøgning:
Ansøgningen sendes til bestyrelsesformand Kurt Sonne Thomsen på mail kst@morsthy.dk senest den 6. april 2022. Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Kurt Sonne Thomsen på tlf. 20161842. Ansættelsessamtaler vil finde sted i løbet af uge 16.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-soeger-ny-administrerende-direktoer/ http://morsthy.dk/media/1135/untitled-1.jpg 07-03-2022 12:00:00
Bjarke C: - Vi rider på en bølge Endnu en sejr og Mors-Thy Håndbold har nu fået 17 point i de sidste 10 kampe.

12-målsskytten Bjarke Christensen:

- Vi spiller rigtig flot håndbold, vores angrebsspil flyder godt, vores forsvar står utroligt godt lige pt. Vi rider på en bølge, som vi håber at folk vil være med på, når vi møder Lemvig-Thyborøn Håndbold på onsdag. Lokalopgør har deres eget liv, det oplevede vi også sidst mod Lemvig, men med fyldt hal igen og folk, som smider hæmningerne, så tror jeg at vi hiver to point igen.

Kasper Lindgren var igen den helt store forsvarschef i en defensiv, der kun lukkede 24 mål ind:

- Vi kommer rigtigt godt fra start, men så bliver det lidt urytmisk, og vi har svært ved at finde et vedvarende momentum. I anden står vi knaldgodt sammen i forsvaret, bevæger os for hinanden, får noget dybde og kommer med i boldsiden. Det giver nogle gode betingelser for H i målet og nogle dejligt nemme kontramål. Nu ser vi ind i nogle gørende uger for os, hvor vi kan spille os meget tæt på slutspillet, og det ville være megafedt at tage det første skridt i et lokalopgør mod Lemvig-Thyborøn på hjemmebane i en fyldt Thyhal - jeg tror, at der er kæmpemotivation blandt drengene for, at vi skal ind og give den fuld skrue i den kamp.

Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Niels Agesen, var meget tilfreds efter kampen:

- Fremragende defensiv og fantastisk forsvarsspil som vi får omsat til kontra. Vi - eller Bjarke - løber kontra hele kampen, og det er vigtigt, at vi får den del med, når vi står så godt i forsvaret, så det kan jeg ikke rose nok. Vi løfter os også angrebsmæssigt og producerer endnu flere chancer, og selvom Ribe-Esbjerg kommer lidt tættere på, så er der ingen, der går i panik, vi holder bare tingene i kog.

Bjarke gør det fantastisk, og Rasmus H. er tilbage på superhøjt niveau, men det er hele vejen rundt - alle præsterer. Vi er glade, for det var en vigtig sejr for os ifht. at blive bedst indbyrdes med Ribe-Esbjerg, men også ifht. slutspillet, hvor vi kæmper med TTH Holstebro, SønderjyskE, Lemvig-Thyborøn og Ribe-Esbjerg.

Der venter en lille finale igen på onsdag, så vi har en lille finale igen på onsdag. Nu har vi givet os muligheden for selv at bestemme, hvad vi vil. Og derfor handler det om at holde fokus på den del uanset hvem vi står overfor i de sidste kampe. Jeg tror, at vi kan nå i en situation, hvor der skal måske skal 6 point mere til, så det handler om at holde snuden i sporet, siger lyder det fra Mors-Thy Håndbolds cheftræner.

Billetsalget til kampen mod Lemvig-Thyborøn Håndbold på onsdag er fuld gang på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH 30-24 (13-12)

Målscorere:
Bjarke Christensen 12
Mads Hoxer Hangaard 6
Erik Toft 4
Lasse Pedersen 2
Tim Sørensen 2
Marcus Midtgaard 1
Andreas Nielsen 1
Sander Øverjordet 1
Axel Franzén 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Ribe-Esbjerg HH 2

Stillinger undervejs: 2-1, 5-1, 7-3, 7-6, 9-6, 10-10, 14-12, 18-14, 20-17, 23-17, 26-18, 27-22

Tilskuertal: 1.234

Kommende kampe:
Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Onsdag d. 9. marts 2022 kl. 19.30 i Thyhallen

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)



]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/bjarke-c-vi-rider-paa-en-boelge/ http://morsthy.dk/media/3438/dr7a9825.jpg 06-03-2022 12:00:00
Tredje sejr i træk Heller ikke Ribe-Esbjerg HH kunne stoppe Mors-Thy Håndbolds stime, som nu lyder på otte sejre og et uafgjort resultat i de seneste 10 kampe.

Mors-Thy Håndbold startede ud som lyn og torden og var foran 5-1 efter 11 minutter. Særligt Bjarke Christensen var skarp, forsvaret stod stærkt, og Rasmus Henriksen tog fra i målet. Gæsterne kom bedre med i kampen og fik udlignet til 10-10 med fem minutter tilbage af første halvleg. Mors-Thy Håndbold kunne dog gå til pausen med en føring på 13-12 og en fornemmelse af, at det kunne gøres bedre.

Efter pausen trak Mors-Thy Håndbold stille og roligt fra og havde føringer på 17-14, 20-16 og 24-18, og det lugtede af to point, da Bjarke Christensen kunne bringe Mors-Thy Håndbold foran med otte efter 48 minutters spil. Ribe-Esbjerg HH kom aldrig tættere på end 5 mål, og Bjarke Christensens 12. scoring i sidste sekund til slutresultatet 30-24 sørgede for, at Mors-Thy Håndbold nu også er bedst indbyrdes med Ribe-Esbjerg HH.

Nu venter et spændende lokalbrag mod Lemvig-Thyborøn Håndbold på onsdag. Vi skal have fyldt Thyhallen igen, venner. Billetsalget er i gang på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH 30-24 (13-12)

Målscorere:
Bjarke Christensen 12
Mads Hoxer Hangaard 6
Erik Toft 4
Lasse Pedersen 2
Tim Sørensen 2
Marcus Midtgaard 1
Andreas Nielsen 1
Sander Øverjordet 1
Axel Franzén 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Ribe-Esbjerg HH 2

Stillinger undervejs: 2-1, 5-1, 7-3, 7-6, 9-6, 10-10, 14-12, 18-14, 20-17, 23-17, 26-18, 27-22

Tilskuertal: 1.234

Kommende kampe:
Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Onsdag d. 9. marts 2022 kl. 19.30 i Thyhallen

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/tredje-sejr-i-traek/ http://morsthy.dk/media/3437/mth_rehh.jpg 05-03-2022 12:00:00
Rasmus H: - Vi tror på, at vi kan vinde over alle hold Det er med revanche for øje, når Mors-Thy Håndbold tager imod Ribe-Esbjerg HH i Thyhallerne lørdag. Vi har mødt Sydvestjyderne to gange - først en sejr i 1/8-finalen i Santander Cup og efterfølgende et nederlag i HTH Herreligaen. De har lige som os haft et forrygende forår indtil nu og har som det eneste hold i denne sæson formået at vinde over topholdet fra GOG.

Rasmus Henriksen forventer en hård fysisk kamp.

- Vi skal møde et stærkt fysisk og godt skydende hold med spillere som Torben Petersen, Jonas Larholm, Jonatan Mollerup og William Aar, så vi skal finde den rette forsvarshøjde og sørge for at stå tæt og kompakt. Ribe-Esbjerg HH er inde i en god stime ligesom os, og når de toppræsterer, kan de vinde over alle forklarer Rasmus Henriksen.

- Forskellen fra da vi mødte dem sidst og nu er, at vi har fået mange flere spilleminutter sammen, og det har givet os noget tryghed og mere dynamik i forsvaret. Vi har også fået nogle spillere tilbage, så vi har fundet kontinuitet i vores spil, så nu skal vi bare fortsætte de gode takter. Man kan fornemme spilleglæden og troen på, at vi kan vinde over alle hold, lyder det fra Rasmus Henriksen.

21-årige Rasmus Henriksen er med en redningsprocent på 32,2 ligaens fjerdebedste målmand efter de første 22 spillerunder. Rasmus er personligt sponseret af Airtox / XL Byg Tømmergaarden.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Lørdag d. 5. marts 2022 kl. 17.00 i Thyhallen   
Dommere: Mads Hansen og Jesper Madsen
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen kan følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth eller i app’en Tophåndbold, som kan downloades her: https://apps.apple.com/dk/app/toph%C3%A5ndbold/id1582157256?l=da

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/rasmus-h-vi-tror-paa-at-vi-kan-vinde-over-alle-hold/ http://morsthy.dk/media/3435/rasmus-andreas.jpg 04-03-2022 12:00:00
2. div.: Forskellen i tabellen var synlig på banen Mors-Thy Håndbolds 2. divisionsherrer kom tilbage på sporet og tog en overbevisende sejr over Aalestrup IF i fredagens kamp i Thy. De to hold er placeret i hver sin ende af tabellen, og det kunne ses på spillet.

Assistenttræner Flemming Hangaard:

- Vi stod godt i forsvaret, så de havde utroligt svært ved at komme til chancer, og i første halvleg tog Andreas Vilhelmsen de chancer, som de kom til, og han ender med en redningsprocent på 62. V laver selv mange mål, fordi vi kommer til at løbe kontra. Det er forskellen på i dag og nederlaget til Nøvling i sidste weekend - at vi står godt i forsvar og derfor får en masse nemme mål - vi laver vel 7-8 kontramål bare i anden halvleg. Det var en god kamp for os, hvor alle spillere kom på banen og gjorde det godt, lyder det fra Hangaard.

Med sejren er Mors-Thy Håndbold på en delt 3. plads med Hjallerup IF. Begge hold har 26 point efter 15 kampe, mens Stoholm IF og Nørre Djurs HK begge har 30 point men med tre flere spillede kampe.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Aalestrup IF 33-20 (14-7)

Målscorere:
Viktor Bergholt 11 (2)
Anders Svarrer 5
Anders Toft 5
Jacob Hansen 5
Jonas Hermannsen 3
Victor Thomadsen 2
Oscar von Oettingen 1
Rasmus Houmøller 1

Andreas Højer Vilhelmsen 22/35
Casper Wurth 3/10

Næste kamp:
2. division: Løgstør HK - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 12. marts 2022 kl. 16.00 i Lanternen, Løgstør


]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-div-forskellen-i-tabellen-var-synlig-paa-banen/ http://morsthy.dk/media/3436/mth_aalestrup.jpg 04-03-2022 12:00:00
Hogager Mejrup-Hvam i pokalen Mors-Thy Håndbold tager hul på den nye udgave af Santander Cup, inden den igangværende er spillet færdig. Den afsluttes som bekendt i weekenden d. 26. og 27. marts i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor Mors-Thy Håndbold deltager som forsvarende Pokalmestre.

