Vi skal spille POKALFINALE!!
Vi skal spille finale! Santander Final4 Finale.
Det er historisk, og det er kæmpestort for Mors-Thy Håndbold.
Med 1.200 ellevilde tilskuere i ryggen vandt Mors-Thy Håndbold over Skjern Håndbold efter en kamp med et viljestærkt Mors-Thy-mandskab, som var i teten fra start til slut. Det var tydeligt fra starten, at de blå VILLE vinde - tacklingerne sang, angrebsspillet sad i skabet, og Rasmus Bech var en sikker sidste skanse.
Modstanderne fra Skjern Håndbold udlignede et par gange kampen igennem, men hver gang trykkede Mors-Thy Håndbold lidt ekstra på gaspedalen og trak fra igen.
Pausestillingen var 15-13 til de blå, og så tog Mads Hoxer ellers fat. Syv mål blev det til fra den brandvarme venstrearm i anden halvleg, og Hoxer blev også kåret til kampens Best Player - ligesom han i øvrigt er blevet det i de to foregående Santander-kampe mod hhv. Nordsjælland Håndbold og TTH Holstebro. Men den unge bomber var ikke den eneste, der brillerede i semifinalen - der var så mange suveræne præstationer, så det er på sin plads at fremhæve HOLDET.
Efter en spændende og medrivende anden halvleg måtte Skjern Håndbold se sig slået, og Mors-Thy Håndbold kunne juble efter en fremragende og sikker sejr og med Santander Final4 finalen i udsigt i Jyske Bank Boxen.
Det bliver stort!
Har du ikke allerede sikret dig billet til Finalen i morgen, så kan du gøre der her: Herrernes Final 4 (ticketmaster.dk)
Santander Final4, Semifinale: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold 33-28 (15-13)
Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 8
Erik Toft 5
Emil Bergholt 5
Lasse Pedersen 4
Frederik Tilsted 4
Bjarke Christensen 4
Jonas Gade 1
Jens Dolberg 1
Rasmus Bech 1
Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 4, Skjern Håndbold 3
Stillinger undervejs: 5-3, 7-7, 9-7, 15-12, 15-15, 22-19, 25-19, 28-23
Tilskuertal: 4.700
Kommende kamp:
Santander Final4, Finale: XXX - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 20. juni kl. 16.00 i Jyske Bank Boxen