Lasse Madsen Svane.jpg
Frederik Larsen.JPG

2. div. tromler videre

Frederik Larsen lukkede ned mod Hjallerup IF

En lang tur til Hjallerup blev til en ualmindelig dejlig aften, da Mors-Thy Håndbolds 2. divisionshold i amputeret udgave slog rækkens nr. 3 med hele ti mål. Holdet var uden Mads K. Andersen, Kasper Lindgren og Tobias Balsby, som alle var hjemme for at forberede sig til ligaholdets kamp mod TM Tønder i morgen, og der udover var Nicolai Andersen ikke med til dagens kamp. I stedet havde cheftræner Krarup indkaldt 4 U18-spillere: Simon Skadhauge, Kasper Didriksen, Mathias HP og Kristian Møller, som alle viste gode kvaliteter på senior-niveau.

Lars Krarup:

- Vi var noget spændte på kampen, da vi har haft det vanskeligt mod Hjallerup de seneste sæsoner. Men alle bange anelser blev gjort til skamme, da vi med en forrygende start bragte os foran 4-0, inden hjemmeholdet fik sat deres første scoring ind bag en stærkt spillende Frederik Larsen. Larsen var virkelig hård ved Hjallerup og fik det hele kampen igennem til at se ret nemt ud at stå i kassen. Samtidig med den gode defensive præstation formåede vi også at trykke på i den anden ende i dag, og allerede ved pausen lignede Hjallerup et hold, som hang lidt i bremsen.

Efter pausen fortsatte vi med et stærkt forsvar og ligeledes blev Frederik Larsen ved med at pille bolden i målet. Hjallerup forsøgte sig med 5-1-forsvar, men det fik vi løst uden problemer med en bagkæde bestående af Nicolaj Spanggaard, Frederik Nørbjerg og Andreas Dam. De sidste 10 minutter var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse, og var vi ikke blevet lidt for over-ivrige, så kunne vi sagtens have vundet større. Kampen sluttede i øvrigt med at Kristian Møller fra baglinien laver et lækkert, lækkert vip til Frederik Nørbjerg, som scorede til kampens resultat 17-27. Jeg er meget, meget tilfreds - det var ganske enkelt klasse, lød det fra en glad Krarup efter kampen.

2. division, 8. runde: Hjallerup IF - Mors-Thy Håndbold 17-27 (8-13)

Målscorere:
Nicolaj Spanggaard 7
Andreas Dam 5
Frederik Nørbjerg 4
Simon Skadhauge 3
Martin Frandsen 3
Jakob Poulsen 3
Kaare Ravn Larsen 2

Næste kamp: HC Midtjylland - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 2. december kl. 14.00 i Sportscenter Herning