Vi har trukket Hogager Mejrup-Hvam fra 3. division i 5. runde, og kampen er fastlagt til mandag d. 14. marts kl. 18.30 i Skave-Hallen. Der er gratis entré til kampen.

Har du endnu ikke sikret dig en billet til Santander Final4, så skynd dig at få det gjort. 
Vi møder Aalborg Håndbold i semifinalen lørdag d. 26. marts kl. 13.30. 
Der venter en fantastisk håndboldfest i Boxer: Køb billetter til Santander Final4 Herrer Eventbillet, | Jyske Bank Boxen i Herning (ticketmaster.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/hogager-mejrup-hvam-i-pokalen/ http://morsthy.dk/media/3166/foto-kasper-glintborg_0-130.jpg 03-03-2022 12:00:00
Den gode stime fortsætter for de blå Den gode stime fortsatte, da Mors-Thy Håndbold for sjette gang i træk kunne gå fra banen som ubesejret med cifrene 33-28 over KIF Kolding. Inden kampen samlede Mors-Thy Håndbold og KIF Kolding symbolsk på banens midte med Ukraines blå og gule flag, mens publikum i hallen rejste sig og klappede ned mod de to hold.

Mors-Thy Håndbold kom ikke helt så flyvende fra start, som man kunne tænke sig. KIF Kolding startede kampen med 7-mod-6, hvilket førte til gode chancer og mål, og i den anden ende havde gæsternes målmand et par redninger, mens den første Mors-Thy-redning lod vente på sig. Efter et kvarters spil i første halvleg kunne Bjarke Christensen bringe de blå foran 8-7 på straffekast og to minutter senere var det Bjarkes fløjkollega, Lasse P, som øgede yderligere til 10-7, og det blev 16-12 til pausen.

Med fire hurtige mål var det så absolut KIF Kolding, der kom bedst ud fra pausen, og gæsterne udlignede til 16-16 efter 34 minutter. Mors-Thy Håndbold svarede hurtigt igen med scoringer fra de to skarpe fløje, og hjemmeholdet var atter foran med to. Derfra var en lang periode med skiftevise 1 og 2 måls-føringer til Mors-Thy Håndbold, inden Lasse P. kunne sætte sit 8. mål i kassen til en føring på 24-21. Gæsterne kom helt tæt på ved 27-26, men fire redninger på ti gyldne minutter fra Rasmus Bech i buret blev afgørende for, at Mors-Thy Håndbold trak fra og kunne sikre sig endnu en sejr på 33-28 over KIF Kolding.

Ligeledes var der plusser i bogen til en storspillende Sander Øverjordet, til 8-målsskytten Bjarke Christensen og til Man of The Match: Lasse P. med 10 på 10. Nu venter Ribe-Esbjerg HH på lørdag i Thyhallen. Det glæder vi os til.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding 33-28 (16-12)

Målscorere:
Lasse Pedersen 10 (3)
Bjarke Christensen 8 (4)
Sander Øverjordet 6
Mads Hoxer Hangaard 4
Erik Toft 2
Marcus Midtgaard 1
Andreas Nielsen 1
Axel Franzén 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, KIF Kolding 4

Stillinger undervejs: 2-1, 5-6, 8-7, 10-7, 13-11, 15-11, 16-16, 18-16, 20-18, 24-21, 26-24, 27-26, 30-26

Tilskuertal: 1.202

Kommende kampe:
HTH Herreligaen:
Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Lørdag d. 5. marts 2022 kl. 17.00 i Thyhallen

Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Onsdag d. 9. marts 2022 kl. 19.30 i Thyhallen

Billetsalg til begge kampe på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/den-gode-stime-fortsaetter-for-de-blaa/ http://morsthy.dk/media/3432/kif_mth.jpg 02-03-2022 12:00:00
Agesen: - Det var svært at sætte sig på kampen For syvende gang ud af de seneste ni kampe kunne Mors-Thy Håndbolds cheftræner Niels Agesen sammen med sit mandskab i går trække sig sejrrigt ud af en kamp. 33-28 stod der på måltavlen efter 2 x 30 minutter mod KIF Kolding i Sparekassen Thy Arena | Mors.

- De er gode til at spille 7-mod-6, og vi havde svært ved det, men stor ros til forsvaret, som får styr på det og kun lukker 12 ind i første halvleg. Vi kommer ikke afsted, som vi gerne vil, men får os stille og roligt arbejdet ind via varieret angrebsspil hele vejen igennem. Kolding åbner godt efter pausen, og vi er lidt uskarpe - jeg synes, at det var en svær kamp at sætte sig på, som vi har gjort de seneste kampe, når det skulle afgøres. At vi rykker fra til sidst skyldes, at vi får løst deres 7-mod-6, og at Lasse har nogle steals i anden halvleg, hvor vi får trukket fra igen, siger Agesen.

- Lasse spiller godt igen i dag. Han er disciplineret, han går forrest og holder højt niveau - og det er lidt det samme med indskiftningen af Bech - han kommer ind og lukker af. Vi har brug for, at alle toppræsterer, og Lasse og Bech skiller sig måske lidt ud. Men også Sander sætter spillet rigtigt godt op, og når han også bliver skarpretter som i dag, så bliver det ekstra godt - i dag var han styrmand på fornemste vis, lyder det fra Niels Agesen.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding 33-28 (16-12)

Målscorere:
Lasse Pedersen 10 (3)
Bjarke Christensen 8 (4)
Sander Øverjordet 6
Mads Hoxer Hangaard 4
Erik Toft 2
Marcus Midtgaard 1
Andreas Nielsen 1
Axel Franzén 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, KIF Kolding 4

Stillinger undervejs: 2-1, 5-6, 8-7, 10-7, 13-11, 15-11, 16-16, 18-16, 20-18, 24-21, 26-24, 27-26, 30-26

Tilskuertal: 1.202

Kommende kampe:
HTH Herreligaen:
Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Lørdag d. 5. marts 2022 kl. 17.00 i Thyhallen

Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Onsdag d. 9. marts 2022 kl. 19.30 i Thyhallen

Billetsalg til begge kampe på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-det-var-svaert-at-saette-sig-paa-kampen/ http://morsthy.dk/media/3434/niels-2.jpg 02-03-2022 12:00:00
Mors-Thy stærkt repræsenteret på landshold Det er ikke kun Mads Hoxer Hangaard, der skal afsted på landsholdsopgaver d. 14.-20. marts, vores norske Dynamic Duo, Erik Toft og Sander Øverjordet er nemlig udtaget til den norske trup, der ligesom Danmark skal spille Golden League. Dermed kan holdkammeraterne komme til at stå overfor hinanden i landskampen mellem Danmark og Norge torsdag d. 17. marts kl. 20.45 i Gigantium.

Også Oscar von Oettingen skal på landsholds-tur. Oscar er udtaget til U20-landsholdets samling d. 14.-20. marts, hvor holdet udover træning i Brøndby, spiller to landskampe mod Island d. 18. og 19. marts i Hafnarfjordur på Island.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-staerkt-repraesenteret-paa-landshold/ http://morsthy.dk/media/3430/erik-sander-oscar-hoxer.jpg 01-03-2022 12:00:00
Hoxer udtaget til landsholdet Mads Hoxer Hangaard er blandt Nikolaj Jacobsens udvalgte til Norlys Golden League, der spilles i Danmark d. 17.-20. marts. Hoxer & Co. er dog indkaldt til træning allerede fra mandag d. 14. marts.

Golden League Kampprogram:
Torsdag d. 17. marts kl. 20.45: Danmark - Norge i Gigantium
Lørdag d. 19. marts kl. 16.00: Danmark -Spanien i Boxen
Søndag d. 20. marts kl.16.00: Danmark - Frankrig i Ceres Arena

Stort tillykke, Hoxer!

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/hoxer-udtaget-til-landsholdet/ http://morsthy.dk/media/3191/mads-hoxer.jpg 28-02-2022 12:00:00
Anfører Toft: Vi har ikke tænkt os at stoppe nu Kalenderen siger marts, og der er igen håndbold på programmet, når Mors-Thy Håndbold tager imod KIF Kolding tirsdag i Sparekassen Thy Arena | Mors. Februar blev den måned, hvor Mors-Thy Håndbold virkelig fik sparket gang i point-høsten, og anfører Erik Toft håber på, at det kan fortsætte.

- Først og fremmest håber jeg på, at marts bliver lige så god som februar. Vi har gjort det godt, og vi har ikke tænkt os at stoppe nu. KIF Kolding kommer til Mors og vil helt sikkert gerne have point, så jeg vil tro, at de kommer i fighter-mode, så vi skal modstå et stort tryk fra starten. Det bliver nok en hård kamp, men det er vi forberedt på, siger Mors-Thy Håndbolds kaptajn.

- Det har været rigtigt fedt at spille de sidste kampe. Der har været gang i hallen både på Mors og i Thisted - selvfølgelig fordi vi har gjort det godt, for så får vi publikum med - så vi glæder os til at spille på hjemmebane - det gør vi hver gang, lyder det fra Erik Toft.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding
Tirsdag d. 1. marts 2022 kl. 18.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors   
Dommere: Nicklas Mark Pedersen og Nichlas Nygaard
Observatør: Jørgen Svane Sørensen

Der er får ledige billetter på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen sendes på TV2Sport med optakt fra studiet kl. 18.00, og kan som altid følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth eller i app’en Tophåndbold, som kan downloades her: https://apps.apple.com/dk/app/toph%C3%A5ndbold/id1582157256?l=da

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/anfoerer-toft-vi-har-ikke-taenkt-os-at-stoppe-nu/ http://morsthy.dk/media/3429/dr7a4695.jpg 28-02-2022 12:00:00
2. div.: Første nederlag i fire måneder Så gik den ikke længere for Mors-Thy Håndbolds 2. division. Efter over fire måneder uden nederlag mødte de unge talenter i aften overmagten i form af Nøvling IF, og en meget målrig affære endte med et nederlag med mindst mulig margin 35-34. Jonas Hermannsen var sit holds bedste med hele 12 scoringer.

