U19 og U17 til DM
Både Mors-Thy Håndbold Akademis U19 og U17 skal spille DM Final4. Mens U19-holdet har været kvalificeret længe, gjorde U17-drengene dem kunsten efter søndag eftermiddag, da de slog Nordsjælland Håndbold 28-27 efter forlænget spilletid.
Dermed venter en weekend med 2 x DM: U17 møder GOG i semifinalen lørdag d. 22. april kl. 13.00 i Gudme, mens U19 spiller semifinale mod Skanderborg Håndbold også lørdag kl. 13.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors.
U19 DM Final4 arrangeres af HF Mors og Mors-Thy Håndbold Akademi og afvikles i Sparekassen Thy Arena | Mors d. 22.-23. april.
Info om billetsalg til U19 Final4:
Partoutkort: Voksne kr. 75,- / Børn kr. 30,- (14 år og derunder)
Dagsbilletter: Voksne kr. 50,- / Børn kr. 20,- (14 år og derunder)
Det er ikke nummererede siddepladser, så der er først til mølle".
Billetterne købes ved indgangen, og forhåndsreservation er muligt ved køb af min. 10 stk. Send en mail til info@hfmors.dk med antal og klub. Bestillingen er registreret, når mail og betalingen via Mobilepay 79078 (HF Mors) er modtaget. Billetter skal afhentes i indgangen.