I det omvendte opgør tog Mors-Thy Håndbold en stensikker sejr på hjemmebane i Thyhallerne, men Nøvling IF har også tidligere sæsoner voldt Mors-Thy Håndbold problemer i 2. division.

Trods nederlaget ligger Mors-Thy Håndbold stadig med i den gode ende i rækken. Næste kamp for 2. divisionsherrerne er allerede på fredag d. 4. marts, hvor Thyhallen lægger gulv til opgøret mod Aalestrup IF.

2. division: Nøvling IF - Mors-Thy Håndbold 35-34 (17-17)

Målscorere:
Jonas Hermannsen 12
Anders Svarrer 9
Viktor Bergholt 7 (1)
Jacob Hansen 3
Mikkel Zimmer 1
Rasmus Knudsen 1
Nik Haaning 1

Viktor Warrer 10/38
Emil Handest 1/8

Næste kamp:
2. division: Mors-Thy Håndbold - Aalestrup IF
Fredag d. 4. marts 2022 kl. 19.30 i Thyhallerne
Entré kr. 25,-

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-div-foerste-nederlag-i-fire-maaneder/ http://morsthy.dk/media/3358/mors-thy-haandbold-2-div.jpg 25-02-2022 12:00:00
Stærk sejr over TTH Holstebro Sikke en februar måned det har været for Mors-Thy Håndbold. Med torsdagens sejr over TTH Holstebro er totalen nu på ni point i seks kampe og en 7. plads og i alt 20 point i tabellen.

Tøvende første halvleg
Mors-Thy Håndbold fik en lidt tøvende start, og hverken angreb eller forsvar var på højde med de seneste kampes niveau. De blå brugte tiden på at hente mål og var ikke foran på noget tidspunkt i løbet af de første 30 minutter. Rasmus Bech var tilbage på holdkortet, og han tog over for Rasmus Henriksen efter 22 minutters spil. Med to store redninger op til pausen var Bech med til at holde Mors-Thy Håndbold inde i kampen - dog var det hjemmeholdet, der sluttede bedst af og kunne gå til pausen med en føring på 15-13.

Stærk defensiv
Efter pausen var det til gengæld Mors-Thy Håndbold, der fik bedst fat. En hurtig udvisning til TTH Holstebro, og en overtalssituation, der blev vundet 2-0. Det gode spil fortsatte, og Andreas Nielsens scoring efter 38 minutter bragte Mors-Thy Håndbold foran med to. Forsvaret stod igen stærkt med Emil Hansson, Andreas Nielsen, Axel Franzén og Kasper Lindgren i midten, og det så godt ud, da anfører Erik Toft med sit 8. mål bragte Mors-Thy Håndbold foran 17-20.

Fortjent sejr
En udvisning til Andreas Nielsen kickstartede en god periode for hjemmeholdet og på mindre end tre minutter scorede TTH Holstebro fire gange til 21-20. Marcus Midtgaards kanon fra playmakerpositionen bragte balance i regnskabet, og Mors-Thy Håndbold øgede efterfølgende til 22-25 via et par store redninger fra Rasmus Bech. Mors-Thy Håndbold sluttede godt af og kunne tage en sikker og fortjent sejr over TTH Holstebro på 26-29.

På tirsdag tager vi hul på marts med et vigtigt opgør mod KIF Kolding, som aktuelt ligger under nedrykningsstregen. Det sker i Sparekassen Thy Arena | Mors, som vi skal have fyldt til bristepunktet. Billetsalget er godt i gang på https://shop.morsthy.dk/

HTH Herreligaen: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold 26-29 (15-13)

Målscorere:
Erik Toft 8
Bjarke Christensen 5 (1)
Mads Hoxer Hangaard 4
Axel Franzén 3
Lasse Pedersen 2
Sander Øverjordet 2
Andreas Nielsen 2
Tim Sørensen 1
Marcus Midtgaard 1
Emil Hansson 1

Udvisninger: TTH Holstebro 3, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 3-1, 3-3, 6-3, 7-6, 10-7, 11-10, 13-13, 15-15, 16-18, 17-20, 21-20, 21-21, 22-25, 22-27

Tilskuertal: 1.734

Kommende kampe:
HTH Herreligaen:
Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding
Tirsdag d. 1. marts 2022 kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Lørdag d. 5. marts 2022 kl. 17.00 i Thyhallen

Billetsalg til begge kampe på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/staerk-sejr-over-tth-holstebro/ http://morsthy.dk/media/3428/tth-mth-3.jpg 24-02-2022 12:00:00
Cheftræner Agesen: - Positivt at vi er skuffede over ikke at slå Skanderborg Det var blandede følelser, at cheftræner Niels Agesen kiggede tilbage på onsdagens uafgjorte resultat mod Skanderborg Aarhus Håndbold.

- I bund og grund er vi skuffede. Jeg er skuffet over, at vi ikke vinder kampen, når vi kigger over 60 minutter. Men jeg ser også noget positivt i, at vi er skuffede over ikke at slå et Skanderborg Aarhus-hold, som suverænt har indtaget 3. pladsen i ligaen. Vi spiller fint langt hen ad vejen, og så er der nogle ting omkring slutfasen, som vi skal lære noget af, siger Niels Agesen.

- Vi var uden Kasper Lindgren, og i stedet stod Emil Hansson på den position med folk omkring sig, som ikke har dækket sammen ret mange gange. Vi lukker 20 mål ind på de første 50 minutter, og så kom der noget 7-mod-6, som vi skulle have løst bedre, men det var en fremragende præstation, og det fortæller noget om vores bredde - vi kan skifte ud, og det hænger stadig godt sammen, hvilket giver mig tro på, at vi kan blive endnu bedre, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds cheftræner.

- Og så kan vi ikke komme udenom Lasse P. eller Klasse-Lasse, som han hedder nu. Lasse er en af de ældre, han går forrest, og han løfter sig hele tiden. Og selv om jeg synes, at det er en holdpræstation, så er der nogen, der stikker ud en gang, og det gjorde Lasse i dag, siger Niels Agesen.

HTH Herreligaen: Skanderborg Aarhus Håndbold - Mors-Thy Håndbold 26-26 (11-12)

Målscorere:
Lasse Pedersen 8 (3)
Erik Toft 4
Mads Hoxer Hangaard 4
Bjarke Christensen 4 (1)
Tim Sørensen 2
Axel Franzén 2
Emil Hansson 1
Sander Øverjordet 1

Udvisninger: Skanderborg Aarhus Håndbold 2, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 1-0, 1-4, 4-4, 6-8, 7-10, 11-14, 13-16, 16-18, 18-21, 22-23, 22-25, 25-25

Tilskuertal: 1.485

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 24. februar 2022 kl. 19.00 i Gråkjær Arena

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/cheftraener-agesen-positivt-at-vi-er-skuffede-over-ikke-at-slaa-skanderborg/ http://morsthy.dk/media/3174/holdfoto.jpg 23-02-2022 12:00:00
Lasse P: - Vi har momentum lige nu For femte gang på 12 dage skal Mors-Thy Håndbold i ilden, når TTH Holstebro venter i Gråkjær Arena torsdag aften. Helt samme kamp-frekvens har torsdagens værter ikke haft - kun tre kampe har TTH Holstebro haft på programmet siden starten af februar og alle tre er tabt. Formkurven hos de blå er ganske anderledes - således har Mors-Thy-drengene hentet syv ud af 10 mulige point efter jul.

Topscoreren fra kampen mod Skanderborg Aarhus Håndbold, Lasse Pedersen:

- Vi har momentum lige nu, og vi har fundet vores spil i de sidste mange kampe, så det skal vi forsøge at fortsætte i Holstebro. Det bliver en spændende kamp med intensitet og masser af fight på banen mellem to hold, der gerne vil vinde og som begge kæmper om slutspillet. Jeg tror, at det bliver en hård kamp, men kan vi fortsætte det spil vi har leveret de sidste mange kampe, så tror jeg, at det rækker til to point

HTH Herreligaen: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 24. februar 2022 kl. 19.00 i Gråkjær Arena   
Dommere: Jacob Jæger Pagh og Kalle Thygesen
Observatør: Jan Sabro

Kampen kan som altid følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth eller i app’en Tophåndbold, som kan downloades her: https://apps.apple.com/dk/app/toph%C3%A5ndbold/id1582157256?l=da

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/lasse-p-vi-har-momentum-lige-nu/ http://morsthy.dk/media/3427/lasse-p-2.jpg 23-02-2022 12:00:00
Uafgjort mod Skanderborg Aarhus Mors-Thy Håndbold er ubesejret i de fire sidste kampe efter en gyser i Århus tirsdag aften og et uafgjort resultat mod ligaens nummer 3 fra Skanderborg Aarhus Håndbold. Med sejren i dag rykkede Mors-Thy Håndbold op på den 8. plads, som giver adgang til slutspillet.

Mors-Thy Håndbold var uden Rasmus Bech og Kasper Lindgren, og i sidstnævntes fravær, trådte Emil Hansson til og den store svensker gjorde det godt. Mors-Thy Håndbold kom foran 1-4, inden Skanderborg Aarhus udlignede til 4-4 efter 8 minutters spilletid. Det blev også til en føring til hjemmeholdet, inden Mors-Thy igen trak fra til 6-8 over 7-10 og til pauseføringen 11-12.

I anden halvleg lynede først Erik Toft og dernæst Emil Hansson, og Mors-Thy Håndbold var foran med tre. Og sådan var det i store dele af anden halvleg med skiftevise 2- eller 3-målføringer til Mors-Thy. Forsvaret stod stærkt, og Skanderborg Aarhus tog timeout halvvejs i anden halvleg og spillede 7-mod-6 og fik reduceret til 22-23 med ti minutter tilbage af kampen. Krisen blev afværget i første omgang, da først Tim Sørensen og efterfølgende Lasse Pedersen med sin 8. scoring øgede til 22-25.

Hjemmeholdet udlignede til 25-25 med tre minutter tilbage. Axel Franzén svarede hurtigt igen med sin anden scoring på tomt mål, inden hjemmeholdet udlignede til kampens resultat. Med bolden på hånden til sidst havde Mors-Thy Håndbold muligheden for at sikre sig sejren, men det sidste angreb løb ud i sandet.

HTH Herreligaen: Skanderborg Aarhus Håndbold - Mors-Thy Håndbold 26-26 (11-12)

Målscorere:
Lasse Pedersen 8 (3)
Erik Toft 4
Mads Hoxer Hangaard 4
Bjarke Christensen 4 (1)
Tim Sørensen 2
Axel Franzén 2
Emil Hansson 1
Sander Øverjordet 1

Udvisninger: Skanderborg Aarhus Håndbold 2, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 1-0, 1-4, 4-4, 6-8, 7-10, 11-14, 13-16, 16-18, 18-21, 22-23, 22-25, 25-25

Tilskuertal: 1.485

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 24. februar 2022 kl. 19.00 i Gråkjær Arena

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/uafgjort-mod-skanderborg-aarhus/ http://morsthy.dk/media/3425/sah_mth.jpg 22-02-2022 12:00:00
Optakt: Skanderborg Aarhus - Mors-Thy Håndbold Efter to gode kampe på hjemmebane, venter to kampe på udebane i denne uge. På torsdag går turen til Gråkjær Arena og TTH Holstebro, men allerede i morgen lægger vi ud mod Skanderborg Aarhus Håndbold i Ceres Arena. Tirsdagens modstander har ligesom os fået en god start på 2022, og de kommer med fire sejre på stribe - senest en storsejr på 37-27 over KIF Kolding.

- Skanderborg Aarhus har 13 point mere end os, på trods af at vi slog dem i det første opgør, og de ligger fuldt fortjent nr. 3 i ligaen endda med god afstand til fjerdepladsen. Det er et hold, som er bygget op om en defensiv, som har spillet sammen i efterhånden mange år bundet sammen af Bonefeld, Smed og Thor Christensen. Bagved dem står to gode keepere, som har for vane at supplere hinanden godt, så de er svære at lave mål på, fortæller assistenttræner Lars Krarup.

- Offensivt har de fået tilgang af Morten Jensen, som bombede løs for TMS Ringsted sidste år, og han passer godt ind Skanderborg Aarhus’ spillestil. Det er et hold med gode dyder, som de holder fast i, og et hold, som man skal have den største respekt for, og vi skal være klar på alle parametre, lyder det fra Krarup.

-  Vi kommer med sejre i de tre seneste kampe, det har selvfølgelig givet os selvtillid og tro på, at vi kan lykkes. Hvor kampen mod Skive fH var en rodet omgang, så synes jeg at vi mod Skjern Håndbold og BSH havde en god solid defensiv, og til tider ramte vi noget rigtigt fint offensivt. Kan vi fortsætte med det, kan vi også byde Skanderborg Aarhus op til dans. Vi glæder os til en fed kamp i Århus og håber, at der kommer masser af mennesker, som holder med Mors-Thy Håndbold, siger Lars Krarup.

HTH Herreligaen: Skanderborg Aarhus Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 22. februar 2022 kl. 18.30 i Ceres Arena   
Dommere: Michael Gunnar Skjøth Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Observatør: Jørgen Svane Sørensen

Kampen kan som altid følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth eller i app’en Tophåndbold, som kan downloades her: https://apps.apple.com/dk/app/toph%C3%A5ndbold/id1582157256?l=da

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/optakt-skanderborg-aarhus-mors-thy-haandbold/ http://morsthy.dk/media/3174/holdfoto.jpg 21-02-2022 12:00:00
Agesen roser forsvaret efter BSH-sejren Tre i træk og fem sejre i de sidste seks kampe. Cheftræner Niels Agesen og hans hold er inde i en god stime, og det er der en særlig grund til.

- Lars Krarup har været inde over forsvarsdelen i forhold til at få spillet to nye ind ved siden af Kasper Lindgren. Det har været godt - det er blevet mere og mere stabilt, og det hænger rigtigt godt sammen. Det var en meget, meget flot forsvarskamp. Lindgren er jo en fremragende forsvarsspiller, han dækker fantastisk op og lægger et hav af parader, men både Axel og Andreas hænger rigtigt godt sammen med ham, og så giver det en sammenhængskraft udad i banen. Angrebsmæssigt synes jeg ikke, at vi er så disciplinerede, og det er vel egentligt derfor, at der går så lang tid, inden vi afgør det, siger Niels Agesen.

Nu ser han sammen med holdet frem mod en uge med to kampe på udebane - Mors-Thy Håndbold skal nemlig i kamp tirsdag og torsdag mod hhv. Skanderborg Aarhus Håndbold og TTH Holstebro.

- Nu er det fjerde gang vi skal spille med kun to dage imellem, så kan vi ikke træne så hårdt, men vi er så mange, at vi kan træne de ting, vi gerne vil. I modsætning til efteråret har vi flere ressourcer, hvilket betyder, at vi kan træne bedre og med den intensitet vi gerne vil. Jeg tror på, at vi kan vinde hver gang, og nu skal vi bare fortsætte alle de gode ting, for begynder vi at slække bare lidt, så kan vi hurtigt smide alt det gode, vi har givet os selv den sidste periode, lyder det fra cheftræneren.

Mors-Thy Håndbolds næste hjemmekamp er mod KIF Kolding tirsdag d. 1. marts kl. 18.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors. Billetsalget starter mandag d. 21. februar kl. 15.00 på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Allerede på tirsdag d. 22. februar kl. 18.30 spiller vi på udebane mod Skanderborg Aarhus Håndbold, og torsdag d. 24. februar kl. 19.00 går turen til TTH Holstebro.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-roser-forsvaret-efter-bsh-sejren/ http://morsthy.dk/media/3416/20210928_morsthy_gog_lindgren.jpg 20-02-2022 12:00:00
Mors-Thy vinder over Bjerringbro-Silkeborg Mors-Thy Håndbold fulgte op på onsdagens flotte sejr over Skjern Håndbold med at tage endnu en skalp - nemlig en sejr over Bjerringbro-Silkeborg på imponerende 26-22 efter 12-10 ved pausen. Sejren blev grundlagt af en uhyre stærk Mors-Thy-defensiv med Kasper Lindgren, Andreas Nielsen og Axel Franzén som ankermænd.

Det startede ikke godt for de blå, som kom bagud 0-3, dog var der kontakt efter 10 minutter og 5-5. Dagens gæster trak fra til 6-9 og 8-10, men igen hentede Mors-Thy Håndbold føringen, og Erik Toft kunne udligne til 10-10 med 6 minutter tilbage af første halvleg. Herfra blev der kun scoret yderligere to mål inden pausen, og begge gange var det hjemmeholdet, først Mads Hoxer og til sidst Lasse Pedersen, som udnyttede et straffekast.

Efter pausen var Erik Toft igen på spil og bragte Mors-Thy Håndbold foran med tre for første gang i opgøret. Det blev også 14-11 og 15-11 ved samme Toft og Sander Øverjordet. Det krævede en BSH-timeout med 7-mod-6 spil og tre mål i træk til følge. Mors-Thy Håndbold holdt stand og bragte sig igen foran med to og med ni minutter tilbage var forspringet på fire. Det tætteste gæsterne kom på var ved 21-19, men Lasse Pedersen og Bjarke Christensen øgede igen, og da Marcus Midtgaard scorede til 25-21 med små to minutter igen, var det til stående applaus fra 1.165 tilskuere i Sparekassen Thy Arena | Mors.

Med sejren rykker Mors-Thy Håndbold op på 9. pladsen i HTH Herreligaen - samme antal point som Lemvig-Thyborøn Håndbold på den 8. plads, som giver adgang til slutspil.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg 26-22 (12-10)

Målscorere:
Erik Toft 5
Mads Hoxer Hangaard 5
Lasse Pedersen 4 (1)
Bjarke Christensen 3 (1)
Tim Sørensen 2
Sander Øverjordet 2
Andreas Nielsen 2
Axel Franzén 2
Marcus Midtgaard 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 3, Bjerringbro-Silkeborg 4

Stillinger undervejs: 0-3, 5-5, 6-9, 10-10, 13-10, 15-11, 15-14, 18-16, 21-17, 21-19, 24-20

Tilskuertal: 1.165

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: Skanderborg Aarhus Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 22. februar 2022 kl. 18.30 i Ceres Arena

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-vinder-over-bjerringbro-silkeborg/ http://morsthy.dk/media/3423/mth_bsh.jpg 19-02-2022 12:00:00
Hoxer: Vi glæder os til spille på hjemmebane igen Bjerringbro-Silkeborg lægger vejen forbi Sparekassen Thy Arena | Mors, når Mors-Thy Håndbold spiller den anden hjemmekamp på blot 4 dage. Det gik godt i onsdags mod Skjern Håndbold i Thisted, og helt generelt er vi inde i en god stime med 4 sejre i de seneste 5 kampe.

Og står det til Mads Hoxer, så skal den stime fortsættes i morgen.

- Bjerringbro-Silkeborg er lidt en svær størrelse, for når de spiller op til deres bedste, er de et af de bedste hold i Danmark, men på dårlige dage kan de have det svært mod hold fra den nederste del af rækken. Hvor de i de tidligere sæsoner har været meget bundet op på Skube, bruger de nu hele holdet, og de har gode spillere over hele linjen - gode stregspillere, skarpe fløje, Sjöstrand er kommet i gang i målet, og specielt Jacob Lassen gør det godt, lyder det fra Hoxer.

Alle mand er klar

- Vi har ofte haft det svært mod Bjerringbro-Silkeborg og ofte tabt stort, men i kampen dernede spillede vi fuldstændigt lige op med dem, og kun en scoring på frikast efter tid gjorde, at vi ikke fik point med derfra. Så vi skal tage de gode ting med fra den kamp og fra vores gode præstationer i december og her i februar. Vi har alle mand klar, og vi glæder os til at spille på hjemmebane igen. Det var megafedt i Thyhallen i onsdags, og vi håber, at folk kommer og støtter os igen i morgen, siger Mads Hoxer.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg
Lørdag d. 19. februar 2022 kl. 15.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors  
Dommere: Jeppe Theis Vestergaard og Daniel Møller
Observatør: Per Skovgaard

Billetsalg: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen kan som altid følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth eller i app’en Tophåndbold, som kan downloades her: https://apps.apple.com/dk/app/toph%C3%A5ndbold/id1582157256?l=da

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/hoxer-vi-glaeder-os-til-spille-paa-hjemmebane-igen/ http://morsthy.dk/media/3191/mads-hoxer.jpg 18-02-2022 12:00:00
Reaktioner fra Midtgaard, Henriksen og Agesen Marcus Midtgaard:
- Stemningen i Thyhallen er bestemt ikke blevet dårligere af, at der er kommet flere mennesker, og det hjælper os til sejr i dag. Vi mister teten efter en god start i første halvleg, og så brænder vi jo banen fuldstændigt af i anden halvleg, hvor vi overmatcher Skjern på de fleste parametre. Det er en kamp, der bliver vundet i forsvaret, og vi finder noget tempo i angrebsspillet i anden halvleg, som Skjern ikke kan stå imod. Det er fantastisk at være tilbage igen, og ekstremt fedt at komme ind i den kulisse her og kunne bidrage Jeg gør det så godt, jeg kan og griber de chancer jeg får, og så lykkedes det heldigvis, og det er jeg glad for.

Rasmus Henriksen:
- En vild oplevelse og en vild atmosfære, og det er uhyre vigtigt med to point. Jeg får god hjælp fra forsvaret i dag. Vores aftaler holder, og vi får de skud vi gerne vil have, og så er det altid godt at få fat i et par straffekast og dejligt at præstere.

Cheftræner Niels Agesen:
- De to point giver os chancen for selv at kunne bestemme, om vi skal i slutspillet eller ej. Det drømmer vi jo stadig om, og vi arbejder for at vinde hver eneste kamp, så det var vigtigt. Men endnu mere vigtigt er det, at vores forsvar står 6-mod-6 måske noget af det bedste, vi har set, og at anden halvleg angrebsmæssigt er den bedste halvleg, jeg har haft ansvaret for.

Og jeg har sagt det før, men det her med at hallen og spillerne synger sammen, når man har vundet, det er en fantastisk måde at fejre tingene på. Der blev lige skruet op for det hele, og da kunne jeg godt mærke, at hårene rejste sig. Det er det, det hele drejer sig om. Sammenhold, opbakning - det er ikke bare et hold eller en klub, det er et helt område, og det er fantastisk.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold 29-23 (11-12)

Målscorere:
Erik Toft 9
Mads Hoxer Hangaard 5
Viktor Bergholt 4
Andreas Nielsen 3
Axel Franzén 3
Marcus Midtgaard 2
Tim Sørensen 2
Bjarke Christensen 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 4, Skjern Håndbold 4
Diskvalifikation: Emil Bergholt, Skjern Håndbold (3 x 2 min.)

Stillinger undervejs: 3-0, 5-1, 8-3, 8-6, 8-9, 9-11, 11-11, 14-12, 18-14, 19-16, 22-17, 22-19, 24-20, 27-22

Tilskuertal: 1.178

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg  
Lørdag d. 19. februar 2022 kl. 15.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg til kampen:
https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/reaktioner-fra-midtgaard-henriksen-og-agesen/ http://morsthy.dk/media/3422/mth_skjern-1.jpg 17-02-2022 12:00:00
Sejr over Skjern Håndbold i Thy Det blev en helt perfekt indvielse af Thyhallen, da Mors-Thy Håndbold slog Skjern Håndbold 29-23 onsdag aften. Mors-Thy Håndbold fik en drømmestart med en 3-0-føring, som satte gang i et talstærkt og veloplagt publikum.

Det blev også til en 5-målsføring, inden hjemmeholdet røg ind i en periode hvor fejl og hakkende angreb prægede spillet. Samtidig fik Skjern Håndbold gang i scoringerne, og Mors-Thy Håndbolds cheftræner forlangte timeout efter gæsternes udligning til 8-8.  Ved stillingen 9-9 var kampen stoppet i adskillige minutter, da Bjarke Christensen i et returløb strøg ud over en bande og slog sig i faldet. Mors-Thy-topscoreren fik klapsalver fra hallen, da han rejste sig, men måtte se resten af kampen fra bænken. Skjern Håndbold trak fra, men to stærke gennembrudsscoringer af Marcus Midtgaard bragte balance i regnskabet. Det blev dog udeholdet, der gik til pause med første halvlegs sidste scoring og en pauseføring på 11-12.

Igen i anden halvleg lagde Mors-Thy Håndbold godt ud. Rasmus Henriksen fik en stærk start, og 2 x Mads Hoxer bragte Mors-Thy Håndbold i front. Erik Toft sørgede for yderligere afstand, og Viktor Bergholt udnyttede en udvisning til storebror Emil Bergholt til at bringe sit hold foran 15-12. I målet fortsatte Rasmus Henriksen sit blændende spil med flere flotte redninger.

Mors-Thy Håndbold var i teten og foran med tre mål halvvejs inde i anden halvleg. Erik Toft bombede Mors-Thy Håndbold foran med fem med 12 minutters spilletid tilbage. Det udløste en Skjern-timeout og to reduceringer. Tilbagevendte Tim Sørensen lagde elegant bolden under Christoffer Bonde til 23-19 og herfra byttede holdene mål til 26-22, hvor Andreas Nielsen cementerede Mors-Thy Håndbolds sejr med sit tredje mål, inden Viktor Bergholt satte punktum for en flot præstation med kampens sidste to scoringer til slutresultatet 29-23.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold 29-23 (11-12)

Målscorere:
Erik Toft 9
Mads Hoxer Hangaard 5
Viktor Bergholt 4
Andreas Nielsen 3
Axel Franzén 3
Marcus Midtgaard 2
Tim Sørensen 2
Bjarke Christensen 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 4, Skjern Håndbold 4
Diskvalifikation: Emil Bergholt, Skjern Håndbold (3 x 2 min.)

Stillinger undervejs: 3-0, 5-1, 8-3, 8-6, 8-9, 9-11, 11-11, 14-12, 18-14, 19-16, 22-17, 22-19, 24-20, 27-22

Tilskuertal: 1.178

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg  
Lørdag d. 19. februar 2022 kl. 15.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg til kampen:
https://shop.morsthy.dk/




 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/sejr-over-skjern-haandbold-i-thy/ http://morsthy.dk/media/3419/mth_skjern.jpg 16-02-2022 12:00:00
Vi møder Skjern Håndbold i Thyhallerne Den store indvielse af Thyhallerne skulle have været for en uges tid siden, men det bliver i stedet i morgen, onsdag, når vi møder Skjern Håndbold i den nyrenoverede og udvidede hal i Thisted. En modstander som Mors-Thy Håndbold gennem de senere år har spillet mange tætte og gode opgør imod, og som vi på en god dag med Bette Balkan på lægterne godt kan drille - vi håber, at det sker onsdag aften.

For Mors-Thy Håndbolds topscorer, Bjarke Christensen, er det et gensyn med barndomsklubben og et rigtigt godt håndboldhold.

- Skjern er inde i en rigtig fin periode. De er i god form, og de spiller noget godt håndbold. De står bundsolidt og kompakt i deres 6:0-forsvar - generelt er det bare et godt hold med nogle dygtige håndboldspillere. Vi skal ud at løbe med dem og se om vi kan score nogle kontramål. Det er et af ligaens pt. bedste forsvar, så der er nogle ting, vi skal have dæmmet op for, men får vi vores ting til at lykkes - vores skytter, vores kontra - så tror jeg, at vi har en god chance, siger Bjarke Christensen.  

- Det er længe siden, vi har spillet i Thyhallen, og vi har snakket om, at vi har savnet at spille i Thy, og at vi har glædet os til at spille i hallen, for alle ved, hvordan stemningen der kan være. Vi håber, at der bliver elektrisk stemning i Thy i morgen, slutter Bjarke Christensen.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Onsdag d. 16. februar 2022 kl. 19.30 i Thyhallerne  
Dommere: Henrik Pagh Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Observatør: Kjeld Løvqvist

Billetsalg: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen kan som altid følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth eller i app’en Tophåndbold, som kan downloades her: https://apps.apple.com/dk/app/toph%C3%A5ndbold/id1582157256?l=da

 

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/vi-moeder-skjern-haandbold-i-thyhallerne/ http://morsthy.dk/media/3314/dr7a9825.jpg 15-02-2022 12:00:00
Agesen efter Skive: - Vi tager det positive med videre Det store smil var fremme hos cheftræner Niels Agesen efter søndagens sejr over Skive fH på udebane.

- Det var dejligt med en sejr i en fed kulisse, hvor Bette Balkan bare imponerer. Vi leverer, som vi gerne vil - især første halvleg er god. Vi får mange udvisninger, men det er ved en af udvisningerne, at vi får lavet et hul, så kæmpecadeau til undertalsforsvaret. Undervejs får vi også gjort 6-mod-6-forsvaret mere kompakt, og så rykker vi fra i slutningen af første halvleg. I anden halvleg går Skive fH langt frem på banen, og der mangler vi noget fart og power, og vi vinder ikke mand-mand-duellerne, som vi gør i første halvleg, selvom der er masser af plads, lyder det fra Niels Agesen.

- Der er gode præstationer fra vores keeper-duo. Rasmus Henriksen står godt med et godt forsvar foran sig, og Rasmus Bech kommer ind og snupper et par straffekast. Så var der et par af de unge spillere, der kom ind - Oscar gør det godt, trækker et straffekast og en udvisning og scorer et mål, og Midtgaard er bl.a. med til sidst i kampen i en vigtig fase. De gør det godt, og det er kun positivt, at de snapper nogle af de etablerede og mere rutinerede spillere i haserne, siger cheftræneren og fortsætter:

- Vi fik aflyst nogle kampe i december på et tidspunkt, hvor vi spillede godt. Jeg synes også, at vi langt hen ad vejen præsterede, som vi gerne ville i Aalborg, og alt det positive tog vi med her mod Skive, og det tager vi med igen på onsdag, når vi møder Skjern Håndbold.

HTH Herreligaen: Skive fH - Mors-Thy Håndbold 25-29 (11-16)

Målscorere:
Erik Toft 8
Sander Øverjordet 6
Mads Hoxer 6
Bjarke Christensen 3 (2)
Andreas Nielsen 2
Axel Franzén 2
Marcus Midtgaard 1
Oscar von Oettingen 1

Udvisninger: Skive fH 3, Mors-Thy Håndbold 7
Diskvalifikation: Mads Hoxer, Mors-Thy Håndbold (3 x 2 min.)

Stillinger undervejs: 2-2, 4-5, 7-6, 10-13, 11-15, 11-18, 15-18, 16-22, 19-22, 20-25, 23-28

Tilskuertal: 1.080

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Onsdag d. 16. februar 2022 kl. 19.30 i Thyhallerne
Billetsalg til kampen:
https://shop.morsthy.dk/

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/agesen-efter-skive-vi-tager-det-positive-med-videre/ http://morsthy.dk/media/3418/niels-agesen-2.jpg 14-02-2022 12:00:00
Mors-Thy-sejr i lokalopgør Det blev Mors-Thy Håndbold, der løb med sejren over Skive fH efter et opgør, der indeholdt alt, hvad der kendetegner et lokalbrag. Flotte mål, små interne kampe i kampen, masser af udvisninger og en fyldt hal - ikke mindst takket være fænomenal opbakning fra Bette Balkan.

Mors-Thy Håndbold kom planmæssigt fra start og var i front på måltavlen de første 12 minutter, hvor Skive fH for første gang bragte sig foran ved 6-5. Et aggressivt forsvar ved kampens første udvisning til Mors-Thy Håndbold var med til, at gæsterne vant undertalsperiode, bragte sig foran med to mål for første gang i kampen og fremkaldte en timeout fra hjemmeholdet. Samtidig rullede Rasmus Henriksen gardinet ned i målet. Den unge keeper tillod kun en enkelt Skive-scoring i første halvlegs sidste 12 minutter og Mors-Thy Håndbold gik til pausen med en føring på 11-16.

Fra anden halvlegs start stjal Henriksens keeper-kollega, Bech billedet for en stund, da han reddede et straffekast. Og med to hurtige Mors-Thy-scoringer stod der pludselig 11-18. Men kampen var langt fra afgjort, og med fire mål i træk holdt hjemmeholdet spændingen intakt, mens Mors-Thy Håndbold egentligt spillede sig til fine muligheder, men var bragendes uskarpe foran mål i perioden.

Bjarke Christensen fik sat en stopper for Skives stime med 20 minutter tilbage af opgøret og stillingen 15-19. Herfra trak gæsterne fra igen, og Rasmus Bech gentog succesen med endnu en redning på straffekast. Igen trak Mors-Thy Håndbold fra - og igen formåede Skive at hente ind 19-22 efter 47 minutter, inden Erik Toft bombede to gange i træk, og Mors-Thy Håndbold igen havde en komfortabel føring på fem med 10 minutter tilbage på haluret. I kampens afslutning modtog Mads Hoxer rødt kort for sin tredje tominutters udvisning, og gæsternes sidste scoring blev sat ind af unge Oscar von Oettingen, og Mors-Thy Håndbold kunne juble over en firemåls-sejr over Skive fH.

HTH Herreligaen: Skive fH - Mors-Thy Håndbold 25-29 (11-16)

Målscorere:
Erik Toft 8
Sander Øverjordet 6
Mads Hoxer 6
Bjarke Christensen 3 (2)
Andreas Nielsen 2
Axel Franzén 2
Marcus Midtgaard 1
Oscar von Oettingen 1

Udvisninger: Skive fH 3, Mors-Thy Håndbold 7
Diskvalifikation: Mads Hoxer, Mors-Thy Håndbold (3 x 2 min.)

Stillinger undervejs: 2-2, 4-5, 7-6, 10-13, 11-15, 11-18, 15-18, 16-22, 19-22, 20-25, 23-28

Tilskuertal: 1.080

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Onsdag d. 16. februar 2022 kl. 19.30 i Thyhallerne
Billetsalg til kampen:
https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-sejr-i-lokalopgoer/ http://morsthy.dk/media/3417/skive_mth.jpg 13-02-2022 12:00:00
Lokalbrag mod Skive fH Søndag eftermiddag er der dømt lokalbrag, når Mors-Thy Håndbold og Skive fH tørner sammen på sidstnævntes hjemmebane i Kulturcenter Limfjord. Mors-Thy Håndbold vandt det første opgør mellem de to klubber 31-28 tilbage i september. Et kig i tabellen vidner om en uhyre vigtig kamp, hvor Skive fH med en sejr kan spille sig nærmere nedrykningsstregen, og hvor to point til Mors-Thy Håndbold kan bringe os længere fra samme.

- Vi skal have respekt for Skive fH og deres kvaliteter. De har gjort det fint i de seneste kampe, særligt på hjemmebane har de været gode, og de her lokalopgør har deres helt eget liv og kan alle mulige drejninger, når tændingsniveauet er så højt, som jeg forventer det i morgen - både på banen, men så sandelig også udenfor. Og så er jeg jo sallingbo, og hvis der er en kamp, som jeg ikke vil tabe, så er det den her, lyder det fra Kasper Lindgren.

De gode elementer fra Aalborg-kampen skal fortsættes

- Vi skal køre videre på de gode ting fra kampen mod Aalborg Håndbold, hvor der var masser af gode offensive ting. Det defensive arbejde har vi kigget på og justeret til, så vi forhåbentligt står godt til Skive. Og så glæder vi os til at spille med Bette Balkan i ryggen. Jeg ved, at Bette Balkan igen har gjort et stort arbejde, og det er fedt, at så mange fans tager turen til Skive. Jeg håber, at vi sammen sætte lidt gang i ”Kapellet”, slutter Kasper Lindgren.

HTH Herreligaen: Skive fH - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 13. februar 2022 kl. 14.00 i Kulturcenter Skive  
Dommere: Henrik Grønvald Nielsen og Jakob Falkenberg Hansen
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Kampen kan som altid følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth eller i app’en Tophåndbold, som kan downloades her: https://apps.apple.com/dk/app/toph%C3%A5ndbold/id1582157256?l=da

 

 

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/lokalbrag-mod-skive-fh/ http://morsthy.dk/media/3416/20210928_morsthy_gog_lindgren.jpg 12-02-2022 12:00:00
2. division holder fast i toppen Vi skal helt tilbage til d. 23. oktber for at finde 2. divisionsherrernes sidste nederlag. Det var til Hjallerup IF, og det er netop Hjallerup IF, som Mors-Thy Håndbold deler 1. pladsen med efter torsdagens sejr over Aars HK. Det unge og talentfulde hold går til vinterferie med en stime på ni sejre i træk.

- Det var endnu et bevis på, at den tråd vi har ned gennem vores talentudvikling virker. I går havde vi tre spillere, som spiller på andetholdet i U19, og de præsterede rigtigt fint, så det er dejligt, lyder det fra træner Lars Krarup.

- Aars HK har mange år på banen i 2. division og er en god blanding af erfarne kræfter og lidt yngre spillere, som altid byder ind med masser af gejst og fight.

Vi får en ok start, hvor vi tilspiller os mange chancer og scorer mange mål. Forsvarsmæssigt kan man godt se, at folk ikke er vant til at stå ved siden af hinanden, og vi har det lidt svært i starten, indtil vi sætter Viktor Bergholt frem i 5-1, og derfra får vi det, som vi gerne vil have det. I pausen taler vi om, at vi godt kan stramme lidt op på vores kontrafase, og så fortsætter vi ellers med en god anden halvleg. Alle blev bragt i spil, og jeg var ikke i tvivl om, at vi ville vinde. Resultatet er et fint billede af kampens afvikling - en disciplineret indsats og en stensikker sejr, slutter Lars Krarup.

Nu venter 14 dages kamppause, inden holdet skal i kamp igen fredag d. 25. februar på udebane mod Nøvling IF.

2. division: Aars HK - Mors-Thy Håndbold 25-31 (13-17)

Målscorere:
Jonas Hermannsen 7
Victor Norlyk 6
Viktor Bergholt 6 (1)
Anders Toft 4
Anders Svarrer 3
Marcus Eriksen 2
Nik Haaning 1
Jacob Hansen 1
Rasmus Knudsen 1

Viktor Warrer 16/34
Andreas Vilhelmsen 5/12

Næste kamp:
2. division: Nøvling IF - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 25. februar 2022 kl. 19.00 i Klaruphallen

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-division-holder-fast-i-toppen/ http://morsthy.dk/media/3358/mors-thy-haandbold-2-div.jpg 11-02-2022 12:00:00
Skjern-kampen spilles onsdag d. 16. februar Vi prøver igen! Kampen mod Skjern Håndbold, som skulle være spillet i onsdags, er nu placeret til onsdag d. 16. februar kl. 19.30 i Thyhallerne. Det korte varsel skyldes, at det er svært at finde huller i et i forvejen presset kampprogram, som også er fyldt ud med de tre øvrige udsatte corona-kampe.

I anledning af kampen og vinterferien omdanner vi foyeren i Thyhallen til pølsevogn, og serverer 2 stk. pølser m/ brød samt en øl eller sodavand til alle gæster, som har billet til håndboldkampen.

Pølser og brød er sponseret af Thy Rock og øl / sodavand er sponseret af Erhvervsklubben.

Billetsalget til kampen starter lørdag d. 12. februar kl. 12.00 på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

 

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/skjern-kampen-spilles-onsdag-d-16-februar/ http://morsthy.dk/media/3174/holdfoto.jpg 11-02-2022 12:00:00
Mors-Thy Håndbold - BSH Billetsalg Det skulle have været årets første hjemmekamp, men gårsdagens kamp mod Skjern Håndbold i Thyhallerne blev som bekendt aflyst grundet corona, og derfor venter årets første hjemmekamp nu i Sparekassen Thy Arena | Mors lørdag d. 19. februar kl. 15.30, hvor Mors-Thy Håndbold står overfor Bjerringbro-Silkeborg.

Billetsalget til kampen starter torsdag d. 10. februar kl. 15.00 på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/mors-thy-haandbold-bsh-billetsalg/ http://morsthy.dk/media/3415/emil-erik.jpg 10-02-2022 12:00:00
Kamp mod Skjern Håndbold er udsat Der var lagt op til en stor og festlig aften med officiel åbning af Thyhallerne og Mors-Thy Håndbolds ligakamp mod Skjern Håndbold. Sådan bliver det desværre ikke, da kampen er udsat grundet corona-smitte i Skjern-truppen.

- Vi havde glædet os til endelig at skulle spille i den nye hal og foran det håndboldglade publikum i Thisted, og vi er ærgerlige over, at vi må aflyse. Men sådan er vilkårene - vi er ikke selv herre over sygdom, siger direktør i Mors-Thy Håndbold, HP Madsen.

Kampen afvikles på et senere tidspunkt, som endnu ikke er fastsat.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/kamp-mod-skjern-haandbold-er-udsat/ http://morsthy.dk/media/3174/holdfoto.jpg 09-02-2022 12:00:00
Franzén: - Det bliver en kamp med masser af fight Der er en stor dag i vente, når Mors-Thy Håndbold i morgen spiller den første kamp i Thyhallerne siden 5. december 2020. Den første modstander i den nyrenoverede og udvidede hal i Thisted er Skjern Håndbold - en modstander som Mors-Thy Håndbold gennem de senere år har spillet mange tætte og gode opgør imod - de fleste Mors-Thy-fans husker formentligt de to holds seneste opgør i Thyhallerne tilbage i september 2019, hvor en 18-årig Mads Hoxer bragede igennem med 7 mål. Det vil være en kærkommen gentagelse onsdag aften.

For Mors-Thy Håndbolds svenske stregspiller, Axel Franzén, bliver det første optræden på det nye Thy’ske halgulv:

- Vi spillede en fin kamp dernede, men endte med at tabe fordi vi var for uskarpe. Vi skal spille på samme måde i morgen - vi skal bare sætte boldene i kassen. Senest mod Aalborg fungerede vores angrebsspil godt, og vi skal selvfølgelig fortsætte de gode takter, men det er i forsvaret, at vi skal have fat. Det bliver en kamp med masser af fight, mange små aftaler, mange kontraløb og meget arbejde med stregspillerne, siger Axel og fortsætter:

- Jeg glæder mig til at spille i Thisted. Jeg har hørt, at der er godt med larm, og det bliver sjovt endelig at spille på vores anden hjemmebane og se, hvad den kan. Jeg håber, at vi med vores tilskuere i ryggen kan trække det længste strå.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Onsdag d. 9. februar 2022 kl. 19.30 i Thyhallen  
Dommere: Henrik Pagh Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Observatør: Kjeld Løvqvist

Billetsalg: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen kan som altid følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth eller i app’en Tophåndbold, som kan downloades her: https://apps.apple.com/dk/app/toph%C3%A5ndbold/id1582157256?l=da

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/franzén-det-bliver-en-kamp-med-masser-af-fight/ http://morsthy.dk/media/3413/axel-3.jpg 08-02-2022 12:00:00
Nederlag trods masser af mål Mors-Thy Håndbold indledte anden halvdel af sæsonen med et nederlag til Aalborg Håndbold foran 4.200 tilskuere i Gigantium. Vi var afsted uden Sander Øverjordet, Rasmus Bech og Andreas Nielsen. Mors-Thy Håndbold kom fint afsted med angrebsspillet fra kampens start, hvorimod forsvarsarbejdet og redninger i målet haltede gevaldigt. Det ændrede en timeout fra Mors-Thy Håndbolds cheftræner efter 10 minutters spil på - herfra fik forsvaret bedre fat, og Rasmus Henriksen kvitterede som tak for hjælpen med et par gode redninger.

Selv om Aalborg Håndbold var i front hele første halvleg, var Mors-Thy Håndbold med, og de gange hvor hjemmeholdet trak fra, formåede Mors-Thy’erne at hente målforskellen. Pausestillingen var 20-19.

Knapt så godt så det ud fra anden halvlegs start, hvor Aalborg Håndbold bragte sig foran med fem mål efter blot syv minutters spil. Mors-Thy Håndbold kom bedst fra en Aalborg-timeout og var med til 27-25 med 20 minutter tilbage af opgøret. Herfra trak hjemmeholdet fra, og Mors-Thy Håndbold formåede desværre ikke ikke at omsætte nogle ellers fine chancer på en velspillende Simon Gade, og måtte se Aalborg Håndbold tage en sejr på 37-32.

HTH Herreligaen: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold 37-32 (20-19)

Målscorere:
Bjarke Christensen 9 (4)
Mads Hoxer Hangaard 4
Erik Toft 4
Tim Sørensen 4
Axel Franzén 4
Kasper Lindgren 2
Marcus Midtgaard 2
Lasse Pedersen 2 (1)
Emil Hansson 1

Udvisninger: Aalborg Håndbold 1, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 1-1, 4-2, 7-4, 10-8, 13-10, 14-13, 17-13, 17-16, 22-21, 26-21, 26-24, 30-27, 35-29

Tilskuertal: 4.212

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Onsdag d. 9. februar 2022 kl. 19.30 i Thyhallerne
Billetsalg til kampen: https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/nederlag-trods-masser-af-maal/ http://morsthy.dk/media/3411/aalborg-ude.jpg 06-02-2022 12:00:00
Bjarke C: - 32 mål er mere end godkendt Niels Agesen:
- Det er svært at klage, når man har lavet 32 mål mod så godt et forsvar og to så dygtige keepere, som Aalborg har. På den ene side er jeg ok tilfreds. Vi får produceret de chancer, vi skal - og har chancer til mere, og vi får det kompakte forsvar, som vi gerne vil have, selvom vi i stedet giver plads til nogle flere skud, så er vi bare nødt til at prioritere, når Aalborg er så godt et hold, at vi ikke kan dække op for det hele.  

I anden halvleg er vi ikke skarpe nok på trods af, at vi laver 32 mål. Vi spiller uden Sander, som jo har båret playmaker-rollen hele efteråret, så er jeg egentligt godt tilfreds med den offensive del. Vi må aldrig blive tilfredse, når vi taber, men jeg kan godt finde nogle lyspunkter i det her, som er værd at tage med videre, og vi gav det et skud, som vi skulle.

Topscorer Bjarke Christensen:
- Det er mere end godkendt, at vi laver 32 mål heroppe. Vi er med til pausen og har muligheden et stykke hen i anden halvleg, hvis vi lige er lidt skarpere, men det lykkedes ikke. Vi brænder lidt for meget og går måske også lidt tør for kræfter til sidst.

HTH Herreligaen: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold 37-32 (20-19)

Målscorere:
Bjarke Christensen 9 (4)
Mads Hoxer Hangaard 4
Erik Toft 4
Tim Sørensen 4
Axel Franzén 4
Kasper Lindgren 2
Marcus Midtgaard 2
Lasse Pedersen 2(1)
Emil Hansson 1

Udvisninger: Aalborg Håndbold 1, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 1-1, 4-2, 7-4, 10-8, 13-10, 14-13, 17-13, 17-16, 22-21, 26-21, 26-24, 30-27, 35-29

Tilskuertal: 4.212

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Onsdag d. 9. februar 2022 kl. 19.30 i Thyhallerne
Billetsalg til kampen:
https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/bjarke-c-32-maal-er-mere-end-godkendt/ http://morsthy.dk/media/3412/aalborg-bjarke.jpg 06-02-2022 12:00:00
2. div: 16 mål fra Viktor Bergholt Mors-Thy Håndbold skød anden halvdel af 2. division i gang på flotteste vis i dag, da de mødte Nørre Djurs HK i et topopgør i Sparekassen Thy Arena | Mors. Mors-Thy Håndbolds talentfulde drenge satte sig på kampen fra start, og via 19-14 ved pausen blev det til en sejr på hele 38-33.

Træner Flemming Hangaard:
- Vi var gode i dag og spiller i ekstremt højt tempo. Vi står godt i forsvaret og får 7-8 kontramål i første halvleg - og efter et kvarters tid er vi foran med seks mål, og herfra har vi egentligt styr på kampen. Ved pausen fører vi med fem, og vi lægger ud med at bringe os yderligere foran i anden halvleg og ender på hele 38 scoringer, siger Flemming Hangaard og fortsætter.

- Lige meget hvem vi sætter på banen, så fungerer det. Det er guld værd, at spillerne fra 2. division og HF Mors’ U19 træner sammen, og det er tydeligt i dag, at uanset hvem der spiller ved siden af hinanden, så ved de, hvad de skal gøre. Jeg kunne fremhæve hele holdet, for der er gode præstationer over hele linjen, men 27-årige Rasmus Knudsen, som jo er ”gammel” i forhold til de unge drenge, har stor betydning for holdet, fordi han med sin erfaring giver ro og hjælper de unge på en god måde. Og så er Viktor Bergholt helt enestående og fortsætter sit mål-show fra efteråret - i dag med 16 scoringer på 17 forsøg, ganske imponerende. Men generelt så kører det for os, og jeg synes, at vi er gode, slutter Flemming Hangaard.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Nørre Djurs HK 38-33 (19-14)

Målscorere:
Viktor Bergholt 16
Oscar von Oettingen 5
Mikkel Krog Christensen 3
Jonas Hermannsen 3
Victor Thomadsen 3
Jacob Hansen 3
Morten Libak 2
Nicklas ”Kempa” Jensen 2
Rasmus Knudsen 1

Viktor Warrer 22/53
Andreas Vilhelmsen 0/2

Næste kamp:
2. division: Aars HK - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 10. februar 2022 kl. 19.30 i Idrætscenter Østermarken

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/2-div-16-maal-fra-viktor-bergholt/ http://morsthy.dk/media/3200/viktor-bergholt.jpg 05-02-2022 12:00:00
Anden halvldel af sæsonen venter Vi skal endelig spille om point igen! Efter nogle gode kampe i december blev tre kampe i julen udskudt grundet corona, og vi har derfor ikke været i kamp siden d. 17. december. Nu venter Aalborg Håndbold på udebane i forårspremieren, og cheftræner Niels Agesen glæder sig til at se sit hold i kamp igen.

Cheftræner Agesen: - Man kan sige, at der ikke er et godt tidspunkt at møde Aalborg - og så måske lidt alligevel. De har haft mange spillere afsted til EM, de skal spille to kampe på tre dage, og de er måske ikke helt i omdrejninger, så måske er det ikke et helt dårligt tidspunkt.

Den her mellem-prep-periode frem mod anden halvdel af sæsonen har været rigtig god for os. Vi havde en anderledes træningslejr end forventet, men den var god. Vi har spillet to træningskampe, hvor vi har fået prøvet en del ting af, som vi kommer til at bruge i foråret, så jeg er godt tilfreds. Og selv om Erik og Sander har været væk, har vi trænet, som vi gerne ville og fået folk med igen. Så jeg håber, at vi kan gøre brug af vores bredde, når vi kommer i gang med kampene, og når Erik og Sander kommer hjem med deres flotte slutrundepræstationer og kan levere med masser af selvtillid.

Vi ved, at alt skal flaske sig for at slå Aalborg Håndbold, og derfor har vi alt vinde, så det vil være dumt at begynde at holde igen eller gå på kompromis med noget, til gengæld skal vi gå all-in, og det kommer vi til at gøre, siger Niels Agesen.

HTH Herreligaen: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 6. februar 2022 kl. 14.00 i Sparekassen Danmark Arena, Aalborg  
Dommere: Jeppe Theis Vestergaard og Daniel Møller
Observatør: Per Skovgaard

Kampen kan som altid følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/anden-halvldel-af-saesonen-venter/ http://morsthy.dk/media/3374/niels-agesen.jpg 04-02-2022 12:00:00
Restriktioner væk: Kæmpe rift om billetterne til Santander Final4 Med knapt to måneder til finaledagen i herrernes Santander Final4 i Jyske Bank Boxen har billetsalget fået et ordentlig boost, efter at regeringen har afblæst alle Covid-19 restriktioner forbundet med finalestævnet. Interessen for at se de fire deltagende topklubber sidst i marts er så solid, at et femcifret antal billetter nu er afsat samlet til weekendens fire knald-eller-fald kampe. Dermed tegner supereventen til at blive historisk stor med 10.000 tilskuere begge dage.  

Den enorme interesse for at opleve den største håndboldbegivenhed i år på dansk grund, hvor Aalborg Håndbold, GOG, Mors-Thy Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg kæmper om hæder og trofæ, glæder i høj grad Divisionsforeningen, der er arrangør. Direktør Thomas Christensen sætter ord på:

- Santander Final4 har gennem årene udviklet sig til en vaskeægte håndbold-festweekend og kan med rette betegnes som vores største flagskib på klubhåndbold-siden herhjemme. De to forrige år har vi i sagens natur været noget hæmmede af Covid-19 restriktionerne, men nu da myndighederne lykkeligvis har fjernet disse ser vores ambition om at samle 10.000 tilskuere begge dage i Jyske Bank Boxen rigtig fin ud, siger Thomas Christensen.

Udover de fire topkampe byder weekenden sædvanen tro på et væld af aktiviteter og underholdningsindslag for publikum. 

Læs mere på: tophaandbold.dk/final4/herrer

Køb billetter til Santander Final4 her

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/restriktioner-vaek-kaempe-rift-om-billetterne-til-santander-final4/ http://morsthy.dk/media/3166/foto-kasper-glintborg_0-130.jpg 31-01-2022 12:00:00
Første hjemmekamp i 2022 I dag spilles de sidste kampe ved EM 2022, og det betyder, at inden længe triller bolden igen i den hjemlige liga. Vi starter på udebane mod de forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold på søndag d. 6. februar, hvorefter vi indtager Thy Hallerne efter 14 måneders fravær. Her møder vi Skjern Håndbold onsdag d. 9. februar kl. 19.30.

Thy Hallerne er i mål med første etape af en større udvidelse og renovering, hvilket bl.a. giver omkring 400 siddepladser ekstra til vores kampe og supergode faciliteter til afvikling af Erhvervsklubbens arrangement før kampen.

Vi starter billetsalget til årets første hjemmekamp mandag d. 31. januar kl. 15.00 på https://shop.morsthy.dk/

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/foerste-hjemmekamp-i-2022/ http://morsthy.dk/media/3076/midtgaard-3.jpg 30-01-2022 12:00:00
Nederlag i sidste testkamp I eftermiddag spillede Mors-Thy Håndbold den sidste test, inden Aalborg Håndbold venter i forårspremieren i HTH Herreligaen d. 6. februar. Mors-Thy Håndbold var uden EM-aktuelle Erik Toft og Sander Øverjordet, og havde i stedet Niklas ”Kempa” Jensen med på holdkortet.

Cheftræner Niels Agesen:

- Det var en ok træningskamp. Selvfølgelig vi vil altid gerne vinde, men det var ikke det vigtigste i dag. Det var, at vi fik alle mand i kamp og fik prøvet nogle forskellige forsvarsformationer og angrebsåbninger, og vi fik afprøvet nogle forskellige opstillinger undervejs.

Vi kom til at spille for statisk og for stillestående mod en aggressivt FHK-forsvar, men ellers er jeg ganske godt tilfreds. Jeg synes, at vores forsvar stod godt - både i den defensive og mere offensive del, og vi fik afslutningerne, hvor vi gerne ville have dem. En solid kollektiv præstation, som jeg er tilfreds med.

Træningskamp: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold 27-26 (14-13)

Stillinger undervejs: 2-1, 4-4, 7-6, 10-6, 14-13, 18-13, 19-14, 21-18, 22-19, 25-21, 25-23, 26-24,  

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 21. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 6. februar kl. 14.00 i Gigantium

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/nederlag-i-sidste-testkamp/ http://morsthy.dk/media/3307/20210928_morsthy_gog_timeout.jpg 27-01-2022 12:00:00
Træningskamp mod Fredericia Mors-Thy Håndbold møder Fredericia HK i en træningskamp torsdag d. 27. januar kl. 13.00. Opgøret spilles på udebane i thansen Arena i Fredericia.

Kampen er den sidste test, inden Mors-Thy Håndbold tager hul på et forår med 12 ligakampe og Santander Final4 d. 26.-27. marts i Jyske Bank Boxen.

Billetter til Santander Final4 kan købes her: Køb billetter til Santander Final4 Herrer Eventbillet, | Jyske Bank Boxen i Herning (ticketmaster.dk)

Tilkøb af spisning for begge dage på MCH Arena. Ved køb af VIP-spisning på nedenstående link, sidder man sammen med andre Mors-Thy Håndbold-fans: https://www.ticketmaster.dk/event/509135?language=da-dk&CL_ORIGIN=ea70383b43d04f2f95a8

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/traeningskamp-mod-fredericia/ http://morsthy.dk/media/3300/gog_mth_el.jpg 26-01-2022 12:00:00
Billet til Final4 og tilkøb til VIP-spisning Om lidt over to måneder går det løs til Santander Final4 i Jyske Bank Boxen. Mange (flere end både Aalborg, BSH og GOG 😉) har allerede købt billet til Det Blå Mors-Thy Hjørne, men vi skal have endnu flere med! Hvis du ikke allerede har købt billet, kan du gøre det her: Køb billetter til Santander Final4 Herrer Eventbillet, | Jyske Bank Boxen i Herning (ticketmaster.dk)

Siden billetsalget startede, er der opstået mulighed for at tilkøbe VIP-spisning til begge dage. I lighed med sidste år foregår det på MCH Arena, og hvis du køber via nedenstående link, kommer du til at sidde med alle de andre Mors-Thy Håndbold-fans.

Tilkøb VIP-spisning her: https://www.ticketmaster.dk/event/509135?language=da-dk&CL_ORIGIN=ea70383b43d04f2f95a8

Se mere om VIP-spisning her: Final4 VIP-spisning

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/billet-til-final4-og-tilkoeb-til-vip-spisning/ http://morsthy.dk/media/3166/foto-kasper-glintborg_0-130.jpg 20-01-2022 12:00:00
Aflysning af kamp mod Önnereds HK Vi skulle, i forbindelse med indvielsen af etape 1 af byggeriet ved Thyhallen, have spillet mod det svenske hold Önnereds HK. Desværre er kampen blevet aflyst, da det svenske hold er blevet ramt af Corona.

Under hensyn til nye Corona-regler, var der med kort varsel udbudt 400 gratis billetter til kampen, som der var god afsætning af. Nu må håndboldinteresserede i stedet have tålmodighed, indtil Mors-Thy Håndbold tager de nye faciliteter i brug i Thyhallen i en ligakamp mod Skjern Håndbold den 9. februar kl. 19.30.

Indvielsen af Thyhallen den 22. januar bliver nu i stedet kun for særligt indbudte repræsentanter for foreningerne m.m.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/aflysning-af-kamp-mod-oennereds-hk/ http://morsthy.dk/media/3407/thy-hallen.jpg 19-01-2022 12:00:00
Træningssejr over SønderjyskE Mandag spillede Mors-Thy Håndbold træningskamp mod ligakonkurrenterne fra SønderjyskE Herrer. Mors-Thy Håndbold var uden Erik Toft, Sander Øverjordet, Oscar von Oettingen, Kasper Lindgren, Tim Sørensen og Rasmus Bech, og i fraværet af de etablerede kræfter var der masser af plads til unge, som greb chancen. De blå gik til pause bagud med to mål, men efter en fin anden halvleg kunne Mors-Thy Håndbold notere sig en sejr på 32-28.

- En fin træningskamp med en første halvleg, hvor vi ikke leverer det udtryk vi skal - og det er jeg ikke tilfreds med. I anden halvleg stepper vi op på intensitet, og vi får tacklinger, redninger og kontrascoringer. Angrebsmæssigt spiller vi fint hele vejen igennem, og vi spiller anden halvleg, som vi gerne vil. Vi får arbejdet med de ting, vi gerne vil - og de virker. Og selv om at det er en træningskamp, så er det altid godt at vinde, lyder det fra cheftræner Niels Agesen, som har store roser til de unge spillere.

- De gjorde det godt, det må jeg bare sige. Der var mange spilleminutter til de unge spillere, og det var dejligt at se dem gøre det godt. Jacob Hansen og Viktor Bergholt fra ligatruppen, men også Mikkel Krog og Viktor Warrer fra talenttruppen og særligt Niklas ”Kempa” Jensen fra HF Mors’ U19-hold satte et fint aftryk på kampen, siger Niels Agesen.

]]>
https://morsthy.dk/nyheder/nyhedsoversigt/traeningssejr-over-soenderjyske/ http://morsthy.dk/media/3408/se_mth_traening.jpg 18-01-2022 12:00:00
Træningskamp og ”mini-indvielse” af Thy Hallerne På lørdag d. 22. januar kl. 14.15 spiller Mors-Thy Håndbold